Søvn og hvile giver nervekraft

Særtryk efter NY TID OG VI nr. 9 - 1973

Revideret december 1974 af naturhelbreder Julia Vøldan

Du renser hjernen for affaldsstoffer ved at gå tideligt i seng, senest kl.8,30 for mennesker med søvnforstyrrelser og drikke rigeligt med vand, men kun langt fra måltiderne fordi vand forhindre optagelsen af de livsvigtige naturlige fedtsyre fra planteriget f.eks. olivenolie, omega 3, 6, og 9, som har stor indvirkning på søvnrytmen!!....Olivenolie er en af de planteolier, som indeholder størst melatonin?

Søvn og hvile giver nervekraft og klar hjerne (visdom), og de to ting tilsammen hjælper med at give os den eftertragtede sundhed. Næsten alle syge kan fortælle, at deres sygdom begyndte under eller efter en periode med overanstrengelse og søvnmangel. Derfor må man faktisk ikke tillade sig selv at blive overanstrengt før sengetid med spændende TV programmer til midnat!!....

Den mest almindelige årsag til overanstrengelse og nedsat nervekraft (søvnløshed) er for sen sengetid. Her skal man dog tage med i betragtning, om det drejer sig om man er et A-menneske (= plustype og morgenmenneske) eller et B-menneske (= minustype og aftenmenneske). De sidste tror, at de behøver mindre søvn og kan tåle at gå senere i seng end de første. Det er også den gruppe, B-menneskene eller minustype, der bliver syge på grund af for lidt søvn og hvile, og især de mindre udadvendte minusttyper. Disse mennesker har også så mange interesser, ser fjernsyn, computer og vil så gerne være med til så meget, at de slet ikke kan rummes i døgnets normale arbejdstimer. Derfor går det tit ud over nerverne, især med mindre søvn, end alle andre. Hvad gør man så, hvis man har tæret for hårdt på sin nervekraftreserve? Jo, man skal først og fremmest indskrænke sine aktiviteter og ikke mindst sine selskablige forbindelser, for intet er mere tåbeligt end at blive syg på grund af for meget selskablighed og her syndes ikke så lidt i vore dage.

Til trods for, at der nu er hele to dage i ugen til at se sine venner og familie, så bliver der i stor stil indbudt gæster til forringelse af arbejdsevnen den følgende dag til svækkelse af mave- og fordøjelsessystemet, som har første grad at have fuldstændig ro efter kl.18.

Hvad er så det rigtige at gøre? Jo, det er såre enkelt: Arbejde koncentreret på den rigtige måde i ugens fem første dage og gå tidlig i seng og stå tidlig op med en frisk morgentur før arbejdets begyndelse. Og så i weekenden se sine venner og bekendte. Skal det absolut være med mad, så hellere indbyde til middag end til kaffe og kager.

Jeg har selv i mange år fortæller afdøde Julia Vøldan i NY TID OG VI  nr. 9 - 1973 praktiseret denne regel, at venner blev indbudt til middag, og de var velkomne til at blive til en enkel´aftensmad, hvis de havde så meget at snakke om, at vi ikke kunne blive færdige til kl.17. Om eftermiddagen serverede jeg kun druesaft og frugt.

Det var en fast regel, at når klokken var 21, og børnene skulle i seng, så blev der sagt godnat og farvel til gæsterne. Den, som vil beholde sin sundhed og sin gode arbejdskraft, er nødt til at både at opdrage sig selv og sine venner til fælles bedste. Belønningen får man næste morgen ved at vågne med klar hjerne og rolig mave. Det får man næppe efter en sen gæstemiddag med flæskesteg, kaffe og småkager samt vin og tobak og med sengetid efter midnat.

Hvad er så den rigtige sengetid for dem, som gerne vil forny deres nervekraft og opnå sundhed og velvære? Som så meget andet er også sengetid individuelt. For hver enkelt af os, som ikke har drukket kaffe eller kinesisk te om aftenen med kofein eller stimuleret os med andre midler, siger vor organisme meget tydeligt til, når den trænger til søvn. Vi begynder at gabe til den naturlige søvn og får små øjne, og det tredje og vigtigste tegn er, at vort åndedræt forandrer sig til det, jeg kalder søvnåndedrættet, som kendetegnes ved en kort indånding og en lang udåndning, der tit er hørlig akkurat som hos mange sovende. Vi må altså være helt dumme, hvis vi ikke forstår, at vor krop trænger til søvn og beder os om at gå til ro.

Der findes dog mennesker, som i så mange år har ladet hånt om kroppens søvnsignal, at denne fine mekanisme ret og slet er blevet ødelagt totalt. Men da kan man genopvække den ved en tid lang at gå i seng kl.19,30 eller senest kl.21. Så vil kroppens søvnmekanisme langsomt normalisere sig.

Hvis vi får for lidt søvn en nat, hvilket kan ske for enhver, så er det klogt at tage en middagslur den næste dag eller gå ekstra tidligt i seng om aftenen. Og kan begge dele ikke lade sig gøre, så bør weekenden benyttes til at udjævne ugens søvnunderskud. Kroppen skal nok selv genvinde tidspunktet for den ekstra søvn, idet den sætter ind med søvnåndedrættet på det tidspunkt, hvor det er den mest belejligt og påtrængt at få søvnen. Er der støj af en eller anden art der stresser hørelsen, så har man hos apotekerne de udmærkede vokskugler PAX til at putte i ørerne. Alle med søvnproblemer bør lægge en varmedunk eller bruge et uldtæppe og pakke fødderne ind, særlig om vinteren og trække gardinerne for vinduerne. Dem som har særlige problemer med søvn bør erstatte gardiner med mørklægnings rullegardiner om sommeren. Man må aldrig prøve at presse søvnen frem, men derimod forsøge at slappe helt af både i krop og sind evt. med yoga.

Kilde: Særtryk efter NY TID OG VI nr.9 - 1973

 

Hovedpine for millioner

Overalt i verden har man forsket i søvnløshed o.m.a. hvilket førte til, at man i 1953 fandt frem til stresshormonet serotonin hos mange migrænepatienter, folk der vågnede med hovedpine m.m.. Siden har man forsøgt, at udvikle præparater der får stresshormonet serotonin under kontrol i organismen, men desværre ofte med bivirkninger til følge. I dag 60 år efter er antideprative midler steget til det dobbelte? Forskere i andre lande har bl.a. forlængst fundet frem til, at søvnforstyrrelser, migræne o.s.v. skyldes udefra kommende klimapåvirkning  - en folkesygdom uden diagnose!!.....

Den verdensberømte søvnforsker igennem 50 år, franskmanden Pierè Fluchere som har holdt internationale møder og foredrag om søvnproblemer rundt om i verden fortæller, at det ikke er den hørbare vejstøj som sådan, der gør folk søvnløs, men infralyd og lavfrekvente støj, idet den går direkte ind i søvncentret EEG og hjernefrekvenserne!!...Han tilføjer at det er særlig galt i byerne, hvor motorcykler, lastbiler, busser og tog drøner forbi og krydser vore boliger, men at problemet udelukkende skyldes de meget dybe lyde, ja lyde som vi slet ikke opfatter med hørelsen, men derimod rammer vores hjernebølger mens vi sover i søvncentret?

Mange andre videnskabsmænd, læger, psykologer o.s.v. har skrevet om de samme ting bl.a. bliver 50 procent af indbyggerne syge i nærheden af Mùnchens lufthavn p.g.a. infralyd fra de store jetmotorer. I Norge har flyvelederne selv kunne mærke det på sin krop, idet de blev syge af de vibrationer som opstod i kontroltårnet fra jetmotorerne. Da man udbyggede kontroltårnet med flere etager, så kom der selvsving "resonans" i bygningen p.g.a. af den voldsomme støj fra flyvemaskinerne. Det er slet og ret ikke vejstøjen vi bliver syge af, men den usynlige støj som forplanter sig i vores bygninger som værende vibrationer så der opstår "strukturlyd" i form af lavfreknent støj og infralyd. Værst af alt som sætter bygninger i vibrationer er store vetilationsanlæg, vindmøller, disellastbiler, tog, busser, busser, intrapenørmaskiner, store skibsmotorer ved havneanlæg, kraner, siloer m.m.

I 1997 modtog jeg, indehaver af denne hjemmeside et brev fra daværende afdøde miljøminister Svend Auken fra Miljøstyrelsen som oplyste mig, at over 465.000 boliger i landet er udsat for højere trafikstøj end den vejledende grænseværdi på 20 dB i soveværelset. På alene 7 år er vejstøjen steget fra 235.000 til 700.000 boliger? I samme brev til undertegnede meddelte Miljøstyrelsen, at regeringen vil bekæmpe vejstøjen i 50.000 boliger inden år 2005? Siden har Miljøstyrelsen og de forskellige regeringer snakket om støj- og partikler fra dieselmotorer, sodfilter til lastbiler, men desværre unden nogen resultat. Vindmøllestøj er også blevet skubbet i baggrunden. Miljøstyrelsen er slet ikke interesseret i befolkningens problemer, men udelukkende til gavn for industrien og beskæftigelsen uden hensynstagen til befolkningens nattesøvn?  

 Tryk på linket og læs om farlig støj i sorveværelset: Dømt til lydhelvedet

Søvn

Det siges fra flere kilder, at søvnløsheden kom ind i verden med det elektriske lys, men det er naturligvis ikke rigtig. Elektriciteten har gjort det megen nemt for mange børn, unge og ældre mennesker at ignorere deres biologiske rytmer, at udvikle søvnløshed, ja selv for dem som til daglig arbejer på fabrikker og hos kontorfolk. Børn og unge ser computerspil, går på diskotek i weekenden til langt ud på natten, mens de voksne ser gyserfilm efter kl.23.00?

 

Søvnløshed

Årsagen til, at denne tilstand kommer, er ikke vanskelig at se. Blodet må i dagens løb påtage sig at befri legemets organer og hjernen for den mængde af affaldsstoffer, som ved arbejdet dannes i mennesket i løbet af dagen. En hel del af alt dette slipper blodet igen i løbet af dagen af med derved, at nyrernes og hudens kirtler optager og udskiller det; og i jo højere grad blodet bliver overlæsset om dagen, dets livligere bliver også forsøgene på at afhjælpe, hvilket man jo for hudens vedkommende får et meget iøjnefaldne tegn på i den forøgelse af svedafsondringen, som for nogen med vedvarende strengt arbejde eller motion. Men selv om både nyrer og hud gør deres bedste for at rense blodet, lykkedes dette dog ikke helt. Tilgangen af affaldsstoffer er om dagen for stor til, at blodet hurtigt nok kan slippe af med det alt sammen, og der må følgelig finde en gradvis ophobning sted. Da nu denne ophobning ikke blot - som under arbejdets eller hård motions begyndelse - sker i et enkelt organ, men derimod i alt legemets blod, vil den træthed, der må blive det endelige resultat, mærkes over hele legemet. Det er ligesåvel hjernen og nervesystemet som musklerne, der længes efter hvile.

På den måde er det, søvnen indtræder efter hårdt fysisk og psykisk hverdag. Den hvile, som den bringer, er ganske anderledes dyb end den, man kan nå til i vågen tilstand. Sålænge den varer, er nemlig alt cellearbejde nedsat i en betydelig grad; det er ikke alene hjernen - bevidstheden - der sover, men hele legemet undtagen hørelsen, som står piv åben?. Når omsætningen (cellestofskiftet) i alle vævene således gøres mindre, må imidlertid fabrikationen af affaldsstoffe nødvendigvis også blive betydelig formindsket. Der dannes nu så forholdsvis få af dem, at det bliver muligt for blodet at skille sig af både med de nydannede og med hele den beholdning, der havde ophobet sig i dagens løb. Søvnen betyder med andre ord en daglig, stor renselse af blodet og legemet, efter hvilken legemet igen vågner frisk med rene blod og fuldt arbejdsdygtige celler!!...

Det vil af denne fremstilling være let at forstå, hvorfor mangelfuld søvn virker så stærkt svækkende på legemet, selv ved enhver sygdoms opståen. Man hindrer jo nemlig derved dette i den renselse, som Naturen kræver; og følgen må på ganske tilsvarende måde som ved overanstrengelse (stress) af legemet blive en nedsættelse i cellernes arbejdsevne.

Varigheden af den søvn, som et menneske skal have, kan som regel sættes til otte timer. Dog må børn have mere, i strengende grad flere timers søvn jo mindre de er, spædbørn skal jo endda helst sove størstedelen af døgnet bort for at kunne vokse. Grunden hertil ligger i det overordentlig livlige stofskifte med rigelig dannelse af affaldsstoffer, der finder i de små børns legemer, medens man omvendt må søge årsagen til den ringe søvn, som gamle folk kan lade sig nøje med, i det meget langsomme stofskifte som sker i en høj alder.

Det er ingenlunde ligegyldigt, på hvilken tid af dagen man sover. Den rolige søvn, som giver fuldstændig hvile, befinder man kun om natten, når organismen er fri for alle de små  påvirkninger udefra, som  det er umuligt at slippe for om dagen. Alene lyset, der om dagen ustandseligt rammer organismen og ægger den til virksomhed lige som en plante, umuliggør en virkelig dyb søvn for mennesket, undtagen spæde børn i barnevogn og helst helt uden støj fra tung trafik m.m., som er den mest belastende for legemet Der er mange mennesker,  som mener at befinde sig godt ved en kortvarrig middagssøvn. For voksne, der ikke overarbejder, er den dog i virkeligheden ganske overflødig; men på den anden side gør den vel heller ingen skade, når den ikke udstrækkes over et kvarter eller højest en halv time. Der er imidlertid en mængde mennesker, for hvem selv en så kort middagssøvn gør det vanskeligt at sove om aftenen; og i så fald kan der ingen tvivl være om, at den bør opgives. Og det samme er tilfældet, hvis den blot fører til, at man hver dag vågner af den tung i hovedet eller med ligefrem hovedpine. Også lediggang kan føre til søvnløshed, fortæller læge Arnold Møller i sin fantastiske bog:

Kilde: SUNDHEDS LÆRE - UDGIVET AF DANSK PRESSEFORENING

FRG. BAGGES KGL: HOF-BOGTRYKKERI 1907

 

Søvnløsheden kom ind i verden med det elektriske lys

Forstyrelse af den dybe REM søvn

Søvnforstyrelser i soveværelset pga. af trafikstøj og lavfrekvent lyd, har vist sig at have alvorlige komplikationer og en afgørende rolle for det hormonelle system i kroppen, søvn og mange sygdomme. Forstyres den dybe REM-søvn, tilbageholder hypofysen langt den største delaf et meget vigtigt væksthormon oxytocin, epifysen serotonin, som vi senere skal bruge når vi vågner. Hvis vi ikke har tilstrækkelig nok af hormonet oxytocin i blodet om dagen, forværes symptomerne af kulde og vejrforandringer samt af mere støj og stress. Et konstant lavfrekvent lydtryk og trafikstøj på væsker og balancenerven i det indre øre kan udløse og føre til en overproduktion af det allergiudløsende "stresshormon" serotonin 5-HT, der kan måles i urinen. Hormonet er et særdeles aktiv og ustadigt hormon, som man kan resikere at udtømme i hjernen. En reduktion af serotonin kan give voldsomme søvnforstyrelser, psykoser, allergiske sygdomme o.s.v..

I 1976 præsenterede professor Sulman Hebraisk Universitet, Israel for første gang "serotoninsyndromet" 5-HT som kan måles i urinen, et patalogisk udtryk for den menneskelige organismes måde at reagere på ved "vejrstress" og EEG-hjernebølgerne gennem epifysen. Her var der tale om luftens ionpåvirkning, syn, lugt og hørelsen (very low freguincis af atmosfærens infralyd). Dette "irritationshormon" eller stresshormon "serotonin", hvilket kroppen aflejrer sig på og nedbryder gennem nyrerne og urinvejene i form af 5-HIAA, har været kendt af flere andre vejrforsker. Når der sker en overproduktion af serotonin "stress", så sker der en sjælelig overaktivitet, som kan medføre alvorlige konsekvenser; nervøsitet, irritablitet, depression og som kan føre til selvmord. Serotonin sørger for en lang række kropsfunktioner og kommer der ubalance på grund af stresspåvirkning af forskellige slags, udskilles stoffet serotonin som kan medføre søvnløshed, koncentrationsbesvær, træthedsfornemmelse, udmathed, hjerteinfakt, åndingsbesvær, ledsmerter, fibrose, gigt, diarre o.m.a.

Serotonin er frem for alt et irritations stresshormon og signalsubstans i flertal for nervebaner, bl.a. i dem som har at gøre med sindsstemning, velbefindende, uro og angst, søvn og vågenhed, mæthed- og sult- sexlyst, småoplevelser, impulskontrol og visse neuroendorkrine funktioner.

Stress funktioner fungerer således: En trusel dukker op i sanceorganerne f.eks. hørelsen som vi måske ikke umidelbar hører (tung trafik) lavfrekvent lyd og sender signaler til hjernen. Fra hjernen går impulser via den del af nervesystemet, der ligger uden for viljens kontrol, til binyrerne, hjertet slår hurtigere o.s.a.. Vi knytter næven, men slår aldrig. Stress i arbejdet, trafikstøjen i boligen (om natten) fører til forhøjet blodtryk, adrenalin, cortisol til øgede mængder fedt og sukker i blodet (sukkersyge) for her hjælper slankekure ikke. For nutidens menneske er den en alvorlig trussel mod hlebredet, som politikerne og Miljøstyrelsen har glemt i udarbejdelse af Orientering fra Miljøstyrelsen Nr.9 1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.

Kronisk søvnmangel og for lidt søvn er en af de mest almindelige årsager til stress og stofskiftet, da det kan medføre forringet appetitkontrol, så det får din krop til at forbrænde færre kalorier og øge kortisolniveauet.

Du har sikkert lagt mærke til, at man lettere føler sig såret eller irriteret, når man ikke har fået nok søvn. Den svenske læge og dr. med Kerstine Persson Waye som har skrevet en doktorafhandling vedrørende lavfrekvente lyde i 1996 fortæller, at det er rigtigt, at folk kan føle sig meget generet og få søvnbesvær, hovedpine, svimmelhed m.m. af støj i byerne; køleanlæg, kompressor, ventilatorer, diselmotorer, fly og andre former for transport. Hun forklarede allerede i 1996 i svensk TV, at myndighederne og politikerne ikke tager nok hensyn til "luftgenlyd" og akustik i boligen, støj fra det eksterne miljø og hun har nu (1996) foreslået også i Danmark, at Miljøstyrelsen og i Sverige scocialstyrrelsen sætter nye grænseværdier indenfor lavfrekvent støj.

Kilde: G.I.N. indeklimaekspert på området, klimatolog og økolog siden 1976.

Siden oldtiden har man vidst og det er også beskrevet i Bibelen, at klimaet var af stor betydning for vort velbefindende. Hipokrates lægernes stamfader har således beskrevet, hvordan forskellige vinde pga. infralyd har særlig indvirkning på menneskers velbefindende. Kendte er Føhn og Siroccoen, som hos 30% af den Israelske befolkning fremkalder hovedpine, spændinger i muskulaturen i nakke og skuldre, forstemthed og andre ubehagelige symptomer bl.a. selvmord.

Fra gammel tid findes på Malta en lov, der siger, at en mand, som har dræbt en anden under Siroccoen, ikke kan dømmes til døden. Megen søvnløshed i middelhavslandene med mistralvinden og siroccoen har vist, at disse to vinde fylder luften med et infrasus (lavfrekvent lyd) med frekvenser helt ned omkring 0,6 hertz. Infralyd fra 1-12 Hz gir såvel en forandring af hudmodstanden som reaktionstiden (EEG-hjernebølgerne), vores bioelektriske aktivitetsfrekvens som ligger mellem 7-13 hertz. 70% af alle mennesker har en alfafrekvens i hjernen på 10 Hz, der ikke må forstyres under søvn af tung trafik, maskiner, ventilationssystemer og bygningsvibrationer.

Det var den franske læge og revolutionsmand Marat, der første påviste, at de forskellige vinde fører meget forskellige elektricitetsmængder med sig. Derfor er vindmøller kommet i søgelyset, som kan skade befolkningen som bor tæt på disse fugledræber. Fra ydreluften får vi luftioner - vekslende med very low frekvens med de metrologiske forhold og færre i et luftforurenet bymiljø og ved vindmøller, motorveje og skorstensudslip af røg, som afspejler sig i luftelektriciteten (påvist i San Francisco). Disellastvogne udsender fine partikler og very lov frekvens af støj, der nedsætter indholdet af livsvigtige luftioner. Disse partikler og støj sluger elektriciteten og de livsvigtige ioner og kan måles. Den elektromagnetiske strålings små skadelige udladninger i miljøet, "spherics" eller VLF (very low frekvenser, har længe været diskuteret som en af årsagerne til menneskers "Vejrstress".

Trafikstøj og Søvnapnø

En af de værste søvnforstyrrelser er trafikstøj og søvnapnø, sidstnævnt hvor vejrtrækningen midlertidig stopper, mens man sover. Søvnapnø skyldes en blokering af de øvre luftveje i næse og svælg. Pauserne i vejrtrækningen kan i værste tilfælde betyde, at man ikke trækker vejret helt op til et minut ad gangen mange gange om natten. De fleste mindes ikke at vågne i løbet af natten, men mærker den alvorlige effekt af de mange vækninger og underskud af iltmangel til hjernen og blodet i form af udmattelse i løbet af dagen, irritabilitet, depression og nedsat produktivitet af arbejdslyst o.s.v.

Søvnapnø (snorken) er en af de mest alvorlige søvnforstyrrelser, der kan blive livstruende for helbredet og føre til en lang række alvorlige lidelser senere i livet bl.a. kræft, hjerteanfald o.m.a. Derfor bør det anbefales, at man opsøger læge, hvis man er til gene for omgivelserne, sin partner i soveværelset.

Mindst 200-500 danskere dør hvert år tidligere, end de ellers ville have gjort fordi trafikstøj har givet dem forhøjet blodtryk eller hjertesygdomme. Det viser den første danske analyse i 2004, baseret på internationale undersøgelser på området, skrev Politiken dengang. EU-Komisionen har i november 1996 udsendt en grønbog om fremtidens støjpolitik, som i det væsentligste beskæftiger sig med vejtrafikstøj. Det anslåes i grønbogen fra 1996, at næsten 80 millioner mennesker af Unionens befolkning udsættes for støj fra transport, der overstiger de niveauer, som i almindelighed anses for acceptale. Omkring 170 millioner mennesker i Unionen er udsat for så højt niveau af trafikstøj, at det opleves som stærkt generende, fortalte Svend Auken i brev til G.I.N. redaktør af vitanyhed.dk.

På Gøtteborg Universitetssygehus, har dr. med Kerstin Person Way opnået en doktorafhadling og har fine resultater indenfor undersøgelser af lavfrekvent buller (luftgenlyd i atmosfæren) også i boligen. Siden 1995 har hun adskillige gange kraftigt advaret svenske myndigheder bl.a. gennem TV om, at man ikke tager nok hensyn til farlig luftgenlyd og akustik i boliger af den slags, der kommer fra tung trafik bl.a. lavfrekvent buller fra diselmotorer, tog, bus, fly, køleanlæg og kompressor på tagene, infralyd fra varme- kraftværker o.s.v.. Det er rigtig fortæller Kerstin Persson Way, at folk føler sig alvorlig generet af brummelyde og får søvnbesvær, hovedpine, svimmelhed m.m. - og man har meget svært ved at vænne sig til lavfrekvent støjlyde. Man kommer hurtigt ind i en ond cirkel, fordi man føler sig konstant træt og udmattet. Man kan få svære depressioner af de lavfrekvente lyde, som kan føre til selvmord - og man skal tage lyden særdeles alvorligt.

Kilde: MX.dk Global Mandag d.25. nov. 2013

Søvnbalancen

Søvnens nødvendighed for opretholdelse af livet, sundhed og arbejdskraft anerkendes af alle, men ingen er opmærksom på vigtigheden af "den tidlige søvn", end ikke hospitalerne, som glat væk lader deres patienter sidde oppe til kl.23 og se fjernsyn til gene for andre patienter på sengetuen og hospitalernes afdelinger?

For mig at se, siger den tidligere naturhelbreder Julia Vøldan som har hjulpet mere end tusind patienter heriblandt med kræft, gigt, dårlig nerver o.s.v., skyldes dette ren og skær uvidenhed om betydningen  af den tidlige natursøvn, altså den søvn man får, når man går i seng ved kroppens første søvnighedssignal. For alle mennesker var det bedst at gå i seng "når søvnklokken ringer for deres øren", og for syge mennesker er det ret og slet er en nødvendighed, hvis de vil blive hurtig raske.

Når man ikke går i seng ved den første søvnighed, men tvinger sig til at modstå kroppens krav om søvn og hvile, så vil søvnigheden går over efter ca. en halv time, og man føler sig igen "frisk" - notabene i gåseøjne - og kan forsætte sin aftenbeskæftigelse. Men samtidig sker der noget inde i kroppen (stress), som næsten ingen er klar over, og som kun få og mange års iagtagelse hos mig selv og andre har belært mig om, og det gælder to vigtige ting som nervesystemet og blodkredsløbet (hjerte/slagtilfælde).

Hvad vel mere typisk for vor tid end de utallige tilfælde af dårlige nerver og kredsløbssygdomme? Selv anden verdenskrig med dens store psykiske chokpåvirkninger og årlange angst og utrykhed kunne ikke skabe så mange nerve- og hjertepatienter, som vi har i dag. Dengang var de fleste sygehuse næsten halvtomme, medens de i dag er overfyldte. Hvorfor?

Mange har spurgt sig selv om det samme og kommet frem til, at det var den knappe kost som næsten var fri for sukker og hvidt mel, og stærkt begrænset kødforbrug, der havde æren for dette.

Personlig mener jeg, siger Julia Vøldan, at en anden årsag var lige så vigtig, og det  var den tidlige sengetid, fordi der næsten ikke foregik noget som helst efter kl.22. Der var heldigvis ikke fjernsyn dengang, og mørklægning og brændselsknaphed gjorde til, at folk gik tidlig til seng.

Kilde: Julia Vøldan, fra tidsskriftet NY TID OG VI

 

Træthed og Hvile

Under et hårdt arbejde udfoldelse gennem dagens 8-12 timer og forøgede anstrengelse fra organismens side, sker en befrielse af vævene for den større mængde affaldsstoffer, lykkedes det dog kun til dels. Trods den rigelige blodstrømning bliver der dog en stedse stigende mængde "affaldsstoffer" af dem tilbage i den arbejdende muskel; og særlig er de to af dem tilbage "Kulsyren og Mælkesyren". Resultatet heraf bliver, at "Muskelcellerne efterhånden forgiftes og derved mister deres fulde arbejdsevne". Ved forgiftningen synes begge de nævnte affaldsstoffer, at spille en væsentlig rolle ved god søvn og hvile? Det er på denne måde, trætheden opstår i kroppen. Jo længere arbejdet fortsætter i dagligdagen trods trætheden, dets stærkere bliver forgiftningen i hele kroppen, og des mere udpinte bliver cellerne.

Træthedsfornemmelsen er altså i virkeligheden at opfatte som en meddelse til bevidstheden ude fra de arbejdende organer; en meddelse, der går ud på, at grænsen nu er nået for den mængde arbejde, som de uden at tage skade kan yde. Træthedsfornemmelsen betyder kort sagt hele Legemets "krav om hvile" for de organer, der har været i virksomhed.

Man vil nu forstå, at trætheden er det mest hensigtsmæssige, der under de givne omstændigheder kunne hænde. Den giver nemlig legemet mulighed for at få standset en produktion ag farlige giftstoffer, so, hvis den var bleven forsat, vilde komme til at gøre virkelig fortræd med sygdom.

Som resultat af de undersøgelser (1907) vi  her har fremstillet, rejser der sig det rent praktiske spørgsmål, hvor meget legemligt arbejde et menneske daglig kan tåle uden at blive overanstrengt deraf.

Meget overanstrengt arbejde afhænger naturligvis beskæftigelsens art. Der er virksomheder i den moderne industri, som i sig selv er nedbrydende for sundheden, rent bortset fra, i hvor høj  grad de fordrer arbejdsydelse fra musklernes side. Dette gælder således overalt, hvor arbejderne må opholde sig i mørke, indelukket rum, hvorhen solens lys ikke når, og hvor luften er dårlig, således som tilfældet oftets er med fyrbødere, gasarbejdere, grupearbejdere, fabriksarbejdere o.a.. Ligeledes gælder det alle sådanne industrier, hvor arbejderne er udsatte for en forgiftning af en eller anden art, som i glasfabrikker (arsenikforgiftning), syrefabrikker o.s.v. Og endelig gælder det om arbejde i alle sådanne fabrikslokaler (skotøjsindustrien m.m.), hvor luften er tæt fyldt med et fint støv af lædder, metal, træ, uld, sten o.lign., således som tilfældet er i mange maskinfabrikker, væverier, cementfabrikker o.s.v.

Hvor selve beskæftigelsens natur således frembryder fare for sundheden, er det naturligvis umuligt at sige noget om, hvor lang en arbejdstid man tør påtage sig. Det afhænger i en så uhyre grad af det enkelte menneskes oprindelige sundhed og modstandskraft.

De interesser, samfundet som helhed har i en normal-arbejdsdag på otte timer (1907) er så uhyre vigtig, at det er vanskeligt at forstå, at man ikke fra alle sider (læger, politiker m.m) er enedes om at søge dette ordnet i alle forhold. Der er vel næppe noget andet blandt vor tids sociale reformkrav, der i en grad som dette (1907) vil skabe mulighed for en rig og sund udvikling i store befolkningslag, hvis liv hidtil ikke har givet plads for andet end "Arbejde og Søvn", og som var taknemmelig til, når de derved kunde holde "Sulten og den rene Nød ude" (1907). Selv med den hvile, legemet kan få, når arbejdstiden ikke gøres længere, så der ingen overanstrengelse finder sted bliver man dog efterhånden, som dagen nærmere sig sin afslutning bestandig mere træt; og denne træthed er ikke knyttet til bestemte legemsdale, men er bredt jævnt ud over hele organisme. Man føler trang til en hvile, langt dybere end den, man længtes efter ved arbejdets afslutning. Nu indfinder med andre ord søvnen sig.

Kilde: SUNDHEDS LÆRE, af læge ARNOLD MØLLER, BOG UDGIVET AF DANSKE PRESSEFORENINGER, FR. BAGGES KGL. HOF-BOGTRYKKERI 1907.

 

Ny forskning viser,at nattesøvn kan helbrede kræft!!...

BT. SØNDAG d. 5. oktober 2003: God nattesøvn kan holde dig ung og forlænge livet!!....

Bedstemor havde ret: Hvis du sover godt, spiser godt og får ordentlig motion, så lever du længere.

Og kræftpatienter med et godt sovehjerte klarer sig bedre end kræftramte med søvnproblemer, viser dansk og amerikansk undersøgelse. God søvn er en livsforlænger, siger den amerikanske forsker, David Spiegel fra Standford University. Men med god søvn kan man standse andet end kræft, siger han. Det kan også holde en ung længere. Denne viden finder man i det videnskabelige webmagasin Bio-TIK fra Forbrugerstyrelsen, hvor man i en artikel med overskriften "Livsforlængelse" har samlet alverdens viden om aldring af mennesker. Her fremhæves hormonet melatonin atter engang for sin positive virkning. Blandt andet er det videnskabeligt bevist, at behandlingen med hormoner kan bremse aldring. Eventuelle birvirkninger er dog langt fra belyst, men det har ikke hindret, at amerikanske klinikker allerede nu tilbyder livsforlængende hormonkur for et årligt beløb på 75.000 kroner. David Spiegel påpeger dog, at der er meget at lære om søvnens gavnlige virkninger. Et råd er han dog klar til at give. "Pas godt på din krop. Gør alt det din bedstemor sagde. Spis godt og sundt, sov godt og sørg for at få masser af motion," siger Spiegel.

Melatonin er et såkaldt antioxidant, der har en utrolig evne, at det kan ødelægge kræftfremkaldende iltmolekyller - de såkaldte "frie iltradikaler". Melatonin kan samtidig påvirke produktionen af det kvindelige hormon østrogen, der menes at være årsag til udvikling af blandt andet brystkræft.

Søvn og kræft?

Den amerikanske forsker, David Spiegel fra Stanford Universitetet, har for en del år siden gjort den iøjnefaldende opdagelse, at kræftpatienter med evne til at sove godt, levede længere end kræftpatienter, der sov dårligt. David Spiegel forklarer, at mindre søvn resulterer i, at kroppen producerer en lavere mængde livsvigtige hormoner cortisol og melatonin, der bremser udbredelsen af kræftceller. God nattesøvn holder dig ung og forlænger livet, forklarer han.

Den samme iagtagelse gjorde naturhelbreder og kosteksperten Julia Vøldan lige til sin død i 1988, der var leder af kurcentret for kræftpatienter i Svendborg og senere på Sjælland. Samtaler med tusinder af patienter i næsten 40 år har lært mig sagde Julia Vøldan, at der findes en slags lovmæssighed i sygdommens udvikling og tilbagegang eller helbredelse. Foruden en sund kost er rolig og rigelig søvn styrkende for nervekraft. Foruden at være en ernæringssygdom, så skyldes kræft et svækket centralnervesystem, herunder stresshormonet serotonin og melatonin. Det er derfor vigtigt med en rigtig  god natursøvn, at gå så tideligt i seng og være udhvilet til næste dags store opgaver. Det kan nok være svært at sove tideligt i begyndelsen p.g.a. trafikstøj, men søvnbestræbelser virker på ringe nervekraft. Stærk udvidende kosmisk "stråling" åbner hørelsen, og der findes en del mennesker skrev hun, som kan blive døve, og hvor skaden pludselig skete sammen med nymåne og forårsjævndøgn.

Påvirker baggrundsstrålingen fra Verdensrummet os hele døgnet incl. radio- TV og mobilmaster os hele døgnet eller dannes cancer, lymfeknuder i brystet i forbindelse med jordstråling? Afdøde redaktør af NY TID OG VI Julia Vøldan var så overbevist om de kosmiske jordstrålers indflydelse og magnetfelter på syge mennesker, og som hun selv fortæller, ligger der stadig spændende arbejde og venter på dem, som vil og kan udforske dette område. Julia Vøldan skrev allerede i 1967, at hun søgte.....og til sidst fandt løsningen på brystknuder, der vokser i forbindelse med den kosmiske jordstråling ved nymåne, når det statiske felt bryder sammen "ekstremt lavfrekvens" stråling!!...

Tryk på linket: Ionterapi

Julia Vøldan bad mig G.I.N. allerede i slutningen af 1970èrne, at undersøge disse ting i forbindelse med udgivelse af hendes fantastiske tidsskrift NY TID OG VI, som jeg holdt meget af og som hjalp mig gennem min alvorlige sygdom.

Hvert år får op mod 35.000 danskere konstateret kræft, men flere tilfælde og de dertilhørende dødsfald kunne måske fremover undgås. Det fortæller professor i immunologi ved Københavns Universitet Mogens Helweg Claèsson: "Det ser ud til, ud fra den forskning som allerede er lavet, at vi med melatoninn kan forlænge livet med op til et år for kemobehandlede patienter. Det lyder måske ikke af så meget, men det er en livsforlængende effekt på op til 50 pct. i forhold til eksisterende behandling," siger professor, der sammen med medstuderende Anna Gry Vinter har sammenfattet eksisterende forskning (udenlandsk) på området i en artikel i Ugeskrift for Læger, som udkommer i dag mandag d.18. Maj 2015.

SOVER DU DÅRLIGT VED FULDMÅNE?

Så er du ikke den eneste. Schweiske forskere har ifølge Videnskab.dk sat sig for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem månens cyklus og vores søvnrytmer, og de har opdaget, at vi gennemsnitlig sover 30 procent lettere (dårligere) omkring fuldmåne og hele 20 minutter mindre. For at være sikre på, at forsøgspersonerne ikke var påvirkede af den øgede lysmængde, sørgede forskerne for, at de opholdt sig i mørke rum uden at få at vide, hvilken dag det var. Forskerne mener derfor, at vi har et indre måneur, som påvirker vores søvn.

Kilde: SøndagsAVISEN 9-11. AUGUST 2013