Den sidste nadver

Livet er i konstant forandring og har selvbærende biologiske processer, og for dem der ikke gør det, ophører funktioner som f.eks livet (død).

Lad levende mad være din medicin!

af Ann Wigmore, The Hippokrates Healt Institute og Hospital, Boston, Mass. U.S.A.

I en afsides krog af et krigshærget Europa, under 2. Verdenskrig, hvor blodige nærkampe rasede mellem russere og tyskere i to lange maridts liggende år, var det at jeg lærte at kende en vidunderlig doktor, min bedstemor. Det var Vorherre og naturen der gjorde hende de kundskaber hun var i besiddelse af på alle mulige måder.
Snarrådig, smil og medfølende som hun var, blev hun den selvskrevne leder af de få landsbybeboer som blev igen da de andre flygtede, og som klumpede sig sammen da de stod i vand til livet i grøntsagskældere som lå begravet i baghaven, hvor alt lå sprængt i luften af granitilden.
Da vi ikke havde noget mad mere, måtte vi gnave bark og trærødder som var blevet blæst igennem væggene på huset, og vi tyggede hvedegræs som bedstemor kom tilbage med fra sin spøgelseslignede togter ud i nattens helvede. Men vandet steg og gjorde snart gemmestedet umuligt om til en kirkegård. Så med bedstemor foran flygtede vi for livet over åben mark mens kuglerne pev rundt om ørerne på os.
Nogen faldt, og andre løb i skikkelse som forskræmte høns. Det jeg husker aller bedst af denne rædselsfulde ildprøve, var det hvedegræs som hjalp, et svagt og sygeligt barn gennem det hele med livet i behold.
Da jeg kom til USA, var jeg i teenager årerne. Jeg havde levet under hårde, ja ofte hasardiøse vilkår de sidste ti år af mit liv, og jeg havde i lighed med dem jeg var sammen med i skolen og hjemme, lidt af mangel på mad. Jeg havde levet mere eller mindre regelmæssig på rødder, hvedegræs og groft brød lavet af halm og lidt rugmel.
Da jeg kom til Middelboro, Masstused Boston i USA, havde jeg fejlfrie stærke tænder. Men efter at jeg havde levet i 12 måneder på coca-cola, og stimuleringer af al slags raffineret mad, måtte jeg have udtrukket fire tænder ud. Tandlægen indrømmede at den amerikanske mad i 1950-60èrne, savnede de samme nødvendige næringselementer som fandtes i den mindre raffineret europæiske mad. Min helse, som også havde været skrøpeligt helt fra fødslen af, svækkede helt i den nye verden, og da hverken læger eller mediciner synes at kunne hjælpe mig, vendte jeg mig instenkt til Gud og bad om hjælp. Jeg begyndte at læse i min Bibel, og jeg husker som om det var i går den efermiddag midt i rummet, mens solstrålernes kraft smøg sig ind i værelset, da disse enkle ord  om logos kom til mig: Vær mit sendebud og byg mit tempel!
Det øjeblik førte mig, en rådløs, ung pige ind på den vidunderlige vej, som jeg har fulgt siden. Det var ikke let for mig at gøre rede for min opgave. Min mangelfuld uddannelse bestod af det jeg havde lært af naturen mens jeg var sygepasser og hjalp min bedstemor med at tage sig af de lidende og døende mennesker i rædselsfulde krigsår.
Til sidst, da jeg havde øjnet mit store mål: At blive en budbærer, opdagede jeg en vintermorgen den fulde rækkevidde af Guds ord: "Byg mit tempel" - Jeg så klart at templet jeg skulle hjælpe til med at bygge, var menneskekroppen, Guds mest dyrebare skabning. "Ved I ikke at I er Guds tempel (1. Kor.3,15).
Det var ikke før jeg flyttede til Boston at jeg opdagede, hvordan jeg kunne begynde min opgave, og fandt nøglen til denne.
I Det gamle Testamente, Daniels bog kap.4,33 læste jeg om den syge konge Nebukanesar som gav sig til at høre på røsten "Jesus" fra himmelen og som gik ud på marken og "åd græs lige som oksen" og genvandt sin fysike og mentale helse. Hvis græs (hvedestrå) kunne genopbygge kong Nebukanesars syge krop, tæmkte jeg, så måtte det også kunne genopbygge de alvorlige syge mennesker, siger Ann Wigmore.
Men hvad er det, der er så værdifuldt ved hvedegræs, at det ligefrem kan helbrede grøn eller grå stær, cancer og alverdens sygdomme?
Ann Wigmore, der er leder af Hippokrates institut i Boston i USA, har helbredt sig selv og tusinde andre ud fra den oldgræske læges grundsætning Hippokrates: "Lad din mad være din medicin"!!....

Tryk på linket: Munke og lægeurter

Markus Evangeliet kap.6

Derefter  drog Jesus over til den anden side af Galilæas sø, Tiberias-søen.
Joh.6,1-15.

Og da Jesus hørte, at Johannes var blevet halshugget, tog han i en båd bort derfra til et øde sted, hvor de kunne være ene; men da folkeskaren hørte det om Johannes Døberen, fulgte de efter ham til fods fra byerne.
Da Jesus nu gik i land, så han en stor folkeskare og ynkedes inderligt over den og helbredte deres syge.
Mattæus 14,8-22.

Og apostlene samler sig om Jesus, og de fortalte ham om alt, hvad de havde udrettet, og hvad de havde lært folk.
Mark.6,30.

Da sagde Jesus til dem: "De har ikke nødig at gå bort; giv I dem noget at spise!"
De svarede ham: "Her har vi ikke mere end fem brød og to fisk (opsom), men de to fisk er en oversættelsesfejl af Martin Luther, der oprindelig betyder "efterret" eller frugt m.m. på græsk?
Da sagde han: "Bring dem derhen til mig!"

Og han bød skarerne sætte sig ned i det grønne græs lige som "Kong Nebukanesar" og tog de fem brød og de to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem; og han brød brødene og gav disciplene dem, og disciplene gav dem til skarerne, idet han siger: "Tag dette, og spis det (hvedegræsset); dette er mit legeme.

I dag har man også fundet ud af, at firekløvergræs kan helbrede sygdom:

Mattæus 26,26 ; 14,8-21.

Og de spiste alle og blev mætte. Og da de samlede de stykker (hvedegræsset), der blev tilovers, var der tolv kurve fulde. De, som havde spist, var omtrent fem tusinde mænd, foruden kvinder og børn.  

Levende føde

Tryk på linket og læs videre: Sundhed for alle

Surbrødsdej

Påskens oprindelige budskab

Rens den gamle surdej ud, for at I kan være den ny dej, da I jo er usyrede, thi også vort påskelam er slagtet, nemlig Kristus.

Kilde: 1. Kor.5,7-8 ; Matt16,6 ff. Jak.4,16

Farisæerne og saddukæerne kom nu til Jesus, og for at sætte ham på prøve bad de ham vise et tegn fra Himmelen.

Men han svarede og sagde til dem: "Om aftenen siger I: "Det bliver smukt vejr, thi himmelen er rød, og om morgenen: "I dag bliver det uroligt vejr, thi himmelen er rød og mørk. "Himmelens udseende forstår I at tyde, tidernes tegn (påsken) derimod ikke.

En ond og utro slægt kræver tegn; men der skal ikke gives den andet tegn end Simon søn Jonas tegn. "Og han fortalte dem det og gik bort.

Matt.12,39 ; Jon.2,1

Da disciplene nu kom over til den anden bred af Galilæas Sø, havde de glemt at tage brød med.    

Og Jesus sagde til dem: "Hold øjne åbne, og pas på farisæernes og sadukærernes surdej (Matt.16.12) og "Se til, at I tager jer i vare for farisæernes og saddukæernes surdej".

Men de talte med hverandre og sagde: "Det er, fordi vi ikke tog brød med."

Men da Jesus mærkede det, sagde han: I lidetroende! hvorfor taler I med hverandre om, at I ikke har taget brød med?

Forstår I endnu ikke? Husker I heller ikke de fem brød til de fem tusinde mennesker, og hvor mange kurve I da fik? 

Matt.16,1-9 ; Matt.14,17 ; Mark.6,52

Eller de syv brød til de fire tusinde (på bjerget Massada), og hvor mange kurve I da fik?

Matt.15,34 ff.

Hvor kan det så være, I ikke forstår, at det ikke var om brød, jeg talte til jer? Men tag jer i vare for farisæerne og saddukæernes surdej".

Da forstod de, at han ikke havde talt om at tage sig i vare for surdejen i brød, men for farisæernes og saddukæernes lære (om at vaske hænder)?

Da Jesus var kommet til egnen ved Kæsarea Filipi, spurgte han sine disciple og sagde: "Hvem siger folk at Menneskesønnen er?"

De svarede: "Nogle siger: Johannes Døber; andre Elias; andre Jermias eller anden af profeterne."

Han spørger dem: "Men I, hvem siger I, at jeg er?

Og Simon Peter svarede og sagde: "Du er Kristus, den levende Guds Søn."

Da svarede Jesus og sagde til ham: "Retfærdig er du, Simon Jonas søn! thi det har kød og blod ikke åbenbaret dig (Jesus på korset), men min Fader, som er i Himmelen.

Så siger også jeg til dig, at du er Petrus, og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og Dødsrigets porte skal ikke få magt over den

Matt.16,16,1-18 ; Joh.1,42 ; Es.38,10 ; Visdommens Bog 16,13.

Og jeg vil give dig Himmerigets nøgler, og hvad du binder på jorden, det skal være bundet i Himmelen, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i Himmelen.

Matt.18,18 ; Joh.20,23 ; Es.22,22.

Da forbød han sine disciple strengt at sige til nogen, at han var Kristus.

Matt.16,20 ; Matt.17,9:

Tal ikke til nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opvakt fra de døde, altså 1 påske dag?"

Kilde: Matthæus Evangeliet 17,1-27