Denne side er lukket!!....





















































































































































































































Visdommen er Gus Ord

Myrra vellugtende eller stærkt krydrede plantestoffer

          Jeg fik smag på Bibelen.

Kilde: Kiwi, religionsforsker i kulturhistorie, climatologi og økolog siden 1976

Da jeg i 1976 ligger alvorlig syg i min seng, lam fra top til tå i en hel uge, finder jeg pludselig min kones gamle lærebog frem, der handler om parfume. Egentlig skulle hun have afleveret den tilbage efter endt uddannelse, men det skete aldrig og blev min redning fra en alvorlig forgiftning og sygdom.

Min kone er udlært i et parfumeri og skulle lære alt om parfumens historie, hvilket foregår ifølge lærebogen helt tilbage til 1000 år f.Kr.. Ved læsning af  bogen finder jeg utrolig mange henvisninger til Bibelen om paraùme, eksotiske lægeplanter som jeg får interesse for, langt mere end min kone.

Bogen eller hæftet starter med parfumens historie, parafume og lægeplanter der blev anvendt og brugt i oldtidens Mesopotaimen (Babylon) og til Ægyptens  konger, en blanding af vellugtende aromastoffer og æteriske olier til balsamering. Overalt i de ægyptiske kongegrave finder vi billeder af på hieroglyffer, hvor de har brugt planter, buske og træer for at udvinder og fremstiller salve, myrra og aromatiske stoffer. Myra er omtalt i Ny Testamente (Matt.2,11 ; Mark.15,23 ; Joh.19,30). Myrra er egentlig harpiks af en i Sydarabien voksende plante, som benyttes til røgelse; men ordet anvendes også om andre vellugtende eller stærkt krydrede plantestoffer. 

Kendskabet til parafùme kom til Europa så tidligt som i fjortenhundredetallet sammen med islam og ikke kristendommen, idet mange efterfølgende trossamfund ikke vil anvende brugen af parafùme bl.a. Adventisterne. De vil heller ikke bruge eller gå med vielses- eller øreringe, guld, sølv, perler eller ædelstene?

Oprindelig stammer parafùme fra det latinske ord "per fume" og betyder gennem røg. Hver gang en kardinal bliver udråbt til pave i den katolske kirke, bliver der sent røg op gennem en bestemt skorsten i Vatikanets bygning som tegn på indvielse.
I oldtidens Jerusalems tempel var der et røgelsesalter og i den katolske og den ortodokse gudstjeneste anvendes røgelseskar, små beholdere ophængt i kæder, der under brugen svinges mod den person eller genstand, der skal tilrøges (indvies). I karret er der lagt glødende kul, hvorpå der lægges røgelseskorn. Ritualet bruges i mange religioner ved offer, indvielse og renselse; røgen skal stige som vellugt op til guddommen (1.Mos.2,11), men ifølge Det Nye Testamente afskaffede Jesus disse indvielser som det sidste offer jvf.:
Matt.9,13 ; Esajas 1,13-16 ; Hos.6,6 ; Jer.6,20 ; 1.Sam.15,22 ; Hebr.10,5  ; Amos 5,20-25 ; Hos.8,13.

Røgelse nævnes som en af gaverne til Jesusbarnet, der senere blev salvet af Maria.
Matt.2,11 ;


Denne side forsætter i næste uge!!....