THE END

Denne side er under opdatering indtil videre!

Pyramidens gåder og Ægyptens hemmeligheder

På den tid Moses blev født, blev han oplært i al ægypternes visdom,; og han var mægtig både i ord og gerning.

Ap.G.7,20-23.

Myrra vellugtende eller stærkt krydrede plantestoffer

          Jeg fik smag på Bibelen.

Kilde: Kiwi af religionsforsker i kulturhistorie, naturvidenskab, climatologi og økolog siden 1976

Da jeg i 1976 ligger alvorlig syg og lam fra top til tå, finder jeg pludselig min kones gamle lærehæfte frem, der handler om parfume. Egentlig skulle hun have afleveret den tilbage til sin læremester efter endt uddannelse, men skete aldrig og blev min redning fra en alvorlig forgiftning af kemikalier og længere tids sygdom.

Min kone som er udlært indenfor parfumeri skulle efter hensigten lære alt om parfumens historie, hvilket foregår ifølge lærebogen helt tilbage til 1000 år f.Kr.. Ved læsning af  bogen, finder jeg mange henvisninger til Bibelen om parfumens historie, eksotiske lægeplanter og Propolis som jeg får stor interesse for p.g.a. langvarig sygdom.

Hæftet om parfumens starter med historie om lægeplanter herunder Propolis og olivenolie, som blev anvendt og brugt i oldtidens Babylon Mesopetanien og til Ægyptens  konger ved balsamering, er en blanding af vellugtende aromastoffer og æteriske olier. Overalt i de ægyptiske kongegrave finder vi billeder af lægeplanter, parafume på hieroglyffer, hvor de har brugt planter, buske og træer for at udvinde og fremstiller salver, myrra og aromatiske stoffer. 

Histurien om "Myra" er omtalt i det Gamle og Nye Testamente bl.a. Mattæus evangeliet kap.2,11, Markus 15,23 og Johannes evangeliet kap.19,30. Myrra er egentlig harpiks af en i Sydarabien voksende plante, som benyttes til røgelse; men ordet anvendes også om andre vellugtende eller stærkt krydrede plantestoffer bl.a. Propolis. 

Kendskabet til parafùme kom til Europa så tidligt som i fjortenhundredetallet sammen med islam og ikke kristendommen, derfor vil mange efterfølgende kristne trossamfund ikke anerkende eller anvende brugen af parafùme bl.a. Adventisterne. 

Oprindelig stammer parafùme fra det latinske ord "per fume" og betyder gennem røg. Der findes skrifter i Dødehavs-rullerne som refrerer til de første kristne essæer, som tog afstand fra røgelse ved sermonier.

Den kartolske kirkes brug af røgelse

Hver gang en kardinal bliver udråbt til pave i den katolske kirke, bliver der sendt røg op gennem en bestemt udsluset skorsten i Vatikanets bygning, som er et tegn på indvielse.

I oldtidens tempel i Jerusalems var der ligeledes et røgelsesalter, nøjagtig som i den katolske og de ortodokse gudstjenester, her anvendes røgelseskar, som små beholdere ophængt i kæder, der under brugen svinges mod den person eller genstand, der skal tilrøges og indvies. I karret er der lagt glødende kul, hvorpå der lægges røgelseskorn. Ritualet bruges i mange religioner ved offer, indvielse og renselse; røgen skal stige som vellugt op til guddommen jvf. 1.Mos.2,11, men ifølge Det Nye Testamente afskaffede Jesus disse indvielser som det sidste offer, Jesus som var symbolet på offer lammet jvf.:

Matt.9,13 ; Esajas 1,13-16 ; Hos.6,6 ; Jer.6,20 ; 1.Sam.15,22 ; Hebr.10,5  ; Amos 5,20-25 ; Hos.8,13.

Røgelse nævnes som en af gaverne til Jesusbarnet, men senere blev ritualet brugt i forbindelse med Jesu fødder, som en slags salvede af bl.a. Maria Magdalene?

Farisæerne fører Jesus til det sted, der hedder Golgata (det betyder: "Hovedskalsted"). Og de ville give ham vin med myrra i; men han nægtede at tage den?

Mark.15,22 f.f. ; Sl.69,22 ; Matt.2,11 ; Es.60,6 ; Sl.72,10 ; Luk.2,16 f.f. 


De gav mig malurt at spise og slukkede min tørst med eddike (vin)?.

Salm. 69,22 f.f. ; Matt.27,34.48 ; Joh.19,28.29

Lad bordet foran dem blive en snarre, deres offermåltid blive en fælde.

Rom.11,9 ; Ap.g.1,20-22.

Lad dem blive slettet af livets bog, ej optegnes blandt de retfærdige!!..

Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft; og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria, ja, indtil verdens ende.

Ap.G.1,8-9 ; Joh.15,27 ; Ap.G. 2,4 ; 4,33 ; 8,14 ; 13,47.

Sl.69,29 ; Fil.4,3 ; Åb.3,5

Jeg vil hellere lovprise Guds navn, Herren Haleluja: Lovpris HERREN Jesu navn med sang og ophøje ham med tak; det er mer for HERREN end takoffer; okser, end tyre med horn og klove!

1. Pet.2,5 ; Sl.50,9 ff.; 51,18.19.

Når de ydmyges ser det, glæder de sig; I, som søger gud, eders hjerte oplives.

Salme 22.1-29 ; Matt.27,46 ;

Thi HERRENS er riget (Jesus), han er folkenes hersker og naturens ophav!!....

Salm. 22,22,29 ; Salm.96,10 ; Matt.28,18 f. Åb.11,15.

De skal tilbede ham alene, alle jordens mægtige; de skal bøje sig for hans åsyn, alle, der nedsteg i støvet (dødsriget) og ikke holdt deres sjæl (forstand) i live ved ordet, som var Gud?

Salm.22,30 ; Fil.2,10 ; Joh.1.1-12 ff.

Ham skal efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til slægten, der kommer; de skal forkynde et folk, der fødes, hans retfærd. Thi han greb ind.

Salm.22,31 ff. Slalm.71,18 ; 102,19 ; 145,4 ; Es.53,10-12 ; Mark.15,28 f.f. ; Luk.23,34 ff.

Jesu opstandelse er gyldigt

Lukas 24,1 ff.