Immunsystemet

Thymuskirtlen (brislen) er den del af kroppens vigtigste immunforsvar mod virus og bakterier og som producerer de hvide blodlegemer, der kaldes T-lymfocytter og er det indre politi mod fremmesstoffer. Thymuskirtlen er størst de første måneder efter fødslen og vokser ikke efter puberteten og bliver mindre med alderen.

Menneskets forsvarsystem og immunitet er årsag til, at thymuskirtlen sygner hen i alderdommen. Tanken på immunitet og vaccination mod smitsomme sygdomme som virus og bakterier er, hvorpå kroppens eget forsvar kan blive forstærket.

Mangler og forstyrelser i forsvarssystemet følger med alderen, indtræder tidligere, hvis immunsystemet er for svagt hvilket kan afhjælpes med sund kost, vitaminer og mineraler som har indflydelse på dets funktion. Langt de fleste "mirakuløse helbredelser" i middelalderen af alvorlige sygdomme skyldes netop en forstærkning af immunsystemet med livsvigtige ioner (ilt), vitaminer, mineraler og sporstoffer.

 Et sundt Immunitet holdes igang med sund og nærende kost, masser af væske, motion og at man undgår for meget indre og ydre stress, dårligt indeklima så man er i følelsesmæssig balance og regelmæssig udskillelse gennem hud, nyre og tarm (afføring). Forstoppelse er en af de største belastninger for et godt immunsystem.

Mindre, men hårdnakkede infektioner som influenza, pludselig allergi eller fødevareallergi og generel træthed er tegn på et svækket immunsystem. Kroniske sygdomme, rygning, alkohol usundt levevis kan anses for kroppens mislykkede forsøg på at beskytte sig, så immunsystemet bryder sammen.

Stresshormonet serotonin 5HT

Kilde: G.N. indeklimakonsulent for Scandion 1985-1996

Al mad, drik og tobaksrygning nedbrydes i kroppen ved forbrænding i legemet gennem oxydering (iltning), hvorved der gennem lungerne, næsen og åndedrættet udskilles kuldioxyd (CO2), de posive ioner. I de sidste 100 år er der sket en væsentlig forandring og stigning i indholdet af CO2 i luften og dette hænger sammen med, at forsile brændstoffer som f.eks. kul, koks og gasarter brændes af med voldsom hast.

Positive luftioner, som f.eks. forurening af røgpartikler, bilos, tobaksrøg o.s.v. binder sig til indåndingsluftens kuldioxid molekyllerne og forværer syreomsætningen i blodet. Antagelsen forstærkes yderligere derved, at man kan efterligne kuldioxydeffeksen ved tobaksrøg i indeklimaet ved, at give en intravenøs injektion (sprøjte) af stresshormonet serotonin (5-HT) som er særdeles aktiv og ustadigt hormon:

I midthjernen deltager 5-HT (stresshormon) det således i mange forskellige processer og sammenhænge f.es. søvn, transmission af nerveimpulser og regulering af vor humør. En overproduktion af serotonin (5-HT) giver således forskellige former for stress o.lign. Den uheldige virkning af serotonin kan afhjælpes ved hjælp af frisk luf  de negativ ladede ioner (iltmolekyller), idet de negativ ladede iltmolekyller nedbryder og udskiller stoffet cytrochromoxydase, der virker nedbrydende på serotonin.

Ref. Poul Bechgård Sundhedsplejen 3/1963