Ny behandling tages i brug

Operations-karbolspray apparat.

KØBENHAVNS HOSPITALSVÆSEN 1863 - 1963

Den 22 juni 1867 tages ny behandling i brug af overkirug Mathias Hieronymus Saxtorp på sin afdeling på Det Kongelige Frederiks hospital ved behandlingen af kompliceret benbrud. Der skete store vigtige ting indenfor lægevidenskaben, idet kirugien havde vundet en af sine største sejre med sårbehandling. Den havde lært at benytte antiseptika, inficering af sår.

Den engelske læge JOSEP LISTER havde i 1860èrne under påvirkning af LOUIS PASTEURS arbejde med gæring, forrådnelse, bakterier og virus fundet frem til en behandling, der viste sig at kunne forhindre sårsygdomme. Han dækkede operationssåret med en forbinding, der var gennemvædet med karbol (fenol), og derover lagde han i begyndelsen tynde plader af tin eller bly for at forhindre beskadigelse samt modvirke fordampningen af karbol, som udvindes af trækul (fenol). I 1870 suplerede Lister fremgangsmåden med, at operationerne foretoges i en sky af karbolsyredamp, frembragt af en spray apparat. Derved mente han at kunne holde luftens skadelige kim, virus- og bakterier borte fra såret. Kommunehospitalets reservekirug og afdelings chef, som brugte karbol i stort omfang skriver i årsberetningen og meddeler i 1868, at der i de sidste måneder ikke er forekommet noget tilfælde af sårsygdomme på hans afdeling, hvad han dog delvis tilskriver den forbedrede ventilation med operations spray.

Kilde: Københavns Hospitalsvæsen 1863 - 1963

 

______________________________________________________________________________________________________________

SUNDHEDS LÆRE 1907

Bakterierne og virus forgiftning af legemet

For de fleste infektionssygdommes vedkommende er det imidlertid slet ikke betændelsen påbakteriernes opholdssted, der er det betydningsfulde ved lidelsen, eller det, som kommer til at give den sit præg. I langt højere grad er dette tilfældet med en hel række andre symptomer, der ikke som betændelsen er knyttet til selve sygdomsstedet (såret), men er fordelt ud over den hele organisme: Feberen, smertefulde fornemmelse i forskellige dele af legemet, sløvhed,uro, forvirring samt en mere eller mindre vidtgående ødelæggelse af alle de enkelte organer. Alt dette, der tilsammen skaber hele det egentlige sygdomsbillede, og som også i sig rummer den fare også ved vaccination, hvilket mulig er til stede, hidrører fra en forgiftning af legemet; og giftstoffet er de "affaldsprodukter, som bakterierne ect. under deres ernæring og stofskifte stadig skiller ud af sig. Disse. Disse såkaldte "Toxiner", som fra bakterierne siver ud i det omgivende væv, bliver efterhånden fra denne sugede op i blodet og skylles nu altså omkring til alle legemets væv og organer, og det er gennem deres giftvirkning på cellerne ude i de forskellige orgner, at samtlige Sygdomssymptomer opstår!!...

Til enhver infektionssygdom er der med andre ord altid knyttet en lokal betændelse; overalt i legemet, hvor virus og bakterierne har fundet sæde, kæmpes der den samme kamp på liv og død mellem de tilstrømmende hvide blodlegemer, T-celler, makrofager og den indvandrende fjende, samt det mylder af afkom, den meget hurtigt får bragt til verden.

De betændelser, hvoraf de smitsomme sygdomme ledsages af, må altså aldrig opfattes som værende den egentlig sygdom; den er tværtimod altid organismens forsøg på Værn mod denne, og derefter vil også en normal og sund blodsammensætning (sund kost) med kraftige og virksomme, hvide blodlegemer (kroppens indre politi) være en overordentlig støtte for det syge legeme. En af grundene til, at den Sanatoriebehandling (Kurcenter), der anvendes overfor bl.a. Tuberkulose, viser så gode resultater, må sikkert netop søges i, at blodsammensætningen styrkes og forbedres ved behandlingen med sund kost, hvile og rigelig frisk luft, så at man får forøget den helse Kraft, hvormed de hvide blodlegemer ect. kan tage sig af deres forsvarsarbejde.

Kilde: SUNDHEDS LÆRE, læge Arnold Møller, udgivet af Dansk Presseforeninger Fr. Bagges Kgl. Hof-Trykkeri 1907

Er der nogen forbindelse med covid-19 og tuberkulose som hærgede kvæget 1850

Den Spanske Syge i Danmark

I efteråret 1918 kom der oplysninger fra Spanien om en ny og uhyggelig type influenza, der i dag minder om corona covid-19. Fra 1918-1920 dræbte den 6-7.000 mennesker alene i Danmark. Sygdommen blev derfor kaldt Den Spanske Syge, og den menes at have kostet over tyve millioner mennesker på verdensplan. Den ramte især hårdt i befolkninger, der ikke tidligere havde været udsat for store influenzaepedemier.

Sygdommen ramte også Danmark, der med hensyn til ernæringen var helt uberørt af den første Verdenskrig fra 1914-1918. Ingen ved, hvorfor netop denne type influenza fik så uhyggelig virkning, og genforsker har forgæves søgt at finde ud af sygdommens karakter ved at undersøge resterne af lig fra perioden.

Omkring slutningen af første verdenskrig i 1918 udbrød en af de mest dramatiske og uhyggelige epedimier i Københavns nyere historie dengang. Det var den såkaldte "Spanske Syge", en ondartet influenza med luftvejsinfektion. Den brød ud i oktober 1918, og antallet af indlæggelser var størst i tiden fra ca. en uge ind i oktober til henimod slutningen af november. Kulminationen indtraf den 28. oktober, da der blev indlagt 147 influenzapatienter på en dag. Befolkningen var rædselsslagende. Dens pludselighed, hvormed sygdommen opstod, og den rivende hast, hvormed den bredte sig med voldsomme angreb, der i reglen satte ind med, gav den en rædselsvækkende karakter, der yderligere fremhæves ved, at det i høj grad var unge, livskraftige mennesker, den rev bort fordi deres sundhedstilstand var ringe. På hospitalerne gjorde man iøvrigt den iagtagelse, at det fortrinsvis var kvinder, der blev indlagt, men blandt de indlagte var det især mændene, der døde, formentlig fordi disse først lod sig indlægge på et senere stadium af sygdommen end kvinderne.

Den følgende vinter kom epedimien igen af "Den Spanske Syge". Henimod slutningen af januar 1920 steg indlæggelserne stærkt, og 3. februar kulminerede de med 124 på et døgn. Men derefter faldt tallet jævnt, og i slutningen af februar var epedimien i det store og hele overstået. Københavns hospitaler under epedimien blev hurtigt bragt i en meget alvorlig situation. På et vist tidspunkt kunne man uden overdrivelse tale om en katastrofe; thi ikke alene sprængte de talrige indlæggelser alle rammer, men hertil kom, at et betydeligt antal af personalet på hospitalerne også ramtes af sygdommen. På grund af personalemangel, der opstod ved, at en del af personalet var syge, samtidig med at alle disponible senge var taget i brug, måtte man i lange perioder indrage alt, hvad der hed fridage for hospitals personalet. Desuden fik man hjælp uderfra ved henvendelser til sygeplejebureauer, røde kors m.m. ved avertering i dagbladene. Under begge epedemier af "Den Spanske Syge" måtte man indrette hjælpesygehuse. I 1918-19 blev der således opstillet telte og barakker på Øresundshospitalet og Blegdomshospitalet og på Øresundshospitalet blev en af etagerne for turbukolosepatienter med indrigsministeriets tilladelse indrettet som influenzaafdeling.

Lægerne udvidede stadig deres kendskab til bakterierne og influenza (virus), idet der arbejdes energisk med spørgsmålet om behandling af de sygdomme, de fremkalder. Særlig opmærksomhed måtte man naturligvis rette mod tuberkulosen, denne folkesygdom, der medførte en konstant dødelighed både på landet og i byerne bl.a. København.

Den skotske kirurg Joseph Lister havde i 1800-tallet en teori om usynlige bakterier, og måtte kæmpe for at forsvare den. Her ses læger (1883) operere efter hans metode med bakteriedræbende spray-apparat.

Ingen troede på bakterierne, da de kom frem

1800-tallet var århundredet, hvor lægekunst blev anerkendt kemisk videnskab. Opdagelsen af det usynlige smittestof, vi i dag kalder bakterier, blev skelsættende, men opfinderen mødte skeptisk modtagelse

Fødselsstiftelsen i København var i 1848 igen lukket. Årsagen var en af de barsels-epidimerer, der jævnligt dukkede op i 1800-tallet over hele verden. Når epidemierne var værst, tog de livet af hvert anden fødende kvinde.

En dag under lukningen modtog stiftelsens leder, professor Carl Edvard Marius Levy, et brev fra en kolega. Denne ville fortælle ham om en interessant opdagelse på et hospital i Wien gjort af den østrisk-ungarske læge Ignaz Semmelweis, som havde observeret en bemærkelsesværdig forskel i dødeligheden på to fødselsafdelinger.

På den ene blev medicinstuderende undervist, og tre til fire gange så mange kvinder på denne afdeling omkom efter barselsfeber som på den anden, hvori jordmødre blev uddannet. Læge Ignaz Semmelweis spekulerede i, om dette kunne skyldes dårlig hygiejne. Det var endnu før opdagelse af bakterier, men fødselslægen mistænkte lægerne og de studerende fra den ene afdeling for at overføre "forrådnelsespartikler og bakterier", når de gik direkte fra at obducere lig i kælderen til at hjælpe børn til verden på fødselsstuen. Hans mistanke blev bekræftet, da en af hans kolleger under en obduktion kom til at skære sig på en skalpel. Kollegaen fik samme symptomer som kvinderne ramt af barselsfeber, og han døde. Fra da af blev de studerende på hospitalet i Wien opfordret til at vaske hænder i klorkalkvand, inden de gik ind til de fødende. Dødeligheden faldt med det samme. Efter et år var den på under èn procent.

Ignaz Semmelweis`teori lyder fornuftig i dag, men det gjorde den bestemt ikke i 1848. Dengang kendte verden ikke til bakterier og virus, og lægernes muligheder for at behandle var ikke meget bedre end kvaksalveres. Det kan man blandt andet læse om i den nyankommende bog "Smitstof - Kampen mod sygdom i 1800-tallets Danmark, som journalist Klaus Larsen har skrevet i bogen, hvor han fortæller i den om det begivenhedsrige århundrede, der revolutionerede lægekunsten lige som bogen "KØBENHAVNS HOSPITALSVÆSEN 1863 - 1963, som hospitalsportør G.I.N. fik udleveret i april1969.

Turberkulose:

Allerede i 1875 havde dertamologen i hudsygdomme SOPHUS ENGELSTED, der var overlæge på Kommunehospitalet, fået oprettet Kysthospitalet på Refsnæs til behandling af børn med kirugisk turberkulose. Sanatoriebehandlingen af lungetuberkulose indføres af Chr. Saugman, der fik bygget Vejlefjord Sanatoriet (taget i brug 1900), og SOPHUS BANG, der tog initiativet til sanatoriebehandlingen af tuberkulose på Øresundshospitalet (i sidste halvdel af 1890èrne). Man arbejdede her med en kur, de såkaldte Brehmer-Dettweilske metoder, der især bestod i frisk skovluft, rigelig og rigtig ernæring og hvile, og som i nogen tid havde været anvendt i udlandet specielt Tyskland.

Tuberkulose blev kaldt en fattigmandssygdom lige som mange andre, og det er derfor karakteristisk, at det netop er i årerne op mod 1. verdenskrig, at kampen mod den for alvor sætter ind, for i disse år skete der en meget væsentlig fremgang i befolkningens almindelige velstand og trænge kår, således at levestandarden kunne hæves.

Omkring 1880 var den økonomiske depression i Danmark nogenlunde overvundet indtil "Den Spanske Syge" invaderede i 1918. De første år af 1880èrne skete der en ret betydelig udvidelse af den københavnske industri, indtil et nyt tilbageslag for en tid hæmmede udviklingen. Byens befolkningstal voksede stadig og ret hurtigt, og der blev bygget meget. Der var i disse år megen fattigdom, og de lejligheder som byggedes til  proletariatet på Vesterbro og Nørrebro, var ofte skandaløst dårlige, næsten ubebolig til mennesker.

Samtidig gjordes der imidlertid fra kommunal side adskilligt for at forbedre hygiejnen i byen. 1883 blev de første offentlige slagtehuse taget i brug, og sundhedsvedtægten af 1886 indførte kød- og mælkekontrol og indeholdt bestemmelser med sundhedsfarlige bygninger, 1885 forsvandt de sidste latringruber, som lå i kælderbebebyggede huse og lugten af lort og bakterier trængte op gennen murværkets kælderloft. I 1889 er det sidste år, hvor det var tilladt på flyttedagen d. 11. juni, at kaste sengehalm og lignende på gaden, og i det samme år bevilgede Københavns kommune for første gang penge til anlæg af en offentlig legeplads for børn.

I 1880èrne nåede man så langt frem i forståelsen af tandplejens betydning, at der blev taget et skridt til oprettelse af en tandlæge- skole (kgl. resolution af 19. juni 1888). Men der skulle dog gå endnu mange år, før systematisk tandpleje blev blot nogenlunde almindelig. I 1889 kom en ny bygningslov, der i almindelighed fastsatte gadebreden til 30 alen (knap 19 m), hvilket også skulle forbedre sollyset i at nå ned til legebørn på gaden, så de kunne få sollysets D-vitamin? I 1881 var den første elektriske gadelampe blevet tændt i København og i 1889 blev det vedtaget at opføre en elektrisk Centralstation, og fra 1892 har man begyndelsen til ofentlig elektrisk gadebelysning i byen. I 1885 blev der bevilget 500 kr. til indlægning af elektrisk lys i Kommunehospitales operationsstue, men først efter 1900 indlagdes der elektrisk lys på afdelingerne.

Medens byggespekulanter gjorde deres til, at København kunne blive en by med skumle lejekasserner, solløse baggårde, trang og uhygiejnske ansamling af beboelser, gjorde andre kræfter, heriblandt kommunale tjenestefolk, altså beskedne fremskridt på en række fronter for at gøre hovedstaden København til et sted, der bød på mere menneskelige vilkår, hygieniske og scocialt betrykkende forhold. Disse brydninger sker til et akkompagnement af klassemæssig kamp, politisk og ånedlig kristen strid. Radikalisme mod kristendom, Venstre mod Højre, socialisme mod kapitalisme, land mod by og kvindernes krav og kamp om ligeberettigelse med mændene er nogle af de store modsætninger og stridspunkter i tidens daværende drama (lys og mørke) dualisme, som forgrenede sig til snesevis af underområder, der førte modsætningerne og striden ind i en masse menneskers dagligdag.

De, som samtidig sker på lægevidenskaben og hospitalsvæsnets område i disse år (1863-1963), er også præget af dramatik. Der gøres epokegørende opdagelser, og der sker afgørende omlægninger af teknikken.

I Tyskland havde Robert Kock fundet flere sygdomsbacciller, således i 1882 tuberkelbacillen, og han havde udviklet en bakteriologisk teknik, en gennemgribende hygiejne på operationsstuen, som andre kunne bygge videre på. I løbet af en ganske kort årrække fremkommer derfor oplysninger om opdagelsen af en række bakterier og patogene protozoer. I København oprettedes i 1884 Laboratoriet for medicinsk bakteriologi.

Inden for kirugien sker en forsat udvikling af aseptikken. Operationsstuen og dens personale bliver underkastet en gennemgribende hygiejne for første gang i Danmarkshistorien. Tidligere havde lægerne ikke vasket hænder før operation, men kun dyppet dem i karbolvand. (Bagefter havde man derimod vasket sig omhyggeligt.)? Før 1881 skal der kun have været 1. stk. neglebørste på Kommunehospitalets operationsstue, til overlægens private benyttelse. Nu indførtes både neglebørster og neglerensere. De opererende lægers påklædning havde været aflagte jakker og frakker - helst af rødlig farve, så blodpletterne sås mindre - og man havde arbejdet med opsmøgede ærmer. Nu indførtes først voksdugsforeklæder, senere hvide lægekirtler og senere igen gummihandsker. Instrumenter m.v. desinficeres med vanddamp. Til gengæld forsvinder spryèn og dens karboldampe.

KIlde: Københavns Hospitalsvæsen 1863 - 1963

______________________________________________________________________________________________________________

Boserup Sanatoriet 1901

Boserup Sanatorium

Boserup Sanatorium opførtes af Københavns Kommune og i 1898 forelagde magistraten borgerrepræsentationen i København planer til et Sanatorium for sådanne kure i Boserup skov, der blev indviet 26. oktober 1901. Resultatet blev Boserup sanatorium i Roskilde, hvilket blev taget i brug 1901.

Det var et af de første tuberkulosesanatorier her i Danmark. Tuberkulose var en fattigmandssygdom, og kuren for tuberkulose var opkaldt efter en tysk læge - Saugmanns kuren. Patientens adfærd var nøje afpasset i forholdet mellem hvile og bevægelse, frisk luft fyldt med skovens søluft og bladenes grønne grene (negative ioner), en passende ernæring, sund livsstil med masser af proteiner eller som Dr. Strandgaard kalder det: hensynsløs overfodring, hvor patienten måtte spise helt op til 10 æg om dagen m.m.

I de første år kostede det en krone og 20 åre om dagen, hvis man skulle indlægges på Sanatoriet i Boserup. Fra en artikel i Politikken 8, november 1926, hvor Boserup Sanatorium holder 25 års jubilæum. Belægningen gennemsnitlig 25 år er 140 patienter, og i det hele er der udskrevet 7541 patienter, af hvilke en stor del siden har været i stand til at yde en betydelig arbejdsindsats selv.

Sanatoriets skønne beliggenhed i Boserup Skov - skoven med de blå anemoner huskes af mange udskrevne patienter og den fortrinlige pleje, den kammeratlige tone mellem patienterne, får de fleste syge til at huske sanatorieopholdet med glæde.

Der indførtes i 1909 arbejdsterapi. Mændene deltog i træfældning, brændehugning og havearbejde for at holde udgifterne nede. Kvinderne lavede håndarbejde og husligt arbejde.

Sanatoriekurens varighed strakte sig fra 3 måneder til et år eller mere. Af de 7228 patienter, der er udskrevet fra Sanatoriet 1901-1926 var 33,9 relativt helbredt, 17,2% betydeligt bedre, 27,8% bedre, 13,6% uforandret, 6,5% forværede. 49,3% var ved udskrivelsen fuldt arbejdsdygtige og 31,6 delvis arbejdsdygtige.

I 1940 blev Boserup nedlagt som tuberkulosesanatorium i stedet overtog det større sanatorium i Avnstrup opgaven. Sankt Hans hospital i Roskilde overtog derefter bygningerne i Boserup og drev det i en årrække som afdeling af hospitalet.

Tuberkulosen blev i løbet af 50èrne og 60èrne efterhånden trængt tilbage, først og fremmest pga. bedre kost og sundhedstilstand og bedre social forhold, udflytning af befolkningen fra København til Brøndbyernes landlige omgivelser!!... 

Tuberkulose er derfor karakteristisk ved, at det netop er i årerne op mod 1. Verdenskrig også i beskyttelsesgrave, at kampen mod den for alvor sætter ind, for i disse år skete der en meget væsentlig fremgang derefter i befolkningens almindelig velstand, således at levetandarden kunne hæves.

Immunforsvaret bestemmer smitten?

Kilde: Leksikon

Det menes ikke, at patienter med latent (skjult) tuberkulose smitter. De omfatter antallet af smittebærende dråber, smittebæren spreder, hvor effektivt omgivelserne er ventileret, indeklima, udeluften og hvor længe personen udsættes for risiko og hvor godt et immunforsvar den ubesmittede person har, også for covid-19 corona.

Cirka 90% af dem, der er smittet med M. tuberkulose har asymptomatisk, latent (skjult) TB-infektioner. Disse personer har kun 10% risiko for, at den skjulte infektion bryder ud igen til en aktiv tuberkulose i løbet af livet pga. immunitet.

En asymptomatisk smittebærer er en person eller anden organisme, der er blevet inficeret med et patogen, men som er uden tegn eller symptomer, hvilket også kan ske ved covid-19 test? Patogen (fra græsk pathogenia, "ophav til lidelse" og betyder sygdomsfremkaldelse. Den mest omtalte patogen i mange år er SARS-Co-2, et Coronavirus. 

 

 

Tuberkulose Stationen i Ingerslevs Gade i København.

Plakat fra 1920 om influenza og tuberkulose

Borger i Odense vaccineres og følges.

Kilde SDU 20 september 2020

Forsker fra Klinisk Institut på Syddansk Universitet har i mange år studeret Calmettevaccinen og fundet, at den udover at beskytte mod tuberkulose, også kan sænke sygelighed og dødelighed af andre infektionssygdomme, den såkaldte "uspecifikke effekter". Fundene er blevet bekræftet af forskere flere andre steder i verden. Det er også blevet vist, at Calmette-vaccinen træner immunforsvarets celler til øget modstandskraft overfor virus.

Forskningen tyder på, at jo flere doser, man får, jo bedre er der det. For ganske nyligt har græske forsker vist, at seniorer over 65, der fik en ny Calmette-vaccine ved udskrivning fra hospital, havde næsten halveret risiko for at få nye infektioner i det efterfølgende år.

Skodsborg Badesanatorium

Igennem hele sin levetid fra 1898 til 1992 drev syvendeadventisterne Skodsborg Badesanatoriun ved Øresundskysten omkring 20 km nord for København. Det var læge dr. Carl Ottensen og en lille gruppe adventister, som i 1898 oprettede Skodsborg Badesanatorium, ved sin tilknytning til naturlægebevægelsen og adventismen i perifiren af og uden brug af den ortodokse kemiske medicin. Badesanatoriet opfattede ikke på nogen måde sig selv for alternativ. Tværtimod var det en del af danatoriets idelogi, at iderne fra dets grundvold var på forkant med udviklingen i lægevidenskaben, uden indvirkning på kemi. Sanatoriet kunne tilbyde sine private patienter fra Helleru, Skodsborg og fra norden godt og andet end det etablerede sundhedsvæsent, som havde svært ved at tilpasse sig krav, som var udformet til offentlige hospitaler.

Skodsborg Badesanatorie åbningsdag i 1998, havde flere journalister forinden dagen før bl.a. Berlinske beset stedet, og i avisen Vort Land blev sanatoriet præsenteret som et:

"Vandkuranstalt", Helbredelses- og Sundhedsanstalt", der havde.......alle hidtil herhjemme kendte badelige som Tyske Wisenbad, nemlig elektrisk Glødelysbad og Buelysbad, Solbad og luftbad med pavalioner, hvor patienterne lå under åben himmel med masser af helbredende negative luftioner fra hav og skov.

Avisen "Vort Land" lagde ikke fingerne imellem. Det beskrev, at der hvilede "en lummer sektorisk-sværmisk Ånd" over stedet af Skodsborg Badesanatorium, som skyldes, at stedet ejedes af adventisterne, hvis ånd også kom fra U.S.A.. Lige så slemt skrev Berlinske Tidende, at journalisternes besøg inkluderede dog også en vegetarisk ret, og at stedet udelukkende var drevet vegetarisk.

Den ringe start i 1898 og senere store succes blev også tolket i en religiøs ramme. Gud havde hjulpet den lille flok får fra en ringe begyndelse til et stort sanatorium og et velgørende sundhedsarbejde med dr. Carl Ottensen og naturapat Axel O. Hansen, som var den store drivkraft med sin øjendiagnose, som han havde hentet i Norge. Patienterne strømmede til fra de rige damers Hellerup, Charlottenlund, Holte, Virum, Gentofte, Rungsted m.m.

Adventistbevægelsen fra den første halvdel af 1800-tallet, som troede på Jesus genkomst slog fejl, bliver i dag anset for at være konservative protestantiske. Kirken praktiserer voksendåb lige som babtister, Jehovas Vidner og Mormoner. Adventist kirkens medlemmer tilskynnes til at føre en sund livsstil med vegetarisk kost og afholdenhed fra alkohol, tobak og koffein, og desuden anbefales de gammeltestamentlige kostregler mod heste- og svinekød ogkrybdyr. Kirken forbyder at kvinder går med sminke, smykker og provokerende tøj. Syvende Dags Adventister er et kristent samfund med rødder i de store vækkelser i USA og Europa i første halvdel af 1800-tallet og blev stiftet i Battle Creek i staten Michigan i 1843, og den første menighed i Danmark blev til Alstrup i 1878. Adventisterne giver tiende lige som Mormonerne og Jehovas Vidner af deres indkomst til kirken, for at denne funktioner kan opretholdes. På verdensplan har adventisterne omkring 17 million døbte medlemmer og 25 millioner kirkegænger hver lørdag, som er deres helligdag ud fra bibelens beregninger.

Tryk på linket: Immunsystemet