THE END

Denne side er under opdatering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi kommer ikke til at opleve stilheden før døden?

Skriget er et maleri af Edvard Munck fra 1893, udført i flere versioner som malerier og et litografi: De dramatiske farver i Skriget (norsk) er en gengivelse af den dramatiske og progtigste solnedgang, muligvis pga. forurening af himmelen over Oslo og som følge vidner af et voldsomt vulkanudbrud i august 1893, da vulkanen Krakatau eksploderede i et voldsomt udbrud, som sendte store mængder aske, svovl og støv op i atmosfæren. Det skabte blodrøde solnedgang og forurening fra november 1883 til 1884 i Oslo. Billedet minder om forudsigelse af jordens undergang fortalt i Lukas Evangeliet kap. 17,28-37.

Kilde: af G.I.N klimatolog og økolog siden 1976

        WHO slår alarm: En million danskere er berørt af trafikstøj             over grænseværdien, som er medvirkende årsag til farlig                stress, hovedpine, forhøjet blodtryk blodpropper, vejrtrækning o.m.a.

1.  200-500 mennesker dør hvert år af trafik støj

2.  1.500 danskere dør hvert år af diselpartikler

3.  500.000 danskere har forhøjet blodtryk, hvad er årsagen?

4.  250.000 vågner ubevidst mellem kl.6-9 af baggrundsstøj

5.  Trafikstøj påvirker vores hjernebølger, blodtryk, puls og 

      stresshormoner, adrenalin, cortisol m.m.

6.  Sygehusudgifterne er steget til det dobbelt i takt med

     trafikstøj på 60 år?

7.  Politikerne har ansvaret til at bekæmpe trafikstøj og hvad gør de

8.  Baggrundsstøjen er steget til det tre dobbelte på 60 år

9.  Huse ses overalt i byerne med revner og stensætning?

10. Disellastbiler med kølercontainer larmer over 100 dB

11. Vi har ingen udvej, fjerner lavfrekvent lyd ellers dør vi?

12. Skyldes vuggedød trafikstøj i soveværelset eller i barnevogn?

13. Flere og flere ønsker stilhed som statussymbol!!.....

 

 Edvard Munck skrev i sin dagbog om inspirationen til maleriet:

"Jeg gik bort over broen med to venner - så gik solen ned - himmelen blev et pludselig blodrød - jeg standsede, lænede mig til gærdet og tæt til døden i chok - over den blåsværtet fjord og by lå blod og ildtunger - mine venner gik videre og jeg stod igen skælvende af angst - og følte at der gik et stort uendelig skrig gennem naturen". Matt.24,23-42.

Edvard Munck blev især præget at Ekspressionismens broderskab, og voksede op i en meget ordnet fremadstræbende verden, der var præget af en omfattende industrialisering og en ændring fra livet på landet til storbyens larm, kaos, smog og stress, hvor det enkelte menneske forsvandt i en stor masse. Edvard Munck, så denne udvikling som noget negativt.

Alvorlig støjaffald ind i vore øre

Folehaven ikke langt fra Vest- Motorvejen

På forsiden af Uge-Magasinet TIME d. 27. juli 1998 fremstod en pastiche af det verdensberømte Edvard Munch`s maleri "Skriget", ændret således at personen på broen står med sine finger foran lukket mund og siger SHHH!!.....Og på de næste 2 sider viser tegninger, hvordan der hældes læssevis af støjaffald ind i vores øren. Forsiden plus 7 sider i magasinet handler om støjbelastningen der stiger fra år til år og de alvorlige helbredsmæssige følger af uønsket støjpåvirkning. For megen støj i det lavfrekvente område som vi normalt ikke hører eller opfatter, er begyndt og drive mennesker til vanvid overalt i verden, hvis de bor, lever og færdes tæt i områder med diselstøj fra lastbiler, busser, traktorer, fly- og skibstrafik i havne. Timsartiklens forfatter  James Geary har foretaget grundig undersøgelser og kan derfor bl.a. fortælle os følgende:

En rapport udgivet af European Environment Agency (EEA) påpeger, at ca. 450 mill. mennesker som er lig med 65% af den europæiske befolkning udsættes regelmæssigt for mere end 55 dB (A) og som regnes for støjbelastning med direkte følgevirkninger som alvorlig sundheds og sygdomsfremkaldende stress-påvirkning, manglende koncentration, øget hjerterytme, blodtryksforhøjelse, søvnløshed, psykisk skadelig irritation, der kan føre til aggrassiv adfærd bl.a. hos børn og voksne. Personer med bolig nær lufthavne og andre trafikknudepunkter med diselstøj og tung trafik er især belastet i hendhold til ovennævnte og hos børn med bolig tæt på lufthavnen, har man konstateret forringelse af deres indlæringsevne.

Folehaven - Vestmotorvejens trafikstøj

Også en dansk undersøgelse fra  fra begyndelsen af 1970èrne, hvor man f.eks. anvendte en psykologisk-sociologisk orienteret metodik, har vist trafikstøjbelastningens alvorlige betydning. I støjramte område i nærheden af udbygningen af Folehaven og Vestmotorvejen i begyndelsen af 1970 fandtes flere personer med nedsat psykisk velbefindende, der var flere lægebesøg af denne grund, flere indlæggelser på psykriatisk afdelinger og større forbrug af beroligende medicin end i rolige områder som f.eks. Gentoftes villakvarter. Det hjælper ikke at affærdige dem, der fremsætter klager over støjulemper med, at det er særlige aparte personer. Det er nemlig som regel ganske repræsentative for den procentdel af befolkningen, der ved en nærmere undersøgelse kan rubriceres i gruppen "stærkt" generende. Laboratorieundersøgelser under søvn har bl.a. påvist, at en vis øgning af støjen over baggrundsniveauet med 2-3 dB (G), påvirker centralnervesystemet, også selv om vi ikke bevidst registrerer forstyrelsen. Disse laboratorierundersøgelser viser, at organismen ikke på nogen måde kan vænne sig til den lavfrekvente lyd om natten. Reaktioner fra hjertekarsystemet sker hos de samme personer ved betydelig lavere støjniveauer om natten end om dagen. Det er, som om kroppen i vågen tilstand kan tilpasse sig støjen, mens vi om natten reagerer langt mere ubevidst lige som dyr f.eks. hunde, elefanter og slanger.

Uheldige virkninger med for lidt nattesøvn findes i en fransk og ammerikansk undersøgelse, hvor man målte de elektriske bølger i hjernen på nætter, hvor der skiftevis var flystøj og stilhed. Det viste sig, at der på nætter med flystøj var langt mindre af den den såkaldte livsvigtige REM-søvn, dvs. den periode under søvnen hvor vi drømmer. Fra tidligere forsøg ved man, at forsøgspersoner som regel får det temmelig skidt, hvis de får for lidt REM-søvn, selv om de i øvrigt får nok almindelig - drømmeløs - søvn. I REM-søvnen produceres endofiner og oxytosin, so er i stand til at reparere vore celler, normaliserer cortison, gøre os mere glad og udhvilet. For nogle mennesker giver en intens uforsigelig støjpåvirkning (tung trafik) en lige så kraftig stress-reaktion som stærke elektriske stød! Mennesker, der i lang tid har lidt stærkt under meget høj og kraftig trafikstøj fra diselbiler, har i gennemsnit flere psykiske lidelser, især med nervøsitet, angst og depression, sammenlignet med mennesker, der bor i rolige omgivelser. Desuden har mange støjplagede mennesker (ikke musik) kropslige symptomer som værende forhøjet blodtryk og et svækket immunsystem, der kan give risiko for langt flere infektionessygdommer, heriblandt cowed-19 Corona.

 

Vest- motorvejen ved Folehaven er en af de mest trafikerede i Danmark med mere end 50.000 biler i døgnet. Her findes den største sygdom og dødelighed af hjerte- karsygdomme da motorvejen blev åbnet et par år efter. Boligblokken til højre var mest ramt af trafikstøj lige som Folehaven - Vigerslevvej, hvor G.N. boede i begyndelsen af 1970èrne ved åbning af motorvejen. Han var offer for trafikstøj 50 m fra Vest- motorvejen - Vigerslev Alle 374. Gik ned med stress, fordi han kørte Taxa dag og aften og kunne ikke sove for trafiklarm om natten med åbne vinduer om sommeren i 29 graders varme. En beboer som boede i den blok som vist på billedet, fik psykisk psykose og blev indlagt på Nordvang i Glostrup.

POLITIKEN . d. 9. januar 1996

Når stilheden bliver statussymbol 

Fremtidsforsker forudser at det 21. århundredes store miljøsag bliver kampen for stilhed - i år 2025 har vi fået nok af støj

Stilhed bliver det 21. århundredes store miljøsag. I 2025 har den vestlige verden fået nok. Nok af larm, støj, skramlen og rumlen. Stilheden bliver et krav og et statussymbol. Der vil opstå miljøorganisationer med navne som "Stilheden en menneskeret" og Nej til larm", og de vil efterhånden få politikerne til at handle. I løbet af det næste århundrede vil alle støjkilder være lyddænpende, og Europas byer vil være stlle.

Man forudser direktøren for institut for Fremtidsforskning, cand. scient. pol. Rolf Jensen, der i flere artikler har beskæftiget sig med Danmark anno 2020.

I takt med at vi alle bliver byboer, og i takt med at de efterhånden er blevt motoriseret og dermedstøjende - selv en skovl - så vil der opstå et massivt krav om - stilhed siger Rolf Jensen.

V ser allerede flere tegn på det i dag. Der er flere og flere klager over støj (1996), der bygges støjvolde for at dæmpe lyden fra trafikken, og man isolererhuse for atmodvirke støj. Tidligere ville man have sagt, at det var hysterisk. Men i dag (1996) er det heltaceptabelt at føle sig generende af stø, siger Rolf Jensen.

Oplagt græsods-sag

Han forudser, at sagen i de kommende år fra 1996 vil blive en mærkesag på græsrodsplan. Og så vil det ligesom i de store miljøsager om luft- og vandforurening brede sig som en steppebrand. Støj er noget, vi alle her et forhold til. Derfor vil det være svært for politikerne - selv om de naturligvis vil henvise til, at det vil være meget dyrt at løse problemet, siger han.

Vareproducenterne har allerede vejret, at fremtidens forbruger i udpræget grad vil foretrække stille produkter frem støjende. Et eksempel er ifølge fremtidsforsker Rolf Jensen den lydløse støvsuger "Silence", som et typisk husholdningsfirma netop har lanceret og i et fagtidsskrift forleden så han en annonce om fremtidens fly- byggeri, som fortalte om flyvemaskiner, der var "tavse som ørene".

Statussymbol- Alt tyder på, at det efterhånden vil udvikle sig til et statussymbol at være fri for støj. Man kan levende forestille sig ejendomsmæglerne fremhæve et særligt godt hus, som "stedet, hvor man kan høre stilheden døgnet rundt", siger Rolf Jensen til Politiken, som påpeger, at det naturligvis er et velfærdsfænomen, at vi har råd til at gøre støjproblemerne til et væsentlig miljøproblem.

- På den anden side kan der- hvis vi forbereder os på det - ligge en milliardbusines fænomen. Tænk på alt det, der i fremtiden skal dæmpes og isoleres. Det kan der blive en kæmpeindustri ud af, siger han.

Øget bevidsthed

Også lektor og civilingeniør på institut for Akustisk Teknologi på Danmarks Tekniske Universitet Torben Poulsen forudser, at fred og ro vil blive et presserende krav fra den almindelige befolkning.

- Folk bliver mere og mere bevidste om, hvor godt stilhed føles, siger Torben Poulsen.

- Og det er ikke kun fordi, der larmes mere. På nogle punkter (busser) tror jeg faktisk, at larmen er for nedadgående. God nok er der mere trafik i dag, men trafikmidlerne er til gengæld blevet mindre støjende (biler). Så det handler formentlig om en ændringsholdning til støj - folk vil simpelt hen ikke acceptere det, siger Torben Poulsen (1996).

300 klagesager om året 

I afdelingen for støj ved Københavns Komunnes Miljøkontrol kan man også godt mærke, at folk er blevet mere opnærksomme på larm og støj. Afdelingen har over 300 klagesager om året - alene over virksomheder, der støjer. Det kan være alt fra brummende køleanlæg hos den lokale købmand til musikstøj fra diskoteker og restauranter.

- Hvis vi skal dømme ud fra antallet af klager, er folk tydeligvis blevet mere følsomme over for støj, siger miljøassisten Jan Dam Christensen, Københavns Kommunes Miljøkontrol.

- Men der er også eksempler på, at det er nye støjpåvirkninger, der udløser klagerne. F.eks. har butikkernes længere åbningstider givet væsentlig flere klager, fordi varerne køres til butikkerne tidligere om morgenen, og der skramles med at rydde dem væk senere på aften, siger Jan Dam Christensen.

Den store synder

At dømme ud fra støjplagede henvendelser er trafikken den største støjsynder i hovedstaden og langs motorvejen. Så kommer bodegaer, værtshuse og restauranter. Og på larmelistens tredjeplads ligger ventilationsanlæg, køle- og klimaanlæg (på tagene) samt skramlen, bumlen og lastbil-larm (brummelyd) i de tidlige morgentimer.

For nogle år siden anslog et støjudvalg under Miljøministeriet, at omkring hver tredje danske bolig (480.000) udsættes for trafikstøj, der går ud over Miljøstyrelsens støjgrænse for boliger. Miljøstyrelsen har siden udregnet, at det vil koste samfundet omkring 3,5 milliard (1996) at dæmpe støjniveauet tilstrækkeligt ved disse huse (40 dB A).

Det er utroligt dyrt at støjdæmpe, fortæller sagsbehandler i Miljøstyrelsen trafikkontor Miroslav Zakora, og giver et andet eksempel.

- Siden 1987 har DSB bevilkget 14 millioner kroner om året til at støjdæmpe 5.000 boliger ved skinnerne. Alle 5.000 vil først have acceptale støjforhold i år 2004. Så vil der altså være brugt omkring 225 millioner kroner til 5.000 huse, siger MiroslavZakora. Især Trafikministeriet har øget udgifterne til støjdæmpning i de senere år, men formanden for Folketingets Miljøudvalg Steen Gade (SF) håber på en acceleration i investeringerne. Om 14 dage kommer SF med et forslag om bompenge for biler ind til de store byer.

- Det ligger i forslaget, at nogle af pengene kunne bruges til støjdæmpning, hvor boligforeninger, kommunen selv og andre kunne søge til støjdæmpning. Men det vil være op til de enkelte kommuner, omde vil kræve bompenge, og hvad de vil bruge pengene til, siger Steen Gade og påpeger, at Danmark bestemt ikke er i front i Europa, hvad angår støjdæmpning. Tyskland, Østrig og Schweitz er eksempel foran.

Han er enig i forudsigelse om, at befolkningen vil kræve mere stilhed i fremtiden.

- Og jeg forstår godt - Støjproblemer er for lavt prioteret. Ikke forstået sådan, at støjproblemer ligger på linie med drivhuseffekten og grundvandsproblemer, men jeg tror, at stø nedsætter vores livskvalitet væsentligt - sikkert ubevidst, siger Steen Gade, der beklager, at støj ikke ligger højt på den politiske dagsorden endnu.

Forfølgelsesvanvid

Filosoffen Arno Victor synes derimod, at det er sørgeligt, hvis kravet om fred og ro bliver så massivt, som Institut for Fremtidsforskning forudsiger.

- Det viser bare, at vi bliver mere og mere pirreligere over for vores omgivelser. Det moderne menneske lider efterhånden af forfølgelsesvanvid på et meget højt niveau.

- Og så er det et udtryk for, at folk har givet op over for virkelig vigtig miljøsager, såsom huller i ozonlaget og landbrugets forurening. Det kan vi ikke gøre noget ved, føler vi, og i stedet kaster vi os så over støjen. Den ligner de andre farer, vi frygter - den er også usynlig og snigende - men den kan vi ikke bekæmpe, siger han.

Symbolsk kamp 

 - Men det er ikke andet end symbolsk kamp. Vi kan vænne os til stærkt lys og støj, men vi kan ikke vænne os til ultraviolette stråler eller forurenet grundvand, siger filosoffen Arno Victor.

Kilde: Videnskab.dk fra Ekstrabladet d 25. juli 2020

I 1999 henvendte G. I Nielsen sig til Matrikelstyrelsen og fik et møde med dem, fordi han havde hørt fra fremmede i Ringsted, at der for mange år siden havde været mindre jordkælv i området af Ringsted. Mødet og samtalen førte til, at han fik en hel del litteratur om Taos Hume i New Mexico, her om brummelyde som man ikke kendte til i begyndelsen af 1990èrne. Folk flygtede fra Taos på hotel for at kunne sove m.m..

Fra marts 2020 til maj i år har den atmofæriske lyd p.g.a. coronaudbrud været den mest stille periode nogen sinde, siden man begyndte at optage seismografisk støj f.eks. jordskælv.

Det viser et nyt studie fra Royal Observtory of Belgium, der sammen med fem andre institutioner fra hele verden kan fortælle, at coronastilheden har været målbar helt ned under jordens overflade i en pressemeddelse ifølge videnskab.dk, der viser en video af de færre bølger under jorden.

"Vores studie understreger på unik vis, præcist hvor meget menneskelig aktiviteter påvirker den solide jord. Det kunne gøre det nemmere for os at differentiere mellem menneskelig og "naturlig støj i fremtiden", siger professor Stephen Hicks fra Imperial College i London, der er medforfatter på studiet.

Forskerne har brugt seismografisk data fra 268 stationer i 117 lande. De har målt såkaldte "seismografiske støj", der rejser i bølger. Målingerne viser, at mængden af vibrationer, der er koblet til menneskelig altivitet, er faldet med 50 procent i perioden marts til maj 2020. 

Særligt gælder det for de befolkningstunge områder såsom New York, men det har også været muligt at måle stilheden dybt under jorden på mindre befolkede områder, ifølge pressemeddelsen.

For seismologerne er der en fordel ved den mindre støj. Verden har nemlig været så stille, at det har været muligt at høre Jordens naturlige brummen meget tydligere.

"Nedlukning har givet os et lysende indblik i, hvordan menneskelig og naturlig støj påvirker Jorden. Vi håber, det indblik vil skabe grobund for nye studier, som kan hjælpe os til at forstå Jorden bedre og fange dens naturlige signaler, vi ellers havde overhørt", siger Hicks ifølge pressemeddelse.

Larmende tavshed fra Miljøstyrelsen i 1997

Kommunens larmende tavshed føjer sig til støjlandskabet over sydøen - og alle taber? I 1997 samme år som Miljøstyrelsen udstendte  "Orienteringen om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø, deltog en medarbejder i udarbejdelsen af Miljøministeriets bekendtgørelse om lavfrekvent støj/lyd fra hurtigfærger - her viste en række støjmålinger, at den lavfrekvente lyd kunne måles i en afstand af 5o km fra færgen, og ovenikøbet med en kraftigere styrke indendørs, bl.a. pga. opbyggede såkaldte stående bølger.

Nyere forskning (1997) og bedre instrumenter fortæller Miljøstyrelsen afdækker  flere sammenhænge og årsager som man tidligere ikke kunne skelne mellem: F.eks. Jordens egensvingninger, som er ret konatante, uafhængig af vulkans aktivitet og jordskælv. De syntes dog være årtidsbestemte. F.eks. om sommeren kan de store storme i Sydhavet (bølgerne kan løbe hele vejen rundt om jorden).

Her følger et indlæg om lyd fra en Rømø blog

"Hvad? Hvad er nu det - ser han syner. Nej, NEJ, jeg hører skam realiteter. Den sydlige del af Rømø (1997) er ofte "oversvømmet af en kraftig dyb lavfrekvent brummelyd ledsaget af mærkbare vibrationer i husene. De mere lydhører sanser det. Og bemærk, at lavfrekvent lyd har den noget særegne egenskab, at kunne være kraftigere indendørs end udenfor fortæller en medarbejder fra Miljøstyrelsen på sin Rømø blog, så her hjælper det ikke at opholde sig bag lukkede døre og vinduer.

Havnen på Rømø er en væsentlig kilde til disse forstyrrelser for beboer på Rømø Havn. Nu er der selvsagt en mængde aktiviteter på en havn som giver lyd fra sig - og en del kan være vanskelige at dæmpe. Men, enkelte støjkilder kan uden videre elimineres. Èn væsentlig støjkilde er de overnattende, her især udenlandske (tyske, holandske), rejekuttere som larmer med deres diseldrevne generatorer for at få strøm på båden og deres forsyning til husholdnig - her kunne man uden videre forlange nævnte rejekuttere tilsluttet landstrøm i tilfælde af overnatning (og luftforurening fra disse ofte dårligt vedligeholdte diselaggragater vil samtidig blive begrænset). Og havnen vil ved et sådant tiltag oven i købet kunne få sig en sikkert kærkommen mindre indtægt. (Kan lige tilføje, at f.eks i går nat (1997) var der mindst 4 udenlandske "overnattende" kuttere ved kaj som kørte med egne dieseldrevne generatoranlæg.

Silentor Novum er navnet på lyddæmper som blev stiftet i 1993, da grundlæggeren Eyvind Frederiksen overdrog virksomheden Silentor A/S til sønnerne Lars og Svend. I dag beskæftiger firmaet mange ansatte, hovedsageligt ingeniører. Siden starten har Silentor leveret lyddæmpere til omkring 75 procent af den danske fiskerflåde.

Som det fremgår af artiklen i Erhvervs-Lederen fra 1996 er deres speciale lyddæmpning af udstødningsstøj, idet de med det af motorleverandøerne krævede, at lave modtryk for motorer er i stand til at dæmpe de lavfrekvente lyde bedre end deres konkurenter. Med samme modtryk og volumen af lyddæmperne kan vi fra-filtrerer støj ca. 40-45% bedre. Vi har i den teknologiske udvikling af speciale af "Silentor-princippet" lagt vægt på eventuelt også at kunne dæmpe infralyde, f.eks. har vi i samarbejde med Vølund Danstoker A/S udviklet lyddæmpende afgaskedler med en effektiv lyddæmpning langt ned i frekvensspektret.

Direktør Lars Frederiksen fortæller, at vores far var en vaskeægte opfinder- og tænke-type. Han har nok ikke lige så stor interesse i de kommercielle muligheder, der nu byder sig på. Da hans opfindelser var en realitet, satsede han blandt andet på at sælge lyddæmpere til fiskerflåden. Han tunerede rundt i havnene og talte med fiskerskipperne. Havneturister syntes, det er idylsk og romantisk med den karakteristiske dunken lyd fra fiskekutternes motorer. Men de fiskere, der er på havet i mange døgn, lider under den dybe og konstante lyd.

Vi deler vores produktlinje i fem kategorier: Skrædersyede lyddæmper til skibe, kraftværker, større køretøjer og industri, standard-lyddæmpere i klasserne 25 og 35/45 dB til skibe og industri, lyddæmpende afgaskedler til kraftværker m.m.

Larmende succes uden lyd

Sådan lyder overskriften i Dansk Energiforsyning Blad mod år 2000 december 1996. Det handler om lyd.Lavfrekvent lyd. De dybe toner. Dem man hører som brummen fra for eksempel kraftværker, skibstrafik, catamaranerne fra  Catlink, busser, lastbiler, tog, lufyhavne, motorveje, vindmøller o.s.v. Lyden opfattes måske ikke som umidelbart generende, men undersøgelser viser, at den kan have en mærkbar indflydelse på vores velbefindende, nerver og psyke.

Det er blevet påpeget, at stadig, lavfrekvent brummelyd kan give hovedpine og søvnløshed i boligen. Netop i 1996 var det almindeligt samtaleemne, at en del i Frederiksværk området føler sig generende af støj, der ikke kan stedfæstes, fordi det brummer overalt i området. Beboerne i nærheden af havneanlæget i Kalundborg og Århus i forbindelse med CatLink`s terminalerne klager også over en generende støj, der ligger i den lavfrekvente ende af skalaen under 20 Hz.

Det er her, Silentor Novum A/S kommer ind i billedet med deres patentet og løsninger, siger administrerende direktør Lars Frederiksen til Erhvervs-Lederen.

- Blandt vores mere spektakulære sejre på området er, at vi vandt en EU-licitation på et kraftværk i Londons centrum, hvor man havde glemt at montere den rigtige lyddæmpning. Tagstenene lå og klapprede i bevægelser på flere centimeter som følge af den meget kraftfulde, men lavfrekvente støj som blev bragt ned til 20 Hz.

STRUKTURLYD

Til orientering bringes hermed en dansk oversættelse af oplysninger om infralyd, bragt i svensk artikel allerede i 1970: En vibration på 2 mm i loftet over et lukket rum (f.eks. soveværelse) med 2 meter til lofthøjde, giver f.eks. et infralydtryk på 10-3 atm = 100 PA, hvilket modsvarer 134 decibel infralyd under 20 Hz. Her kan man fornemme en fed rockkoncert i Fælleparken i København, hvis man står lige ud fra de åbenlyste ophængte rigtig mange højtaler i dusinvis?

Henrik Møller, professor ved Aalborg Universitet for Lyd og Akustik meddeler, at det er forkert at tale om 20 Hz som den nedre høregrænse, idet mennesker kan høre længere nede, blot infralyd er kraftig nok. Når man kommer under ca. 16 Hz opfattes infralyd ikke mere som toner, men snarer som en trykken for ørerne (vibration). Lyd opstår som vibration i et akustisk instrument - lukket rum. Vibrationer kan således udbredes langt som strukturlyd før der dannes hørlig lyd f.eks. i et lukket rum (akustisk guitar) ved resonans. Der kan ske eller dannes en forstærkning af lyden, hvis man har resonans, hvilket kan forekomme både som luftlyd (f.eks., ved et afspæret rum, beholder) eller ved strukturlyd f.eks. fra en vibererende tagventilator ved defekt ophæng eller vibrerende tagspær - loftbjælker, væg m.m.

Kilde: Tilsendt klimatolog G.I.N. fra Scandion 1985

Byggesjusk for tusinde milliarder

- billige anvendte byggematerialer og Statens Byggeforskningsinstitus og Kommunernes manglende tilsyn (byggetegninger) og besigtigelse med ca. en halv million nyopførte parcelhuse fra perioden 1960 - 1990, har skabte indeklimaforvirring mellem Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og professor Henrik Møller, Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer lyd & akustik. Den 5 decemberI 1990, styrtede et nyopført hus omkuld i under den voldsomme orkan i Haslev. Familien havde ikke tegnet bygningsforsikring og blev øjeblikkelig hjemløse!!..

Når betonbyggeri er blevet et skældsord i folkemunde hænger det antageligt sammen med, at betonbyggeri normalt er dårligt, skrabet byggeri med minimale hensynstagen til indeklimaproblemer, herunder "STRUKTURLYD". Betonbyggeri er modulbyggeri, der ikke er tilpasset varierende behov ud far beboernes ønske. Der er brugt billigste standardmaterialer, ligesom udførelsen har taget hensyn til det billigste automatiserede - "håndværk". Der er ingen utætheder i betonbyggeri. For at spare på opvarmningsudgifterne er der alt for tætte termovinduer overalt. At beton i sig selv er tæt - rungende og ikke kan ånde, var et bevis på de mange plager, da ventilationsanlægget blev stoppet på Københavns Universitet Amager efter en lang periode fra 1974 - 1990.

Søsygesymtomer

Ret upåagtet er den lanfrekvente - ikke hørbar - lyd (under 20 Hz)= infralyd, hvilket stammede fra ventilationscentralerne på Københavns Universitets Center Amager - (de sorte kasser på taget) medvirkende årsag til væsentlige gener ved indeklimaet. Der er ved tre stikprøver i betonbygningen målt infralyd ved 80 decibel. Man ved skriver psykolog, at lavfrekvent lyd - også betydelig svagere end 80 dB - hos nogle giver søsygesymptomer (kvalme, svimmelhed, "dyne over hovedet" som spændingshovedpine. Flere på Københavns Universitets Center Amager, har bemærket, at trykken "dyne over hovedet" forsvandt, når ventilatiionssystemet blev stoppet eller når medarbejderne forlod betonbygningen.

Lige fra starten af udflytningen i 1974 i indre København til Amager kom "betonklodsen" til at stå som symbol på det dårlige indeklima. Ved udgangen af alle undersøgelser og raporter o.s.v. i 1991-92, var der ingen viden om ionbalancen i den højisoleret bygning med dens mange syntetiske materialer. Forskerne, herunder G.N. fra Scandion ansat fra 1985-96, som havde hjulpet til med at opdage de alvorlige indeklimaproblemer (brommelyd" i bygningen, har indtil 1990-91 været delt i spørgsmålet om luftelektricitetens ion-virkning og betydning på den menneskelige organisme. For bygningen på Amager kunne det være hensigtsmæssigt, at etablere et forsøgsområde, men på grund af de sidste besparelser blev sådanne ionmålinger ikke gennemført.

Hvis boligen ikke hele vejen igennem er solidt sammenføjet og udgør et stabilt hele, hvor tag, loft vægge afstiver hinaden, kan man på et meget uheldig måde opleve at hele bygningen ryster, så der opstår yderst farlige vibrationer "STRUKTURLYD". Vibrationer på grund af alt for lette bygningsmaterialer kan opstå eller udbredes langt i en bygning som strukturlyd (dyb brummelyd), som en lastbil i tomgang, så man opfatter lyden kommer ud af væge, loft, bjælkespær, tag eller op af gulvbrædder fra en vaskekælder med centrifugerende vaskemaskine, før der dannes svagt hørlig infralyd i rummet elle sengen, når man sover. Der kan ske en forstærkning af infralyden, hvis man har bygningsresonans, hvilket forekommer i boliger nær tung trafik, tog, lufthavne, vindmøller og industrivirksomheder o.s.v.. Strukturlyd kan også opstå f.eks. af tekniske instalationer, tagventilatorer, kompressor, varmeveksler og oliebrænder m.m., når systemet påvirkes nær bygningssystemets egenfrekvens . Jo kraftigere denne vibrationsforstærkning er, jo udpræget siges resonansfrekvensen at være og jo lettere opstår infralyd i boligen eller soveværelset, som Miljøstyrelsen har fortiet overfor dem som klager over disse gener og som Jørgen Jacobsen siger, er det 3% af befolkningen som kan høre infralyd.

Henrik Møller, tidligere professor på Aalborg Universitet for Elektroniske Systemer og Lyd & Akustik og Morten Lydolf nævner i spørgeundersøgelse af klager over infralyd og lavfrekvent støj på den 9 th Internationale Meeting on Low Frequency Noise and Vibration, 17-19 maj 2000, Aalborg, oversat til dansk af Mette Billeskov:

En forstyrrende forhold er den udbredye misforståelse, at infralyd ikke kan høres af mennesker, fordi frekvenserne ligger under det "hørbare frekvensområde" fra 20 Hz til 20 KHz. Selvom det allerede i 1930èrne blev vist, at infralyd kan opfattes, når bare lydtrykket er højt nok, så eksisterer denne misforståelse stadig - selv blandt fagfolk. Derfor fremkalder alene det at nævne ordet infralyd associationer til en "uhørlig lyd", som næppe er at tage alvorligt.

 

Fotokopi fra bogen Indeklima følt af medarbejder på Københavns Universitet Amager, Psykologisk Institut

Rapporten fra Københavns Universitet Amager, Psykologisk Institut, blev sendt til indeklimakonsulent G.I. Nielsen, som arbejdede for Scandion 1985 -1996. Indeklimaets alvorlige konsekvenser blev opdaget af G. I. Nielsen, skulle foretage inspektion for atomfysiker Niels Jonessen DTU, som havde været der ude og foretaget målinger af statisk elektricitet på 6.000 volt. G.I. Nielsen var sendt derud for at efterse, hvordan den statisk elektricitet opstod. Da han trådte ind af svingdøren på Københavns Universitet Amager, opdagede han øjeblikkelig en dyb brumme lyd i hele bygningen, som en lastbil i tomgang.

Dømt til lydhelvedet opklaret?

22 år i lydhelvedet med konstant brummen på grund af to store holdende kølercontainerlastbiler i tomgang, tændt med køler på varme forår- og sommerdage op til en halv time fra kl.5 og 7 hver dage fra mandag til fredag + genboens kraftige springvandspumpe (industri- filteringspumper), tændt hver forår til efterår med konstant brummen af infralyd på 59 dB målt i huset. Lastbilernes container blev reguleret ved hjælp af termostatstyret, hver forår fra 1997-1999, som sendte kraftig støj ud til omgivelserne på over 100 dB (A) hele weekenden op til en halv time. Denne lavfrekvent lyd, og brummen føltes inde i huset som STRUKTURLYD -  identisk med vindmøllstøj m.m.!!....

Sådan lyder den ene lastbil med kølercontainer hver morgen mellem kl. 05-6

To holdende lastbiler i tomgang hver morgen med en lavfrekvent lyd på over 100 dB blev sen lige ind i tagkonstruktionen, som er vist på billedet nedenunder.

Videooptagelse fra TV-1 Sverige 1996

Kilde af indeklimakonsulent G.I. Nielsen Scandion

Udsendelsen starter med et brev fra en dame i Gøtteborg, der fortæller, at hun lever i et lydhelvede, - hun kan snart ikke holde det ud længere, - og det bliver nævnt, at der er kommet mange breve fra folk til universitets læge Kerstine Persson Way, folk der er ramt af dette "buller" - lavfrekvent lyd (se billede øverst).

På videooptagelsen ser - og hører man - hvorfra de lavfrekvente lyde kommer, bl.a. - køleanlæg, ventilatorer og kølekompressor på tagene, diselmotorer, fly, tog o.s.v. sagt, at man er mest udsat for lavfrekvente lyde i store byer. Der bliver også sagt, at man indtil nu (1996) ikke, rigtigt har haft forståelse for, hvor generende de lavfrekvente lyde er.

Krestine Persson Way (som har skrevet en doktorafhandling) i Sverige vedrørende lavfrekvente lyde....hun har iøvrigt fået hjælp af og til af professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet Lyd & Akustik....) fortæller, at det er rigtigt, at folk kan føle sig generet af lyden og få søvnbesvær, hovedpine, svimmelhed o.m.a. - og man har meget svært ved at vænne sig til lavfrekvente lyde. Man kommer hurtigt ind i en ond cirkel, fordi man føler sig træt.

Kerstine Persson Way forklarer i udsendelsen, at man ikke tager nok hensyn til "luftgenlyd" - akustik "STRUKTURLYD" - og man har nu foreslået socialstyrelsen nye grænseværdier infor lavfrekvente lyde, da man indtil nu har haft svært ved juridisk at komme igennem med sine klagemål, fordi de lavfrekvente lyde opleves meget kraftigere end de støjgrænser, man har for de tilladte grænser.

På spørgsmålet om, hvad folk, der føler sig generet af lavfrekvent lyd, skal gøre, svarer hun, at man skal henvende sig til "miljø-ock hàlsoskyddskontoret" - altså miljø og helbreds-beskyttelseskontoret -, vi har ikke noget tilsvarende i Danmark?

I udsendelsen bliver der nævnt, at man kan få voldsomme depressioner af de lavfrekvente lyde, som kan føre til selvmord - og man skal tage lyden alvorligt.

 

Lars Lykke vil bevilge 1 milliard kroner til de små i børnehaver og vuggestuer

Miljøet er på dagsorden

- 0 kroner til de ældre syge mennesker?

En aften i 2018 går jeg i seng kl.23 med en blodtryk på 145 (normalt) for ældre mennesker, og vågner næste dags morgen mellem kl.5-7 med hovedpine, nakkesmerter og med et blodtryk 196, tager medicin for at reducere nlodtrykket? Ikke langt fra mit hus og baghave ca. 80 m derfra, holder der hver morgen to store lastbiler med kølercontanier i tomgang på en bondegård og har gjort det i 20 år. Den ene starter ca. kl.5 og den anden nogle timer efter med tomgangsstøj op til 6-10 minutter, som er "lavfrekvent lyd", som sætter hele mit hus i vibration Uden at jeg selv er bevidst om hændelsen, går mit hjerte og hjerne  automatisk helt agurk med at producere stresshormonet "Serotonin" og det har det gjort i 20 år? Den 3. maj 2018 vågner jeg helt ubevidst med et enormt højt blodtryk p.g.a. tomgangsstøjen fra lastbilerne og må tilkalde lægevagten og min læge, som sender en ambulance med indlæggelse på Slagelse Sygehus til opservation. I første omgang tror lægerne, at der er noget galt med mit hjerte, men senere undersøgelser viser at hjertet er 100% op to date og hjertelægen fortæller, at det skyldes "lydstress", hvilket står i lægejounaler under fuld søvn? Serotonin er menneskets reaktion og forsvarsmekanisme på faresignal, hvilket sætter hjerterytmen på højtryk og pulsen i vejret? Trafikstøj herunder "lavfrekvent støj er den største til dato og værste miljøforurening i det 21. århundrede, som dræber flest hjertepatienter En million ældre mennesker og unge, vågner hver morgen med hovedpine og forhøjet blodtryk? Man skønner at over en halv million ældre pensionister tager blodtryksmedicin, uden at de selv ved hvorfor (stress af trafikstøj)? I 1997 blev politikerne på Christiansborg orienteret om infralyd og lavfrekvent støj i boliger fra trafikstøj og tre år efter blev Lars Lykke Rasmussen om: Sundhed for alle år 2000? I 1997 meddeler miljøminister Svend Auken, at mere end 260.000 boliger er udsat for strafikstøj langt mere end det tilladte decibel? Utallige henvendelser til Miljøstyrelsen har ikke ført til noget for de mennesker, som er ramt af forhøjet blodtryk p.g.a. trafikstøj, vindmøllestøj og støj fra varmekraftværker?

 

Trafikstøj om natten og manglende søvn er årsag til kroniske smerter og sygdomme

Forskning har vist, at manglende oxytocin som, kroppen produceres under normal dyb søvn, helbreder kræft. De fleste mennesker med søvnmangel kan ikke producere dette reparations hormon. Oxytocin er et livmodersammentrækkende middel og anvendes ved fødsler.

Fra min dagbog som indeklimakonsulent siden 1985

Forskerne har vidst det i over 60 år, at mangel på søvn er et overset og skjult lidelse i samfundet, som politikerne ikke har varetaget i tide..

Ingen ved, hvad søvnforstyrrelser koster samfundet, men en omkostning i milliardklassen er sandsynlig for Danmarks vedkommende, siger neurolog Pia Wùrtzen Nyrup til POLITIKEN Torsdag d. 29. juli 1999, leder af Søvnklinikken ved Amtssygehuset i Glostrup.

I 1997 meddelte Svend Auken til indehaver af denne hjemmeside "Vitanyhed.dk", at der er en stærkt øget opmærksomhed på trafikstøj i disse år, ikke kun i Danmark. E.U. Kommissionen udtaler i november 1996 i en udsendt grønbog om fremtidens støjpolitik, som væsentlig beskæftiger sig med vejtrafikstøj. Det anslås i grønbogen, at mellem 17 og 22% af Unionens befolkning (næsten 80 millioner europærer) udsættes for støj fra tung trafik, der overstiger de niveauer, som i almindelighed anses for  acceptabel. 170 millioner mennesker i Unionen er udsat for så kraftig støjniveau, at det opleves som stærkt generende og skadelig på helbredet.

Videnskabelige undersøgelser har forlængst påvist, at tung trafik, bus, fly- og togstøj, dybe lyde i området under hørelsen (infralyd) i soveværelset, rammer vores hjernebølger (Rem-søvnen), og fremkalde en betydelig fysiologisk "strestilstand" med forøget adrenalin, stresshormonet serotonin, cortisol m.m.. Søvnløshed er derfor sjældent en sygdom, man er født med og der findes forklaring ved nærmere undersøgelser:

Dårlig søvn og baggrundsstøj

Trafikstøj er som bekendt en af de største syndere og som generer søvnen, men der er også virkninger på kroppen under søvn, f.eks. på hjerterytmen som vi ikke selv registerer. I denne hensindende syntes organismen ikke at kunne vænne sig til støj. Reaktionerne fra hjerte- og karsystemet sker hos de samme personer ved betydelig lavere trafikstøj om natten end om dagen. Det er som, som om kroppen i vågen tilstand om dagen kan tilpasse sig trafikstøjen, mens vi om natten reagerer mere ubevidst lige som dyr.

Storbymennesker er gennemgående mindre imødekommende og hjælpsomme end folk fra mindre samfund. Noget tyder på, at støjniveauet omkring os i byerne er medvirkende faktor. Støj øger følelsen af miljømæssig overbelastning, hvilket kan være med til at indsnævre synsfeltet og nedsætte overskudet til at hjælpe andre. Trafikstøj kan gøre os mere aggressive i trafikken.

Farlige lavfrekvente lydbølger i vore huse bl.a. fra tung trafik, tog, tekniske installationer, herunder varmeveksler, oliefyr, ventilationsanlæg, elevator m.m., er lydbølger under den normale hørelse som rammer hjernebølgerne og forhøjer blodtrykket, hjerterytmen og pulsen mens vi sover.

Søvn og hovedpine

Gennem årtier siden 1940èrne er søvn og hovedpine blevet sat i forbindelse med hinanden. Migræne med og uden aura. Horton`s hovedpine og kronisk daglig hovedpine kan alle påvirkes af søvn. Man fandt allerede under 2. Verdenskrig i 1943 en reduktion i både frekvens og sværhedsgrad af migræne hos migrænepatienter, hvis de opholdt sig i bunkers under jorden og ikke fik lov at være i dyb søvn længere tid af gangen pga. bombefly.

Senere fandt man en forbindelse mellem søvnstadierne og migræneart, som begyndte efter fasen med REM-søvnen (Rapid-Eye_Moments-søvn eller drømmefasen). Desuden fandt man, at Horton`s hovedpine, som vågnede op med et anfald kort tid efter at de var faldet i søvn (forstyrelse), ligeledes en forbindelse mellem start på anfald og start på REM-fasen eller drømmefasen.

Mange migrænepatienter kan således også berette om, at de vågner tidligt om morgenen med deres anfald. De er gået i seng om aften og er fuldstændig uden hovedpine og få timer senere vågner de med voldsom migræne anfald. Man kan således tro, at der foregår et eller andet under søvnen, som kan trigge et migræne anfald (lavfrekvent lyd)?

Kilde: Skrevet af afdelingslæge neurologisk afdeling Esbjerg i Hovedpineforeningens Medlemsblad 2002.

Tryk på linket: Søvn, hvile og luft

Har brugt over 100.000 på lydisolering af tag og gavl siden 1999, men kan ikke stoppe lastbilstøjen på 101 dB (A) hver morgen med en lille sprække åbne vinduer, særlig hvor temperaturen er på 30 grader i sommerhede?

Ny viden og forskning fra Kræftens Bekæmpelse om søvnmangel fra BT d. 22. september 2019

Jeg har levet i 60 år med støj fra flyvemaskiner, lastbiler og busstoppested

 Kilde: G.I.N. min dagbog som kronisk hovedpine patient siden 1957

Den største støjforurening er ikke kun røggasser eller CO2, men infralyd fra vindturbiner og vindmøller, buller fra høje skorstene, trafiklarm, motorveje, fly- og diselstøj fra holdende lastbiler i tomgang, industripumper til fremføring af naturgas og fjernvarmerør, generatorer fra kraft- varmeværker, som fremstiller strøm?

For nøjagtig 65 år siden i 1957 flyttede mine forældre fra det fredelige Nordjylland - Sæby ved Frederikshavn og tilbage igen til Tårnby - Amager, lige i nærheden af Københavns Lufthavn. Hver morgen oplevede familien støjen fra en DC 5 med overflyvninger, som kom lige hen over hustaget i 100 meters højde ved Kongelunden på Amager. Siden har jeg boet tæt på motortrafikvej og ved Vestmotorvej - Folehaven i Hvidovre, larm fra busstoppested. Gik ned med alvorlig stress som Taxachauffør fra 1973-77. Fra 1997-2019 var jeg så plaget af to store holdende lastbiler ca. 80 meter fra min bolig (billedet nederst), hvor jeg bliver vækket tidelig hver morgen i 22 år mellem kl.5 og igen kl. 7 fra mandag til fredag nogle gange med kun få timers søvn? Hvor længe kan mit hjerte holde til denne belastning, det ved ikke engang myndighederne i den kommune jeg bor. Fra 2018 bliver jeg indlagt igen med hjerteflimmer med tre indlæggelser på Slagelse Sygehus og to på hinanden indlæggelser og som min læge siger, skyldes forhøjet blodtryk og den stress jeg har været udsat for i mange år.

45 års kamp mod skadelig infralyd og stress inden jeg dør?

Klimatolog G.N.

Menneskeheden  lever i en farlig atom og elektronisk tidsalder, som vi selvfølgelig ikke kan standse? Men hvis udviklingen forsætter med at alle skal have el-biler og vindmøller i baghaven, som er politikernes plan for Socialdemokratiet og de grønne partier, så vil vi om ti år bruge halvdelen af vores statsbuget til sygehusvæsnet.

Der vil blive flere syge, som efterhånden vil blive overfølsom for dybe brummelyde fra omgivelserne til dårlig indeklima i deres soveværelse, lavfrekvente lyde som kommer fra vindmøller, kompressor på tagene og ventilationsanlæg, varme- kraftværker, motorveje, tog, luft- og skibstrafik, samt hav- vindmølleparker. Det hele ser så grønt ud, men ikke på bunden af havene, hvor plankton gror og lever af CO2 for at kunne fungere.

Men det er ikke kun de udendørs omgivelser som forurener indeklimaet med brummelyde, men også instalationer som f.eks. olie- og gasfyr, ventilationsanlæg i boligblokke, vaskemaskiner, tøretrombler, indbygget køleskabe i et halvlukket skab, varmeblæser, tørretrombler, opvaskemaskine, altsammen kan genere naboen

Feriegæst måtte flygte og finde et andet sted at sove, idet han ikke kunne udholde en dyb brummelyd og vibrationer i sengen, som han oplevede i ferielejlighed ved Bønnerup Strand. Bestilte lejligheden gennem et feriecenter og forlangte, at der ikke måtte være vindmøller i nærheden. Men da vi ankom til feriemålet, stod 7 kæmpe store vindmøller tæt ved stranden og feriecentret? Da jeg trådte ind i ferieboligen og satte mig ned i en stol kunne jeg mærke vibrationer i kroppen, men meget værre blev det i sengen hvor jeg skulle sove. Damen jeg talte med i telefonen ved bestilling af ferielejligheden lovede mig, at der ikke var vindmøller eller lavfrekvent støj jeg var overfølsom over for.

Bønnerup Strand og Havn, hvor der står 7 store vindmøller og larmer. Strandgogeden kalder disse monstre "Fugledræberen"

Den lavfrekvente lyd her på havnen ved Bønnerup Strand med 7 store kæmpe vindmøller, minder meget om havbølger når de roterer, men vandet i havnen er blik stille? Da man opstillede vindmøllerne ved havnen Bønnerup Strand, Nord Djursland, gik larmen lige ind i folks boliger, som lå meget tæt ved byen. Der blev straks iværksat et borgermøde, hvorefter støjen fra vingernes blad og rotation blev ændret, men lyden er der forsat således at den lavfrekvente lyd stadig kan høres tydelig, hør selv videoen!... De syv vindmøller bliver nu kaldt "fugledræberne", fordi strandfogeden fandt døde måger langs stranden hver morgen og som i mørke fløj lige ind i vingerne.

Her udsigt mod vindmøllerne, som man svagt kunne høre fra ferielejligheden.

Da jeg trådte ind i ferie lejligheden her kunne min krop fornemme den lavfrekvente lyd og opfange rystelser hvor jeg sad på en stol eller lå og sov og først troede jeg lyden kom fra vindmøllerne? Efter en grundig undersøgelse, fandt jeg den lavfrekvente støj som "strukturlyd" i lejligheden fra en filtrerings- pumpe som stod i kælderen til svimmingpoolen? Den lavfrekvente støj forplantede sig i bygningens betonkonstruktionen, som gjorde mig utilpas og jeg måtte flygte fra ferieboligen? Dette er kun et eksempel på min plagsomme lidelse, som tusind af danskere er plaget af, det man kalder lavfrekvent støj i skalaen fra 20-63 Hz, som kan opstå i huse og særlig betonfundamenter f.eks. varmeveksler, pumper, ventilationssystemer, vaskemaskiner, køleanlæg m.m.? Derfor skal man først undersøge, hvor kommer lyden fra, måske få foretaget en måling hvis man ikke selv kan finde lydkilden!!..

Frygtelig lavfrekvent lyd og larm da jeg åbnede døren fra lejligheden og trådte ud på altanen. Man kunne ikke opholde sig i liggestolen eller sidde ved bordet og spise sin mad i fred og ro, uden at blive opslugt af støjen?

Plagsomt lavfrekvent støj fra filtreringspumpen, som var instaleret i kælderen til venstre på videoen.

Da jeg gik rundt om bygningen, fandt jeg kilden til den plagsomme lavfrekvente støj, som forplantede sig i betonklodsen som "strukturlyd" i lejligheden og som muligvis ligger på 31,5 og 63 Hz? Overnatte i lejligheden kunne jeg ikke, men måtte finde Bed & Breakfast på en gammel bondegår 3 km derfra i en plantage, hvor der stod mange grantræer som er den bedste kilde til at opfange, dæmpe og fjerne "lavfrekvent støj" på 31,5, 50 og 63 Hz. Nåletræer virker som parabol antenne, der opfanger disse frekvensen med nålespidser (ioner), hvilket jeg har læst i en artikel, om træer der går ud i Tyskland pga. stråling fra sender?

Måtte flygte fra støjhelved i Bønnerup Strand

Måtte i hast finde et andet sted at bo og sove hver aften kl.22. G.I.N efterlader resten af familien i ferielejligheden, som ikke kunne høre de dybe brummelyde, en vibration "strukturlyd" som kom fra vindmøller og store pumper instalerret i kælderen, som bruges til vanbassinet på hotellet. 

Overnattede 4 dage på Breakfast, hvor støjen og vibrationer var fuldstændig væk. Ingen larm fra vindmøller eller Wi.fi signaler?

Når støjen tager overhånd

Silentor Novum A/S med administrerende direktør Lars Frederiksen fortæller: Der er blevet påpeget, at stadig lavfrekvent støj kan give migræne og søvnløshed. Netop i 1997 er det et almindeligt samtaleemne, at en del mennesker i Frederiksværkområdet føler sig generende af støj, der ikke kan stedfæstes. Beboerne i forbindelse med CarlLink`s terminalen klager også over en generende støj, der ligger i den lavfrekvente ende af skalaen.

Der er kommet skærpede myndighedskrav, og meget tyder på, at yderligere skærpelser vil komme på tale i takt med øget kendskab samt bevidsthed om, at der rent faktisk kan gøres noget ved støjen. Det er her Silenator Novum A/S kommer ind i billedet med vores patenter og løsninger, siger administrerende direktør Lars Frederiksen, som undertegnede har talt med pr. telefon.

Blandt vores mere spektakulære sejre på området er, at vi vandt en EU-licitation på et kraftværk i Londons Centrum, hvor man havde glemt at montere den rigtige lyddæmpning. Tagstenene lå og klaprede i bevægelser på flere centimeter som følge af den meget kraftige, men lavfrekvente støj. Vi vandt opgaven og nedbragte støjen til og med 20 Hz. Dette skete i et samarbejde med Harald Topsøe A/S, der havde monteret en katalysator. Den opgave har vi fået nogen ros for. Kræftværket var lukket ned i to år, indtil man fandt den rigtige løsning, tilføjer Lars Frederiksen, der sammen med sin bror Svend Frederiksen har overtaget Silentor-partenterne efter deres far.

Vores far var en vaskeægte opfinder- og tænker type. Da hans opfindelse var en realtet, satsede han blandt andet på at særlige lyddæmpere til fiskerflåden. Han tunerede rundt i havnene og talte med fiskerskipperne. Havneturister syntes, det er idylisk og romantisk med den karakteristiske dunken fra fiskerkutternes motorer. Men de fiskere, der på havet i mange døgn, lider under de dybe og konstante lavfrekvente lyd taler for sig selv. Vores Silentor- lyddæmpere, som vi nu har udviklet syv hovedvarianter af, og som iøvrigt kan skræddersys til stort set enhver dæmpningsopgave, har en overtruffen dæmpningsevne hele spektret - især helt nede i delavere områder fra 25 - 500 Hz.

Vi deler vores produktionslinje i fem kategorier. Skrædersyede til skibe, kraftværker, større køretøjerog imdustrien, standard-lyddæmpere i klasserne 25 og 35/45 dB til skibe og industri, lyddæmpende afgaskedler til kraftværker i klasse 45 og 65 dB, dæmpere med Catos katalysatorer (fjerner giftige udstødning) til køretøjer og kraftværker og dæmpere med Dentox katalysatorer (fjerner den udstødning, der medvirker til at nedbryde de globale miljø) til skibe, kraftværker og køretøjer.

Silentor Novum er på kort tid (1996) vokset fra en enmands-virksomhed til et aktieselskab med sy ansatte siden 1972. Virksomheden er i sommeren 1996 flyttet til væsentlige større lokaler, og der er højfrekvent undertoner af optimisme og foretagsomhed i firmaets domicil. De var i gang med (1996), at løse de støjproblemer, catameranerne i CatLink-selskabet giver. Der er i øjeblikket (1996) lagt op til lappeløsninger, som vi i sidste ende ikke kan lægge navn til.vi har tilbudt en garanteret løsning, der kan eliminere alle de ubehagelige lavfrekvent lyde. I Norge har vi undersøgt, hvor stor en del af fiskeflåden, der kan være interesseret i vores lyddæmpere. 85 procent har svaret positivt. Herhjemme skønner vi, der er over 500 decentrale kraft/varmeværker, hvoraf de fleste ligger tæt på bebyggelse, og hvor vi kan tilbyde en gedigen løsning til dæmpning. Skoleskibet Danmark er blevet bedt om, at give tilbud på dæmpningen af. Vi har fået oplyst, at vores dæmpere kan reducere diselforbruget med op til otte procent på store mærker inden for lastbiler, og vores telefoner kimer nu så ofte (1996), at næste skridt bliver at ansætte en rar dame til at fortælle, at vi har travlt, men ringer såsnart vi kan!!....

Kilde: DANSKE ENERGIFORSYNING MOD ÅR 2000, december 1996, Lyd & Miljø 1996, klimatolog G.I. Nielsen.

Christiansborg 1997

I 1997 gjorde klimatolog G.I.N. fortræde for folkevalgte politiker på Christiansborg fra de forskellige partiers miljøordfører. Miljøordfører Sten Gade lagde op til spørgsmål omkring infralyd og lavfrekvent støj i det eksterne miljø. Den mest positive i miljøspørgsmålet bl.a. politikerne var Hans Christian Smidt, som mente at der skulle gøres noget ved de 110, som havede retet henvendelse til Sundhedsstyrelsen heriblandt G. I Nielsen, som var voldsomt plaget af lavfrekvent støj i sin lejlighed Arnold Nielsens Boulevard 177 i Hvidovre. Også Miljøminister Svend Auken og Miljøstyrelsens Industrikontor civilingeniør Jørgen Jacobsen var indblandet i sagen, her med professor Henrik Møller Aalborg Universitet for Akustik og Miljø. Desværre blev hele sagen syltet bort om lydproblemer omkring lavfrekvent støj af Miljøstyrelsen, som G.I.N. rettede henvendelse flere gange over klager rettet mod Hvidovre Kommunes tekniker i miljøsager bl.a. hvor en medarbejder i Miljø og Teknik brugte en skruetrækker som måleinstrument stukket ned i gulvtæppet. En måling som senere med avanseret udstyr fra Brùel & Kjær viste 30 dB, altså mere en 10 dB mere end hvad Hvidovre Kommunes Miljø og Tekninsk Forvaltning var fremkommet med i deres A-vægtede forkerte metoder. Infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer fra det eksterne miljø som Miljøstyrelsen var kommet til i deres oplæg blev tabt på gulvet fra G.I.N. indsigelse mod boligselskabet, idet der ikke var nogen lovhjemel i almen boligudlejning. Ingen folkepartier gjorde noget ved sagen, ej heller senere miljøminister Svand Auken, kun at han var villig til at lægge grønne afgifter på decentraliserede varme-kraftværker, penge som han kunne have brugt et helt andet sted end på miljøforureningen, og som har tårnet sig op til dommedags profetier!!... Fem år efter i 2002, som det fremgår af billedet neden under står SF Sten Gade frem i spidsen og gøre opmærksom trafikstøjen, men også den sag blev syltet væk af politikerne på Christiansborg i 16 år?

Østens akupunkturbehandling YIN & YANG

Den videnskabelige baggrund om YIN & YANG

Naturen er i sig selv et elektromagnetisk felt. Jorden er ladet med negativ energi. Atmosfæren er ladet med både negativ (ioner) og positiv energi (støj, forurening ect.)? Disse to energier er uadskellige og komplementerer hinanden, idet de konstant også cirkulerer i menneskets krop som i alt andet levende og naturen. Negativ energi søger opad, mens positiv energi søger nedad. Den negative energi (livsvigtig), også kaldet elektroner, som man har kendt til i tusindvis af år (Bibelen), forskubber den positive energi også kaldet protoner. Når en af disse energier forbliver statisk (elektrisk) eller kommer ud af balance i et af kroppens organer eller i et hvilket som helst andet organisk system, optræder der en fysiologisk ændring, der efterhånden bliver til en sygdom. Sygdommens sværhedsgrad afhænger af, hvormeget balance der er mellem de to former for energi er kommet i uorden. Hvis kroppen eller et organ mister eller ikke modtager livsvigtige negative energi/elektroner, overtager den skadelige positive energi/protoner pladsen og skaber dermed en spændingsforskydning i organismens bioelektromagnetisk balance, der igen starter fysiske og patologiske ændringer. Her gælder det om, at sætte sig ind i Julia Vøldans bog "Syre base balancen" eller få mere information om kostelementernes "oxidations" og inflarmations processer bl.a. ved at spise sundt.

 

Ængstelse, bekymringer, angst, misundelse og jalusi forårsager tab af store mængder negative ioner, hvilket også er beskrevet i Bibelens Nye Testamente. Unormale eller uharmoniske spisevaner, ufuldstændig vejrtrækning, stillesiddende levevaner, infektioner i kroppen, atmosfæriske forstyrrelser, lavfrekvent lyd etc. oplader organismen med skadelige positive ioner og fremkalder derfor med tiden sygdom.

Ved hjælp af akupunktur førsøger man i Østen - Kina, at regulere de to energiers cirkulation, idet man eliminerer den statiske energi (positive ioner) i kroppen og samtidig skaber adgang for den livsvigtige negative ioner (elektroner). Indenfor elektriciteten anvender man udtrykket negativ og positiv. Disse betegnelser er alle relateret til hjernebølgerne ALFA og BETA.

En million danskere er plaget af trafikstøj som ødelægger deres nattesøvn

11-Oktober-2018

Tryk på linket her: Hjernebølger Alfa, Beta og Theta

Den verdensberømte Ungarske videnskabsmand A.L.Tchijewsky, som var foregangsmanden med ionvidenskaben siden 1924, mente at nerveimpulser under huden og kraniet "håret rejser sig" faktisk tjener som modtager af luft ioner, lavfrekvent lyd, og har direkte indflydelse på kroppen og disse organer, hjertet, epifysen m.m.. Man har også spekuleret om, hvordan disse nervepunkter på huden kan overens stemmes med akupunktur-punkterne. Man har tillige fundet, at øjemusklerne og nethinden stimuleres af negative ioner og, at positive ioner kan virke irriterende f.eks. på de tidligere tiders første EDB Computerskærme i 1980èr?
Ved hjælp af akupunktur forsøger man i Østens religion, at regulere de to energiers cirkulation, idet man eliminerer den statisk elektriske energi (positive ioner) i kroppen og samtidig skaber adgang for den negative energiform (YANG). Indenfor akupunkturen bruger man betegnelsen Yin (udvidende energi) og YANG, indenfor elektriciteten anvender man udtrykket negativ. Disse betegnelser er alle relateret til hjernebølgerne: ALFA, BETA og THETA o.s.v.

Fik spoleret sin ferie ved Bønnerup Strand, Nord Djursland, som blev ødelagt af lavfrekvent støj "strukturlyd" og vibrationer i møbler og sengen? Rul med hjulet på musen og læs teksten længere nede på denne side!!...

 

 

Slut

Tryk på linket: Stress

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Overskrift Aktuelt 1976

Forureningen dræber kornet og gør drikkevandet giftig?