Denne side er under opdatering

THE END

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kættere

Hekseprocesser i middelalderen

Fra år 385 e. Kr. og helt til 1826 kunne religiøse afviger risikere at blive henrettet på bålet for kætteri. En kætter er èn, der i religiøse spørgsmål afviger fra det ortodokse standpunkt, hvilket egentlig bare vil sige at man fastholder er særstandpunkt f.eks. også ytringsfrihed. Mange religiøse sekter og trossamfund hævder, at de har eneret på Ordet (Logos). Sådan er det ikke ifølge Bibelen, da det er det enkelte menneske over for Gud, som selv vælger sin skæbne? Jeg har mødt flere trossamfund bl.a. Adventisterne, Jehovas Vidner og Mormoner, som tror de har den rigttige overlevering af SANDHEDEN, men her tager de fejl!!........

Mens kirken var forfulgt og spredt trivedes mange forskellige synspunkter side om side i middelalderen, men da den blev Romerigets Statsreligion katolisme, var det nødvendigt at fastlægge en klar linje, og man begyndte at fare hårdt frem mod afviger, som blev kaldet kættere. Siden da måtte millioner af kættere lade livet for Inkvisitionens hånd "Korstogene", men efterhånden som kirken igen mistede sin direkte politiske magt mistede den også muligheden for at straffe kættere til døden på bålet. Og i dag er det ofte populært at være kættere end rettroende.

Kættere

Den almindelige danske betegnelse for en religiøs afvig, kættere, kommer af det græske ord katharos, som betyder ren. Det blev først brugt som skældsord, om dem, der prøvede at distancere sig fra kirkens øvrige dele gennem særligt strenge leve og spiseregler bl.a. som vegetarisme - katharer.

Mange kloge koner og mænd, som gik under navnet naturhelbreder måtte lade livet på bålet af Inkvisitionen.

Illuminati

De oplyste mænd!!......

Tanken om, at der i dag eksisterer en gruppe mennesker kaldet Illuminati (de oplyste), er lige så gammel som tanken om livets opståen og eksisten, helt tilbage til Adam og Eva. Den første registrerede brug af navnet "Illuminati" fandt sted i det 2. årh. e.Kr., da en person ved navn Montanus, samlede en gruppe under dette navn. Eusebius, en kirkehistoriker fra 300 tallet skriver, at Montanus begyndte at udbrede sine profetier i et område af Frygien i det centrale Tyrkiet, efter at han begyndte at få åbenbaringer og faldt i trance.
Montanus var overbevist om, at Verdens Undergang var nær og forsøgte at fastsætte et skarpt moralangreb for at rense den kristne sjæl og kirke. En stor del af den samme opfatelse er skrevet i Dan Browns bog "Engle & Dæmoner", og som nu er blevet filmmatiseret og vist i biograferne den. 9.maj. 2008, og som handler om Illuminati. Begyndelsen af filmen starter med, at hundredetusinde af mennesker er samlet på Peters Pladsen i Rom. Det er på denne aften i Vertikan-Staten, at et ældgammelt ritual bliver opført. Den nye pave er endnu ikke valgt. En sort tynd bølge af røg stiger op af skorstenen over "Sixtinske kapel". Hele verden ser til og venter. Netop derfor er dette det perfekte tidsrum for os, at tage hævn over "Illuminati" viser filmen efter bogen og farfatteren til "Da Vinci Mysteriet" og "Engle og Dæmoner".

Katharismens grundlægger Peter Valdus

Peter Valdus katharisme var en kristen religiøs bevægelse med gnostiske dualistiske elementer og synspunkter (lys - mørke, ondt eller godt, Jesu tro eller Satan/Djævlen), som opstod i Languedoc i Frankrig, og som havde sin storhedstid under pave Innocent III i det 12-13. århundrede. Katharismn blev fordømt af den romersk-katolske kirke, enten som en kætterisk sekt eller som en ikke-kristen religion. Den grundlæggende doktrin i katharismen, som den romerske-katolsk kirke opfattede som kætterisk, var opfattelsen af Kristi genopstandelse som en genfødsel og ikke en opstandelse (fra graven).

Katharerne hævdede, at der i mennesket eksisterede en gnist af guddommens åndelige lys ved omsindelse (omvendelse) fra sine synder!!... Dette lys, eller ånd, er/var fanget i fordærvet rige (sindet) og identificeret som den materielle verden. Ifølge katharerne blev verden skabt af en mindre guddom "håndværker lignende figur", meget lig demiurgen som er omtalt i den klassiske gnosticisme. Denne skabende kraft var ikke den "Sande Gud", selvom han lod som om, han var den "eneste Gud". Katharerne identificerede denne mindre guddom, demiurgen, med Djævlen. Grundlæggende mente katharerne, at den Gud, som de romerske-katolske tilbad, hinsides uden for mennesket lige som mange kristne sekter gør i dag bl.a. Jehovas Vidner m.fl., mente katharerne var en svindler, og at hans kirke var en fordærvet vederstyggelighed gennemsyret af den materielle verdens mangler. Ånden - menneskehedens virkelige indre var således fanget i den mangelfulde fysiske verden skabt af en tronraner (tyran) og styret af hans fordærvede håndlangere, der sidder på toppen af et hierarki, magtsystem, hvor nogle individer er overordnet andre. Pyramideformet struktur med lydighed mod toppen, nøjagtig lige som Paven og politiske magthaver?

Iblandt flere verdensreligioner hiduismen og buddhismen, betegnes genfødsel (reinkarnation), at et dødt menneskes sjæl forlader legemet og genfødes i et nyt legeme (reinkarnation), altså læren om sjælevandring. Men sådan mente katharerne det ikke. De gamle ægypter sagde, at "ord er levende væsner" idet de mente at "sjælen" er "BOGSTAVELIGT" udødelig og vandrer videre fra slægt til slægt via hioglyffer eller skriftegn? Genfødslen efter døden til et nyt åndeligt liv på jorden.


I deres renhed og enkelthed lignede katharerne og valdenserne apostelmenigheden. De forkastede pavens og præsteskabets ophøjethed og betragtede Bibelen som deres eneste øverste, ufejlbare mundighed. Deres præster forkyndte ikke blot Johannes Freds Evangelie; de besøgte også de syge, underviste i bønnen, formanede de vildfarne børn og bestræbte sig på at bilægge stridigheder og fremme harmoni i broderkærlighed. Skønt valdenserne betragtede Herrens frygt som visdoms begyndelse, var de ikke blinde for, at de havde betydning for sindets og opfattelsesevnens udvikling, at de kom i forbindelse med verden, filosofiske mestre gennem biblioteker og lærte menneskene og det praktiske liv at kende. Fra skolerne i bjergene blev nogle af de unge valdenser sendt på højere læreanstalter i de fransk eller italienske byer, hvor der var større muligheder for at studere, tænke og gøre iagttagelser end i deres hjem i Alpernes skjulesteder for korstogenes fare "katolikkerne". Hele den katolske kirke ville nemlig have eneret på sprogets oprindelse "Logos" et græsk/latinsk ord, der stammer fra det indoeuropæiske, en række sprogfamilier helt fra Ægypten, Grækenland og Rom  over Asien til de Indien. Vedaskrifterne" som er verdens ældste, er selve grundlæggelsen af det Nye Testamente og kristendommen fra aramæisk til latin. Det var kun de riges børn adlen og deres børn, der fik lov til at læse "latin" og  komme ind bag de lukkede døre midt i "klosterbibliotekerne", som lå inde med alverdens visdom og hemmeligheder. Det skete indtil oplysningstiden fandt sted i det 15-16 årh. med Martin Luther i spidsen for oversættelsen af Bibelen og trykkerfrihedens kunst. I dag ligner det fuldstændig det samme, der foregår i Kina hvor pressefrihed er underlagt censur?

De kristnes tro i middelalderen!!...

I middelalderen i det 12. århundrede under den katolske pave Innocent III, var de kristnes gud en mand, og kvinderne blev ofre i hekseprocesser, mens de kristne katolikker og paven lukkede sig inde i et vanvittigt liv i cølibat i munke- og nonneklostre? Og da der blev for mange af disse fattige, slap de kristne katolikker af med dem, ved at lokke dem i døden i de "helliges korstog" mod Jerusalem og mod Araberne. Og så kunne kvinder ikke blive præster i den kristne mandsverden. De fortalte opdigtede skrøner om jomfru Maria`s ubesmittede undfangelse, og hvordan kvinder skulle adlyde gud, skønt han boedede inde i kvinden selv. Men kvinden var jo fra begyndelsen bare en hermafrodit, som så mange andre guder. Jo, kristne katolikkers gud var en mand, og heroppe fik Jesus endda hvid hud, skæg og langt hår på hovedet (ikonklasme).
Ja, det blev næsten syndigt bare at leve i de katolske djævles teritorier. De krævede folks ydmyghed. De kristne havde forvandlet en frelseideologi til en dødemandsgyser. De kristne forstod deres dødemandskult under Inkvisationen fra 1184 mod "katharerne" og langt op i nyere tid til reformationens oprører med Martin Luther i spidsen. Det er ham vi kan takke for "oplysningstiden" idet han oversatter bibelen fra latin til det tyske modersmål, så alle forstod noget af indholdet i Bibelen. I dag er den underlagt censur "ødelagt", idet den mangler fodnoter under ethvert vers og kapitel?  
  

Højborgen ved Languedoc

Illuminati?

Katharerne fra højborgen ved Languedoc i Frankrig troede på personlig frelse (omvendelse), og blev fuldstændig opmuntret ved at læse, især Evangelisten Johannes Markus og som har skrevet Åbenbaringens Bog og "Jesu Kristi Fredsevangelie", fordi de synspunkter, der kommer til udtryk i netop dette sidste evangelium, havde stor indflydelse på formulering af deres liv.

Af dette skrift er rigtigt - belyses af, at den katolske præst og bibelforsker Edmond de Bordeaux Szekely i 1920 i Vatikanets hemmelige bibliotekskældre i Rom, fandt manuskripterne til det, der nu kaldes The Essene Gospel of Peace - essæernes fredsevangelium - som blev oversat til engelsk og i få eksemplarer til dansk. Manuskriptet var oprindelig på aramæisk, men det samme manuskript er også fundet på oldslavisk i Habsbugernes kongelige arkiver, som nu ejes af den østriske regering.

Manuskripterne stammer sandsynligvis fra nestorianske præster, der oprindelige kom fra det hellige land, eneboer i ørkenen og som af romerne under den jødiske krig blev forjaget til Lilleasien og senere blev fordrevet til Balkan og videre til Sydfrankrig, hvor man kan finde deres symboler og tankegang i katharismen (vegetar), der florerede som en kristen sekt i 11-1200-tallet i det sydøstlige Frankrig.

Mange teologiske professorer og bibelforsker mener, at der har været en oprindelig kilde til det væsentlige indhold i, som Jesus selv har sagt. Den kaldes Q for Quelle. Professor Buton L. Mack fra U.S.A, der er teolog og professor i det nye testamente, mener at Jesu livs historie, som den blev præsenteret i det ny testamente er blevet omskrevet af teologiske grunde. Han mener, at Jesus var en stor lærer og leder, der satte sig op mod tidens kultur (jødedom) og siden blev mytologiseret til at blive Kristus i det nye testamente.

I 1209 opfordrede pave Innocent III til korstog mod valdenserne (katharerne) i byen Albi, hvilket førte til det mest grusomste blodbad i Frankrigs middelalderende historie, og som kostede hundrede tusinde af liv, både blandt katharerne og korsfarerne.
For at undgå forfølgelserne befæstede katharerne mange slotte og borge,  f.eks. Montsègur i Syfrankrig og borgen blev således et tilflugtssted mod korsfarerne. I 1242 blev Montsègur belejret, men det vanskelige, bjergrige terræn gjorde det vanskeligt og næsten umuligt for den katolske invisition. Den 2. marts 1244 efter ti måneders belejring overgav katharerne sig. Legender fortæller om, at en skat der blev smuglet ud af Monts`gur natten inden overgivelsen, måske var "Den Hellige Gral", bægeret som Dan Brown skriver om i Da Vinci Mysteriet. Om man skal tro på denne historie eller om Tempelridderne, må være op til det enkelte menneske, der er vild med bare en "roman". En ting er sikkert ifølge katharernes tro "Maria Magdalene" blev ikke gift med Jesus og skulle dette have fundet sted, måtte det blive et "åndeligt" bryllup?
Dagen for katharernes skæbnesvanger nat, planlagde fire mænd, under anførelse af Anniel Aicard, hvordan de skulle flygte fra Montègur for at rede kartharernes righoldige skat. Mens natten endnu var sort, blev de fire mænd firede ned af de stejle bjerge - klippe sider for at undgå fjendens opmærksomhed. Det menes at de bragte skatten "kodexet", deres egen bibel Jesu Kruisti Fredsevangelium i sikkerhed nær hulerne syd for Tarasco, på Monttrealp-deSos. Hvad præcis skatten "Fredsevangeliet" indeholder, er stadig et mysterium i Dan Browns bog "Da Vinc Mysteriet".

Dette evangelium er vitanyhed kommet i besidelse af og vil senere blive afsløret juleaften. d.24. december 2018 kl.21?
 

Katharisme (de rene)

Illuminati

En bestemt grupe som kendte til Illuminati foruden den sovende profet Edgar Cayce var Valdenserne, der blev brutalt undertrygt og nærmest udrydet i det 12. århudrede (4 millioner mennesker) og ikke færre end tre retssager mod dem foregik senere i 1568, 1574 og 1623. Illuminati (latin): de oplyste, dannede deres egen kirke af særlig viden i religiøs eller intellektuelt henseende.
Betegnelsen kathar (Valdenserne) stammer sandsynligvis fra det græske "de rene". De blev også omtalt som albignenserne og betegnelsen stammer fra slutningen af det 12. århundrede og blev brugt af historieskriveren Geoffroy du Breuil af Vigeois i 1181. Betegnelsen henviser til oldtidsbyen Albiga nordøst for Toulouse i Frankrig. Katharismens brændpunkter er, at de ikke havde noget centrum og derfor blomstrede op foruden i Languedoc i områder i det nuværende Italien, Tyskland, Nordfrankrig og Spanien.

I en gammel bog fra 1930èrne som hedder "Kristendommens Verdenshistorie" bekræfter en af Norges førende kirkeforfatter og præst, at dominikanermunken Peter Valdus (valdenser) i år 1177 brugte en livsgivende olie og faste til de alvorligt syge mennesker og helbredte dem alle!!.... Peter Valdus var kathar (vegetar) og forkastede lige som Martin Luther nogle af de katolske kirkers sakramenter bl.a. bodsøvelse,, ordination, cølibat og "den sidste olie salige bortgang", som mormonerne og den katolske kirke stadig bruger den dag i dag, men kun til at smøre på panden eller hovedet som et tegn på velsignelse i håbet om ikke at dø?

I dag har Armikanske læger forlængst afsløret, at "den sidste olie" bl.a. indtagelse af olivnolie, har en livsvigtig funktion, der har vist sig at have en kraftig virkning på rigtig mange alvorlige sygdomme, heriblandt kræft, epilepsi, diabetes m.m.
Peter Valdus ofrede hele sit liv utrættelig og udholdende arbejde med sin velsignede og velgørende olie, drog omkring i fatigdom og prædikede "omvendelse", idet han lagde hæderne på de syges hoved og sagde; "nådig" (trøste dig) være med dig, et ord man er gået væk fra af betydning i den Danske Folkekike i dag. På en vis måde kan man også kalde den sovende profet Edgar Cayce, der levede i det 19. århundrede for den grundlæggende Jesu frelser med sin oliekur og diæt?
Peter Valdus opkaldt af samme navn (Valdenserne), besøgte Pave Innocent d. 3. og talte Guds sag om "den sidste olie" og dens virkning, men den katolske kirke og dens trosfæller forbandede ham og smed ham på porten!!...  Peter Valdus forsatte ufortrødent sine prædikner og videnomspændende helsekure (katharisk) dvs. at leve vegetarisk, døde i slutningen af 1217 i Bøhmen.
Innocens d. III levede og døde opå samme tidspunkt i 1217 og regnes for den mægtigste og brutale af middelalderens paver. Under hans regeringstid blev pavens regnet for den absolutte åndelige autoritet i den vestlige kristendom yderligere forstærket og startede de voldsomste korstog mod Kartharerne og Albigenserne.

Pave Innocens d. III

Reformator Martin Luther

Den grå middelalder med tortur og hekseafbrænding

Martin Luther var stærkt bestridt i katolsk syn på ordination og bandlyste paven Leo d. 10. i 1520. Luther var tysk præst, professor i teologi, komponist, præst og munk. Han var af den opfattelse, at frelse til evigt liv ikke tjente med gode gerninger, penge og gaver, men modtages kun som gave af Guds nåde gennem den troendes tro på Jesus Kristus som Frelser fra synden. Bibelen er den eneste kilde til guddommeligt afslørede viden fra Gud og imod præst ved at betragte alle døbte kristne til at være et helligt præsteskab. Denne modstrid om Martin Luther findes i visse trossamfund, at barnedåb ikke hørte til i den første kristne menighed i det første århundrede efter Kristi fødsel.

Katolikkernes rettergang

Før reformator Martin Luthers tid, stillede katolikkerne spørgsmålene om "ordination", og havde svarerne og dommen parat uden nådsel. Deres rettergang mod Albigienserne og Valdenserne (katharerne) var uden sidestykke i menneskehedens grusomme historie. Foruden at føre korstog mod murharmedanerne, førte kristne fyrster og rigmænd også korstog mod oprører, kættere og afvigere. Albigienserkrigene (1209-1229) mod katharerne i Sydfrankrig var så omfattende og grusomme, at de på brutal måde myrdede 4 millioner mennesker (omtalt i Dan Brown`s bog: "Da Vinci Mysteriet" og "Engle & Dæmoner"). Det var et korstog i middelalderen mod et folk med anden etnisk baggrund, blandt dem var bulgarske og franske naturhelbreder, kloge mænd og koner, jordmødre, som hjalp de gravide med at lindre smerter med urter under fødslen. Det gjalt også syge og forkrøblede mennsker, der søgte råd og behandling hos disse alternative behandler ved hjælp af naturens hjælpemidler, medicinplanter, afkog af urter, til lindring osv.. De blev kaldt "kættere" og lugtede huset af bulmeurt m.m., uden at man var ved at forberede sin middag eller aftensmad på lovlig vis, så kostede det døden for hele familien, hvis korsfarerne (politiet) som var i nærheden. Waldenserne som var den hælpende hånd, der tog sig af de syge, blev på brutalt måde udryddet af de katolske korsfare og skatteopkræver i 1179 i Lyon Sydfrankrig. Det gjaldt også Lolladerne (John Wyclifte 1324-84) og Jan Hus, som blev dømt for kætteri på Konstanz koncilet (1414-18), og han blev lige som titusinde uskyldige andre kloge koner og mænd brændt på bålet af Satans håndlanger "katolikkerne", som blev fremført af pave Innocent III, som han selv mente var Guds stedsfortræder her på jorden. Albigensernes lære i Lyon Sydfrankrig var en udløber af bulgarske bogomilers lære om den evige kamp mellem lys og mørke her på jorden.
Albigienserne kaldte sig "katharer" dvs. de rene. På det kristne kirkemøde i Konstanz i 1414 indfandt sig 1500 prostituerede kvinder og alle blev forfulgt efter mødet, mange henrettet på bålet. Generationer i Vesten kom til at mærke den mørke katolske kirkes middelalder "intolerance" som de retfærdige kristne forstod. Mørket sænkede sig over vores verden. Jovist, - de "frihedssider" og det "menneskesyn" som de kristne stod for, var fra en anden verden, end den som menneske levede i.

Valdenserne fandt deres skjulesteder i bjergene, som altid har ydet de forfulgte og undertrykte beskyttelse. Her blev sandhedens lys holdt brændende midt i middelalderens mørke, og her bevarede sandhedens vidner den gamle tro gennem tusinde år. For disse trofaste flygtninge var bjergene et symbol på Herren Jesus uforanderlige retfærdighed. Bjergene, som omkransede disse menneskers beskedne hjem i dalene, var et stadigt vidnesbyrd og Guds skaberkraft og en urokkelig forsikring om hans beskyttelse og omsorg. De kærlige forældre elskede deres børn alt for højt til at forvænne dem. Der ventede dem et liv i adspredelsen (landflygtighed), prøvelse og vanskeligheder, ja, måske martyrdøden. De lærte tidligt at bære ansvar, at være forsigtig med, hvad de sagde, og forstå betydningen af tavshed. Hvis de sagde et ubetænsomt ord mens korsfarene hørte på det, ville de ikke blot bringe deres eget liv, men hundrede af deres trosfælders liv i fare; for sandhedens fjeer "katolikkerne" var som glubske ulve i fåreklæder og for dem, der vovede at kræve religionsfrihed. Katharerne og Valdenserne måtte ofte flygte og udnyttede omhygeligt hvert eneste plet dyrkbar jord mellem bjergen. De opdyrkede også bjergsiderne, hvor der var mest frugtbar, samt bjergdalene. De lærte Guds Åbenbaring "Jesus Kristus" i naturen "Helligånden", visdommens frugt og hans hensigt, at livet skal være en skole, og at Han stadig lever, giver sit til ende i mennesker, planter og dyr, og at man kan skaffe sig livets nødvendigheder, idet Jesus åbenbarer sig overalt (Essajas. 44,1 ff.). Kristus havde nemlig befalet sit udvalgte folk, at holde nøje øje med tegnene på sin genkomst og glædede sig, når de så varslerne om deres konges komme, idet han sagde: pegede på træerne, der var fulde af knopper, og forsatte; "så snart I ser, at når træerne springer ud, så skønner I af jer selv, at nu er sommeren nær. Således kan I også skønne, når I ser dette ske, at Guds rige "Jesus" er nær for døren (Luk.21,28.30-31).

Katharerne også kaldet Valdenserne mente, at korset var symbol på totur og død, og de misbilligede handlen med små kors som den katolske kirke solgte. Ikke desto mindre ved vi, at grundprincippet i katharernes religion var dualismen, de troede med andre ord på to modsatrettede og indbyrdes ligestillede principper om Gud og Djævlen, godt og ondt, lys og mørke Kristus eller Dæmoner. Det åndelige himmerige var rent og dydigt, mens den fysiske, materielle verden var korupt og ond, som vi også ser i dag. Derfor var den uforanderlige, rene sjæl, der tilhørte Gud, spæret inde i en korupt krop og ond krop, der tilhørte Djævlen. Den rene sjæl kunne kun frigives ved at blive skilt fra den materialistiske verden og vende hjem til Gud. Det kunne man opnå ved at leve et liv i absolut renhed "asketisk/vegetarisk" og afholdende fra kødets og den fysiske verdens lyster, som kaldes dyder.
Foruden dualisme troede katharerne fra højborgen ved Languedoc i Frankrig på personlig frelse, og selv almindelige mennesker blev opmuntrende til at læse, især Johannes Evangeliet i Det Nye Testamente, fordi de synspunkter, der kommer til udtryk i nettop det evangelium havde stor indflydelse på formuleringen af valdensernes tro.
Katharerns opfattelse af Jesus kan kaldes doketisk (afledt af græsk dokein "synes"), at Jesus, Guds Søn, kun tilsyneladende blev et menneske og dermed også kun tilsyneladende døde og led. Kristi krop var altså kun en "illusion", hvorimod Jesus selv var ånd, altså "Helligånden", der fremførte Ordet Logos (Joh.1,1). Sagt enkelt, så trode de fleste katharer, at Jesus havde været åndens manifestation - et slags guddommeligt fantom snarere end et virkeligt menneske. Denne opfattelse og retning bærer gnostisk træk, der ser alt som fysisk som ondt, og derfor, ræsonnere de, ville Gud aldrig påtage sig en fysisk krop og dø fysisk.
Katharerne helligste skrift var Johannesevangeliet, og de forkastede de tre evangelier Mathæus, Markus, Lukas og Det Gamle Testamente og mente faktisk, at Det Gamle Testamentes Gud "Jehova" lige som Judas tydeligvis var djævlen. De hævdede, at der var en højere Gud - den Sande Gud - og at Jesus "Helligånden" var hans bud som et fængsel og krævede, at "fangerne" adlød og ibad ham i frygt. Denne falske gud var iflg. katharerne i virkeligheden en tronraner, som under de mest uretfærdige påskud plagede og myrdede dem, han kaldte "sine børn". (Denne fortolkning af Det Gamle Testamente) er ikke enestående for katharernbe; den minder om synspunkter i tidligere gnostiske bevægelser (Maria Magdalene, Thomas, Peter, Judas m.fl.) og peger også frem mod senere kritiske holdninger. Nogle af kilderne: Wikimedia  Creative Commons.com


Hekseprocesser i Danmark

Fra slutningen af 1500-tallet til 1641 blev mellem 500 - 1000 mennesker alene herhjemme brændt på bålet i Danmark. Øvrigheden brugte torturredskaber, pinebænk og falske vidner. Torturen er nøje beskrevet (Hekseprocesser i Danmark) og er vanvittig læsning. Den første heksebrænding fandt sted i 1540, på torvet i Stege på Møn. Troen på hekse levede blandt andet, fordi man endnu vidste temmelig lidt om temmelig meget. Man anede ikke, hvad hysteri og sindsyge var, man var bange for ord, idet "oplysningstiden" først kom senere. I dag bruger vi ordet endnu, som er hekseri ("bank under bordet!") og man vidste ikke dengang hvad hypnose var for noget. Når en rasende kælling skreg: "Gid du må miste mælet!", så kunne det ske, at den, hun skreg det til, virkelig blev stum, simpelt hen hypnotiseret af rædsel, og det kunne ikke være andet end Djævlens værk. Man troed på varsler og meget andet, som det kan traffes

Hekseproces mod Maren Splid.

Maren Splid blev brændt på bålet d. 10. november 1641 helt uskyldigt i en tid, hvor kong Christian den Fjerde var en ivrig heksejæger. Det skete efter, at de danske overklasser havde tilsluttet sig til protestatismen.
På et hus i Ribe i den sydlige ende af Sønderportgade i Ribe, sidder en plade der siger, at her levede Maren Splid. Hun levede som før omtalt på Christian den Fjerdes tid, og var født i Grimstrup, og i Ribe blev hun gift med Lavrids Sørensen Spliids`der var skrædder og samtidig havde krostue.
Marin splids tragedie begyndte, da en anden skrædder i Ribe, Didrik Harman, blev syg, og den 10. marts 1637 kastede han op. Fire nabokoner svor på, at de aldrig havde set magen til bræk, så de rendte med fadet op til lensmanden på Riberhus, Albert Skeel. Han sendte herligheden til en læge, men til Ribes præster, der straks mente, at hvis det dèr virkelig var kommet ud af skrædderens mund, så måtte onde mennesker med Satans hjælp være skyld i tilfældet. Han var stum i 14 dage og lam - og så kom han i tanter om, at tretten år før havde Maren Splid skældt ham ud og lovet ham "en ulykke" under et skænderi. Skræderen Didrik gjorde historien bedre ved at fortælle, at ti dage efter den sælsome opkastning havde om natten tre kællinger puslet i hans soveværelse, og var den ene af dem ikke Maren Splid, så måtte det være Fanden Marens Splids skikkelse. Og præsterne fik sat liv i den lille by dengang ved at befale, at i alle kirker skulle der gøres bøn om at få de mærkelige troldfolk eller sag opklaret.
Aligevel blev der ikke rettet nogen beskyldninger mod Maren Splid straks. Men rygterne som altid findes blandt en befolkningen løb straks over gærdet, og Maren Splid gik til lensmanden og klagede over skræderen, der svarede, at han havde ikke skyldt hende for noget, men da hun nu selv tog sagen op, ville han sige, at han mistænkte hende.

På retsmøde i juni 1637 trådte Maren Splid selv frem og erklærede, at Didrik for bagvaskelse og at han havde løjet hende på som en skælm og æreskænder, og tilføjede, at "dersom hendes klæder var skåret som hans, ville hun dræbe ham med egen hånd, og dersom hun gjorde det, ville han ikke være så ilde faren som hun, efterdi han ville så lyve ende hædre og ære fra". Hendes hidsige udfald var ganske præcist, at få ry som troldkvinde satte ikke blot liv, men også æren og den evige salighed på spil. Efter endnu et per retsmøder synes sagen at være gået i sig selv igen.

På muren af dette hus sidder en messingplade til minde om Maren Splid der blev brændt på bålet d.10. novemper 1641. Hun boede i dette hus.

Hun fik 22 læs brænde til sit bål.

Maren Splids mand stævnede nu sin konkurent skræderen Didrik. Han holdt dog fast ved sit, og Marens temperament løb af med hende. Det ser ud til, at de fleste i Ribe dengang holdt med Splids og hans kone, og sagen gik i stå. Men så kom der et kongebrev fra Christian d. 4 om, at Maren skulle finde 15 mænd, der skulle sværge hende fri for troldom, og da det ikke lykkedes, nedsatte byfogeden et nævneting til at dømme i sagen. Da Maren endnu ikke havde renset sig ved vidner, måtte lensmanden gøre noget ved historien. Og så fuldførte forløbet til henrettelse.
Maren og hendes mand fik et smukt skudsmål fra deres sognepræst, og der faldt den dom, at nu måtte hun bare skafe de vidner, som loven krævede. Didrik Skræder skrabede imens slader sammen, og nu gik der hysteri i en del af byen. En borger havde fået sting i siden, mens han drak øl i Splids skænkestue på kroen. En kone svor, at Maren var kommet til hende ved nat og havde pint hende - en ikke utrolig drøm, sådan som stemningen var. En soldat var en nat blevet fulgt hjem af en underlig so, der blev kæmpestor (han var vel selv døddrukken). En pige havde haft skænderi med Maren og havde nogen tid efter ondt i det ene knæ osv. Mange svor på, at Maren havde ramt dem med sin hidsige tunge og sin troldom.

www.dr.dk/bonanza/serie/danmarkshistorier/justitsmord.htm  

Trosbekendelse

En trosbekendelse tilhørende Valdenserne lyder således: "Derfor, angående salvning" af de syge, holder vi dette for en trosbekendelse, og bekender oprigtigt af hjertet, at når den syge begærer at blive salvet med olie, så bliver de det af nogen som forener sig med dem i bøn (Fader Vor og nåde), så det må blive virksomt til legemets helbredelse efter apostlenes hensigt og anordning. Vi bekender at salvelsen af de syge, efter apostlenes mønster og forbillede, og efter hvad Markus og Jakob siger, er bibelsk. Jak.5,14-16 og som lyder således:

Er nogen iblandt jer syge, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herren Jesu navn har salvet ham med olie. Så vil troens bøn frelse den syge, og Herren skal rejse ham af sygeljet, og har han begået synder, skal det tilgives ham. Beken derfor jeres synder for hverandre (og afhold jer fra kød, vin og hvad andet din broder tager anstød af) og bed for hverandre, for at I må blive helbredt; en retfærdiges bøn har en mægtig virkende kraft.
Dette er tydelige ord om helbredelse af de syge, og om virkelig undergerninger som fandt sted indenfor valdensernes vennekreds og trossamfund i Middelalderen, stiftet i 1177 af Petrus Valdus fra Lyon i Frankrig. Petrus Valde`s var fører for en reformretning mod Romerkirken. Andre navne på disse bevægelser var "de fattige mænd fra Lyon", "humilaterne", "gazzari", vevere", "populicaner", boni hommines" (gode mænd) og mange flere!!....


Voldsom kritik af Montanus

Montanus og hans gruppe Illuminatister blev voldsomt kritiseret af datidens fremspirende og brutale kirke, som beskyldte Montanus for ikke at følge den katolske kirkes guddommelige fastsatte love. Gruppens medlemmer havde ekstaseagtige religiøse oplevelser, der af gruppen blev tolket som budskaber fra den "Hellige Ånd". Den gådefulde bevægelse hævdede, at når først sjælen i mennesket havde nået en vis grad af direkte med den hellige ånd, blev man frelst, fri for sygdom o.s.v.. Når sjælen var i denne tilstand (Illuminati), kunne man hverken synke ned i helvede eller stige op i højder. Dermed var sagt, at streng overholdelse af "liturgien" gudstjenesten og andre kirkelige ritualer ikke var afgørende, fordi man kunne opnå guddommelig indsigt direkte, når man befandt sig i denne tilstand af trance engang imellem og det har vist sig senere, at Edgar Cayce brugte denne metode:


Den sovende profet Edga Cayce
(f. 18. marts 1877-1945)

På en sofa ligger en spinkel mand og sover. I søvne (eller snare trance en slags drøm), begynder den liggende at tale mens han sover. Ved siden af ham sidder en dame klar til at notere ned, hvad den sovende spinkle mand vil sige i søvne.
Den sovende mand er Edgar Cayce en slags profet, der ligger på sofaen og får stillet en lang række spørgsmål af en dame som skriver ned. Edgar Cayce gik ud af den ameriknske folkeskoles niende klasse, fordi hans familie ikke havde råd til at betale omkostninger.
Over hele Amerika har læger og terapeuter med held begyndt og interessere sig for hans anvisninger, at helbrede ledegigt, psoriasis, underlivslidelser og utallige andre sygdomme ved at følge de råd, han fremkom med under de mange tusinde seancer, hvor han i søvntilstand (under drømme) ad clairvoyant vej ydede hjælp og vejledning til syge og sindslidende af alle katgorier.

Gennem hele sit liv, var Cayce tiltrukkt af kirken og blev medlem af Disciple of Christ. Edgar Cayce var født ind i en landbrugsvirksomhed og familie den 18 marts 1877 i nærheden af Berverly, elve kilometer syd for Hopkinsvile, Kentucky i Amerika.
Cayce fik berømmelse i slutningen af sit liv og den offentlige omtale af hans profetier, healing m.m. skete i en meget ung alder. Nogle mener han var grundlæggeren af New Age bevægelsen før sin tid og har påvirket dens lærdomme. I det 19. århundrede dannede han et interessentskab med sin far til at sælge Woodmen of the World Insurance, men blev ramt af alvorlig halsbetændelse, der resulterede fuldstændig tab af sin stemme. En rejsende hypnotisør "Heart-The Laugh Man" hørte om Cayce tilstand og tilbød at forsøge en kur, som Cayce accepterede og hans stemme vendte tilbage, der angivelæigt forsvandt efter hans opvågning. Hart forsøgte en posthypnose som foreslag, og stemmen forsatte med at fungere efter trance, der lykkedes. Det menes, at Cayce lærte sin trance (helbredende evner og egenskab) gennem hypnose. Cayce begyndte at tilbyde gratis behandling til byens borgere. Således spredte hans succes og berømmelse, og blev kendt som "The Miracle Worker af Virginia Beach." Rapporter om Cayce`s arbejde kom frem i aviserne og var i stand til, at arbejde lige så effektiv ved hjælp af et postkort med personens navn og postnummer, idet han sagde, at han kunne diagnosticere fysiske og psykiske sygdomme og give en løsning på problemet. Han blev så populær, at folk strømmede til fra hele verden og søgte hans råd via korrespondance.
Han bad til sidst om frivillige donationer til at forsørge sig selv og sin familie.

Den amerikanske videnskabsmand Edgar Cayce nævner i Lytle Robisons bog: "De store pyramider og deres bygmestre", at pyradernes hemmeligheder er skrevet i en kode af matematik, geometri og astronomi. De der kan læse den siger han; vil være i stand til på egen hånd, at udregne menneskets udviklingshistorie fra den tidligste tider, siger Edgar Cayce i en noget broget og mystisk udtalelse. I de vises sten (Pyramiden i Giza) og Bibelen fortælles det om en papyrusrulle, der blev fundet og tydet af en kospisk munk, her blev alle hemmelige videnskaber optegnet og desuden al den kundskab de gamle besad i aretmetik og geometri, forståelig for enhver, der kender sproget og dets skrift. "Pyramidens gåde er løst" blev aholdt som foredrag på Helsingør og Korsør Bibliotek i 1985.  

Kilde: Kiwi religionsforsker i kulturhistorie og klimatologi, økologi siden 1976

Den sovende profet

Edgar Cayce berømte bog om healing

Den ildrøde drage fra solopgang.

I den græske oversættelse af Det gamle Testamnente til "Septuaginta" ca. 500 år f.Kr. i Ægypten, kaldes Satan for "Djævlen" og er en ildrød drage eller slange som omfatter to klart adskellige syner: dragens kamp mod kvinden i ørkenen og hendes afkom (Åb.12,1 og vers 1-6 eller 13-17) ærkeenglen Mikaels kamp mod drage Satan (v.7-12). Satan, "den gamle slange, fristeren" (v.9 og 20,2), forfølger kvinden som føder med smerte (v.2).

I den jødiske tradition symboliserer Djævlen slangen eller dragen de onde ånders magt og fyrste, der er fjendsk imod Gud og hans folk, og som gud skulle tilintetgøre ved tidernes ende (jvf. Job.3,8 og 7,12).

Dæmonernes magt - de onde ånder, omtales i Mattæus Evaneliet 8,29 ff. og Lukas 4.1-13. Dæmonernes tilholdssted omtales i Mattæus 12,43 og Lukas 8,31-35.


Oprindelsen til hellighed

Det er ikke muligt i hvert enkelt tilfælde at se årsagerne til, at netop det som gør uren, men visse almindelige linjer kan man se overalt i Bibelen begrebet "urent", både i Det Nye og Gamle Testamente. At blive "uren" var ganske som at blive snavset og besat af dæmoner. Det er ingen synd at blive snavset i den forstand, men man må vaske sig, inden man kommer i ordentlig selskab, ellers vækker man anstød eller uvilje.  Således også med "urenhed". Den er ingen synd som sådan, men en slags snavs, der vækker Guds vilje, og man må derfor blive af med urenheden, inden man kan komme til Gud. Urenhed er ikke et moralk, men et kultisk (skjult begreb også kaldt tabu), hvorfor man også kalder det for "levitisk" urenhed.
På mangfoldigvis blev man "uren" ved at røre ved lig og grave og man blev uren, ja endog alvorlig syg, hvis man var graver (Mark.5,2). Ligeledes gennem alt, der havde forbindelse med fødsel og kønslivet overhovedet. Ved berøring med, hvad der hørte hedenskabet til, mennesker såvel som genstande, således f.eks. krigsbytte, ja selv det hedenske land gjorde uren. Ikke mindst blev man uren ved at spise urene dyr som kameler, harer, hunde og svin, kødædende fugle og alle kryb dyr og insekter, undtagen græshopper. Og urenheder (dæmoner) var som et smitstof fyldt med bakterier osv., og den som blot rørte ved en, der havde rørt ved lig blev urenhed, huset, hvori der var lig, blev urent, såvel som indeholdt et kar, porcelæn o.s.v. medmindre karet var overdækket. Derfor var det en vigtig bestemmelse og vaske hænder!!....                                                                                                               

Den kinesiske drage er vågnet

I dag er "menneskerettighederne" i forhold til den katolske middelalders grusomme forfølgelsesvanvid "kætterisk", og kan sammenlignes med Nord Korea og Kinas drage. Man siger at 1978 var "dragens år". Og det var det år, at den vældige, sovende kinesiske drage gjorde sine første bevægelser for at strække sig ud over sine egne grænser. Da den rejste sit enorme hoved, vækkede den hele den vestlige verden handelsinteresser og har gjort det indtil 2010, hvor den nu er ved og trækker sig sammen igen med hele den vestlige verdens formue og pengemagt. EF dengang (EU) har forlængst sluttet overenskomster med dette utrolige nye marked, hvor ytringsfrihed er lukket inde i dens egen kop (Kina) som er  "nøgleord" for den almindelige kineser. Regeringen har lagt låg på censur og har indført krig mod Google, fjernet al trykkerfrihed, komminikation, ytringsfrihed og forbindelser til de udenlandske internetsider. Slangen er blve så brutal, at ingen kineser må få nogen viden om fremmedkultur, religion og ytringsfrihed, udover deres egen lille Mao "Kommunisme".
Hvonår kan hele den vestlige verden ånde lettet op, hvis den såkaldte "gule fare" på èn gang og for altid er sandset? "Er de hundrede blomster, som Mao altid talte om, nu kastet ud over den ganske verden, så at vi ikke glemmer alle de andre ord i "Maos lille røde" om krig og vold og uundgåelige konfrontationer med "vestens imperialistiske lakajer"? Er der nu fra Kinas side fred og ingen fare?

Profeten Daniel taler om, at en indflydelse fra øst (solens opgang), vil gribe forstyrende ind i det afsluttende antikristlige angreb på verden (Dan. 11,44).
Det er imidlertid klart, at vejen (som det hedder) skal banes fra kongerne fra solens opgang. Det er for tiden, hvad der er ved at ske. De sidste dages opgør vil fordre, at de implicerede parter er teknisk på højde med situationen. Det må ske og er sket i Kina i 1978:
Dette brev er nået til Danmark via en familie i Canada. Brevet er omtalt i "Evangeliebladet", som er et apostolsk kirke officielle organ. Heri nævnes, at den kristne "Kirke i Kina" vil ikke dø og oplysninger, som er gengivet i Missionsforbundets blad "Morgenstjernen", hvor der står skrevt: "Det antages, at der findes tre millioner kristne i Kina. Menigheden er hovedsagelig forankret i familier. De fleste grupper, som mødes, er små familier, der støtter hinanden i det kristne budskab. Det må dog ske med stor forsigtihed, da der er fare for at blive forrådt. Dåbshandlinger bliver for det meste foretaget om natten og på afsides liggende steder".
"Morgenstjernen" fortæller videre om et sådant møde, som på en afsides egn havde samlet mere end 1000 deltager, nøjagtig på samme måde lige som Valdenserne (Katharerne) jorde i middelalderen i det 12. århundrede.
Det kristne møde i 1978 i Kina varede i flere timer med kristen undervisning, sang og vidnesbyrd, og man mærkede Guds nærværelse. Pludselig rejste fem unge mænd sig i forsamlingen. De fortalte, at de var udsendt fra den røde hærs livgarde for at arrestere nogle af mødedeltagerne, men de var nu blevet så påvirket af alt det, de havde hørt, at de selv ønskede at komme til troen lige som Paulus gjorde i Ny Testamente, der på sin vandring på vejen ned i byn kom til et hus, som var et skjult mødested for de kristne. 
Lederen i Kinas forsamling kaldte dem frem og bad dem bøje deres knæ og bekende deres synder. Det gjode de og blev på den måde budt velkommen med omfavnelse i den kristne familie.

Sæt pilen på billede så der kommer en lup frem, tryk på musen og du kan læse teksten!!...

Djæveluddrivelse

Præsterne repræsenterer stort set to massive blokke - en for og en imod djævleuddrivelse!!...Jeg er overrasket over, at grupperne af præsterne er så uforsonlige. De dæmoniserer nærmest og overdriver modpartens standpunkt til det latterlige.

Tryk på linket: Tro ikke på alt.