Denne side er under opdatering

THE END

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sundhed for alle år 2000

Godt HELBRED?

- en udfordring til alverdens folk

Rul med hjulet på musen og læs teksten længere ned, hvordan man får et bedre liv.

THE END

Et udfordrende mål

I 1984 vedtog WHO medlemslandene europæiske strategi "Sundhed for alle år 2000", som senere blev udmyntet i 33 delmål. I FN`s verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 taler artikel 25 om retten til at leve et familieliv i sundhed og velvære?

FN`s flag fra 1948

FN`s Verdenserklæring om menneskerettigheder.

I 1975 lancerede WHO`s daværende generaldirektør, danskeren Halfdan Whaler, sloganet "Sundhed for alle år 2000" og erklærede, at han ikke var i tvivl om, at dette mål ville nåes før år 2000. WHO gjorde det til sin officielle målsætning i 1977, og der var fuld enighed ved FN`s verdenssundhedskonferance i Alma i 1978.

I FN`s verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 taler artikel 25 om retten til at leve et familieliv i sundhed og velvære.

WHO`s defintion og målsætning

WHO fastslog i sit stiftelsår 1948, at "Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Da de færeste kommer til at opleve den tilstand borset fra måske i korte glimt, betragtes WHO`s definition som verdensfjern.

Sundhedsfremme og sundhedsoplysning

På basis af WHO`s generelle målsætning blev der i 1984 vedtaget ideale mål for WHO`s regionale europæiske sundhedsstrategi. De blev gengivet i hæftet "Sundhed for alle år 2000" (1985), udgivet af Komiteèn for Sundhedsoplysning under Indrigsministeriet. Heri omtales betydningen af levevis, miljø, forskning og sundhedsvæsnen for folkesundheden (socialmedicin).

Historie og udvikling

Ordet socialmedicin blev for første gang anvendt under "Februarrevolutionen i Frankrig i 1848 som et praktisk udtryk for, at lægevidenskablig ekspertise burde indrages i safundets ledelse for at forbedre de lavere klasses sundhed. Den tyske læge Rudolf Virchow begyndte i 1848 udgivelsen af et selvstændigt socialmedicinsk tidsskrift, og hans indsats blev banebrydende for lægefaget. Han betragtes f.eks. epidemier som tegn på social og politisk misforhold.

De første socialmedicinske professorer blev oprettet i Storbritanien i midten af 1940èrne. Efter 2. Verdenskrig er der sket en rivende udvikling både inden for fransk og tysk socialmedicin med vægt på livsvilkårernes betydning og indenfor angelsaksisk socialmedicin, der især lægger vægt på livsstilens betydning. Den internationale socialmedicin er nu i væssentlig grad præget af WHO`s Sundhed.

Sundhed gennem tiden

Sundhed er gennem tiden blevet defineret meget forskelligt på forskellige tidspunkter af forskellige personer, forfater og filosoffer. Sundhed er en positiv tilstand, der defineres hos levende væsner, og so har betydning for vitale funktionen af overlevelse.

Udtryk som en "sund sjæl i et sundt legeme", en "sund tankegang", en "sund indstilling", en "sund fornuft" kendetegner typisk ordsprog, som er defineret også i Bibelen Det Ny Testamente ud fra den græske oversættelse af Septuaginta.

Sundhed som modsætning til sygdom

græsk hedder sundhed hygia (hygiejne), og i den græske mytologi er navnet sundhedens gudinde Hygia. Hun er datter af Asklepios, lægekunstens gud. Det har altid været naturligt at se sundhed i nær forbindelse med lægdom for sundhed, som også er beskrevet i Bibelen.

I 1983 lød mottoet for Verdens Sundhedsdag: "Sundhed for alle". Nedtællingen er begyndt; officiel tiltro til, af "Sundhed for alle år 2000" ikke var utopi, men at opgaven ville blive gennemført.