THE END

Statisk El og infralyd i boligen er under mistanke og synderen, hvis du har hovedpine, føler dig kørt træt og sløjt med nedsat hørelse og tinnitus?

Denne illustreret tegning af positive og negative ioner er fra Scandion 1985 og mangler mobilmaster m.m.

Denne illustreret tegning af positive og negative ioner er fra Scandion 1985 og mangler mobilmaster m.m.

Kilde: NY TID OG VI nr.5 årgang 1968 & klimatolog G.N. 2020

Statisk elektricitet er et udtryk, de fleste kender, og som har været hidsigt diskuteret mellem fagfolk, ingeniører og læger på alverdens hospitaler, Universiteter.

I Danmark var bl.a. ingeniører Chr. Bach i Randers og professor Poul Bechgaard Århus Amtssygehus arbejdet som de første i 1960èrne med disse problemer.

Den enkelte forklaring på, hvad ioner er går helt tilbage til filosof og videnskabsmanden Thales år 500 f.Kr. og kan lyde sådan, at de er en slags elektrisk ladede luftpartikler bestående af både positive og negative ioner. De dannes omkring os dag og nat mens vi sover, dels gennem "kosmisk stråling" og dels gennem radioaktiv stråling fra jordoverfladen (jordstråler), infralyd og ved træernes og planternes stofskifte - de grønne blade. Mennesket har antagelig siden urtiderns morgen tilpasset sig de almindelige forekommende ionforhold. I dag kan vi få for mange positive ioner, når der er for mange el-apparater og infralyd "STRUKTURLYD" i vores boliger, som følge af trafik- og vindmøllestøj o.m.a.. Endnu værre er det dog at få for få luft-ioner gennem i indeklimaet, hvis boligen er for tæt og indelukket. Alt for mange klager over, at luften føles for tung specielt i storbyer, men også på landet?

Mange vil måske sige, der har altid været statisk el- og elektriske spændinger. Ja, det er fuldkommen rigtigt, men nogle af de efter den 2. verdenskrig mest populære forbedringer i vores levestandard har desværre haft den kedelige bivirkning at fremme en binding af luftens ioner til elektrostatiske felter, som ikke mange har kendskab til. Vi vader faktisk alle sammen rundt i elektricitet og elektrosmog (støj), næsten lige meget hvad man foretager sig: tager sin pung frem, børster fnug af tøjet eller redder sit hår, blader i sin avis o.s.v. Alle disse ting medfører, at der opstår elektriske spændinger.

Vort velbefindende er imidlertid ikke blot afhængig af, hvor mange positive og negative ioner, der findes i rummet, hvor vi opholder os. Problemet er mere kompliceret. Det er ikke absolut, vi indånder nok ioner i det rigtige forhold, selv om rummet som sådant indeholder en forsvarlig blanding af positive og negative ioner, idet det også afhænger af, hvordan det elektriske spændingsfelt omkring mund og næse er, om vi kan få gavn af de i rummet værende ioner eller kun - i uheldigste fald - indånder ioner med enten positivt eller negativt fortegne (ilt)? Vi kan nemlig selv være så opladet, at ionerne ødelægges, så vi får for få eller kun èn slags, hvilker var tilfældet blandt mange medarbejder på Københavns Universitet, Psykologisk Institut Amager fra 1974 - 1991, hvor adskellige 350 medarbejder blev syge af det elendige indeklimaet som følge af ventilationsanlæget, der afgav infralyd 16 Hz - 76 dB og "statisks elektricitet" helt op til 6.000 volt.

Sådan opstår "STRUKTURLYD"

Kig nærmere på tegningen hvordan "STRUKTURLYD" som er overalt i boligen? Den ryster hele huset fyldt med vibrationer der skaber "STATISK ELEKTRICITET" og som kommer fra luftbårne vindstød i tagkonstruktionen, maskiner i boligen m.m. Ofte er husets svage fundament og billige materialer årsag til rystelser fra tung trafikstøj, motorveje, vindmøller m.m. årsag til infralyd i boligen?

INFRALYD OG NASA

INFRALYD kommer ind i plast- betonbyggeriet som en mulighed, disse Sataner, fordi husenes maskiner, oliefyr, ventilatorer og trafikstøj, muligvis kan sætte svingninger "STRUKTURLYD" i gang og jernbetonen få dem til at resonere fra den ene ende af bygningen til den anden. Disse Sataner går nemlig glat gennem den slags vægge som normalt skulle have dæmpet den rigtige lyd (akustik). DER ER SÅ mange muligheder, at det svimler for en, fortæller psykolog Thomas Bredsdorff til Politikken fra det dårlige betonbyggeri på København Universitet Amager, Psykologisk Institut gennem årerne fra  1974 - 1985

På heldagsseminaret 1997 kritiserer Henrik Winter Hansen høringsproceduren fra Miljøstyrelsen, idet han fandt, at mange relevante firmaer, lydeksperter osv. var forbigået. Desuden var der i den endelige udformning af Miljøstyrelsens Orientering nr. 9 1997 infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer i det eksterne miljø tilsyneladende ikke blevet taget hensyn til trods alt de mange indkommende høringssvar, herunder fra Gerhard I. Nielsen, som siden 1985-1996 har arbejdet med indeklima for det nordiske firma. Scandion. Han var medvirkende til løsningen på de store indeklima problemer på Københavns Universitet Amager, Psykologisk Institut i 1991.

På mødet i forbindelse med Orienteringen fra Miljøstyrelsens anvisninger 1997 vedrørende måleprocedurer diskuteres specielt vægtningsproblematik og valg af målepunkter, som blev foretaget forkert i Gerhard I Nielsens lejlighed i Hvidovre. Professor i lyd og akustik Henrik Møller Aalborg Universitet, kritiserede specielt den upræcise anvendelse af betegnelsen G-vægtning ved lavfrekvent støj og infralyd fra 10-150 Hz, idet denne normalt er defineret som rækkende ned til 1 Hz (vibration), hvor der i Orienteringen fra Miljøstyrelsen på trods heraf accepteres måleudstyr med en nedre grænse på kun 5 Hz.? Miljøstyrelsens repræsentant Jørgen Jacobsen, der helt alene havde udformet Orienteringen nr. 9. 1997 mente ikke, at det i praksis gjorde nogen forskel, og at betegnelsen LpG var almindeligt accepteret, selvom der kun måles med LpG til 5 Hz. Henrik Møller stillede kritiske spørgsmålstegn ved, om Jørgen Jacobsen havde foretaget målinger af vibrationer ned til 1 Hz, således at grænsens betydningsløshed kunne dokumenteres?

Professor Henrik Møller anfægtede endvidere rimligheden i Orienteringen nr. 9, 1997 forslag til EFT-analyse (vibration) med båndbrede op til 5 Hz, idet en sådan beskeden opløsning er helt utilstrækkelig ved de helt lave frekvenser, hor G-kurven samtidig har en stejl hældning (se billede nederst), hvilket 22 år senere blev fundet i 2020 i mange boliger bl.a. som bygningsvibrationer.

Ved tilblivelse af Orienteringen allerede fra 1995, var der stor uenighed mellem Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen i spørgsmålet om vibrationer (se billede) nederst. 

Artiklen er fra 1994 Sundhedsstyrelsen svar på indlæg.

Artiklen er fra 1994 Sundhedsstyrelsen svar på indlæg.

Kilde fra Norsk Leksikon om tinnitus

Kilde fra Norsk Leksikon om tinnitus

Infralyd tortur i Danmark

Landsforeningen Infralydens Fjender som blev startet i 1994-95 fik flere hundrede henvendelser fra 1994 - 1995 og 110 indberetninger til Sundhedsstyrelsen, men steg i løbet af 1996 som kunne tælles til flere tusinde på kort tid. Landsforeningen har siden 1994 - 2010 kæmpet for at få sit problem "baggrundsstøj" af infralyd anerkendt som et alvorligt indeklima og miljøproblem i Danmark. Første omgang som lydtortur fra varme- kraftværker og vindmøller m.m.. Infralyd i mange boliger blev ikke betragtet som et miljøproblem af Miljøstyrelsen og Folketinget bl.a. afdøde Svend Auken, Sten Gade, Hans Christians Schmidt og de fleste andre miljøordfører i de forskellige folketings partier, selvom de fik lov til at høre DAT båndoptagelser af infrald i Tinget på Christiansborg, som en dyb brummende lyd. Det har ikke været nogen let kamp, fortæller et af medlemmerne i landsforeningen Infralyd & Miljø Solvej Odderskov som var formand for foreningen 1994 - 2010, fortæller klimatolog Gerhard I Nielsen, som også har været indbudt og inviteret indenfor på Christiansborg blandt miljøordførerne bl.a. Hans Christians Schmidt, Steen Gade m.fl. og nu har kæmpet sin kamp i over 25 år. Fra 1996 til 2010 med en utrættelig arbejdsindsats fra formanden Solveig Odderskov i Landsforeningen Infralydens Fjender, skriver i mange indlæg og aviser, at der er mangel på forståelse fra myndighedernes side.

Infralyd kan høres overalt, men skifter mærkelig nok styrke og kan ikke stadfæstes hvor den kommer fra, fortæller Solveig Odderskov: Infralyd er, viser det sig, en dyb brummende lyd, som er karakteriseret ved at kunne bevæge sig meget langt igennem luft, vand, jord og faste stof uden at tabe lydstyrke i bl.a. betonbygninger. Lyden opleves af klimatolog og indeklimaekspert Gerhard I Nielsen som om den kommer fra alle steder fra på èn gang. Det skyldes "STRUKTURLYD" i boligen, idet den breder sig ud igennem hele bygningen som STRUKTURLYD (se tegning) gennem vægge, lofter og mure, altså fungerer lyden sig som en membranen i en højtaler, instrument eller guitar og kirkeorgel med rungende lyd, der udsender brummelyd!

Derfor hjælper det heller ikke nævneværdigt at bruge høreværn; vibrationerne er lydløst støj der gennemtrænger alt, forlæller klimatolog Gerhard Nielsen og Solveig Odderskov, tidligere forenings formand i Landsforeningen Infralyd & Miljø 1994-2010.

Seneste nyt

20-April-2022

23-Februar-2022

I de gamle folkeeventyr dukker infralyd, jordstråler og "vibrationer" op fra tid til anden i form af nisser og trolde på loftet, der hamrer, bygninger der slår revner og giver lyde fra sig, så børn og gamle bliver bange!!.......
En årtusinde gamle myte, afslører nu jordstrålernes identitet i samme bølgelængde som bygningsresonanser i frekvensområdet fra 1-16 og 20 Hz (se tegning fra Miljøstyrelsen - øverst)?. I dag har Miljømyndighederne ingen begreber om, hvordan disse bygningsvibrationer påvirker os mennesker og børn i indeklimaet, bortset fra at flere hundrede har henvendte sig til offentlige miljømyndigheder i 1995 bl.a. Sundheds- og Miljøstyrelsen samt professor Henrik Møller Aalborg Universitet for Lyd & Akustisk om hjælp. Alle klager over alvorlige søvnforstyrrelser, vågner med hovedpine, konstant migræne om dagen, uro, angst, psykiske lidelser, hjertekrampe, blodpropper, tinnitus, trykken for ørerne (lydfølsomhed overfor støj m.m.) på grund af en dyb brummelyd?
Det område, der tilsyneladende lettest lader sig påvirke - udover selve trommehinden er snare vibrationerne, som sanses af andre dele af kroppen. Langt de fleste patienter (93 pct) af undersøgelse på Aalborg Universitet Lyd og Akustik i 2002 siger, at de opfatter lyde/vibrationerne 1-16 hertz med ørerne. 45 procent mærker andre vibrationer på brystet, ben eller andre legemsdele. 30 procent kan mærke skadelige vibrationer fra bygninger og genstande. Knapt 17 pct. opfatter genen med ørerne, men ikke som lyd. Reelt kan alle mennesker mærke infralyd op til 20 Hz, hvis styrken er tilstrækkelig stor nok f.eks. ved jordskælv?
Nogle mennesker har tilsyneladende "uheldigt for dem selv" eller en særlig medfødt evne til at kunne høre eller måske snarre sanse nogle af de mest dybe og "skadelige" toner eller vibrationer, der findes omkring dem i dagligdanen, som andre ikke kan høre eller mærke. Man taler om lavfrekvente lyde og vibrationer ELF (ekstrem lave frekvenser) helt ned i infralyd og vibrationer. Som udgangspunkt er infralyd de lyde, det menneskelige øre normalt ikke kan høre eller opfatte fordi de er så dybe, men hunde, elefanter, slanger og hvaler kan mærke dem og bruger disse frekvenser til at kommunikere med? Nogle mennesker har tilsyneladende en "følsomhed" fortæller Aalborg Universitet, der gør, at de er i stand til på kort afstand at mærke infralyd, bygningsvibrationer m.m. som farlige vibrationer i sengen, og den bolig de befinder sig i om dagen f.eks. på grund af lavfrekvent lyde fra vindmøller, trafik støj, ventilationsanlæg eller dybe lyde fra varme- kraftværker m.m.
Tidligere indeklimakonsulent Gerhard I Nielsen fra Scandion 1985 - 19996 er blandt en af de 167 adspurgte i spørgeskema på Aalborg Universitet, der kan høre og mærke meget dybe lyde og bygningsvibrationer i forskellige boliger, som han har opholdt sig i og flygtet fra gennem 25 år. Det gælder både sommerhuse, som har ligget tæt på vindmøller og hoteller med ventilationsanlæg m.m.

Jyllands Posten Kronik tirsdag d. 5. september 2000

Kilde: af Tom Allan Olsen, datamatiker, København.

Der gik et par uger, fra Tom A. Olsen Ballerup flyttede, til jeg blev klar over, hvorfor jeg ikke kunne sove om natten. Jeg lå nat efter nat lige som tusinde andre fra Landsforeningen Infralydens Fjender og vendte og drejede mig og forsøgte at falde i søvn - uden held. Hen ad 5-6-tiden om morgenen lykkedes det mig som regel at falde hen og få et par timers søvn. Med det resultat, at resten af dagen var ødelagt af sand i øjnene, svimmelhed, almindelig træthed og koncentrationsbesvær m.m.

Da Tom Allan Olsen selv var blevet klar over problemets sted og karater, begav han sig rundt til de andre beboer i den store boligbebyggelse for at høre, om de havde det samme problem. Reaktionerne varierede lige fra: "Nej, det har vi ikke lagt mærke til" til "Gud, har I også det problem? Vi troede kun det var os!" Med andre ord: Folk er bange for at bringe emnet på bane. Man tror, at man vil blive stemplet, som særling, psykisk nedbrudt eller kværulant.

Min underbos underbo fortæller Tom Allan Olsen, som har boet her i mange år, sagde "Det startede, da der blev indlagt fjernvarme for seks år siden i 1994. "Den hovedmistænkte her i ejendommen er altså fjernvarmeværket. Det stemmer overens med vidnesbyrd fra andre støjplagede. Landsforeningen Infralydens Fjender har mistanke til både fjernvarmeværker og naturgasværker, og målinger har vist, at disse værker generer lavfrakvent lyd på grund af pumper eller turbiner inde i selve værkerne. En støj som formentlig kan bevæge sig mange kilometer som vibrationer igennem rør, vand, jord og luft.

Indtil pludselig en nat - hvad var det? Først i det øjeblik det stoppede, blev jeg klar over, at det havde været der - at der havde været noget. Og da det så startede igen - så kunne jeg identificere det som lyd.

Lydmåling foretaget af Gerhard I Nielsen i eget hjem

Lydmåling foretaget af Gerhard I Nielsen i eget hjem

Rum med dårlig akustik kan gøre dig syg

Kilde: klimatolog G.I.N. Scandion 1985 - 1996 og økolog siden 1976

I gamle dages klunkehjem med tæpper på gulvene, gardiner og tykke portierer samt masser af overpolstrede møbler var der masser af materialer til at absorbere og dæmpe lyden. Nu om dage foretrækker vi ofte enkle linjer, rene flader og havde materialer uden for mange tekstiler i rumene. Det passer til tidens æstestik og er praktisk og rengøringsvenligt, men den moderne indretning i rum med dårlig akustik ødelægger vores hørelse og opfattelse af samtaler og gør os syge bl.a. mennesker med dårlig nedsat hørelse. 

Mange pædagorer og personale i børnehaver, skoler og fritidshjem har fået deres krop ødelagt af stressende høje lyde og lavfrekvent støj fra ventilationsanlæg. Det er især hårde overflader som sten, stål og glas der reflekterer de høje lyde, men også i et rum med trægulve, gibslofter og murede vægge eller gibspladevægge kastes lyden tilbage.

Polstrede møbler, senge, tæpper og tykke gardiner opsuger som sagt lyden, og bogreoler m.m. kan være med til at diffudere, altså bryde lyden. Også højt til loftet med vinduer, skråvægge, skæve vinkler og nicher er en fordel, da de bryder lyden og forhindrer, at den kastes frem og tilbage mellem fladerne som en lang efterklang og stresser os ihjel.

Da man i sin tid begyndelsen af 1970èr byggede Domus Vista på Roskildevej - Frederiksberg, opdagede en lejer at højhuset stod og svajere så meget på 30. sal, at vandet i badekaret begyndte at skulpe fra side til side. Det er ret almindeligt i højhuse i New York i U.S.A. når man kommer op i skyskraber. Nogle højhuse svajer så meget ca. 1. meter i toppen af skyskraberen. Nogle får højdeskræk og nogle bliver søsyge og får opkastningsfornemmelser m.m.. Kilde: klimatolog G.I.N.

Da man i sin tid begyndelsen af 1970èr byggede Domus Vista på Roskildevej - Frederiksberg, opdagede en lejer at højhuset stod og svajere så meget på 30. sal, at vandet i badekaret begyndte at skulpe fra side til side. Det er ret almindeligt i højhuse i New York i U.S.A. når man kommer op i skyskraber. Nogle højhuse svajer så meget ca. 1. meter i toppen af skyskraberen. Nogle får højdeskræk og nogle bliver søsyge og får opkastningsfornemmelser m.m.. Kilde: klimatolog G.I.N.

Vi lever i en verden af farlige elektromagnetiske felter og mobilstråling

Der er elektromagnetiske felter overalt omkring os, alt elektrisk apparater og elektriske ledninger, især højspændingsledninger, transformerstationer, radar og mobilmaster, udsender frekvenser? Mikrobølger er den form for elektromagnetiske bølger, som indeholder mest energi. De anvendes f.eks. i mikrobølgeovne, til radar, radio og TV, til satelitkomminikation og mobiltelefoni samt industrien.

Der har de sidste årti været meget fokus på, hvormeget mennesket kan tåle af mikrobølger. Lige som mikrobølger kan varme mad op, kan mikrobølger varme menneskelige celler op. Specielt er øjet og tekstiklerne følsomme, da disse kan "steges" af mikrobølger, som når æggehvider koagelerer. Vi kender det f.eks. fra optisk laserteknik, da man ikke må kigge ind i en CD/DVD afspillers laserhoved.

En rapport fra Australien, som kaldes CSIRO beskriver skader fra radiofrekvens stråling (mikrobølger) - cancer af forskellige slags - degenerationsskader i øjet, specielt dem med grøn stær (glaucom), der bruger en bestemt slags øjendråber - forandringer i hjernens kemi (melatonin) hæmmes og på den måde udvikles cancer.

Mange forsker arbejder med den hypotese, at elektromagnetiske bølger lavfrekvent lyd og felter ændrer melatonin i hjernen. Melatonin modvirker kroppens ældningsprocess og findes i epifysen (det 3. øje). Melatonin styrker immunforsvaret, søvnløshed, øger sexlysten, modvirker stress, parkison syge, forhøjet blodtryk. Modvirker de skadelige frie radikaler i kosten og er lang bedre end alle andre naturlige stoffer i planter, mineraler og vitaminer.

 

Dårlig jording er skyld i el-støj og brummelyd.

Kilde: 27. maj 1994 af Leif Hansonn

Da de store betonfundamenter til Storebæltsbroen blev støbt i Kalundborg, skulle temperaturen inde i den størkende betonmasse følges meget nøje. Det skete med termoelementer, der gav spænding på nogle få mikrovolt. Men samtidig inducerede radiosignalerne fra Kalundborgsenderen en spænding på fire volt mellem ledningerne på det sted uden for betonen, hvor spændingen skulle måles.

Mange elektroingeniører har glemt deres viden om returstrømme. Resultatet er dårlig jording, som er skyld i el-støj og brum. Direktør Jan Weilegaard fra Jyske EMC (Elektromagnetic Compatibility) ApS, Øst gav dette eksempel på, hvad der kan ske, når EMC-forholdende ikke er i orden, der har specialiseret sig i måling og bekæmpelse af elektrisk støj og brummelyd. EMC - kan dukke op alle steder i det elektromagnetiske spektrum, og Weilgaard har i 1994 givet en gennemgang fra det mest lavfrekvente støj, der er afbrydelse på lysnettet, over lyn og andre gnister til radiostøj og elektrostatiske udladninger, der kan have komponenter i gigahertzområdet. Masser af udstyr giver en forvrænget kurveformet i strømmen, og så kommer der 150 Hz brum på ledningerne. Derfor kan man ikke bruge den til jordledning fremhævede Jan Weilgaard. I det hele taget er forkert udført jord- og - nulforbindelsaer de hyppigste årsager til problemer i nettet.

Hvad kan felter genere

De elektriske felter kan i nogle tilfælde genere hjertepatienter f.eks. med pacemaker og mennesker som er plaget af brummelyde. Vi mennesker har forskellige følsomhed overfor elektriske magnetiske felter EHS? Nogle kan føle selv små felter i nærheden af en 400 kV ledning eller en transformer, som i de fleste tilfælde står uden for en villaejers grund. Elektriske felter måles i kilovolt pr. meter (kV/m).

Opladning?

Gener i forbindelse med elektriske felter kan f.eks. være opladning af bliktage og andre ledende genstande, som kan give stød, når man rører ved dem. Det er ret ubehagelig, men det er ikke sundhedsfarligt, skriver el-selskaberne.

Man kan klare problemet ved at jordforbinde de dele (bliktaget), der bliver opladet, på samme måde som en lynafleder. Når man står i nærheden af en højspændingsledning på flere kilo volt, vil man kunne høre en svag brummende lyd, som kan forplante sig ud i atmosfæren. Det kaldes korona-efekten. Den stammer fra spændingen på ledningen og har intet med magnetiske felter at gøre, skriver el-selskaberne. Korona-efekten kan være iriterende at høre på, men er ikke under mistanke for at udgøre en sundhedsrisiko, skrev elselskaberne i 1993.

EMC er en jungle af problemer og brummelyd

Selv enkle grundregler for elektromagnetiske kompatibilitet, EMC, overholdes ikke til gene for Lavfrekvent støjplagede mennesker, og antallet af standarder på området er eksploderet. Det er svært at gennemskue, mener Jens Kristian Tvede Olesen, der har arbejdet som EMC-konsulent i 20 år fra 1970èrne.

EMC er en forkortelse for Eletromagnetic Compatibility. Det er "elektro kompatibilitet, når alle apparater i et givet miljø kan fungere uden at blive forstyret eller forstyrre andre. Hvis elektronik bliver forstyret af for eksempel statisk elektricitet, radiosender, computer, maskiner, ventilationsanlæg, lyn eller magnetfelter, så er der et støjproblem (brum) eller elektromagnetisk interferens".

Hvornår bliver indstråling et problem? I langbølgeradioens dage søgte man først og fremmest at undgå forstyrrelser af almindelige radiomodtager fra elektriske støjkilder som brødrister, motorer, kohegn og reklameskilte. I lang årrække kiggede man altså kun på udstråling, når man krævede national typegodkendelse på visse typer el- og elektronikmateriet. EMC-direktivet har haft en lang og trang historie. Det stammer oprindeligt fra 1989 og skulle være trådt i kraft 1992. Jens Kristian Tvede Olsen, der har skrevet dette indlæg i 2002 og har arbejdet som EMC-konsulent i mange år tilføjer: En dags EMC-kviktest kostede kr.6.000, men man kan også leje sig ind som gør det selv eller hos Delta, altså har Jørgen Jacobsen, som blev ansat i Miljøstyrelsen i 1995 kendt til EMC- brummelyde? 

Om magnetfelter og dårlig jording er skyld i el-støj og brummelyd

Forbrugerne har de seneste årtier siden 1980èrne vist en større interesse for magnetfelter og brummelyde? Det har vi, der arbejder i elselskaberne, elektroingeniører tydeligt kunne mærke.

Når forbrugerne henvender sig til elselskaberne, er det ofte, fordi de er bekymrede for, om der kan være sundhedsrisiko ved magnetfelter, som omgiver højspændingsledninger.

Med den brochùre (1980èrne) som elselskaberne har uddelt ønsker de at imødekomme forbrugernes interesse for emnet. Med udgangspunkt i den nye forskning prøver elselskaberne at besvare de spørgsmål, de ofte støder på.

Er der grund til at være bange? 

I aviser og TV har vi set og hørt, at der er en sammenhæng mellem forskellige sygdomme og magnetfelter. Det er klart, at vi alle tænker en ekstra gang, når vi ser og hører sådan noget.

Rent faktisk ved vi ikke, om der er en sammenhæng mellem magnetfelter (brummelyd) og sygdom. I de sidste 35 år har videnskaben brugt megn tid og mange kræfter på at prøve at finde ud af, om det er sundhedsfarligt at blive udsat for magnetfelter.

I 1985 var situationen den, at hverken elselskaberne eller videnskaben kunne bekræfte eller afkræfte, om der er en sundhedsrisiko. Og der er ikke noget, der tyder på, at de kan give os et klart svar i den nærmeste fremtid 35 år efter f.eks. 2019?

Magnetfelter og elektriske felter er ikke det samme

Overalt, hvor der bruges elektricitet, eller hvor elektricitet strømmer gennem ledninger, findes der to slags felter. 1. Elektriske felter, og 2. Magnetiske felter. Der er mange, som blander dem sammen og det betyder, at mange mennesker bliver mere bekymrede end nødvendigt.

Elektriske felter

Tidligere var videnskabsmændene meget interesserede i, om elektriske felter er sundhedsfarlige. Men i 1985 var stort set alle forskere enige om, at elektriske felter fra elforsyningsanlæg i sig selv er ufarlige.

Magnetiske felter

Det, der er behov for at få afklaret, er om der er en sundhedsrisiko ved magnetfelter. Kan man f.eks. få cancer af at bo i nærheden af højspændingsledning? Er der en større risiko for at udvikle depressioner, når man bor i nærheden af højspændingsledninger? Løber man en risiko ved at arbejde ved EDB-skærme. Kan magnetfelter give allergi?

Det er vigtigt at gøre sig èn ting klart: Magnetiske felter findes overalt, hvor der der anvendes eller transporteres elektricitet og den er mange doblet de sidste 25 år. På kontorer og fabrikker, i skoler, ved højspændings- og lavspændingsledninger. Vi er alle i daglig kontakt med de stigende magnetfelter i dagligdagen på arbejde og hjemme.

Skulle det vise sig, at der er en risiko ved magnetfelterne fortæller elselskaberne i 1985, er det derfor ikke et problem, som elselskaberne vil løse alene siger de.

Hvad er stråler og hvad er felter?

Hvis vi havde spurgt vores oldeforældre, om stråler er farlige, ville de have sagt nej. For den eneste slags stråler, man kendte dengang, var nemlig solstråler.

I dag kender vi mange forskellige former for elektromagnetiske felter - eller stråler som de også kaldes. Nogle er fredsommelige, andre skal omgås med forsigtighed, mens andre igen er direkte farlige. En ting, som afgør, om en stråling er farlig eller ufarelig, er det energi-indhold, som stråling har og som omsættes i kroppen. Jo højere frekvens, jo mere energi har strålingen (mobilmast), og jo farligere er den derfor.

Lige siden urtiden har mennesker og dyr været omgivet af elektromagnetisk energi. Den stråling, der når os fra solen, består stort set af alle slags former for elektromagnetisk stråling. Mennesket er tilpasset til at leve på jorden i den stråling, men den menneskabte stråling er ved at opoverhede jordens naturlige stråling.

Nogle af de elektromagnetiske kilder til stråling er naturens egene, f.eks. lyn, sollys og kosmisk stråling fra verdensrummet. Gennem vores voksende kendskab til de naturlige strålers egenskaber, har mennesket forstået at udnytte dem i musik, radio og TV-signaler, i elledninger, i el-apparater og infrarøde stråler i varmeapparater, behandlingsterapi, radarsignaler, laserlys, halogenlys og meget mere.

Stråling kan både have en positiv og en negativ virkning på kroppen afhængig af anvendelsen og styrken af strålingen.

Ioniserede stråling

Den form, som har mest energi i sig er ionoserede. Den farligste er radiokativ stråling  fra undergrunden bl.a. radon, sprængning af atomstråling, radium og røntgenstråling. Omtanke med ioniserede stråling har været brugt i mange årtier bl.a. radium til kræftbehandlig og røntgen til gennemlysning, men stadig med forsigtighed.

Radiobølger

dækker alle de bølgelængder som anvendes til Radio, Mobil, TV- signaler. Disse signaler har en varmevirkning i kroppen. Tæt på sender af Radio, TV- og radarstationer og signaler findes skadelige bølger for mennesker, og derfor findes der f.eks. regler for sikkerhedsafstande til radarstationen.

 

Hvad siger videnskaben?

I USA har forskerne i årtier fra 1960érne lavet undersøgelser for at finde ud af, om der er en sammenhæng mellem magnetfelter og leukæmi hos børn.

I 1979 offentliggjorde de amerikanske forsker Wertheimer og Leeper en undersøgelse. Den viste, at der kunne være en 2-3 gange større risiko for, at børn, der bor i nærheden af højspændingsledninger, vil udvikle leukæmi. Sidenhen har andre forskere lige som i dag mod mobilstråling forgæves forsøgt enten at bevise eller modbevise den formodning, som den amerikanske rapport dengang indeholdt.

En anden meget omtalt undersøgelse udkom i 1987. En amerikansk forsker ved navn Savitz forsøgte at genskabe Wertheimer og Leepers resultater og konkluderede, at "der er en mulig effekt fra magnetfelter på børnecancer".

Statusrapport

I sommeren 1989 udkom så en statusrapport fra Teknologinavnet "OTTA" under den amerikanske kongres. Rapporten fastslog og siger: "Så sent som for et par år siden (1987) udtalte forskere sig katagorisk om, at der på basis af alle tilgængelige bevismaterialer ikke er nogen sundhedsrisiko for mennesker, som opholder sig i kraftfrekvente felter. Det er stadig ikke muligt at påvise, at det skulle være forbundet med risiko, og det er vigtigt at huske på, at det måske slet ikke er tilfældet. Men de beviser der nu dukker op, gør, at man ikke længere kan tillade sig kategorisk at hævde, at der ikke er nogen risiko. Hvis felterne virkelig skulle vise sig at være sundhedsfarlige, er det usandsynligt, at højspændingsledninger er de eneste kilder til belysning. Kraftfrekvente felter skabes også af almindelige el-ledninger, elledninger i hjemmene, el-apparater og belysningsarmature. Disse kilder, ................., er langt mere almindelige end højspændingsledninger, og kan spille en meget større rolle, når det drejer sig om problemer med den almindelige sundhed, skriver elselskaberne i deres brochùre i 2. oplag fra 1991 på 20.000 eksemplarer et eksemplar, som G.I.N har gemt.

Brrhnmm.... Brhmmm.... Brhnmm.....

En konstant summen og brummen af dybe lyde fra din luft til vand-varmepumper eller jordvarme kan hurtigt forvandle din glæde over grøn energi- varme til rendyrket irritation. Og placerer du varmepumpen uheldigt, kan baggrundsstøjen og vibrationer sætte gang i konflikt med din nabo.

Det er ventilatoren og kompressoren i varme-pumpens udendørs enhed, der larmer. Ventilatoren giver en susende lys, og nogle gange en decideret tone. Det er luftturbulensen ved ventilationens vinger lige som vindmøller, der larmer - jo flere omdreninger des mere lavfrekvent lyd. Støjen fra kompressoren har en dybere tone helt ned i det lavfrekvente område af infralyd, som regnes for at forstyrre vores søvn sammen med den lavfrekvente støj og vibrationer, idet lyd i sig selv er vibrationer gennem den atmofæriske luft.

Det skønnes ifølge Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, at mere end 3-5 procent af den danske befolkning er ramt af lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer fra det eksterne miljø. Tallet er væsentlig højere i indeklimaet med køleskabe, vaskemaskiner, ventilationsanlæg o.m.a.

Professor: Varmepumper er en lavfrekvent støjbombe

Kilde: Ingeniøren af Morten Lund 19. september 2008

Varmepumper larmer mere end tilladt i de danske villakvaterer, og en del af støjen er lavfrekvent og suser igennem murerne (vibrationer) ind til naboen. Der er ingen planer om en godkendelsesordning for at fjerne de mest støjende modeller, og det risikerer at kvæle en ellers god teknologi, advarer akustik - professoren.

Varmepumperne fylder villakvaterne med lavfrekvent støj, og der er ikke kontrol med, hvor meget de larmer. Problemet med varmepumperne er, at de ofte bliver placeret i områder, hvor vi normalt forventer fred og ro, "siger Henrik Møller, professor i akustik og lyd Aalborg Universitet.

De udbredte luft-til-luft-varmepumper, som udnytter luften udefra til indendørs opvarmning, afgiver støj fra den udendørs kompressor, som pumpen bruger til at opvarme eller nedkøle luften, inden den sendes indi huset. Den gode luft-luft-varmepumpe har et udendørs støjniveau på 45 decibel. Det er femt decibel mere end det tilladte støjniveau i et dansk villakvater om søndagen eller på en hverdagsaften, når man skal sove.

De billigere modellers støjniveau er ofte ti decibel højere. På det danske marked findes endda en model, hvis støjniveau er oppe på 60 decibel, hvilket i forhold til de mest støjsvage føles som mellem tre og otte gange kraftigere.

Problemet er lavfrekvent støj

En del af varmepumpernes støj er lavfrekvent - den svage summen, som man også kender fra køleskabe og andre ventilationsanlæg, og som kan give anledning til søvnbesvær og stresssymptomer hos personer tæt på støjkilden.

Ifølge professor Henrik Møller skærmer danske huse ikke særlig godt for lavfrekvent støj, hvorfor den irriterende summen kan ryge direkte ind i naboens stue eller soveværelse. Det problem kender man fra Sverige, hvor en undersøgelse har påvist, at flere end halvdelen af alle naboklager angående støj skyldes netop lavfrekvent støj.

Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange varmepumper der snurrer i de danske hjem, men branchen anslår, at der alene i 2008 vil blive solgt mellem 20.000 - 30.000 varmepumper.

90 meter højhus: Beton normalt brugt til parcelhuse fundet i fundamentet.

Kilde: Mandag den 24. august 2020

En sag om muligt byggesjusk ser efter foreløbige prøveresultater skidt ud for politianmeldt entreprenør.

Kæmpe byggeskandale på Islands Brygge hvor der er fundet snyd med cementblandingen til soklen, som bære dette højhus på 24. etage? Når dette gigantiske byggeprojekt er færdig, så svajer det en meter til hver side fra toppen i orkanagtig storm som det skal.

Kæmpe byggeskandale på Islands Brygge hvor der er fundet snyd med cementblandingen til soklen, som bære dette højhus på 24. etage? Når dette gigantiske byggeprojekt er færdig, så svajer det en meter til hver side fra toppen i orkanagtig storm som det skal.

Her ses mit nye måleudstyr, som i mange tilfælde har afsløret fralige

Her ses mit nye måleudstyr, som i mange tilfælde har afsløret fralige "bygningsvibrationer" i boliger, hotel, sommerhuse i nærheden af vindmøller, vibrationer fra pumper m.m.

Avisartikel fra 1970èrne og som er gemt i mit arkiv af G.N. klimatolog for Scandion 1985-96.

Avisartikel fra 1970èrne og som er gemt i mit arkiv af G.N. klimatolog for Scandion 1985-96.

Vi bombarderes af konstant støj

27-Oktober-2020