Indeklimaet gør os syge

Tegning: G.I. Nielsen

Kilde: Norsk helseblad. Hjem, helse og trivsel 11.10. - 1986

- Dersom der blev sendt vejrvarsel for indeklima, så ville folk styrte ud af bygningerne som de opholder sig i, siger dr. med. Kjell Aas, en af Norges få eksperter på astma, allergi og indeklimaområde. Denne udtalelse er ikke det rene nostalgi, for i højisoleret huse og betonblokke med tætte vinduer osv., har det nuværende miljø i dag påført samfundet et helt nyt og alvorligt sundhedsproblem samtidg med, at baggrundsstøjen siden 1960 er steget til det dobbelt. Mange steder i Danmark har man konstateret farlig infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer i en lang række boliger, som kommer fra det eksterne miljø. Der findes nemlig et ustandselig slid sted af alt i indemiljøet som følge af "ATMOSFÆRISK STØJ" og vibrationer, såvel i tagkonstruktionen, loft, vægge, gulv og møbler.

- Vi har en relativ god kontrol i form af love og pålæg når det gælder udeluften, men den er næsten ingen kontrol med indeluften. Det er svært betænkeligt så længe vi ved at forureningen inde i boligen som regel er større end ude i det fri, og husk på at vi opholder os ca. 80 - 90 pct. af vore levetid indendørs.

Der er mange former for svækket helse og trivsel som følge af et dårligt indeklima. Det kan melde sig som smerter i led og muskler, hovedpine, uoplagthed, træthed, slimhinde-irritationer, forskellige luftvejssygdomme, nedsat modstands mod sygdomme, kræft osv. Dårlig udluftning kan være årsag til en masse plager som folk kan få besværligheder med resten af livet.

BAGGRUNDSSTØJ

I dag har vi ingen begreb om, hvordan bygningssvingning, vibrationer og infralyd fra baggrundsstøjen påvirker os i indemiljøet, bortset fra at 2.000 mennesker fra 1995-1999 har henvendt sig i Landsforeningen Infralyd & Miljø. Alle klagede dengang over alvorlige søvnforstyrelser i soveværelset, hovedpine, konstant migræne, uro, angst, psykiske forstyrrelser, hjertekrampe, blodpropper, tinnitus, trykken for ørerne eller følelse af en jernring omkring kraniet, når man vågner m.m..

Fra gamle østlige filosofier kendes utallige beskrivelser af den menneskelige organismes frekvenser. Her arbejder man ud fra den opfattelse, at mennesket er i besiddelse af en lang række frekvenser, chakra og energier f.eks. Tai, Chi, Taos (isme), der hver især lader sig stimulere og påvirke af bestemte toner og tonearter. Desværre har mennesker tabt forståelsen af disse energier:

I den øverste del af hjernen "Kronchakra", hvor pinealkirtlen og hypofysen ligger, findes forskellige frekvenser: Delta 0-4 Hz (væksthormoner, reparation af celler m.m.) 4-7 Hz, Thetra (lykkehormoner, glæde, endorfiner), 7-14 Hz Alfabølger ( Rem-søvn, tanker, kreativitet, samt hjernebarkens, 14 - 20 Hz (vågen bevidsthed).

Laboratorieundersøgelser under søvn har påvist, at en øgning af støjen over baggrundsstøjen 7,83 Hz (infralyd) påvirker EEG-hjernebølgerne, centralnervesystemet, ligevægtsorganet, vejrtrækningsbesvær og den hormonelle balance. Det har gennem forsøg været dokumenteres, at visse ekstrem dybe toner fremprovokerer kønshormoner, cortisol og katekolaminerne (blodsukker omsætningen).

Afdelingslæge Marry Jette Kj. Rasmussen neurologisk afdeling Esbjerg Sygehus fortalte allerede i år 2000 til Hovedpineforeningens Medlemsblad, at søvn og hovedpine gennem årtier er blevet sat i forbindelse med hinanden. Allerede under den 2. Verdenskrig i 1943 fandt man en reduktion i bade frekvens og sværhedsgrad af migræne hos migrænepatienter, hvis de ikke fik lov til at være i dyb søvn længere tid ad gangen, hvilket skete i krigshelvedet. Senere i 1970 fandt man en forbindelse mellem søvnfasen med REM-søvnen (Rapid-Eye Mormentsøvn eller drømmefasen).

Drømmetydning et vigtigt redskab

For 4.000 år før vor tidsregning, har kinesisk filosofi "Feng Shui" vidst, at menneskets grundklang hjernen og kroppen er en vibration sammenstemmende med jordens elektromagnetiske felt, hvis frekvens (svingning pr. sekund) ligger på omkring 8-10 Hz som kaldes Schuman bølger. I hjernen forekommer der nemlig elektriske svingninger (EEG-bølger), hvor smertefrihed (akupunktur og healing) er af finde ved delt 3-7 Hz som er livsvigtig for os. Her produceres de samme væksthormoner "melatonin" til reparation af nye celler, og kampen mod sygdomme (immunsystemet), endorfiner, lykkehormon m.m.

I 1973 opdagede nogle amerikanske forsker, at hjernen selv laver medicin mod smerter, angst og uro (sygdom) i kroppen. Det var helt tilfældig, at det var i en kamelhjerne, at dr. Choh Hao Li fra hormonforskningsinstitutet på California Universitetet isolerede et stof, som i sin virkning lignede morfin og var smertestillende så meget, at det blev døbt endorfin. I lighed viste det sig lige som morfin at knytte sig til bestemte nerve- receptorer og derved kunne påvirke smeter og nedsætte dem helt, hvis vi har tilstrækkelig mange af dem i kroppen.

Medicinsk statestik viser i dag, at 16-17 pct. dvs. 1 million danskere, har alvorlige søvnforstyrelser og kan ikke komme ned i drømmesøvnen delta og producere melatonin, endorfiner m.m.. I sådan en tilstand, er personen fastlåst i sine hurtige hjernebølger over 25 Hz at "alt stiger os til hovedet" så vi bliver syge. Endorfiner produceres i større mængde tideligt på morgenstunden, men hvorfor vågner over 1 million danskere med hovedpine, smerter o.s.v.

Hvorfor klager tusindvis af danskere over, at de ikke får eller når ned i drømmesøvnen og det er der en forklaring på? Siden 2. Verdenskrig har det vist sig, at jordens elektromagnetiske felt har ændret sig så meget, at det påvirker REM-søvnen, her produktionen af de livsvigtige hormoner melatonin og endofiner, så vi bliver syge. Indtrægningsdybden af disse elektromagnetiske felter (baggrundsstøjen) i det menneskelige legeme er afhængig af frekvensen. Jo lavere frekvens er, dets større er indtrægningsdybden. Hvad sker der i det lange løb, hvis mennesker udsættes for vedvarende lave frekvenser. Det medfører, at hjernen ikke kan gå ned i sin dybe alfa, beta og delta 0-4 Hz (EEG-hjernebølger), når vi skal sove? Hvis mennesker udsættes for vedvarende dybe lydpåvirkninger eller vibrationer i møbler, bygningsdele, tagkonstruktion (infralyd) selvom man ikke bevidst opfatter dem, forstyres hjernen. Man har erfaret, der ved frekvenser under 5 hertz fremkommer en udvidelse af blodkar i hjernen, mens frekvenser over 12 Hz medfører en blodkarindsnævning. Mere generels har man fundet, at 4-6 Hz virker beroligende og løsende på krampetilstande, mens 8-10 Hz virker stimulerende o.s.v..

Taosisme

Ifølge Taosisme er Yang lyset, det åndelige, skabende og mandlige; yin er mørket, det stoflige modtagende og kvindelige, der stemmer overens med Bibelen 1. Mosebog 1,1 og Johannes Evangeliet. Begge virker i såvel individet som universet. Det symbolske tegn for yang og yin er, som symbol for den moderne komplemantaritet, anvendt som på atomfysiker Niels Bohrs våbenskjold på Frederiksborg Slot Fredensborg.

I Østens Visdom danner kosmisk energi basis for akupunkturbehandlingen og den stemmer overens med den verdensberømte videnskabsmand A.L. Tchijewsky, som var foregangsmanden med ionvidenskaben siden 1924. Han fandt ud af, at nerveimpulser under huden eller uden på kraniet "håret rejser sig" tjener som modtager af luftjoner (infralyd) og har direkte indflydelse på kroppen og disse organer. Man har også senere spekuleret over om, hvordan disse nerveimpulser på huden f.eks. kan overensstemmes med akupunkturpunkterne. Man har tidligere fundet, at øjenmusklerne og nethinden reagerer og stimuleres af livsvigtige negative ioner og, at positive ioner som f.eks. infralyd kan virke irreterende på øjnenes slimhinder.

Ved hjælp af akupunktur forsøger man i Østen at regulere de to energiers cirkulation i mennesket, idet man eliminerer den statiske energi syreomsætningen (positive ioner) i kroppen og samtidig skaber adgang for den livsvigtige negative ionterapi. Indenfor akupunkturen bruger man betegnelsen elektriciteten Yang og Yin (positive - negativ). Disse betegnelser stemmer overens og er alle relateret til hjernebølgerne: ALFA, BETA, DELTA, THETA o.s.v.

Allerede inden man falder i søvn, slapper musklerne af, hudmodstanden ændres og kropstemperaturen synker samtidig med, at åndedrættet bliver regelmæssigt. Alfabølgerne i hjernen som løber uden på kraniet begynder at vise en hvilerytme på den normalt naturfrekvent 8 - 13 (Schuman bølger), her forsvinder succetiv tanker og forestillingen flyder hurtigere gennem hjernen.

Under den første (og meste overflade) søvntilstand af disse producerer hjernen Theta - bølger (4-8 Hz). Det sker lige efter indadvendt tilstand, hvor psyken er vågen, men slappet og i ro. Det er nu selve indsovningen finder sted. Denne søvn karaktiseres af forsker som en søvn, der let kan forstyres af støj som vi normalt ikke kan høre, og det er den såkaldte infralyd under 20 Hz.

I det tredje stadie, bliver søvnen forbundet med meget dyb søvn, og kendetegnes af langsomme deltabølger (1-4 Hz). Den sovende er nu kommet ind i det forskerne kalder SWS-søvn (langsomme bølge), hvor blodtrykket synker, og som antages at vare i ca. 10 minutter. I det fjerde stadie begynder det "opadstigende" lige før parasøvnen, hvor vi rigtig drømmer. Det er her forskerne har gjort sine fantastiske opdagelser. Drømmesøvnen "para" det femte stadie som også kaldes REM-søvnen (hurtige øjenbevægelse), er den første rigtige drømmeperiode indtræffer ca. 90 minutter efter indsovningen. Forstyres den vigtige REM-søvn af dyb infralyd, tilbageholder hypofysen langt den største del af et meget vigtigt væksthormon oxytocin, som vi senere skal bruge i vågen tilstand. Hvis mennesket ikke får tilstrækkelig nok af hormonet oxytocin i blodet om dagen, forværes symptomerne af kulde og vejrforandringer samt af mere stress og baggrundsstøj.

Hortsonshovedpine

Kilde: G.I.N indeklimaekspert siden 1985, miljøtekniker Scandion

Afdelingslæge Marry-Jette Kj. Rasmussen neurologisk afdeling Esbjerg Centralsygehus har fortalt til Hovedpineforeningens medlemsblad i år 2000, at søvn og hovedpine gennem årtier er blevet sat i forbindelse med hinanden, hvis de ikke fik nok til at være i dyb REM-søvn længere tid ad gangen. Allerede i 1970 fandt man en forbindelse mellem søvnstadierne og migrænestart, som begyndte efter fasen af REM-søvnen (Rapid-Eye Momentssøvn) eller drømmefasen. Desuden fandt man man, at Hortons hovedpine patienter, som vågnede op med et anfald kort tid efter de var faldet i søvn, ligeledes en forbindelse mellem start på anfald og start på REM-fasen eller drømmefasen.

Mange patienter med migræne og spændingshovedpine "jernring omkring kraniet" har således berettet om, at de vågner tideligt om morgenen med deres anfald. De er gået i seng om aftenen og er fuldstændig uden hovedpine, og få timer senere p.g.a. trafikstøj eller lavfrekvent lyd i soveværelset om natten vågner de med voldsom hovedpine og migræneanfald. Man kan således tro, at der foregår et eller andet under søvnen, som trigger et migræneanfald fortæller afdelingslæge Marry Jette Kj.  Rasmussen til Hovedpineforeningens medlemsblad.

Kroppens produktion af naturlig kortison når en mærkant top de sidste timer af søvnen (Lærum 1988). Begyndende støj fra morgentrafikken, motorveje, støj fra køleanlæg på lastbiler m.m. kan reducere den stivhed i musklerne og led om morgenen og kan være et tegn på for lav naturlig kortisonproduktion. Fibromyalgilignende tilstand som f.eks. reumatisme, hedeture, svimmelhed osv. kan fremprovokeres eksperimentelt ved at nægte personer dyb søvn over længere tid. Et støjfri soveplads (også fri for elektromagnetiske felter og lavfrekvent lyd) er derfor specielt vigtigt ved reumatisme, allergi, astma, psoriasis, unormale betændelser og andre sygdomme som behandles med kortison. Det er netop det dr. med. Kjeld Aas, en af Norges få eksperter på astma, allergi m.m. fortalte i 1986.

Ved studie af hovedpinefrekvensen på Upsala i Stockholm 1976 ved neurologisk klinik, Akademisk sygehus, fandt man en top i frekvensen, som koliderede ved meget lavfrekvent infralyd (VLF). I en bolig bør man blive langt mere bevidst på hvilke lydkilder en opfatter som belastende, derfor kontaktede indehaver af denne hjemmeside Hovedpineforeningens formand Hans Brun, som var plaget af lavfrekvent lyd i betonbyggeri. Alt for mange patienter får alvorlige stressreaktioner af dårlig byggeri og konstant baggrundsstøj, som rammer bygninger og som kommer fra tung trafik, der forplanter sig i boligen som værende lavfrekvent infralyd og bygningsvibrationer. Andre gange er det f.eks. kilder som. f.eks. luft til luft varmepumper, kraftig springvandspumper, kompressor, ventilationsanlæg på industri og indkøbscentre m.m., som går igennem bygningens konstruktion og åbne vinduer om sommeren. De fleste gange er det lavfrekvent lyd, som vi ikke hører eller opfatter med hørelsen, men går lige igennem marv og ben. Selv svage lydbølger i lavfrekvent området får elektrisk ladede atomer og partikler i luften og kroppen til at svinge i takt. Dette giver elektromagnetiske bølger som skadelige positive ioner. Frekvenser på skadelig infralyd, selv om den er så svag at vi ikke hører eller opfatter den med ørerne ser ud til at kunne give forskellige virkninger på helbredet. Der kan opstå resonansfænomener i kropsdelene f.eks. nyrerne, hovedet og rygsøjlen. Muligvis kan infralyd fra f.eks. ventilationsanlæg, være medvirkende til rygplager og meget mere. Infralyd er baslyde som er dybere end det øret normalt opfatter. Flere og flere mennesker kan mærke infralyd som svage rystelser og vibrationer i kroppen og den opfattes som stress, hvilket var tilfældet på København Universitet Amager, Psykologisk Laboratorium, hvor over 50 medarbejder og studerende blev syge, nogle så alvorligt at de måtte forlade deres arbejde.

 

Arbejdsmiljø:

Det er almindeligt kendt, at infralyd dannes af strømmende luft, afbøjning af rør i luftkanaler til ventilationsanlæg, hvilket var tilfældet på Københavns Universitet Amagers. På taget havde man opsat kæmpe ventilationsmotorer på taget, hvilket ikke kunne høres i bygningen men var nok til, at rigtig mange fik spændingshovedpine o.m.a. Man skelner mellem infralyd fra turbulent strømning og fra periodisk luftsvingninger. Strømmende luft og især infralyd og lavfrekvent støj forekommer i skorstene, men også i almindelig ventilationsanlæg.

Stempelmotorer, industri pumper og især stempelkompressorer udsender kraftig pulserende luftstrømme (infralæyd) fra stempelbevægelsen. kraftig infralyd fra springvandspumper sker via luftstrømninger via vandsøjlen som føres op fra pumpens dybde til atmosfæriske omgivelser. Det samme sker også med kraftig vandfald, som udsender infralyd.

Som det fremgår af tekniske analyser, så korekommer kraftig infralyd så at sige aldrig, uden samtidig er lavfrekvent lyd til stede fra motorer dvs. lyd fra 20 Hz og op til ca. 200 Hz. En af myterne omkring infralyd er, at den ikke kan høres, men det er forkert. Hvis lydtrykket er kraftig nok, kan man høre infralyd i hvert fald ned til 2 Hz, hvis lydtrykket er stort nok. Noget helt andet er, at infralyd går også uden om hørelsen og kan opfanges hjernebølgerne langt uder 50 dB.

Arbejdstilsynet skriver, at der næppe er tvivl om, at gener af infralyd er meget begrænset, så snart styrken er under høretærskel på ca. 85 dB? Mange af de gener, som tilskrives infralyd, er i højere grad forårsaget af samtidig forekommende lavfrekvent lyd mellem 20 og 200 Hz (lavfrekvent støj). Den meget kraftige lavfrekvent støj (og infralyd) i et kompressorrum opleves som en ubehagelig trykken for brystet.