Skrue tiden tilbage og oplev det store øjeblik år 33 e.kr.

Sandheden over sandheden!!...
 

Se denne fantastiske og spændende helaftensfilm på DVD og skru tiden 2000 år tilbage år 70 e.Kr. DVDèn kan bestilles på nettet.

Eskatologi

I senødedommen får ordet eskatologi et udvidet betydningsfuld indhold, der bygger på linære historieforståelse som skrider frem mod et mål og tidsperiode "de sidste tider" Mesias komme "Dommedag" nærmere betegnet "Verdens ende". Jødefolkets kultur i århundrede omkring Kristi fødsel var stærkt præget af eskatologisk-apokalyptisk forventning (at "afsløre" "åbenbare) eller åndsstrømning, som lå bag alle historiske begivenheder. Det var et vædigt perspektiv med en indledende og forventningsfuld, afgørende kamp mellem dualismens synspunkter; lys og mørke, mellem Gud og Satan. Djævlen, ham med hornene i panden!!.........
Under hellenestisk (græsk) påvirkning de første par hundrede år f. Kr. udviklede der sig en dyb kløft mellem den yderliggående gruppe og de religiøse mennesker Qumranmenigheden (Esserne) ved Det Døde Hav og jøderne i Jerusalem. Det var kalenderstridighederne som havde en indgribende virkning på det jødiske samfund, da de bevirkede, at forskellige befolkningsgrupper fejrede årets fester på forskellige tider.
Striden drejede sig om, hvorvidt kalenderen skulle indrettes efter solårets 12 måneder à 30 dage + 4 skuddage= 364 dage eller efter måneår dvs. 6 måneder à 29 dage + 6 måneder à 30 dage= 354 dage? Som det tydeligt ses forrykkes måneåret 10 dage årligt i forhold til solåret, hvilket konservative kredse "Qumranmenigheden (Essere) søgte at holde fast ved "solkalenderen", der senere blev "Herrens" dag søndagen. Nu har Djævlen - ham med hornene i panden, afskaffe hviledagen søndagen ved at ændre lukkeloven, så forretningerne må holde åben hele søndagen i døgnets 24 timer? Det har betydet at tusindevis af tankstationer i Danmark, har måtte dreje nøglen om, så bilister kun kan komme på toialettet langs motorveje og ikke biveje?

De første kristne historikere erklærede, at den første dag i ugen søndag (sonedag), den dag på hvilken HERREN opstod af graven, blev holdt hellig også af de første oldgræsk jødekristne, som blev døbt og fik tildelt Helligånden?

Ap.G. 22,1-16 ; Joh.20,18-22 ; Matt.28 f.f.

Og ganske tidlig på den første dag i ugen (Jerusalem) kommer de, da solen var stået op (lysets dag):

Mark.16,12 ; 16,9 ; Luk.24,1 ; Joh.20,1 ; 20,19 ; Ap.G.20,7 1.Kor.16,2 ; 1.Mos.3-5 ; 2.Kor.4,5-6 ; 2.Pet.1,19-21 ; Åb.2,28 ; Sl.119,105 ; Sl.19,9-11 ; Ordsp.6,20-23 ; Åb.22,16 ; 4.Mos.24,17 ; Es.11,1.10 ; Rom.15,12 ; Åb.1,1 ; 2,28 ; 5,5 f.f.
 

Elementernes virken!!...

Mennesket har fået talens gave for at lovprise Gud og for sin æresskyld renser Gud mennesket for synd, idet menneskets svaghed er synd.
I den antikke græske verden møder vi forestillingen om elementånderne, dvs. åndsvæsner, der behersker himmellegemerne og naturfænomenerne og garanterer naturlovenes beståen, indtil verdens ende!!...

En række "elementer" nævnes i takkesalmerne fra Qumran- menigheden (essæerne) ifølge Dødehavsrullerne med følgende ord: sol, måne, stjerner, meteorer osv., Disse følger hver især de for dem gældende love, fordi de er stillet under åndernes herredømme. I Jubilæumsbogen fra Qumran nævnes i kap.2,2 "engle" for vind, skyer, mørke, sne, hagl, torden osv.
I 1. Adams Bog 4,10 og i Ny Testamente: Johannes Åbenbaring findes apokalyptiske forventninger d.v.s., at "afsløre" eller "åbenbaringer" osv. f.eks. 16,5: vandenes engel, 14,18 ildens engle og 7,1 vindenes engle. Bag udtrykket "magterne" i Gal.4,3-9 og Kol.2,8.20 gemmer sig uden tvivl også den jødiske (Esserne) forestilling om elementånderne (lysgemmerne med deres hemmelighed), ifølge takkesalmerne fra Qumran fundet i 1947 ved Det Døde Hav. Ved sagens gådefulde forhold, at sol og måne afløser hinanden som dag og nat, lys og mørke "dualismens synspunkt" som det Ny Testamente forsøger at afsløre. Kristus overtog nemlig solgudens attribut "korset" (fundet under en kongegrav i ægypten) og for at dette kunne ske, måtte henrettelsen eller redskabet konstrueres om selve "korset".
Jesusbarnet - Immanuel (Matt.1,23 ; Es. 7,14 ; 8,8.10) eller Ichthys, der betyder fisk eller Hans fødselsdag (som er ukendt) blev nemlig ifølge den katolske kirke lagt på solgudens eller lysets dag "HERRENS dag" sonedag (søndag) eller solhvervsdagen d. 25.december, hvor vi går lyse tider i møde til om foråret og hvor alting gror frem af jorden p.g.a.sollyset og varmen!!..

Overalt i Bibelen det Nye Testamente møder vi magterne (Ef.3,10 ; 6,12-15 ; Kol.2,15-17) eller myndighederne (Kol.1,16 ; Rom.8,38) og kraft (1.Kor.15,24), de englevæsner, der står bag elementerne. I Gal.4,3.9 ; Kol.2,8.20, Takkesalmerne Qumran og den græske` kultur, betegner magterne de englevæsner, der står bag ellementerne (ilden, luften, vandet osv. og hersker over dem); (jvf. 2.Pet.3,10), vandenes engle Åb.16,5 ; ildens engle Åb.14,18 ; vindens engle Åb.7,1).
Alle disse elementer har indvirkning på vores dagligdag, og forsøger vi at fjerne disse magter bukker mennesket under!!...Herrens dag søndag (sonedag) blev de kristnes helligdag og vil nogen fjerne dennne helligdag, skal det gå samme skæbne som for 2.000 år siden.

Den jødiske historieskriver Josefus har omtalt en parallel (Antig. XIV), hvor romerne benyttede sig af den jødiske sabbatlov til at fuldføre en belejringsvold af borgen Massada. Jvf. 1.Makkabære bog 2,29-38: Da drog mange, som længtes efter ret og retfærdighed, ud i ørkenen for at slå sig ned der sammen med deres børn, deres kvinder og deres kvæg; thi forfølgelserne mod dem blev stadig hårdere. Vers 38: De andre (romerne) overfaldt dem imidlertid på sabbaten (men søndagen holdt de hellig), således blev de dræbt tillige mede deres kvinder, deres børn og deres malkekvæg i et antal af henved 1000 personer ved (Qumran og på bjerget Massada).
2.Mak.5,27 :
Men Judas Makkabæren søgte sammen med en halv snes andre ud i ørkenen, hvor han med sine ledsagere fristede livet på samme måde som de vilde dyr mellem bjergene; de levede hele tiden af planteføde for ikke at pådrage sig besmittelse som de andre. 
1.Makk.2,4 ; 3,1 ; 2,27 ; Hebr.11,37-39 ; 11,2-3 ; 1.Mos.1,1.

Jesus tilsynekomst i Himmelen

Kristi Himmelfartsdag!!..

Omvendelsesdåb til syndernes forladelse og ikke barnedåb

Skal vi tro på barnedåb?

Markusevangeliet er det ældste evangelium i Det Nye Testamente, hvilket er begyndelsen om Jesus Kristus, Guds Søn. Det starter med, at Johannes Døberen (græsk: Ioanes baptizòn) står i Jordanfloden. Dåben er en renselse af kroppen for at symbolisere ikke alene kun den ydre renselse for smuds og snavs, men også den indre (med vand). Ordet baptizo betyder at dyppe gentagende gange eller nedsænke. Et par dråber vand fra en velnæret præstehånd foreslår slet ikke den rigtige dåb ifølge disciplene:
1. Pet.3,20: det var dem, som var ulydelige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. Det vand er et forbillede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse.

1. Kor.10,1: Det skal I vide brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet.

Paulus brug for at tolke dåben som en sammenføjning af det enkelte menneskes liv og vel med Kristi liv, korsfæstelse, død og begravelse og opstandelse til evigt liv udtrykker han på denne måde i Rom.6,5, at vi er "vokset sammen med Kristus i troen".

Rom.6,3: Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse (oprør), der ligner hans?

Da I blev begravet sammen med ham i dåben, og I den blev I også oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde.
Kol.2,12

Johannes udtrykker dåben på denne måde: Den der ikke bliver født af vand og "ånd", altså også af "åndsdåb" kan ikke komme ind i Guds rige, hvilket sker samtidig med omvendelse fra vort tidligere liv i lystagtighed og pragt!!...Her drejer det sig om det naturstridige?

Hvad betyder det, at der bruges vand ved dåben? Det betyder, at den gamle Adam (synden) i os skal druknes ved daglig anger og bod (som den tyske reformator Martin Luther afskaffede)? Den gamle Adam skal ikke have dryppet lidt vand i hovedet - Adam skal druknes, skal han? Som der står i salmen: Om du skal Guds rige se, da må på ny du fødes; af vand og "Ånd" må det ske, den gamle Adams dødes.

Så Bibelen siger ingenting om at dryppe et par dråber vand på hovedet af spædbarn i kirken? Hvis kristne seriøst tror på, at dåben er nødvendig for frelse, må de hurtigst muligt se at blive døbt om igen enklere er det rigtigt!!...

Mange trossamfund og præster tilsidesætter den hellige "Ånd" ved barnedåb som et symbol, uden virkende "Kraft" af "Helligånden", der ikke kan overdrages kun ved personlig omvendelse bod og anger!!.....

Jesus siger også "Omvend jer og lad jer alle døbe". Peter svarede: "Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesus Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få "Helligånden" som gave!!.....

Ap.G.2,30-38.

Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes, så her duer barnedåb ikke?

Mark.16,16.

Livet igennem bliver vi fristet på hænder og fødder af reklamer, foran indkøbscenter og ved betalingsslusen f.eks. med slik, der er fyldt med masser af skadelig sukker, tilsætningsstoffer o.s.v. Unaturlige indkøbsvarer i supermarkeder, der er sammensat af kemikere, reklamemænd og som tjener store penge på dig uforstående!!.....Mennesket (børn) af i dag ved snart ikke, hvad der kommer fra naturen, idet frugt bliver overfladebehandlet og sprøjtet, som også gælder grøntsager!!.... Kornet (brødprodukter) indeholder slet ikke det rette naturlige indhold af vitaminer, mineraler og sporstoffer som i gamle dage. Djævlen ham med hornene i panden er sluppet løs overalt i vore omgivelser som aldrig før?

Først tro, nåde og "så" døbes. Og det er lige præcis den model, der tales om i Markus Evangeliet 1,1-4: Som der står skrevet hos profeten Esajas: "Se, jeg sender min engel for dit åsyn, han skal bane vejen for dig; der er en røst af en, som råber i ørkenen: "Ban Herrens vej, gør hans stier jævne!" - således fremstod Johannes Døber i ørkenen og prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse.

Esajas 40,3-31.

Og hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham (Johannes), og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de bekendte deres synder. Mark.1,1-5.

I de dage skete det, at Jesus kom fra Nazaret i Gallilæa og blev døbt af Johannes i Jordan. Jesus var på det tidspunkt mellem 30-50 år, så han var heller intet barn?
Jesus døbte ikke selv? - men hans disciple ifølge Joh.4,1-2 ; 3,25-26?

Jesus Kristus er "Den Nye Pagt" repræsentant, og Det Gamle Testamnte læses af kristne i lyset af Jesus som opfyldelse af messiasprofetierne. Herbræerbrevet siger: "Derfor er Kristus formidler (Helligånden) af den nye pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt." (Hebr.9,15) Jesus bliver dermed en fortolkningsnøgle af sproget i "Tanakh" og får afgørende betydning for forståelsen af den hebraiske bibel. Det er derfor jøderne "Mosaistiske Trossamfund" tager afstand fra Jesus og Det Nye Testamente!!......

Den kommende Revolution i vort opfattelse af Bibelen:

Det Gamle og nye Testamente står i tilsvarende forhold til hinanden som legeme og ånd og kan ikke skilles ad. Det ene er forudsætningen for det andet og kan ikke forståes uden det andet. Begge begreber tilsammen udgør en organisk Helhed, som ikke kan adskilles.
Som Ånden skal bringes til udfoldelse gemmem legemet, således bringes det nye Testamente til udfoldelse gennem det Gamle Testamente. Vi kan også sige det sådan - for at blive ved det forrige - som blomsten udfolder sig gennem frøet. Derved understreges det tydeligere, at det drejer sig om en organisk vækst- og udviklingsprocess i mennesket. Og det gælder både det enkelte menneskes og folkenes liv, ja, Universet med.

Det gamle Testamente repræsenterer den udvikling og lov, mennesket kom ind under efter den begivenhed, som kaldes Syndefaldet. denne udvikling er ikke blot, som man nu fra kirkelig side synes at mene, historie fra en fjern fortid. Den er at studium i mennesket og menneskehedens udvikling, som vi ikke er færdige med, før det nye, som blev indvarslet med Kristi fødsel og fremkomst af det nye Testamente har opnået sin fulde virkelighed. Når det sker, da eksisterer det store modsætningsforhold, der så længe rejste skel mellem det gamle og det nye Testamente, ikke mere. Det sidste repræsenterer opfyldelsen eller fuldendelsen af det første (Gamle Testamente). Og igen kan vi tilføje: Som blomsten repræsenterer opfyldelsen eller fuldendelsen af de løfter, der var nedlagt i frøet. Det samme gælder modsætningsforholdet og skellet mellem legeme og ånd, mellem det jordiske og det himmelske. Den store udvikling og forsoning har fundet sted.

Gennem hele det Gamle Testamente og forventningen om det nye, som skal komme i Tidens Fylde hvert 1000 år, altså netop 2016, så er dette en begivenhed som står skrevet i Johannes Åbenbaring kap.20,5-6.
Tilsvarende hører vi i vort nu på alle områder så jordbundne menneske liv på en indre længsel efter det nye liv, som de hellige skrifter fra fjerne tider bærer bud om. Vore forestillinger derom kan være nok så uklare og tågede, men de er der. Vi aner, føler og tror mere, end vi forstår. Men anelsen og troen er kimene til den bevidsthed, som en gang skal bære disse vore lønligste forventninger ind i virkeliggørelsen. Og denne virkeliggørelse, som er troens levendegørelse, må mennesket selv åbne sig for og være med i helt alene. Ikke blot med en del af sit væsen, men med det hele, fuldt og ubetinget. Alt, hvad der er Menneske, skal drages med ind derunder, også det kødelige legeme med alt, som er knyttet dertil af jordiske instinkter og begær og som Paulus står og peger mod foran templet i Athen for 2000 år siden "Kend dig selv". Da det her også drejer sig om legemelig forvandling fra sygdom til sundhed, fra "urenhed til enhed" kommer man heller ikke i denne forbindelse uden om "Ernæringsspørgsmålet"!!.......

----------------

 "Men om Kristus er Eder, da er vel Legemet dødt på Grund af Synd, men Aanden er Liv på Grund af Retfærdighed." -
__ __ "Men om hans Aand, som oprejste Jesus fra de døde, bor i Eder (dig), da skal han, som oprejste Kristus fra de døde levendegøre også dit dødelige Legeme ved sin Aand, som bor i Eder (dig)?

Romerbrevet 8,10-12

Kilde: Stefan Vøldan NY TID OG VI nr. 6.


Tryk på linket: ER GUD GRØN? 

eller Halleluja

Hvor jeg er, der skal også I være, idet Han blev løftet op i skyen.
Ap.G.1,9-10

Der er ingen tvivl om at Jesus blev bortrykket ind i Himmelen og vi har en dag opkaldt efter den hændelse "Krist Himmelfartsdag", hvilket er et bevis nok for bortrykkelsen fra jorden til himmele.. Vi ved at Han tog til Himmelen, hvorfra Han kommer tilbage igen.

Ap.G.1,11 ; Luk.21,27-31 ; Ap.G.1,7 ; Joh.19,32-37 ; Dan.7,13-14 ; Luk.1,33 ; Sl.145,13-21 ; Zak.12,10 ; Ap.G.2,1-22 ; Matt.24,29-31.


Kristi Himmelfart betyder, at "Jesus" som den opstandne og ophøjede er til stede overalt i Himmelen, mennesket og naturen sålænge vi lever, hvis vi tro på ham?

I Markusevangeliet kap.16. er Kristi Himmelfart beskrevet meget kortfattet: "Da Herren Jesus havde talt til dem og underviste i Helligånden, blev han taget op til himlen, og han satte sig ved Guds højre hånd". I Ap.G. 1,9: "Da han havde sagt dette om Helligånden, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne". Det er her Jesus gav den såkaldte missionsbefaling til sine disciple. Det er også her han giver de kristne opgaven, at fortælle budskabet om ham selv videre til "alle mennesker" i hele verden. Og det skulle bl.a. gøres ved at døbe mennesker i Faderens, Sønnen og Helligåndens navn. Himmelfarten er begyndelsen på et tættere fællesskab, fordi han ikke længere er fysisk til stede!!.... 

Fuld af Helligånd

Guds Herlighed

Men fuld af Helligånden stirrede de op imod Himmelen og så Guds "herlighed" og Jesus stående ved Guds højre hånd.

Og han sagde: Se, jeg skuer Himlene åbne og Menneskesønnen stående ved Guds højre hånd.

HERLIGHED anvendes i Ny Testamente ofte som den stråleglans og den moralske renhed, som hører med til Guds væsen og som mennesker mangler?

Åb.21,11.23 ; Luk.2,9.

Denne guddommelige natur har Kristus.

1.Kor.2,8 ; Joh.1,14.

Det er især i Johannesevangeliet en hyppig tanke, at Jesus åbenbarede den under sit jordeliv.

Joh.2,11, 11,4 ; 13,31 ; 17,1 f.

Ved sin genkomst vil han ligeledes fremtræde med guddommelig herlighed.

Mark.8,38 ; 13,26 ; Matt.14,30 ; 25,31.

Og gennem sin lidelse på korset og opstandelse indgår han til den

Luk.24,36 ; 1.Pet.1,11.21 ; 1.Tim3,16

Det syndige menneskehed mangler den guddommelige herlighed.

Rom.3,23.

Men det er de kristnes håb at få del i den, sammen med Kristus.

Rom.8,18.21 ; 2.Kor.3,18 ; Kol.3,1-4 ; 1.Pet.4,13-22 ; Rom.8,33-36 ; Sl.44,23 ; 1.Kor.4,9 ; 15,31 ; 2.Kor.4,11.

Tryk på linket: Denne side slut 

Den hellige sten i Luxor.

I Luxur i Ægypten står denne hellige oldægyptisk sten Ob`lisk (græsk): i form en firkantet, slank stenpille i en blok med pyramideformet top, af højde på 45 meter. I oldtidens Ægypten var sådanne sten smykket med heiroglyffer (skrifttegn) og opstillet foran solgudens templer. Der var symboler på verdens skabelse også kaldet "solens finger" og stod foran Pyramider. De var også symbol på mandens skabende "falos" (græsk) og blev af ægypterne anset for at være et symbol på urhøjen (trappe-pyramiden) i Ur, som igen var symbolet på verdens skabelse.