Denne side er under opdatering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

THE END

Denne side er under opdatering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stresshormonet serotonin

 

Homeotase:

Menneskets evne til at opretholde et stabilt indre miljø kaldes "homeotase". Dette begreb, der er en biologisk udgave af Le Chatièrs princip, blev udviklet ca. 1850 af den franske fysiolog Claude Bernard, og har spillet en overordentlig stor rolle for forståelsen af de fysiologiske processer i organismer.

Evnen til at oprette et konstant indre miljø gør bl.a. dyr mere uafhængig af det ydre miljø end tilfældet er for mennesker og encellede organismer eller højere planter. Sammentrækningen af vævsvæsken, den væske, der befinder sig mellem cellerne i legemet, regulerer inden for meget snæver grænser. For at opretholde et konstant indre miljø, må legemet reagere over for alle ændringer i det ydre miljø, som truer med at ændre det indre miljø. Når det f.eks. udsættes varme, kulde, støj, forurening m.m., kompenseres der herfor. Desuden må legemet skaffe sig føde, vand og oxygen, som er meget vigtigt og skaffe sig af med cellernes affaldsstoffer for at undgå kræft og meget andet sygdom.

Når man f.eks. bliver og nervøs eller påbegynder anstrengende psykisk og fysisk arbejde, stiger blodtrykket i arterierne. Under sådanne uondgåelige stress-situationer påvirkes transportsystemet af en række indre faktorer, som nervøs stimulering, lokaleændringer i det indre kemiske miljø. En del af de bedst kendte mekanismer til at bringe legemet i "kampberedskab", er sekretion af flugt hormonet adrenalinet og stresshormonet "serotonin".

Hvis store doser adrenalin (kamphormon) eksperimentelt indsprøjtes under forsøg i blodstrømmen, ses en kontraktion (sammentrækning) af de fine små arterier i førdøjelseskanalen og huden, men derimod en afslapning af karerne i musklerne. Blodet hindres altså i at gennemstrømme nogle organer og løber i stedet til musklerne, som forsøg viser. Generelt syntes binyrerne hvor barkhormonet adrenalinet produceres, at spille en vigtig rolle ved legemets forsøg på at klare stress-situationer vi kan mærke på vores krop?

I lighed med adrenalinet, findes der også et andet stress-hormon, som går under navnet "serotonin, der er opkaldt efter blodet: sero, hvis virkning har til opgave, der påvirker blodkar og blodgennemstrømningen. Ordet serotonin kommer af serum (blod) og tonin (latin) ud-spænding (muskelsammentrækning) eller sammentrækning) og in tilhørsforhold. Serotonin er et signalstof for stresspåvirkning, der produceres i visse områder af hjernen, i tyndtarmsceller, i blodplader og i mastceller, frigives som et hormon, der forstyres ved tobaksrygning p.g.a. positive ioner (opbrugt energi) som følge af iltmangel?

Ved tobaksrygning fremhæves åreforkalkning pga. manglende ilt i de små arterier, som får et højt indhold til at stige af det farlige LDL-kolesterol. Det kan sænkes effektivt ved rygestop og samtidig indtagelse af en spiseskefuld olivenolie før sengetid og subleret af vitamin niacin B-3 vitaminet til frokkost. På den måder er niacin B-3 vitaminet altså med til at forebygge hjerte- karsygdomme, migræne, svimmelhed osv..

Niacin B-3 vitamin (nikotinsyre) ikke det i e-cigaret er på mange måder en antagonist (modspiller) til nikotin i cigaretter. Selv om de to stoffer i struktur minder om hinanden, har de den stik modsatte effekt. Nikotinet forårsager sammentrækning af blodkarerne både de små og store pg.a. (stress-hormonet serotonin), hvorimod biacin (B3-vitaminet) udvider blodkarerne ved migræneanfald osv..

Nikotinet øger fedtdannelsen (skadelig LDL-kolesterol) i blodet, mens nikotinsyre (B3-vitaminet) og olivenolie mindsker denne proces og ligefrem opløser og smelter fedtsamlinger, som normalt er med til at give blodpropper.

Tidliger forsøg med 10-dobbelte doser anvendes niacin (U.S.A) mod lidelser i det perifere nervesystem (føleforstyrelser). Niacinet B3-vitaminet har beroligende effekt og udnyttes ved behandling af migræne, alkoholisme og skizofeni. Særlig i U.S.A. har man tidliger brugt niacin som erstatning for sovemidler. Store doser nikotinsyre niacin (B3-vitamin) kan have visse bivirkninger f.eks. følelse af varme i huden, svimmelhed og må ikke bruges af diabetes patienter uden lægens samtykke. Niacinamid (B3-vitamin) har en tilbøjelighed til at ødelægge sukkerbalancen, så sukkerindholdet i blodet stiger. Denne stigning i blodsukker varer dog kun til indtaget sættes ned. 

Mere viden om lykkehormoner

Endorfiner

(lykkehomoner)

I 1973 opdagede amerikanske forskere, at hjernen selv laver medicin mod smerter, angst og uro (sygdom) i kroppen. Det var helt tilfældigt, at det var i en kamelhjerne, at dr. Choh Hao Li fra hormonforsknings Institutet på California Universitetet isolerede et stof, som i sin virkning lignede morfin (smertestillende) så meget, at det blev døbt endofin. I lighed viste det sig, at stoffet også fandtes i andre pattedyr, inklusiv menneskehjernen. Endofiner viste sig lige som morfin at være knyttet til bestemte nerve- receptorer og dermed kunne påvirke smerter og nedsætte dem helt, hvis mennesket har tilstrækkelig mange af dem i kroppen.

Menneskets morfinstof "endorfiner" blev derfor kaldt for lykkehomoner som ikke kan produceres i kroppen, hvis den udsættes for alvorlig stress af søvnmangel, utrykhed, manglende trivsel, omsorg og ensomhed, dårlig ægteskab, arbejdsmiljø eller indeklima, herunder også tobaksrygning, røgpartikler, kemikalier, grillmad, sodpartikler a.m.a.

Endorfiner, er vores eget lykkehormon i kroppen, og har været kendt i Bibelens 6.000 år historie og fra Tibitanske munke, yougaer, indiske guruer, lamaer, bl.a. Jesus og de første kristne disciple. Terapien har været brugt i kampen mod enhver sygdom, uden brug af lægeurter!!...

Derfor er ro, hvile, meditation, youga, åndedrætsøvelser, motion, musik og opmuntring, særdeles afgørende i kampen mod, at overleve alvorlige sygdomme som angst, nervesammenbrud, depression, kræft o.s.v. Man har ligefrem brugt påvirkning af lykkehormoner ved cermonier, ritualer, bønner, kirkesang og orgelmusik (lydterapi) i kirker, så man bedre kunne fremme endorfiner i menneskekroppen.