Jernkilden i Sæby Skov ændrede mit liv fra en kørestol i 1976

Det var Sæby i Nordjylland i begyndelsen af 1954, at  jeg som søn af tidligere bagersvend fra Læsø og i en alder af 7-år hørte beretningen om min fars barndomsby Sæby, og "jernkilden" og dens helbredende vand i Sæbygård Skov.  Kilden lå ikke langt fra mine  bedsteforældres hus tæt ved skoven og Teglværket. Her arbejdede min farfar i sine unge nygifte dage med at fremstille teglsten.

Mine forældre købte i 1953 en helt nyopført husmandssted eller mindre bondegård ved Lygtved og ikke langt fra den lille by Syvsten ca. 7 km fra Sæby Skov, hvor åen med sin begyndelse og slutning, snor sig igennem Sæby Gård Skov, hvor der nøjagtig er 7 kilometer til byen Syvsten.  I Sæbygård Skov blev "Jernkilden" her opdaget, da man i 1883 gravede efter ler på Hans Aabels teglværksgrund  i Sæby. I starten udnyttede man vandet, men da man under udgravningen efter ler stødte på en sandrevle var man nød til at opgive, idet springkilden med sin voldsom kraft leverede 16.000 liter vand om dagen, og var righoldigt på jern. Teglværkets sydtyske arbejdere fandt hurtigt ud af vandet og sagde, at det var godt for helbredet. Den lokale læge lyttede og konstaterede, at vandet havde helbredende virkning på patienter med blodmangel. Man nedsatte i 1886 en komite, som havde til opgave at finde kommericielle muligheder og til oprettelse af en "jernvands kuranstalt, og i 1888 blev pavalionen opført (billede). Den kun 25 årige unge Ulrik Plesner (kendt fra kongevillaen i skagen og en stifter af bevægelsen "Bedre byggeskik") fik opgaven med at bygge pavalionen, som kunne fremhæve kilden og skjule det omkringliggende teglværk.

Historien om Nordjyllands mest besøgte kilde i Sæbygård Skov, hørte jeg ofte som barn og senere om det berømte kurbad, som lå i udkanten af skoven. Endnu den dag i dag overlever rester af den urgamle tro på, at vandet i flere hundrede kildevæld i Danmark og tusindevis i Europa og bl.a. mellemøsten Israel fra Bibelens historie, har helbredende iboende kraft for selv alvorlige sygdomme som kræft.

Kilden i Sæby skov Nodjylland (billedet) nederst og kurbadet "Skovlyst", blev således turismens fremkomst mod slutningen af det 18. årh., hvilket bragte købstaden Sæby i Vendsysel - Nordjylland til et af de største opsving i byens historie. Det var den jernholdige mineralkilde man først fandt ude i Sæby Gård Skov i 1886, hvis helbredende virkning fik forhåbninger om Sæby som et Wiesbaden til at blomstre. En drøm som den lille bys beskedne kapital satte en stopper for med kurhotellets falit. Kuren varede fire til seks uger og kostede ved århundredet skiftet i begyndelsen af år 1900 henholdsvis 12 og 15 kroner. Klienttallet var henholdsvis rige velhavende kvinder, mange p.g.a. fødsler og jernmangel. Kuren blev bl.a. anbefalet af læger i Jylland mod blodsygdomme, og man kendte stadigvæk i byen i 1970èrne folk, som genvandt deres førlighed og helbred omkring århundredeskiftet. Men selv om lægen dr. Mygind skrev, at "Jernvandets smag" var langt bedre og mere behageligt end noget andet jernpillepræparat, så kunne selv de bedste resultater ikke overleve vandets helbredende kraft.

Fra min historiemapper om danske og udenlandske kilder og kultur:

Badehotellet omlagt til boliger i dag 2019

Badehotellet omlagt til boliger i dag 2019

Her er åen fra Syvsten som snor sig igennem Sæby skov og udløber ved havnen i Sæby

Her er åen fra Syvsten som snor sig igennem Sæby skov og udløber ved havnen i Sæby

Jernkilden i Sæby Skov ændrede mit liv fra en rullestol i 1976

Jernkildens undergørende kræfter

Omkring midten af 1800- tallet på Søren Kierkegaards tid indvandrede mange sydtyske og Sleviske teglsværksarbejder til Danmark, senere kom de i 1880èrne til købstaden Sæby i Nordjylland på grund af billig arbejdskraft. En af Sæbys kendte borger som var min farfar, opvokset i Slesvig Sønderjylland fortæller, at han arbejdede sammen med dem på teglværket fra 1920èrne, her købte han et hus af lokalredaktør af Sæby Lokalavis Harald Bergsted, hvis villa lå tæt ved Sæby Gård Skov "Jernkilden" og Sæby Teglværk. De indvandrende teglværksarbejder kom fra hertugdømmet Lippe-Detmold og blev kaldt "store vandrikker", for i deres hjemegn i Tyskland havde de lært, at udnytte vand fra de jernholdige kilder i bjergene ved Lippe-Detmolderne, som også frembragte god vin på grund af bjergmetaller, som går under navnet mineraler. Mange af disse vine er godt for helbredet, hvis de drikkes i begrænset mængde.

I slutningen af det 18. årh. blev Sæby Dampteglværk i Vendsysel grundlagt i udkanten af købstaden Sæby. Her var rigeligt med godt ler i undergrunden og til og med store mængder vand, som var nødvendig for at drive dampteglværkets kedler og produktion af teglsten. Det skulle dog hurtigt vise sig, at vandet var ubehageligt netop til dette formål, da det var brunt plumret og meget jernholdigt, satte det tydelige spor af rust i dampkedlerne.

Det jernholdige vand, der blev tillagt en mirakuløs og helbredende kraft, skabte grundlaget for den berømte Sæby Jernkilde og den tilhørende Brøndkur på Badehotellet. Jernkilden havde sin blomstringstid i begyndelsen af det 19. årh., men blev aldrig det helt store tilløbsstykke, som man havde håbet og forventet.

I 1908 besøgte Kong Frederik d. 8. jernkilden og dette var med til give stedet et vældigt reklame i en kort periode, men jernkildens storhedstid var nedadgående og ikke til at redde. Kilden blev i næsten 40 år passet af Kilde-Sofie som døde i 1947. Det fortælles, at kilden fungerede indtil 1971 og leverede vand til det kommunale vandværk, hvor den blev lukket som følge af forurening af nærliggende markers sprøjtegift og blev derefter  overtaget af Sæby Kommune og fredet. Mine bedsteforældre hus lå tæt ved Sæby Gård Skov og kilden, tilsluttet og det kommunale vandværks levering af vand derfa? Ingen ved præcis hvorfor mine bedsteforældre døde i begyndelsen af 1970?erne, men familien tilskriver forgiftning af vandet og sprøjtegift fra markerne som lå klods op af kilde? 

Fra Vikingetidens omvendelsesdåb til Søren Kierkegaards realiteter bag helligkilder

Søren Kierkegaard drak kildevand

Allerede Holberg og Søren Kierkegaard havde distance til at drikke kildevand, men samme Søren Kierkegaard kunne såment i Berlinske Tidende 1847 finde en annonce for vand "fra den kongelige "Ros kilde" (Roskilde), "Hellig Kors kilde" som byen kaldte den fra middelalderen. Kildevandet udmærkede sig ved sin "finhed" og blev leveret med kongelig post og hestevogn til en pris af en skilling pr. flaske til rige Københavner, der var trætte af byens skidne drikkevand, som løb side om side i udhulede egetræsstammer og kloarken løbende ved siden af ofte beskidte drikkevand. Det helsebringende kildevand blev bragt lige til døren bl.a. Søren Kierkegaard, der var bange for at blive ramt af kolraepedimien som florerede i København på dette tidspunkt.

De syges helsebringende søvn på det hellige sted og ved kilder, som hellig Ros i Roskilde, tiltalte Søren Kierkegaard stærkt, idet han opdagede paralleler i den klassiske oldtid bl.a. i Dodone i Grækenland og Asklepios-helligdommen på Kos m.fl., idet han havde studeret de oldklassiske græske værker. En af antikkens mest navnkundige heligdomme lå ved Alexandtia og viet til Menas. Også her opnåede man helbredelse ved at bade og drikke kildevandet, så udbredt var troen på Mena`s kraft, at vandet som en slags medicin blev aftappet og eksporteret i flasker. Så langt vest og nordpå ved Kòln er disse tomme flaster fundet.

Hellige kilder og andre undergørende badesteder var på Holbergs og Søren Kierkegårds tid ikke noget specielt dansk fænomen - tværtimod. De kendes i det mindste fra hele den vestlige kulturkreds og findes endda omtalt tusinde gange i Bibelen det Nye og Gamle Testamente: "Der ligger i Jerusalem ved Fåreporten en dam, som på hebraisk hedder Betasda.

Badehotellets blomstringstid

En kreds af kendte Sæby borger var den 22. november 1886 samlet til møde på hotel Harmonien midt i Sæby "for at tage under overvejejelse" om der måtte være anledning til virke for oprettelse af en Jernvands-Kuranstalt og Badehotel med jernholdigt vand i nærheden. Det fortælles i min familiekreds, at vandet fra "Jernkilden" blev tilsluttet den kommunale vandforsyning, som det første forsøg til byens borger i Sæby og at min farmor, som fødte 13 børn havde stor fordel, at få "jernvand" leveret vand som nogle af de første fra "Jernkilden" i Sæby. Det var også grunden til, at min farmor blev babtist og tilsluttede sig menigheden meget tidlig i sin nygift unge dage. Hun elskede sin store have og dyrkede mange grøntsager og med de mange frugttræer, leverede hun frugter til fremstilling af saft på Sæby Sodavandsfabrik.

Min farfar var producent af hønseæg og leverede forsyningen til brugsen i Sæby. Ved siden af sit job som hønsefarmer, solgte han også frisk fisk til de omliggende husmandssteder og store bondegårde på sin Long john, senere på sin knallert med fiskekasse på. Mine bedsteforældre levede for det meste af en sund kost, fisk, æg og grøntsager, men spiste sjældent kød kun ved festlige lejligheder. De havde et slidsom arbejde i hele deres liv, hvor af min farmor var malkepige på Sæby Gård som foregik meget tidligt om morgenen og i sit unge liv. En af de 9 sønnerne, som blev gartner og avlede tomater i mere end 50 år døde 92 år gammel.

Sæbygård Herregårdsmuseet

Sæbygård kendes fra middelalderen og har været beboet af admiralerne Peder Munk og Niels Juel (slaget i Køgebugt) og har siden 1723 været i familien Arnfeldts besiddelse.

Min farmor arbejdede som ung malkedepige og skulle tidlig op om morgenen og malke kørerne. Sæbygård hørte under Børlumbispen, Stygge Krumpen og blev opført til stamhus i 1997 af Elisabeth og Otto Arnefeldt og rummer væsentligt herregårdsinventar hovedsageligt fra disse 200 år. På Sæbygård opleves, hvorledes dagliglivet har formet sig på en nordjydsk herregård gennem generationer. Det er muligt at besøge Sæbygård i dag som enkeltpersoner ved tidsbestilling, som gruppe med omvisning eller til de mange arrangementer, der finder sted i årets løb. Det er muligt at holde bryllupper, fødselsdage og lignende fester og arrangementer.

Kilde: G.I.N. Min farfar var Sæbys Mineral- og Sodavandssælger, kørte rundt til bondegårde på sin longjohn. Min farmor leverede frugt fra sin have til fremstilling af naturlig sodavand, som Faxe Bryggeri også fremstiller i dag og til hovedsagelig salg til hotel, kro og resturan branchen

Kilde: G.I.N. Min farfar var Sæbys Mineral- og Sodavandssælger, kørte rundt til bondegårde på sin longjohn. Min farmor leverede frugt fra sin have til fremstilling af naturlig sodavand, som Faxe Bryggeri også fremstiller i dag og til hovedsagelig salg til hotel, kro og resturan branchen

Kulturhuset Skovlyst som ligger midt i Sæby skov, her med kulturelle arrangementer, dans m.m. Var i sin tid lukket i mange år, men er på ny åbnet for byens borgere med kulturelle formål.

Kulturhuset Skovlyst som ligger midt i Sæby skov, her med kulturelle arrangementer, dans m.m. Var i sin tid lukket i mange år, men er på ny åbnet for byens borgere med kulturelle formål.

Broen over Sæby Å der ligger midt i skoven.

Broen over Sæby Å der ligger midt i skoven.

Træbro over Sæby Å midt i skoven

Træbro over Sæby Å midt i skoven

Foto: Sæby Vandfald af G.I.N. fra 2004. Billede viser det berømte vandfald i Sæby - Nordjylland 12 km fra Frederikshavn. I baggrunden ser man Sæby Skov og den snoede år ikke langt derfra, den berømte kilde fra 18. hundrede tallet med sit enestående Kurbad som blev benyttet indtil 1909, hvor det gik fallit.

Foto: Sæby Vandfald af G.I.N. fra 2004. Billede viser det berømte vandfald i Sæby - Nordjylland 12 km fra Frederikshavn. I baggrunden ser man Sæby Skov og den snoede år ikke langt derfra, den berømte kilde fra 18. hundrede tallet med sit enestående Kurbad som blev benyttet indtil 1909, hvor det gik fallit.

Solgte Harilds kildevand på karton

Da min kone og jeg i begyndelsen af 1980 - 1984 havde købt en tobaksforretning og indrettede den til kiosk 44 på Vigerslevvej 44 i Valby, besluttede vi at sælge Harilds kildevand fra skovkilden på karton, som i dag sælges under navnet Aquva dor på plasticflasker. Historien om Harilds kilde er utrolig lang og går under kildekonen fra Harilds kilde som også lå i en Skov ved Brande. Historien er under opdatering og forsætter!!....

H.C. Ørsted kilden Ekkodalen Bornholm. Foto G. I : Nielsen 2016

H.C. Ørsted kilden Ekkodalen Bornholm. Foto G. I : Nielsen 2016

Pederkilde Dønnedalen Bornholm. Foto. G.I. Nielsen 2012

Pederkilde Dønnedalen Bornholm. Foto. G.I. Nielsen 2012

Louise på vej til Tisvilde kilde

Louise på vej til Tisvilde kilde

Thomas ved Helene kilden i Tisvilde

Thomas ved Helene kilden i Tisvilde

Tryk på linket her: Rudolf Steiener/Axel