Dødehavsrullerne åbner op for kristendommens første tilholdssted ved det Døde Hav

Fra romerske historikere ved vi, at essæerne ofte blev mere end 120 år som følge af deres levemåde.

Troen på reinkarnation?

"DØDEHAVS TEKSTERNE"

Essæerne ved Qumran det Døde Hav var udbredt i hele orienten og havde blandt andet i Ægypten en stor koloni i adspredelsen, der kaldtes therapeutae, for de var kendt for deres evner til at læge - heale sygdomme, blandt andet med planter og urtemedicin De gik rundt samtidig blandt folk og prædikede, hvordan man skal leve sit liv, med praktiske anvisninger på, hvordan man skal spise drikke og i det hele taget leve rigtigt. Jesus siger blandt andet i The Essæernes Gospel of Peace, om maden, at vi skal lade være med at fordærve vores krops tempel med alle slags vederstyggeligheder, herunder afholde os fra kødspiser, vin og stærke drikke. Vi skal spise fra Guds bord: træernes frugter, korn, grøntsager og græsser som f.eks. lucerne spire fra marken, mælk fra dyerne og vilde biers honning. Vi skal ikke varme maden for kraftig eller ved bagning, der er stærkere end solens varme, men spise føden, som den findes på vores jordiske moders bord, hvorved de mener jorden selv. Vi må heller ikke ønske at æde alt det, vi ser omkring os og blive fristet (ædegilde), og heller ikke blande alle slags føde i vores krop, for så vil freden i kroppen holde op (fordøjelsen), og en endeløs krig vil rase i os med sygdom til følge. Vi skal aldrig spise os helt mætte, fly Satans fristelser og lytte til Guds engles stemme (Bibelens) ord. Vi skal heller ikke spise uren føde, der er bragt fra fremmede, men altid det, vore egne træer og jord bærer frugt af. Det er gode anbefalinger, der holder den dag i dag med kosten som sundhedskilde.

Essæerne troede som en naturlig ting på reinkarnation, og det var blandt andet denne tro (sjælevandring), der kom med de nestorianske præster til sydfrankrig til katharerne. De mente, at vi genfødes hele tiden for at lære mere og mere, bruge denne viden i det godes tjeneste, indtil vi opnår en stor åndelig oplysning, at vi ikke behøver at skulle genfødes. Den kristne kirke har siden middelalderen udrenset denne tro ved et kirkemøde i Konstantinopel i år 533, selvom den var en naturlig del af den kristne tro de første århundrede efter Kristi fødsel. Essensen i katharernes trosbekendelse var, at Kristus ikke frelste menneskeheden ved sin død, men ved sit liv og sit eksempel ved påsken som det sidste slagtoffer? Mennesket frelses ikke ved at udtale sin tro på Jesus som Guds søn, som led og døde for at sone menneskehedens synder, men ved at leve sit liv på den måde, han gjorde, ved at følge LOVEN, idet han også siger:

Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven (Moses) eller profeterne, men tværtimod for at opfylde den og gør dem større. Jesus bud er derfor ikke nye, men ligger i forlængelse af Moses lov som blev udvidet i ørkenen under jødernes udvandring fra Ægypten, hvor han slår tavlerne i stykker for anden gang da han kommer ned fra bjerget. Det var Moses nye lov, Gud har givet, og som mennesker i dag ikke kender - blot skulle loven nu opfyldes sådan, som Gud altid har tænkt. Uden tvang, men i glad frivillighed, hvis vi skal bevare det evige liv af sundhed. De første kristne betonede denne sammenhæng mellem Gud og Jesus i trosbekendelsen: Vi tro på Gud Fader, den Almægtige, Himmelens og jordens skaber, og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor HERRE....

At bekende sig til Jesus indebærer, at man vil vide, hvad han vil os, og selv om bjergprædikens bud synes uopfyldige, må vi læse den, som man læser brevet fra den elskede, som Søren Kierkegaard siger.

Essæerne forstod, at det var væsentligt at skaffe sig viden (visdom) og bruge den i det godes tjeneste. Der er mange ting, der tyder på, at Essæerne, også Jesus, var meget berejste. F.eks. fortælles det, at en af Jesus disciple har været en tid i Indien og er nået helt op til Tibet, hvor han har fået kendskab til den tibetanske buddhisme og vedaskrifterne, som er en udløber af græsk/latinsk oversættelse? Der er utrolig mange ting i den buddhistiske livslære, der kan genfindes i Jesu ord og som John Lennon fra The Beatles hentyder til? Essæerne levede vegetarisk, spiste ikke kød eller slog dyr ihjel hvilket er en synd mod gud. Dette kom vikingerne til gode ved omvendelse, idet de for det meste levede af korn, grøntsager, frugter på sine rejser med vikingeskibe og muligvis fange fisk for at overleve den mange togter!!.......Vikingerne var kraftige og store mennesker på 2 meters højde.

Historien om Verdenstræet går igen flere steder i Daniels og Ezikels bog, Ny Testamente, Dødehavsrullerne, men også i den Nordiske Mytologi, så læs videre her neden under

De første kristne budskab er, at Gud er lys, og at der ikke findes mørke i ham. 1.Joh.1,5

Kilde. Kiwi, født G.Nielsen, stamtræ Kofoed - Bornholm, religionsforsker i græsk og jødiske- kulturhistorie, klimatolog og økolog siden 1976

Historien om Danmark som blev vist 2. påskedag 2016 på TV DR1 kl.20 - om Jernalderen og Vikingetiden

Historien om Vikingetiden på Bornholm?

- og hvordan danske bønder bliver nogle af verdenshistoriens værste sørøver? Begynder Danner- historien med Vikingetiden.. En epoke så fascinerende og krigerisk, at den til enhver tid har dybe rødder og har placeret vors land på verdenskortet.

Vikingetiden på Bornholm er skellet mellem oldtid og middelalder, og sættes ved vikingetogternes ophør omkring 1050, et tidspunkt der på Bornholm falder sammen med kristendommens indførelse. To store gravpladser fra 1000-tallet, tyder på, at de Bornholmske vikinger først sent gik over til kristendommen og afskaffede sine ofringer til den nordiske mytologi Odin, Thor og Freja m.m.

Bornholm blev først kristen under biskip Egin, d.v.s. omkring år 1060 e.Kr.. Vikingetiden havde deres oprindelse i Skandinavien fra Norge og sættes i 750 e.Kr., som var en del af de danske kongers rige, hvor de norske høvdinge samledes i større flokke. Derudover etablerede vikingerne bosættelser ved de baltiske lande, Rusland, Island, hvor de erobrede dele af landene og plyndrede på deres krystogter ( frimærke fra Fæør). Det var her vikingerne kom de skålformede spænder om livet på deres bælter og bliver almindelige, som bærer knive og sabler.

Danner - Vikingerne er betegnelsen for den del af Skandinavien, som var bosat af daner, og som bestod af flere høvdinge herunder vikingerne. Områderne blev omringet år 1000 samlet af Gorm den Gamle, der betragtes som Danmarks første oficielle konge. Han reagerede fra Jellinge (stenen), som står tæt ved kirken i Jellinge med Gorms indskrift til minde om Thyra, Danmarks bod, et gravminde over Gorm og hans kone Thyra., der stammer fra 900-tallet. Ud over at være far til Harald Blåtand, havde Gorm to børn, Knud Dane - Ast, som blev dræbt under vikingetogt.

Danner dyrkede mange hedenske guder også ved siden af Kristus, men ville ikke kun anerkende ham som "den stærkeste" ensidige eneste. En biskop som stod ved siden af kong Harald Blåtands gård, tilbød da kongen Harald, at bære et stykke glødende jern - en "jernbyrd" - som et sandhedsbevis for Kristi styrke. Undrende stod kongen og så på og det lykkedes biskop med en uskadt hånd at overbevise ham og kong Harald lod sig døbe og blev omvendt til kristendommen, sådan lyder skriftet.

Om disse "Jelling-kongers" oprindelse ved vi, at før de blev kristne hvert niende år i januar måned ofrede de 99 mennesker og lige så mange heste til deres guder, og dertil hunde og hanner, og de tror, at dette vil forsone dem med underverdens magter (dødsriget).

Vikingetidens gravsteder bekræfter til fulde, at det var således det forholdt sig, for det vrimler med beviser af materiale for et dårligt liv; guldarmbånd og sølvhalsringe, smykker og pragtvåben. Udgravninger også på Bornholm har til fulde bekræftet efterretningerne om menneskeofringer. Man har fundet i Lejre på Sjælland en grav med en yngre mand, der var død på en naturlig måde, men ovenpå lå liget af en mand, der var blevet bagbundet og halshugget - sikkert en træl, der skulle ledsage sin herre til dødsriget og tjene ham der. 

Sejltur fra Gudhjem til Vikingernes boplads mellem Gudhjem og Helligdomsklipperne som vises på billede neden under.

Vikingetiden på Bornholm

HELLIGDOMSKLIPPERNE OG VIKINGERNE

Kilde: Kiwi slægtsforsker i kulturhistorie, naturvidenskab, klimatologi og økolog siden 1976

I 2015 tog jeg som slægtsforsker på en lille sejltur fra Gudhjem langs kysten til Helligdomsklipperne. Under sejlturen blev alle ombord gejdet af kaptajnen på det lille skib, som afgår fra Gudhjem langs kysten. Vi fik her noget af historien om Vikingerne, som interesserede mig og hvor de slog sig ned ved Helligdomsklipperne år 1000, hvor de blev omvendt fra den nordiske mytologi (Thor, Odin, Freja og Thyra osv.) til kristendommen. Vikinger kom fra Skåne Haland og Blikinge og var de første som bosatte sig på Bornholm ved Helligdomsklipperne 5-6 km fra Gudhjem, her havde de deres faste boplads (billedet) nederst.

Da kristendommen kom til Danmark

Vikingetogternes ophør omkring år 1050

Kilde: Kiwi født Nielsen, døbt babtist, slægtsforsker i kulturhistorie - familie og stamantræ Kofoed - Bornholm. Navnet Kofoed, går helt tilbage til Vikingetiden år 1000, Gorm den Gamle og Harald Blåtand.

Vikingetiden på Bornholm

Skellet mellem oldtid og middelalder sættes ved vikingetogternes ophør omkring ca. 1050, et tidspunkt der på Bornholm falder sammen med kristendommens indførelse. To store gravpladser fra 1000- tallet, tyder på, at de Bornholmske vikinger gik i land her ved Helligdomsklipperne  og blev omvendt og gik over til kristendommen, afskaffede sine ofringer ophørte med deres tro på den nordiske mytologi Thor, Odin og Freja m.m.

Bornholms blev først kristen under biskop Egin, d.v.s. omkring år 1060 e. Kr. Vikingetidens begyndelse i Skandinavien Norge, Sverige sættes ved tiden omkring år 750 i Norden, hvor de erobrede dele af landene i Skandinavien og plyndrede på deres krystogter. Det var her de skålformede spænder om livet på deres bælter bliver almindelige, hvor de har deres sabler.

 

Harald Blåtands runesten i Jellinge markerer overgangen

900-tallets kristendom

I vikingetiden var det meste af Europa blevet kristen og overgangen til kristendommen i Danmark markeres af Kong Harald Blåtands runesten i Jellinge fra omkring år 965. Vikingerne var godt tilfreds med deres egne Nordiske guder Thor, Odin og Freja m.fl. og holdt fast i dem. På runestenen står der skrevet (billede øverst), at Harald Blåtand gjorde danerne til kristne. Derfor havde de tidlige missionærer fra den katolske kirke i England, som kom til Danmark i 700- og 800-tallet for at udbrede kendskabet til kristendommen, svært ved at overbevise vikingerne om, at det ikke var nonnernes røde tråd eller Odins lune, der bestemte vejen til dødsriget. 

Vikingernes kristen tilblivelse var langsom

I Europa kunne vikingerne under deres rundrejse og erobringer se de kristne landes styrke hos munke, som rejste til Norden for at missionere. Her så de blandt andet imponerende katedraler og klostre bygget af sten fyldt med store rigdomme - sommetider røvede vikingerne derfra gods eller guld.

Vikingerne troede på flere guder på samme tid.

I en støbeform fra Trend i Himmerland kunne smykkemageren både lave kors og torshammer til vikingerne. Et lille kors af bronze, som er fundet ved udgravningen af Nordhøjen i Jellinge viser også tors hammer. Thorshammeren af sølv er også fundet fra Røersdalen på Bornholm. På Jellingestenen ses tydelig før-kristne elementer, de ranker eller fletværk, der omgiver den korstfæstet Kristus, ligesom Odin også kunne være omsluttet af ranker eller grene. Ved at tro på så mange guder som muligt var sandsynligheden større for, at èn  af dem var venlig stemt, når der var brug for det. For eksempel beretter den islandske Landnambog om Helge den Magre, som fortalte, at vel troede han da på Kristus, men var han til søs eller i en særlig vanskelig situstion, valgte han at bede til Thor.

Vikingernes offer kultskikke

Ifølge den tyske munk og fortæller Adam Bremen (ca.1040-1081) lå der tæt ved de store gravhøje også offerlund (Gamla Uppsala Sverige) et hedensk tempel udsmykket med guld, og som var viet til Odin, Thor og Freja.

Hvert niende år blev der i løbet af ni dage foretaget ofringer af ni mænd og ni af hankø også børn og af alle levende væsner. Ofringerne, der foregik i forbindelse med forårsjævndøgn d. 21. juni, fandt sted i den hellige lund ved templet. Ved templet voksede et stort træ som voksede ind i himmelen (ifølge mytologien), der var grønt året rundt, hvilket svarer til beskrivelsen af Yggdrasil, og det øvrige grønne verdenstræ (omtalt i Bibelen). I digtet Hàvàmål er en del af den ældre Edda og betyder den højes (Odins) tale.)

Stormandsgård ved Tissø

Ved udgravninger af en stormandsgård ved Tissø på Sjælland, har givet ny viden om hedensk viking, kult og offerhandlinger. Søens navn, Tissø, dækker oprindeligt over navnet "Tir`s sø", idet Tir eller Tyr var vikingernes krigsguder, og det er ikke tilfældigt, at der i søen ud for storgården er fundet ofrede sværd, lancer og økser fr vikingetiden.....

Våben og smedeværktøj er også fundet ved vikingetidens bro over den nærliggende Halleby å. Smeden var en særlig person i den nordiske mytologi, hvor smedekunsten blev anset for guddommelig.

En offerplads fra vikingetiden er også fundet på næsset mellem Vårby og Tude å ved Slagelse, hvor man i 1930èrne udgravede den store vikingeborg Trelleborg. Under borgen, som blev bygget i 980/81 findes tydelige spor efter en ældre hedensk offerplads, en høg. I nedgravningen er fundet hele menneske- og dyreskeletter, samt smykker, redskaber og lerkar.

Kildernes beretninger om store offerfester ved centrale helligdomme bekræftes af flere udgravninger i Europa af hedenske helligdomme, kilder og brønde bl.a. i Norden, hvor der er blevet gjort fund af knoglerester fra dyr. Det meste af maden fra dyr blev tilberedt og serveret for ritualdeltagerne, mens de dele der tilkom guderne blev hængt i træerne. Man mener, at disse træer derved blev helliggjorte og asssocieret med Yggdrasil (dødsriget). På den baggrund tolker visse forskere ofringer som en måde til at opretholde skabelsen og den ordnede verden, som det hellige træ er et symbol på. På den måde blev ofringerne brugt til at forstærke relationerne mellem guder og mennesket.

Paulus fra det Nye Testamente tager skarpt afstand fra disse ofringer, som går tilbage til hedenskabet også på Jesu tid. Han ligefrem nægter, at spise kød i Paulus første brev til Korinterne 8,1 f.f.

1. Kor. 8,9-13.

 

Historien om Mimers brønd.

Under Yggdrasils rødder (Verdenstræet), hvor Mimers hoved ligger i brønden, efter at aserne balsamerede det og vagte det i live. Når Ragnarok kommer, vil aserne sammles her for sammen med Mimer at beslutte, hvad der skal gøres, hvilket er blevet spået af Vølven. Historien om verdenstræet går igen i bibelen Det Gamle Testamentes Daniels og Ezikels Bog, Ny Testamente og "DØDEHAVS TEKSTERNE" 

 

Hvad er en kætter? - kristendom.dk

THE END

Tryk på linket: Illuminati