THE END

Denne side er under opdatering indtil videre!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Myrra vellugtende eller stærkt krydrede plantestoffer

          Jeg fik smag på Bibelen.

Kilde: Kiwi, religionsforsker i kulturhistorie, naturvidenskab, climatologi og økolog siden 1976

Da jeg i 1976 ligger alvorlig syg i min seng, lam fra top til tå i en hel uge, finder jeg pludselig min kones gamle lærebog frem, der handler om parfume. Egentlig skulle hun have afleveret den tilbage efter endt uddannelse, men det skete aldrig og blev min redning fra en alvorlig forgiftning og længere tids sygdom.

Min kone som er udlært i et parfumeri skulle efter hensigten lære alt om parfumens historie, hvilket foregår ifølge lærebogen helt tilbage til 1000 år f.Kr.. Ved læsning af  bogen finder jeg som patient utrolig mange henvisninger til Bibelen om paraùmens, eksotiske lægeplanter og som jeg får interesse for, langt mere end min kone.

Bogen eller hæftet starter med parfumens historie, parafume og lægeplanter der blev anvendt og brugt i oldtidens Mesopotaimen (Babylon) og til Ægyptens  konger, en blanding af vellugtende aromastoffer og æteriske olier til balsamering. Overalt i de ægyptiske kongegrave finder vi billeder af parafume på hieroglyffer, hvor de har brugt planter, buske og træer for at udvinder og fremstiller salve, myrra og aromatiske stoffer. Myra er omtalt i Ny Testamente (Matt.2,11 ; Mark.15,23 ; Joh.19,30). Myrra er egentlig harpiks af en i Sydarabien voksende plante, som benyttes til røgelse; men ordet anvendes også om andre vellugtende eller stærkt krydrede plantestoffer. 

Kendskabet til parafùme kom til Europa så tidligt som i fjortenhundredetallet sammen med islam og ikke kristendommen, idet mange efterfølgende kristne trossamfund ikke vil anvende brugen af parafùme bl.a. Adventisterne. De vil heller ikke gå med vielses-eller øreringe, guld, sølv, perler og ædelstene?

Oprindelig stammer parafùme fra det latinske ord "per fume" og betyder gennem røg. Hver gang en kardinal bliver udråbt til pave i den katolske kirke, bliver der sendt røg op gennem en bestemt skorsten i Vatikanets bygning som tegn på indvielse.
I oldtidens tempel i Jerusalems var der et røgelsesalter og i den katolske og den ortodokse gudstjeneste anvendes røgelseskar, som små beholdere ophængt i kæder, der under brugen svinges mod den person eller genstand, der skal tilrøges (indvies). I karret er der lagt glødende kul, hvorpå der lægges røgelseskorn. Ritualet bruges i mange religioner ved offer, indvielse og renselse; røgen skal stige som vellugt op til guddommen (1.Mos.2,11), men ifølge Det Nye Testamente afskaffede Jesus disse indvielser som det sidste offer, Jesus som var symbolet på lammet jvf.:

Matt.9,13 ; Esajas 1,13-16 ; Hos.6,6 ; Jer.6,20 ; 1.Sam.15,22 ; Hebr.10,5  ; Amos 5,20-25 ; Hos.8,13.

Røgelse nævnes som en af gaverne til Jesusbarnet, der senere salvede Jesus fødder bl.a. Maria Magdalene?

Matt.2,11 ; Es.60,6 ; Sl.72,10 ; Luk.2,16 f.f. 


Denne side forsætter til påske.