Michigan søen i mellem Amerika

Alvorlige etiket forveksling skyld i katastrofen


 Michigan ramt af ny katastrofe i 1973

En ny alvorlig forureningsepisode blev som en gåde, spredt over det meste af delstaten Michigan til forskellige læger. Den blev først opdaget, da et stort antal personer fra de forurenede landbrugsgårde blev undersøgt på èn gang, hvilket skete mange år efter foureningen. Det var på det tidspunkt eller fem år før den anden store forurening af fisk som fandt sted fra Michigansøen. Det var karakteristisk for forureningen her, at symptomerne udviklede sig gradvis til derefter, at den forblev næsten konstant. Dette er i overensstemmelse med, at PBB  næsten ikke nedbrydes i kroppen, og at det oplagres i længere tid, især i fedtvævet.
Problemerne blev imidlertid ikke løst ved myndighedernes noget forsinkede indgreb. Efter at en gård var kommet i karantæne, blev kreaturerne i reglen slået ned, og staten gav særlige lån til indkøb af nye dyr. På baggrund af stoffets bestandighed i miljøet er adskillige gårde blevet ramt hele tre gange af karantæne.
I 1973 afsendte man et vis parti fodertilsætning fra en kemisk virksomhed til et foderfirma i den lille by Battle Creek i staten Michigan i det nordlige Mellemamerika. Tilsætningsstoffet kaldtes Nutrimaster og indeholdt magnesiumoxid, der bruges som et vigtigt mineraltilsætning i kvægfoder. Den kemiske virksomhed fremstillede også et andet produkt. Firemaster, der bl.a. brugtes som brandhæmmende middel, og som indeholdt polybromerede bifenyler (PBB). Begge produkter var et hvidt granulat og blev pakket i samme slags brune poser. På et tidspunkt var man løbet tør for poser med påtryk. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår fejlen skete, og man ved heller ikke nøjagtig, hvor mange poser, det drejer sig om. I hvert fald blev et antal brune poser forvekslet, og flere hundrede kilo af det giftige PBB blev blandet i kvægfoder. Efter nogen tid begyndte der at ske mærkelige ting. Mælkeproduktionen gik katastrofalt tilbage på en række gårde, køer aborterede, og mange kreaturer døde af en ukendt sygdom. Fodret blev naturligvis undersøgt,men det blev ikke fundet noget galt, da man ikke analyserede specifik for PBB som er meget vanskeligt. I løbet af efteråret 1973 blev man klar over, at der var noget alvorligt på færre, som ikke kunne forklares med en smitsom sygdom eller mangeltilstand. I december holdt foderfirmaet op med at blande kvægfoder, men rester af PBB i siloerne forsatte imidlertid og forurenede hønse- og svinefoder, uden at man vidste det. En forsker på et nærliggende universitet påviste, at problemerne var relateret til kvægfodret, for det var i hvert fald dødeligt giftigt over for rotter. Der skete imidlertid ik meget fra myndighedernes side, og næsten ingen oplysninger slap ud til offentligheden. Til sidst tabte en landmand tålmodigheden og fik en toksiolog til at samarbejde i april 1974. Ved et fantastisk tilfælde havde denne toksiklog netop selv undersøgt giftvirkningerne af PBB, og han påviste dets tilstedeværelse i kvægfdet. Han vidste også, at netop Michigan Chemical Company var den eneste fabrik, der fremstillede PBB. Derfor underrettede han straks fabrikken og foderfirmaet, og få dage senere var årsagen til sygdommene kendt overalt.
Imidlertid tog det 7 måneder før myndighederne i Michigan begyndte at gøre noget ved PBB- forureningen. Man fandt høje koncentrationer af stoffet i foder og mælk, kyllinger, kød og fedt. 35.000 stykker kvæg blev slået ned, 1½ mill. høns og kyllinger blev dræbt, og 5 mill. æg destrueret. I alt 500 gårde sat i karantæne og måtte ikke levere landbrugsprodukter længere, men dette var dog sket i ubegrænset mængde i alle de områder, hvor forureningen havde været på sit højeste. Omkring 8.000 mennesker på og nær de forurenede gårde havde hyppigt spist forurenet mad, inden der blev nedlagt forbud fra myndighedernes side. Flere hundrede mennesker viste sig at have alvorlige symptomer, som imidlertid ikke tidligere blev sat i forbindelse med PBB- forureningen. Mange led af en utrolig træthed og behøvede 14, 16 eller 18 timer søvn daglig. Mens det tidligere havde været normalt for en landmand at løfte en 50-kilo kornsæk, kunne flere dårlig nok klare at løfte 20 kilo nu. Mange led af uspecifikke symptomer som appetitløshed, sløvhed og dårlig hukomelse. Der fandtes hudeksem, ebnorm neglevækst og påvirket leverfunktion i mindre grad. Den enkelt patient havde hos lægen fået at vide, at der måtte være tale om virussygdom, "forårstræthed" og lignende. Kilde: NYT fra Odense Universitet. Særnummer Maj 1983: Philippe Grandjean "Miljøet som risikofaktor". Festforelæsning holdt ved Odense Universtet årsfest d. 27. maj 1983

Giftig madolie i Spanien 1981

Spiseolie med ukendte giftstoffer

I foråret 1981 startede der i Spanien i begyndelsen af maj en række akutte tilfælde af alvorlige sygdomme, man ikke tidligere havde set. Ofte havde patienterne feber, kløende hud udslet, muskel- og ledsmerter, symptomer fra mave-tarmkanalen, et stærkt forhøjet antal eosinofile hvide blodlegemer i blodet samt vandansamlinger i lungerne, som i en række tilfælde var dødelig. Epidemien nåede et klimaks omkring midten af juni, hvor mere end 600 daglige indlæggelser fandt sted, især i Madrid og egnene nordvest herfor. Nogle interimistiske epidemiologiske undersøgelser tydede på, at forurenet raps frøolie var en mulig årsag, og denne begrundede mistanke blev offentliggjort 10. juni. Tre uger senere annoncerede sundhedsministeriet, at der ville blive gennemført en gratis ombytning af al mistænkelig olie med ren olivenolie. Siden den tid er der ikke registreret nye akutte tilfælde, og flere epidemiologiske undersøgelser har bekræftet sammenhæng med den giftige spiseolie. I løbet ad de kommende måneder udviklede der sig imidlertid kroniske tilfælde med nervelammelser, muskelsvind, hudforandringer, tørhed i mund og øjne, forhøjet blodtryk i lungerne og til tider andre symptomer, som i nogen grad kunne lede tanken hen på scelerodermi, en sjælden bindevævssygdom af ukendt årsag. Ved udgangen af 1982 var der registreret 20.178 tilfælde, heraf 336 dødsfald og omkring 10% af patienterne havde nu en kronisk form af sygdommen. Godt en halv snes patienter var stadig indlagt på intensiv afdeling.

Man ved kun i store træk, hvordan olien blev fremstillet. Der findes i Spanien regler om, at raps frøolie fra Frankrig kun må importeres, hvis den er denatureret med anilin, så den kun kan bruges til industrielt formål p.g.a. toldmyndigheder. Denne lige olie fandt man i begyndelsen af 1981 ud af at de.denaturere, og der tilsættes derefter andre slags spiseolier, svinefedt g klorofyl, der skulle gøre produktet grønligt som olivenolie. Derefter blev olien fyldt på 4-liters flasker uden mærkat og solgt som olivenolie gennem gadehandlere. Dette billige produkt tiltrak et bestemt socialt tværsnit af samfundet, nemlig dem der ikke ville nøjes med billigere former for spiseolie, men som gerne ville gøre en særlig god handel med olivenolie, der ellers er langt dyrere. Politiet mener at have grebet de skyldige, og det er muligt, at der under de forsatte afhøringer vil komme vigtige oplysninger frem. Foreløbig er det imidlertid en kendsgerning, at godt 20.000 mennesker har pådraget sig sygdomme, flere hundrede mennesker e døde, og vi kender endnu ikke den nøjagtige årsag.
Måske er der en parallel situation i den neurologiske sygdom, s de senere årti er blevet påvist med stor hyppighed herhjemme blandt malere, typografer, skotøjsarbejder m.fl. Sygdommen, som fører til en slags præsenil demens, er kaldt for malersyndromet.Der er påvist en helt tydelig sammenhæng mellem længere tids udsættelse for opløsningsmidler og en øget hyppighed af dette syndrom og dertil relaterede symptomer. Uheldigvis ved vi endnu ikke, om kun bestemte opløsningsmidler medfører sygdommen, og om eventuelt små mængder vil være uskadeligt. Denne mangel på viden gør en specifik forebyggelse vanskeligt. Kilde: Nyt fra Odense Universitet. Særnummer maj 1983 af Philippe Grandjean "Miljøet som risikofaktor".

7.000 døde umidelbart efter gasudslippet i Bhopal i Indien 1984.

Verdens største industrikatastrofe

Kilde: af G.I.N. klimatolog, miljøforkæmper, økolog, religionsforsker.

For 30 år siden den 2. december 1984 lækkede tusinder af tons dødelig insekt- gasgift fra firmaet Union Carbide Corporations pesticidefabrik i Bhopal i det centrale indien. De fleste af menneskerne, der blev ramt af giftgassen, var fattige fra slumkvateret. Mange af de dræbte var forsørgere i deres familie, og nogle familier mistede de dyr, som var deres vigtigste indtægtskilde. Nu 25 år efter ulykken (2009), er der ikke ryddet op efter katastrofen. Mere end 100.000 mennesker er stadig plaget af følgesygdomme og mangel på medicin. Det er den største miljømæssige katastrofe af enorm dimensioner: 35 tons dødelig gasser fra Union Carbide Cooperation dræbte 7.000 mennesker, og mange andre fik varig men.
I anledning af det tragiske ulykke, sendte Amnesty International for fem år siden en rapport, som viser, at området stadig er massivt forurenet, og samtidig at der ikke er sket en vudering af giftens virkninger på sundhed og miljø, og at offerne og deres familier ikke har fået økonomisk kompensation. Bohpalkatastrofen rystede verden og rejste grundlæggende spørgsmål om virksomhedens sociale ansvar. Mens Bhopals befolkning har manglet så basal en ressource som rent drikkevand. Selv før katastrofen var der tegn på, at Union Cabide Coporation havde svigtet alvorligt på pesticidfabrikken i Bhopal.
Virksomheden opbevarede farlige stoffer uforsvarligt og undlod at lave en ordentlig nødplan, som kunne advare lokalsamfundet om et eventuelt gasudslip. Union Carbide Copration havde ellers lavet sådan en plan for sine afdelinger i USA. De ansvarlige på fabrikken fik kun tre års fængsel er nogle lave bøder.
Fra starten af var fabrikken i Bhopal ikke planlagt til at fremstille det ekstreme giftige stof MIC, som blev importeret fra USA. Sammen med adskellige andre giftige komponenter (fabrikshemmeligheder) bliver MIC til et af verdens farligste insektbekæmpelsesmidler, Thiodicard, som igennem tiderne er blevet solgt under diverse produktnavne af flere forskellige producenter. Giftige insektmidler havner på vores middagsbord, når vi får importeret vare som frugt og grønt, krydderier m.m. fra Asien. I nogle tilfælde har Fødevarestyrelsen fundet grænse overskredet værdier før de blev solgt til forretninger herhjemme, men det er ikke alle varer som kan nå at plive renset for tilladelser før de når middagsbordet i Danmark. Mange produkter er krydderier, frugt og grønt?
Undgå derfor udenlandske produkter og køb økologiske vare, krydderier o.m.a!!.... 

Tryk på linket: Gift i modermælk

Ny katastrofal forurening i Michigan