Talrige videnskabelige undersøgelser har klart godtgjordt Echinaforce`s evne til at mildne, lindre og forkorte en infektionssygdom. Den forskning dr. Alfred Vogel Schweiz startede på dette område har også afsløret, hvordan den rette dyrkning (økologisk), høstning og udtræksmetode giver det mest effektive middel.

Tryk på billedet med musen, hvis du har en stationær computer, så kan du bedre læse teksten.

De allerfleste store dødbringende influenzaepidemier har efter forskernes opfattelse siden Arilds tid deres oprindelse i et karakteristisk geografisk område før opdagelsen af covid-19 i Wuhan, det tidligere østlige Kina. Her finder man enstor befolkningstæthed i gigantiske vådområder med risdyrkning og mange husdyr som bl.a. ænder og svin, skrev SUND OG RASK i tidskriftet allerede i 1999 under artiklen Livets urter.

I rismarkernes stillestående vand har de kenisiske bønder i årtusinde holdt ænder, der lever af småkryb og insekter i vandet, leverer gødning til risplanterne samt æg og undertiden andesteg til bønderne. Tilsyneladende rigtig god økologi? Men ænderne lever også af bøndernes afføring og indtager dermed noget af deres virusbefolkning, der derefter deler egenskaber med andevirus. Denne nye virustupe bliver endnu mere virulent ved at blive indtaget af de lokale svin og ved at udveksle egenskaber med svinevirus. Forsynet med et helt artilleri af nye arvelige og ofte nederdrægtige egenskaber kan denne nye virusinvation slet ikke erkendes af det menneskelige immunforsvar, skriver SUND OG RASK i deres tidskrift 1999 (billede af artiklen) til højre.

Det kinesiske landsbymiljø, kendt fra talrige idylske traditionelle tuschtekninger ophængt på kinesiske restauranter, er således det ideelle udklækningscenter for de sygdomskim og den måde kineserne lever på med alskens utallige slagtedyr, som kort tid senere med lethed kan dræbe tusinder eller millioner på den anden side af kloden tilføjer SUND OG RASK i 1999?

Og den dødbringende virus spredes i vore dage hurtigere og over større afstande end tidligere historie: Takket være dr. Alfred Vogel kom hele verden til at kende til og drage fordel af indianernes Purpur Solhat, ofte bedre kendt under det internationale botaniske navn Echinacea purpur i dråbeform mod forkølelse, som også anvendes i talrige andre kvalitetsprodukter f.eks. hudcreme, tandpasta og sæbe. 

 

Historien forsætter neden under på næste side.

 

Historien forsætter nedenunder med overskrift: Byens mænd lyttede faktisk til dem

Fra de kenesiske annaler ved vi, hvordan smitsomme sygdomme tog måneder, undertiden år, for at sprede sig over kontinenterne. Ja, mange isolerede områder af verden var faktisk forskånet til langt op i tiden med disse sygdomssvøber, der først efter Amerikas opdagelse i 1492 ramte indianerne, og først i de seneste årtier med katastrofale konsekvenser er nået frem de sidste isolerede stammer i det øvre Amazonområde. Men i vor tid flyver over en million mennesker hver dag til et andet land, rejser og transport af varer har nået et omfang og en hektisk intensitet som aldrig tidligere i historien. Alt dette fremmer smitte, skriver SUND OG RASK i 1999. I 1918 bredte Den Spanske Syge sig næsten globalt på 4 måneder. Man har beregnet, at den ny dræbervirus ville kunne nå at blive udbredt over hele verden på 4 dage.

Den hurtige og effektive kyllingemassakre i Hon Kong i efteråret 1997 efter 6 dødsfald af fugleinfluenza vidner om, at myndighederne h`r havde et klart blik for faren og en resolut handlingsplan. Skrap overvågning og hurtig aktion er selvfølgelig det første forsvar mod sygdomssvøben.

Mange steder i verden vil ingen af de to forholdsregler blive håndhævet. I Kina det notoriske arnested for dræberinfluenza, er overvågning inefektiv. Og ikke alle epidemiudbrud kommer derfra. Den Spanske Syge opstod formentlig i selve USA. og en ny epedimi kunne opstå i uforberedte områder som Afrika eller Indien.

Lægevidenskabens svar på influenza er vaccine. Men fra sygdommens erkendelse og isolering af det farlige virus til fremstilling af vaccine vil der gå mindst et halvt år. Mange liv vil allerede da være tabt. Og produktionen af vaccine vil slet ikke kunne dække det eksisterende behov, skrev tidsskriftet SUND OG RASK allerede i 1999.

Hvem vil få lov at modtage vaccine?

forsætter artiklen i 1999: Hvem vil blive ladt i stikken? Vil bureukrater, politikere og militæret blive favoriceret? Vil man i første række tage hensyn til børn ogældre eller - tværtimod - sikre sig, at en duelig abejdsstyrke vil overleve? Vil det enkelte individ have nogen som helst indflydelse på sin egen overlevelsesmulighed? Tilsyneladende ikke- og dog?

 

Byens fædre lyttede faktisk til dem

Har vi mennesker undervejs gennem disse grumme fremtidsperspektiver helt glemt, hvor vi begyndte? Hvad skete der der med indianske medicinmænd og deres initativ? Jo, byens fædre lyttede faktisk til dem. Og den ydmyge urt, som de havde gjort opmærksom på, blev faktisk med stort held brugt i bekæmpelse af den frygtede dræbervirus. San Francisco slap i sammenligning med andre amerikanske byer relativt midt gennem de skæbnesvangre år 1918-19. Urten i dag, indianerne brugte, er i dag nærmest overset af læger og befolkninge. Men den var heller ikke den eneste indianerne kunne tilbyde. Amerikas urbefolkning ejede faktisk et helt skatkammer af immunstimulerende plantemidler.

Som for eksempel en i vore dage langt mere kendt indianerurt - Purpur Solhat - som dr. Alfred Vogel fra Schweiz modtog og lærte at kende fra den indianske Siouxhøvding Sorte Ørn. Urten  - og talrige andre fra indianernes farmakupe - har mange egenskaber til fælles, først og fremmest evnen til at styrke og stimulere immunsystemet.

Der er altid nogle patienter, der overlever selv en dræbervirusepedimi. Måske har de en medfødt immunstyrke, måske er de heldige? Men snarest og mest sandsynligt har de været i stand til at styrke deres immunforsvar med god ernæring (vegetarkost) og andre midler (antioxidanter). Den indianske urt (solhat), der hjalp San Franciscos borger, viste klart, atfor mange et lille initativ blive forskellen mellem liv og død.

Vi er mange, der under en influenzakatastrofe ikke får lov til at komme med i vaccinekøen eller ikke får tid til at vente på en plads der.

Med det lille urteinitiativ kan vi heldigvis selv tage. Og det bør vi selvfølgelig gøre ganske regelmæssigt og forebyggende.

Husk! En dræbervirus kan i vore moderne transportverden omfatte kloden indenfor 4 døgn. Der er ikke meget ventetid, slutter historien og artiklen med!!....

Tryk på linket: www.vitanyhed.dk/12158266