Ny forskning viser, at nattesøvn kan helbrede kræft og forebygge virus og influenza smitte!!...

BT. SØNDAG d. 5. oktober 2003: God nattesøvn kan holde dig ung og forlænge livet!!....

Kilde: G.I.N. klimatolog Scandion 1985-1996 og økolog siden 1976

Bedstemor havde ret: Hvis du sover godt, spiser godt og får ordentlig motion, så lever du længere.

Og kræftpatienter med et godt sovehjerte klarer sig bedre end kræftramte med søvnproblemer, viser dansk (Kræftens Bekæmpelse) og amerikansk undersøgelse. God søvn er en livsforlænger, siger den amerikanske forsker, David Spiegel fra Standford University. Men med god søvn kan man standse andet end kræft, siger han. Det kan også holde en ung længere. Denne viden finder man i det videnskabelige webmagasin Bio-TIK fra Forbrugerstyrelsen, hvor man i en artikel med overskriften "Livsforlængelse" har samlet alverdens viden om aldring af mennesker. Her fremhæves hormonet melatonin atter engang for sin positive virkning. Blandt andet er det videnskabeligt bevist, at behandlingen med hormoner kan bremse aldring. Eventuelle birvirkninger er dog langt fra belyst, men det har ikke hindret, at amerikanske klinikker allerede nu tilbyder livsforlængende hormonkur for et årligt beløb på 75.000 kroner. David Spiegel påpeger dog, at der er meget at lære om søvnens gavnlige virkninger. Et råd er han dog klar til at give. "Pas godt på din krop. Gør alt det din bedstemor sagde. Spis godt og sundt, sov godt og sørg for at få masser af motion," siger Spiegel.

Søvn er det bedste råd mod snot

Kilde: Aktiv Træning redaktionen d. 14.01 - 2020

Hvis du vil undgå at blive forkølet, er det afgørende, at få søvn nok også ved coronavirus!!......

Forkølelse er svære at styre udenom i vintermånederne, men hvis du sørger for at få din natursøvn og rigtig kost, bliver du langt bedre rustet til at tage kampen op mod snot, nys og hoste af influenza. Tyske forskere har fundet en del af forklaringen efter de har undersøgt, hvordan søvnens "oxytosin" og længde påvirker immunforsvaret såkaldte T-celler og deres evne til at nedkæmpe infektioner og virus.

Når T-celler opdager en inficeret celle, aktiverer de et særligt protein kaldet intergrin, som gør dem i stand til at klæbe sig til cellen og kæmpe den. Men tysk forskning viser, at kroppens evne til at aktivitere proteinets intergrin er hæmmet hos personer med søvnmangel - og iøvrigt også hos dem, der er stresset. Resultatet ligger i tråd med andre undersøgelser, der har vist , at søvnen har stor betydning for, hvor godt immunforsvaret fungerer.

I 2018 udsatte amerikanske forskere 164 frivillige testpersoner for forkølelsesvirus gennem næsedråber. De personer, der i ugen op til forsøget havde sorvet under 6 timer pr. nat, havde 4 gange større risiko for at blive syge end de, der havde sovet mere end 7 timer. Søvnlængden var dermed den mest afgørende faktor for, om fokl blev syge - også mere end f.eks. rygning, motion og alkoholvaner.

Det nøjagtige søvnbehov varierer fra person, men omkring 7-8 timer i drømmeland (REM-søvn) er passende for langt de fleste voksne. De fleste unge klarer sig med mindre end 5-6 timer - eller som har gavn af at sove mere end 7 timer.

Melatonin er et såkaldt antioxidant, der har en utrolig evne, at det kan ødelægge kræftfremkaldende iltmolekyller - de såkaldte "frie iltradikaler".

Søvn

Det siges fra flere kilder, at søvnløsheden kom ind i verden med det elektriske lys, men det er naturligvis ikke rigtig. Elektriciteten har gjort det megen nemt for mange børn, unge og ældre mennesker at ignorere deres biologiske rytmer, at udvikle søvnløshed, ja selv for dem som til daglig arbejer på fabrikker og hos kontorfolk. Børn og unge ser computerspil, går på diskotek i weekenden til langt ud på natten, mens de voksne ser gyserfilm efter kl.23.00?

 

Søvnløshed

Årsagen til, at denne tilstand kommer, er ikke vanskelig at se. Blodet må i dagens løb påtage sig at befri legemets organer og hjernen for den mængde af affaldsstoffer, som ved arbejdet dannes i mennesket i løbet af dagen. En hel del af alt dette slipper blodet igen i løbet af dagen af med derved, at nyrernes og hudens kirtler optager og udskiller det; og i jo højere grad blodet bliver overlæsset om dagen, dets livligere bliver også forsøgene på at afhjælpe, hvilket man jo for hudens vedkommende får et meget iøjnefaldne tegn på i den forøgelse af svedafsondringen, som for nogen med vedvarende strengt arbejde eller motion. Men selv om både nyrer og hud gør deres bedste for at rense blodet, lykkedes dette dog ikke helt. Tilgangen af affaldsstoffer er om dagen for stor til, at blodet hurtigt nok kan slippe af med det alt sammen, og der må følgelig finde en gradvis ophobning sted. Da nu denne ophobning ikke blot - som under arbejdets eller hård motions begyndelse - sker i et enkelt organ, men derimod i alt legemets blod, vil den træthed, der må blive det endelige resultat, mærkes over hele legemet. Det er ligesåvel hjernen og nervesystemet som musklerne, der længes efter hvile.

På den måde er det, søvnen indtræder efter hårdt fysisk og psykisk hverdag. Den hvile, som den bringer, er ganske anderledes dyb end den, man kan nå til i vågen tilstand. Sålænge den varer, er nemlig alt cellearbejde nedsat i en betydelig grad; det er ikke alene hjernen - bevidstheden - der sover, men hele legemet undtagen hørelsen, som står piv åben?. Når omsætningen (cellestofskiftet) i alle vævene således gøres mindre, må imidlertid fabrikationen af affaldsstoffe nødvendigvis også blive betydelig formindsket. Der dannes nu så forholdsvis få af dem, at det bliver muligt for blodet at skille sig af både med de nydannede og med hele den beholdning, der havde ophobet sig i dagens løb. Søvnen betyder med andre ord en daglig, stor renselse af blodet og legemet, efter hvilken legemet igen vågner frisk med rene blod og fuldt arbejdsdygtige celler!!...

Det vil af denne fremstilling være let at forstå, hvorfor mangelfuld søvn virker så stærkt svækkende på legemet, selv ved enhver sygdoms opståen. Man hindrer jo nemlig derved dette i den renselse, som Naturen kræver; og følgen må på ganske tilsvarende måde som ved overanstrengelse (stress) af legemet blive en nedsættelse i cellernes arbejdsevne.

Varigheden af den søvn, som et menneske skal have, kan som regel sættes til otte timer. Dog må børn have mere, i strengende grad flere timers søvn jo mindre de er, spædbørn skal jo endda helst sove størstedelen af døgnet bort for at kunne vokse. Grunden hertil ligger i det overordentlig livlige stofskifte med rigelig dannelse af affaldsstoffer, der finder i de små børns legemer, medens man omvendt må søge årsagen til den ringe søvn, som gamle folk kan lade sig nøje med, i det meget langsomme stofskifte som sker i en høj alder.

Det er ingenlunde ligegyldigt, på hvilken tid af dagen man sover. Den rolige søvn, som giver fuldstændig hvile, befinder man kun om natten, når organismen er fri for alle de små  påvirkninger udefra, som  det er umuligt at slippe for om dagen. Alene lyset, der om dagen ustandseligt rammer organismen og ægger den til virksomhed lige som en plante, umuliggør en virkelig dyb søvn for mennesket, undtagen spæde børn i barnevogn og helst helt uden støj fra tung trafik m.m., som er den mest belastende for legemet Der er mange mennesker,  som mener at befinde sig godt ved en kortvarrig middagssøvn. For voksne, der ikke overarbejder, er den dog i virkeligheden ganske overflødig; men på den anden side gør den vel heller ingen skade, når den ikke udstrækkes over et kvarter eller højest en halv time. Der er imidlertid en mængde mennesker, for hvem selv en så kort middagssøvn gør det vanskeligt at sove om aftenen; og i så fald kan der ingen tvivl være om, at den bør opgives. Og det samme er tilfældet, hvis den blot fører til, at man hver dag vågner af den tung i hovedet eller med ligefrem hovedpine. Også lediggang kan føre til søvnløshed, fortæller læge Arnold Møller i sin fantastiske bog:

Kilde: SUNDHEDS LÆRE - UDGIVET AF DANSK PRESSEFORENING

FRG. BAGGES KGL: HOF-BOGTRYKKERI 1907

 

Vores biorytmer alfa, beta og delta

Kilde: G.N. klimatolog - Scandion 1985-1976 og økolog siden 1976

Drømmesøvnen må ikke forstyres, hvorfor?

Alfa-intervalfrekvensen på 8-12 hertz er relateret til vores biorytmer, tanke bevægelse og søvn. Lejlighedsvis theta (4-7 Hz). Hos børn, unge voksne og nogle ældre (raske) er det hyppigt og helt normalt, at der er "døsig udbrud" af generaliseret theta - delta - frekvensaktivitet på EEG-hjernebølger.

Delta (Rem-Søvn) 1-3 Hz frekvenser (EEG-måling), bliver disse langsomme aktiviteter kun fremtrædende under døsig søvn, altså den dybe søvn, som under ingen omstændigheder må forstyrres af baggrundsstøjen under hvile eller vibrationer og infralyd - lejlighedsvis theta (4-7 Hz).

Kilde: Sov godt og få det bedre

Brev fra Sundhedsstyrelsen

Oxytosin er ikke kun et middel ved fødsler, men også beskyttende ved kræft

Søvn og kræft?

Den amerikanske forsker, David Spiegel fra Stanford Universitetet, har for en del år siden gjort den iøjnefaldende opdagelse, at kræftpatienter med evne til at sove godt, levede længere end kræftpatienter, der sov dårligt. David Spiegel forklarer, at mindre søvn resulterer i, at kroppen producerer en lavere mængde livsvigtige hormoner cortisol, melatonin, oxytosin, der bremser udbredelsen af kræftceller. God nattesøvn holder dig ung og forlænger livet, forklarer han.

Den samme iagtagelse gjorde naturhelbreder og kosteksperten Julia Vøldan lige til sin død i 1988, der var leder af kurcentret for kræftpatienter i Jyderup og senere på Humlegården - NordSjælland. Samtaler med tusinder af patienter i næsten 40 år har lært mig sagde Julia Vøldan, at der findes en slags lovmæssighed i sygdommens udvikling og tilbagegang eller helbredelse. Foruden en sund kost er rolig og rigelig søvn styrkende for nervekraft. Foruden at være en ernæringssygdom, så skyldes kræft et svækket centralnervesystem, herunder stresshormonet serotonin og melatonin. Det er derfor vigtigt med en rigtig  god natursøvn, at gå så tideligt i seng og være udhvilet til næste dags store opgaver. Det kan nok være svært at sove tideligt i begyndelsen p.g.a. trafikstøj, men søvnbestræbelser virker på ringe nervekraft. Stærk udvidende kosmisk "stråling" åbner hørelsen, og der findes en del mennesker skrev hun, som kan blive døve, og hvor skaden pludselig skete sammen med nymåne og forårsjævndøgn.

Påvirker baggrundsstrålingen fra Verdensrummet os hele døgnet incl. radio- TV og mobilmaster os hele døgnet eller dannes cancer, lymfeknuder i brystet i forbindelse med jordstråling? Afdøde redaktør af NY TID OG VI Julia Vøldan var så overbevist om de kosmiske jordstrålers indflydelse og magnetfelter på syge mennesker, og som hun selv fortæller, ligger der stadig spændende arbejde og venter på dem, som vil og kan udforske dette område. Julia Vøldan skrev allerede i 1967, at hun søgte.....og til sidst fandt løsningen på brystknuder, der vokser i forbindelse med den kosmiske jordstråling ved nymåne, når det statiske felt bryder sammen "ekstremt lavfrekvens" stråling!!...

Julia Vøldan bad G.I.N. allerede i slutningen af 1970èrne, at undersøge disse ting i forbindelse med udgivelse af hendes fantastiske tidsskrift NY TID OG VI, som jeg holdt meget af og som hjalp mig gennem min alvorlige sygdom.

Thomas Bredsdorff var ansat på Københavns Universitet Amager Psykologisk Ambulatorium fra 1974-1990, hvor jeg aflægger besøg og konstaterer farlig infralyd i hele bygningen. De fleste af 350 medarbejder er jævnlig syge og må forlade jobbet (6-7 stk.)

Anne Birgith havde alvorlige søvnforstyrelser lige som alle os andre i Landsforeningen Infralydens Fjender, som jeg blev medlem af 1996 og hvor jeg havde et godt samarbejde med Solvej Odderskov som var formand for foreningen. Da jeg forelagde og fortalte om infralyd på Christiansborg i 1996 blandt miljordførerne for politikerne, så var der kun Hans Christians Schmidt der var mest opmærksom på denne miljøsag.

Søvnløsheden kom ind i verden med det elektriske lys

Forstyrelse af den dybe REM-søvn

Kilde: G.I.N. klimatolog og økolog siden 1976

Søvnforstyrelser i soveværelset pga. af trafikstøj og lavfrekvent lyd fra vindmøller, herunder infralyd fra luft til luft varmepumper, springvandspumper, kompressoranlæg, ventilationsanlæg på tagene fra butikscentre o.m.a. har vist sig at have alvorlige komplikationer og en afgørende rolle for søvn, det hormonelle system i kroppen og mange sygdomme. Forstyres den dybe REM-søvn, tilbageholder hypofysen langt den største delaf et meget vigtigt væksthormon "oxytocin" og epifysen melatonin eller serotonin, som vi senere skal bruge når vi vågner. Hvis vi ikke har tilstrækkelig nok af hormonet "OXYTOSIN" i blodet om dagen, forværes symptomerne af kulde og vejrforandringer samt af mere støj og stress. Et konstant lavfrekvent lydtryk og trafikstøj på væsker og balancenerven i det indre øre kan udløse og føre til en overproduktion af det allergiudløsende "stresshormon" serotonin 5-HT, der kan måles i urinen. Hormonet er et særdeles aktiv og ustadigt hormon, som man kan resikere at udtømme i hjernen. En reduktion af serotonin kan give voldsomme søvnforstyrelser, psykoser, allergiske sygdomme o.s.v..

Overalt i byerne og på landet, er baggrundsstøjen steget fra 7,3 hertz (Schumanbølger) i 1950èrne til det tredobbelte i boliger 2019 på 20 hertz. Den dybe brummelyd overalt i byerne og på landet under 20 Hz, skader mennesker og frarøver syge og raske mennesker deres gode nattesøvn, som healer og læger alle sår. Den gode søvn er langt vigtigere end sovemedicin fortæller søvnforskerne.

I 1976 præsenterede professor Sulman Hebraisk Universitet, Israel for første gang "serotoninsyndromet" 5-HT som kan måles i urinen, et patalogisk udtryk for den menneskelige organismes måde at reagere på ved søvnforstyrelser "vejrstress" og EEG-hjernebølgerne gennem epifysen. Her var der tale om luftens ionpåvirkning, syn, lugt og hørelsen (very low freguincis af atmosfærens infralyd). Dette "irritationshormon" eller stresshormon "serotonin", hvilket kroppen aflejrer sig på og nedbryder gennem nyrerne og urinvejene i form af 5-HIAA, har været kendt af flere andre vejrforsker. Når der sker en overproduktion af serotonin "stress", så sker der en sjælelig overaktivitet, som kan medføre alvorlige konsekvenser; nervøsitet, irritablitet, depression og som kan føre til selvmord. Serotonin sørger for en lang række kropsfunktioner og kommer der ubalance på grund af stresspåvirkning af forskellige slags, udskilles stoffet serotonin som kan medføre søvnløshed, koncentrationsbesvær, træthedsfornemmelse, udmathed, hjerteinfakt, blodpropper, åndingsbesvær, ledsmerter, fibrose, gigt, diarre o.m.a.

Serotonin er frem for alt et irritations stresshormon og signalsubstans i flertal for nervebaner, bl.a. i dem som har at gøre med sindsstemning, velbefindende, uro og angst, søvn og vågenhed, mæthed- og sult- sexlyst, småoplevelser, impulskontrol og visse neuroendorkrine funktioner.

Stress funktioner fungerer således: En trusel dukker op i sanceorganerne f.eks. hørelsen som vi måske ikke umidelbar hører (tung trafik) f.eks. lavfrekvent lyd og sender signaler til hjernen. Fra hjernen går impulser via den del af nervesystemet, der ligger uden for viljens kontrol, til binyrerne, hjertet slår hurtigere o.s.a.. Vi knytter næven, men slår aldrig. Stress på arbejdet, og i trafikstøjen, dyb brummelyd i boligen (om natten) fører til forhøjet blodtryk, adrenalin, cortisol til øgede mængder fedt og sukker i blodet (sukkersyge) for her hjælper slankekure ikke. For nutidens menneske er den en alvorlig trussel mod hlebredet, som politikerne og Miljøstyrelsen har glemt i udarbejdelse af Orientering fra Miljøstyrelsen Nr.9 1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø.

Kronisk søvnmangel og for lidt søvn er en af de mest almindelige årsager til stress og stofskiftetlidelser, da det kan medføre forringet appetitkontrol, så det får din krop til at forbrænde færre kalorier og øge kortisolniveauet.

Du har sikkert lagt mærke til, at man lettere føler sig såret eller irriteret, når man ikke har fået nok søvn. Den svenske læge og dr. med Kerstine Persson Waye som har skrevet en doktorafhandling vedrørende lavfrekvente lyde i 1996 fortæller, at det er rigtigt, at folk kan føle sig meget generet og få søvnbesvær, hovedpine, svimmelhed m.m. af støj i byerne; køleanlæg, kompressor, ventilatorer, diselmotorer, fly og andre former for transport. Hun forklarede allerede i 1996 i svensk TV, at myndighederne og politikerne ikke tager nok hensyn til "luftgenlyd" d.v.s. akustik i boligen, støj fra det eksterne miljø og hun har nu (1996) foreslået også i Danmark, at Miljøstyrelsen og i Sverige scocialstyrrelsen sætter nye grænseværdier indenfor lavfrekvent støj.

Kilde: G.I.N. klimatolog og økolog siden 1976.

Siden oldtiden har man vidst og det er også beskrevet i Bibelen, at klimaet var af stor betydning for vort velbefindende. Hipokrates lægernes stamfader har således beskrevet, hvordan forskellige vinde pga. infralyd har særlig indvirkning på menneskers velbefindende. Kendte er Føhn og Siroccoen, som hos 30% af den Israelske befolkning fremkalder hovedpine, spændinger i muskulaturen i nakke og skuldre, forstemthed og andre ubehagelige symptomer bl.a. selvmord.

Fra gammel tid findes på Malta en lov, der siger, at en mand, som har dræbt en anden under Siroccoen, ikke kan dømmes til døden. Megen søvnløshed i middelhavslandene med mistralvinden og siroccoen har vist, at disse to vinde fylder luften med et infrasus (lavfrekvent lyd) med frekvenser helt ned omkring 0,6 hertz. Infralyd fra 1-12 Hz gir såvel en forandring af hudmodstanden som reaktionstiden (EEG-hjernebølgerne), vores bioelektriske aktivitetsfrekvens som ligger mellem 7-13 hertz. 70% af alle mennesker har en alfafrekvens i hjernen på 10 Hz, der ikke må forstyres under søvn af tung trafik, maskiner, ventilationssystemer og bygningsvibrationer.

Det var den franske læge og revolutionsmand Marat, der første gang påviste, at de forskellige vinde fører meget forskellige elektricitetsmængder med sig bl.a. infralyd. Derfor er vindmøller kommet i søgelyset, og som kan skade befolkningen, hvis de bor for tæt på disse fugledræber. Fra ydreluften får vi luftioner - vekslende med "very low frekvenser" med de metrologiske forhold og færre i et luftforurenet bymiljø og ved vindmøller, motorveje og skorstensudslip af røg, som afspejler sig i luftelektriciteten (påvist i San Francisco). Disellastvogne udsender fine partikler og very lov frekvens af støj, der nedsætter indholdet af livsvigtige luftioner. Disse partikler og støj sluger elektriciteten og de livsvigtige ioner i atmosfæren og kan måles. Den elektromagnetiske strålings små skadelige udladninger i miljøet, "spherics" eller VLF (very low frekvenser, har længe været diskuteret som en af årsagerne til menneskers "Vejrstress".

Trafikstøj og Søvnapnø

En af de værste søvnforstyrrelser er trafikstøj og søvnapnø, sidstnævnt hvor vejrtrækningen midlertidig stopper, mens man sover. Søvnapnø skyldes en blokering af de øvre luftveje i næse og svælg, men kan registeres på søvnapnøapparat også påvirkning af infralyd i soveværelset. Pauserne i vejrtrækningen kan i værste tilfælde betyde, at man ikke trækker vejret helt op til et minut ad gangen mange gange om natten. De fleste mindes ikke at vågne i løbet af natten, men mærker den alvorlige effekt af de mange vækninger og underskud af iltmangel til hjernen og blodet i form af udmattelse i løbet af dagen, irritabilitet, depression og nedsat produktivitet af arbejdslyst o.s.v.

Søvnapnø (snorken) er en af de mest alvorlige søvnforstyrrelser, der kan blive livstruende for helbredet og føre til en lang række alvorlige lidelser senere i livet bl.a. kræft, hjerteanfald o.m.a. Derfor bør det anbefales, at man opsøger læge, hvis man er til gene for omgivelserne, og sin partner i soveværelset.

Mindst 200-500 danskere dør hvert år tidligere, end de ellers ville have gjort fordi trafikstøj har givet dem forhøjet blodtryk eller hjertesygdomme. Det viser den første danske analyse i 2004, baseret på internationale undersøgelser på området, skrev Politiken dengang. EU-Komisionen har i november 1996 udsendt en grønbog om fremtidens støjpolitik, som i det væsentligste beskæftiger sig med vejtrafikstøj. Det anslåes i grønbogen fra 1996, at næsten 80 millioner mennesker af Unionens befolkning udsættes for støj fra transport, der overstiger de niveauer, som i almindelighed anses for acceptale. Omkring 170 millioner mennesker i Unionen er udsat for så højt niveau af trafikstøj, at det opleves som stærkt generende, fortalte Svend Auken i brev til G.I.N. som er redaktør af vitanyhed.dk.

På Gøtteborg Universitetssygehus, har dr. med Kerstin Person Way opnået en doktorafhadling og har fine resultater indenfor undersøgelser af lavfrekvent buller (luftgenlyd i atmosfæren) også i boligen. Siden 1995 har hun adskillige gange kraftigt advaret svenske myndigheder bl.a. gennem TV om, at man ikke tager nok hensyn til farlig luftgenlyd og akustik i boliger af den slags, der kommer fra tung trafik bl.a. lavfrekvent buller fra diselmotorer, tog, bus, fly, køleanlæg og kompressor på tagene, infralyd fra varme- kraftværker o.s.v.. Det er rigtig fortæller Kerstin Persson Way, at folk føler sig alvorlig generet af brummelyde og får søvnbesvær, hovedpine, svimmelhed m.m. - og man har meget svært ved at vænne sig til lavfrekvent støjlyde. Man kommer hurtigt ind i en ond cirkel, fordi man føler sig konstant træt og udmattet. Man kan få svære depressioner af de lavfrekvente lyde, som kan føre til selvmord - og man skal tage lyden særdeles alvorligt.

TRyk på linket: 

Ekstreme lave frekvenser går fra 0,5 - 6,5 hertz f.eks. ørken sandstorme, jordskælv og tornadoer

Søvnbalancen

Søvnens nødvendighed for opretholdelse af livet, sundhed og arbejdskraft anerkendes af alle, men ingen er opmærksom på vigtigheden af "den tidlige søvn", end ikke hospitalerne, som glat væk lader deres patienter sidde oppe til kl.23 og se fjernsyn til gene for andre patienter på sengetuen og hospitalernes afdelinger?

For mig at se, siger den tidligere naturhelbreder Julia Vøldan som har hjulpet mere end tusind patienter heriblandt med kræft, gigt, dårlig nerver o.s.v., skyldes dette ren og skær uvidenhed om betydningen  af den tidlige natursøvn, altså den søvn man får, når man går i seng ved kroppens første søvnighedssignal. For alle mennesker var det bedst at gå i seng "når søvnklokken ringer for deres øren", og for syge mennesker er det ret og slet er en nødvendighed, hvis de vil blive hurtig raske.

Når man ikke går i seng ved den første søvnighed, men tvinger sig til at modstå kroppens krav om søvn og hvile, så vil søvnigheden går over efter ca. en halv time, og man føler sig igen "frisk" - notabene i gåseøjne - og kan forsætte sin aftenbeskæftigelse. Men samtidig sker der noget inde i kroppen (stress), som næsten ingen er klar over, og som kun få og mange års iagtagelse hos mig selv og andre har belært mig om, og det gælder to vigtige ting som nervesystemet og blodkredsløbet (hjerte/slagtilfælde).

Hvad vel mere typisk for vor tid end de utallige tilfælde af dårlige nerver og kredsløbssygdomme? Selv anden verdenskrig med dens store psykiske chokpåvirkninger og årlange angst og utrykhed kunne ikke skabe så mange nerve- og hjertepatienter, som vi har i dag. Dengang var de fleste sygehuse næsten halvtomme, medens de i dag er overfyldte. Hvorfor?

Mange har spurgt sig selv om det samme og kommet frem til, at det var den knappe kost som næsten var fri for sukker og hvidt mel, og stærkt begrænset kødforbrug, der havde æren for dette.

Personlig mener jeg, siger Julia Vøldan, at en anden årsag var lige så vigtig, og det  var den tidlige sengetid, fordi der næsten ikke foregik noget som helst efter kl.22. Der var heldigvis ikke fjernsyn dengang, og mørklægning og brændselsknaphed gjorde til, at folk gik tidlig til seng. Julia Vøldan gør opmærksom på, at der findes støj fra nabo eller trafik, som tvinger patienten til at være vågen og ikke kan falde i søvn. Den slags soverum er skadelig for patienten, fordi natursøvn er med til at gøre patienten hurtigere rask.

Kilde: Julia Vøldan, fra tidsskriftet NY TID OG VI

 

Træthed og Hvile

Under et hårdt arbejde udfoldelse gennem dagens 8-12 timer og forøgede anstrengelse fra organismens side, sker en befrielse af vævene for den større mængde affaldsstoffer, lykkedes det dog kun til dels. Trods den rigelige blodstrømning bliver der dog en stedse stigende mængde "affaldsstoffer" af dem tilbage i den arbejdende muskel; og særlig er de to af dem tilbage "Kulsyren og Mælkesyren". Resultatet heraf bliver, at "Muskelcellerne efterhånden forgiftes og derved mister deres fulde arbejdsevne". Ved forgiftningen synes begge de nævnte affaldsstoffer, at spille en væsentlig rolle ved god søvn og hvile? Det er på denne måde, trætheden opstår i kroppen. Jo længere arbejdet fortsætter i dagligdagen trods trætheden, dets stærkere bliver forgiftningen i hele kroppen, og des mere udpinte bliver cellerne.

Træthedsfornemmelsen er altså i virkeligheden at opfatte som en meddelse til bevidstheden ude fra de arbejdende organer; en meddelse, der går ud på, at grænsen nu er nået for den mængde arbejde, som de uden at tage skade kan yde. Træthedsfornemmelsen betyder kort sagt hele Legemets "krav om hvile" for de organer, der har været i virksomhed.

Man vil nu forstå, at trætheden er det mest hensigtsmæssige, der under de givne omstændigheder kunne hænde. Den giver nemlig legemet mulighed for at få standset en produktion ag farlige giftstoffer, so, hvis den var bleven forsat, vilde komme til at gøre virkelig fortræd med sygdom.

Som resultat af de undersøgelser (1907) vi  her har fremstillet, rejser der sig det rent praktiske spørgsmål, hvor meget legemligt arbejde et menneske daglig kan tåle uden at blive overanstrengt deraf.

Meget overanstrengt arbejde afhænger naturligvis beskæftigelsens art. Der er virksomheder i den moderne industri, som i sig selv er nedbrydende for sundheden, rent bortset fra, i hvor høj  grad de fordrer arbejdsydelse fra musklernes side. Dette gælder således overalt, hvor arbejderne må opholde sig i mørke, indelukket rum, hvorhen solens lys ikke når, og hvor luften er dårlig, således som tilfældet oftets er med fyrbødere, gasarbejdere, grupearbejdere, fabriksarbejdere o.a.. Ligeledes gælder det alle sådanne industrier, hvor arbejderne er udsatte for en forgiftning af en eller anden art, som i glasfabrikker (arsenikforgiftning), syrefabrikker o.s.v. Og endelig gælder det om arbejde i alle sådanne fabrikslokaler (skotøjsindustrien m.m.), hvor luften er tæt fyldt med et fint støv af lædder, metal, træ, uld, sten o.lign., således som tilfældet er i mange maskinfabrikker, væverier, cementfabrikker o.s.v.

Hvor selve beskæftigelsens natur således frembryder fare for sundheden, er det naturligvis umuligt at sige noget om, hvor lang en arbejdstid man tør påtage sig. Det afhænger i en så uhyre grad af det enkelte menneskes oprindelige sundhed og modstandskraft.

De interesser, samfundet som helhed har i en normal-arbejdsdag på otte timer (1907) er så uhyre vigtig, at det er vanskeligt at forstå, at man ikke fra alle sider (læger, politiker m.m) er enedes om at søge dette ordnet i alle forhold. Der er vel næppe noget andet blandt vor tids sociale reformkrav, der i en grad som dette (1907) vil skabe mulighed for en rig og sund udvikling i store befolkningslag, hvis liv hidtil ikke har givet plads for andet end "Arbejde og Søvn", og som var taknemmelig til, når de derved kunde holde "Sulten og den rene Nød ude" (1907). Selv med den hvile, legemet kan få, når arbejdstiden ikke gøres længere, så der ingen overanstrengelse finder sted bliver man dog efterhånden, som dagen nærmere sig sin afslutning bestandig mere træt; og denne træthed er ikke knyttet til bestemte legemsdale, men er bredt jævnt ud over hele organisme. Man føler trang til en hvile, langt dybere end den, man længtes efter ved arbejdets afslutning. Nu indfinder med andre ord søvnen sig.

Kilde: SUNDHEDS LÆRE, af læge ARNOLD MØLLER, BOG UDGIVET AF DANSKE PRESSEFORENINGER, FR. BAGGES KGL. HOF-BOGTRYKKERI 1907.

 

Alvorlig syg af lyd vi ikke hører

Støj er søvnens værste fjende siger verdens førende søvnforsker Pierre Fluchaire, for den slider vores nerver i laser om dagen, så vi ikke kan falde i søvn om aften, og den vækker os om natten. Jeg tror, at støj er den værste form for miljøforurening i de moderne bysamfund med deres maskiner, motorer, elektroniske medier og alt for mange mennesker. Man har skønnet, at støjen i de store byer er årsag til op mod halvdelen af alle nervøse lidelser og derfor også til megen søvnløshed. Det er slemt om dagen, men værre om natten, når støjen vækker os; trafikken, smækkende bildøre, højrøstende nattevrandere, naboer, der kommer hjem ud på de små timer, elevatorens brummen af infralyd, trampen i trappen, entrèdøren, der knaldes i, trampen i gulvet, deres nabo stemmer, gøende hunde, deres radio, fjernsyn.....Jeg har beregnet, at en motorcykellist, der brøler tværs gennem Paris ved nattetid, river ca. 250.000 mennesker ud af deres søvn. Der er også støj, som ikke kan høres. Det er den såkaldte infralyd med frekvenser under ca. 20 hertz. Den er overalt i vore byer, for den udsendes fra alle durrende maskiner og motorer, i køleskabe og vaskemaskiner, i biler, busser, tog o.s.v., og den er årsag til søvnløshed i mange soveværelser, hvor der syntes at herske total stilhed. Megen søvnløshed i middelhavslandene skyldes mistralen og sciroccoen, for disse to vinde fylder luften med infralyd med frekvenser omkring 0,6 hertz.

Kan man blive syg af lyd man ikke hører?

Ja, hvis du sover nær en flyveplads i længere tid, så ved du hvad lavfrekvent lyd indebærer. Ikke bare bliver du vækket af den øredøvende lyd fra fly som tar af ved landing, det føltes også som om vægene og alt i rumet begynder og ryste.

Støj kan være meget forskellig, også lyd som har så lave frekvenser i infralydområdet under 20 Hz, at den ikke opfattes af det normale mennekelige øre, men går direkte i kødet på os og rammer hjernebølgerne, siger den verdensberømte franske søvnforsker Pierre Fluchaire i sin bog "SOV GODT og få det bedre". Lavfrekvent lyd har færre lydbølger endr 20 Hz i sekundet og kaldes infralyd.

Den lavfrekvente lyd, som går under navnet infralyd er et fænomen som har været meget lidt studeret og forsket omkring i Danmark af ørelæger, audiologer eller Miljøstyrelsen? De lave frekvenser gør et samspil mellem lyd og vibrationer i bygningskonstruktioner og materialer "STRUKTURLYD", er en anden end ved lidt højere frekvenser fra 20-200 hertz og hørbar, siger specialister på Norges Geoteknisk Institut (2016), som det er lykkedes at lagre datamodeller af vibrationer fra lavfrekvent lyd og dermed skabt grundlag for at kunne dæmpe disse.

- Vi har været specielt optaget af lydbølger som ligger i grænseområdet for hvad menneskets øre opfatter, og vi har set på hvordan sådanne lydbølger påvirker vægge, tag, vinduer og gulv, som skaber vibrationer i en bygning, hvor der kommer lyd ud af væggene forklarer Finn Løvholt, seniorspecialist ved Norges Geoteknisk Institut fredag d. 24. august 2016 i meddelse.

En rolig nattesøvn

Forskernes fund kan i fremtiden få betydning for hvordan på støjudsatte steder. For at kontrollere resultaterne fra datamodellerne satte de fysiske forsøg op, der hvor de testede og hvordan vibrationer spreder sig i ulige materialer som STRUKTURLYD".

- Da vi startede dette arbejde og forsøg, havde vi en teori om vægge og tag spillede en afgørende rølle. Men det viste sig, at "vinduerne" spillede en afgørende nøglerolle for den som skal bygge nær lavfrekventlyd, så det skaber infralyd i boligen, siger seniorforsker på Norges Geotekniske Institut:

De mener at der er flere og flere mennesker, som bor i nærheden af støjende områder, og at lydniveauet fra trafikstøj, infrastrukturer, lufthavne, byggepladser og industri ikke ser ud til at mindskes i fremtiden, så disse fund og opdagelser af infralyd er ekstra vigtige!!......  

Farlige bygningsvibrationer

I 1970èrne meddelte Skovarbejder Forbundet i Sverige, at man havde observeret noget helt udsædvanlig blandt sine medlemmer. Ved mange dødsfald, havde man obduseret og fundet indre alvorlige organskader og kræft. Dødsfaldene blev sat i forbindelse med meget kraftige bygningsvibrationer, som blev fundet i skovarbejdernes barakbygninger. Dødsfaldene blev sat i forbindelse med de store savværker, hvor arbejderne opholdt sig døgnet rundt.

Hvordan opstår vibration og infralyd

De mest almindelige årsager til infralyd, er transportmidler, vibrerende maskindele eller strømmende luft i f.eks. skorstene og ventilations anlæg, skriver den øverste i Sundhedsstyrelsen 5. afdeling Elle Laursen i meddelse 30.04.1996.

Hvis en maskindel vibrerer med en frekvens i infralydområdet, kan svingningerne overføres til luften og derved udbrede sig som infralyd, idet luften danner hvirvler ved knæk på rør eller fremspring i luften. Særlig galt bliver det, hvis maskinen/motor ikke er vibrationsisoleret og derfor i værste tilfælde kan sætte hele gulvet, vægge og loft i svingninger, som deraf overføres til luften og i værste tilfælde gennem hele bygningen til andre rum.

Lydmåling

Den øverste i Sundhedsstyrelsen, Elle Laursen påpegede allerede i 1994, at der i de seneste år er opstået tvivl om det korekte lydmåling i A-filtrets vægtning af lavfrekvent lyd i forhold til lyd med højere frekvenser. Der foregår sagde hun dengang i øjeblikket forskning i disse forhold flere steder i verden, blandt andet i Danmark.

Når man måler støj, er man derfor ofte ikke interesseret i støjens reelle fysiske styrke, men ønsker snarre at vide, hvordan øret opfatter den. Derfor har man i lydmålere indført såkaldte vægtningskurver A - C- og G filter, som indkobles ved målingen, og som gør, at de frekvenser, som øret opfatter mindre kraftige, ikke "tælles" så kraftiget med". Det mest benyttede filter er A-filtret, og er et lydtryk målt med dette filter angives i dB(A):

Fælles for alle disse filtre er, at de ikke lader infralyden passere, hvorfor denne normalt ikke måles med ved støjmålinger. Måling af infralyd forudsætter, at vægtningskurverne kan udkobles, hvilket ikke er tilfældet for alle lydmålere. Hvis lydtrykket måles uden vægtningskurve, siger man, at det er målt "linært", og resultatet angives i dB (lin).

Spørgsmål S 1174 - Sundhedsministeriets j.nr. 5. kt. 1998-561/00-3

Sundhedsministeriet Birthe Weiss har med brev af 28. januar 1998 anmodet Sundhedsstyrelsen om en redegørrelse for den eksisterende viden om sundhedsmæssige konsekvenser af infralyd og lavfrekvent støj. Lavfrekvent støj er i et område, hvor den væsentlige del af lydenergien befinder sig fra 20-200 Hz. Begrebet infralyd dækker lyd, der har en frekvens lavere end 20 Hz.

Det har været hævdet, at infralyd kan påvirke mennesker ved at forstyrre væsentlige fysiologiske funktioner og evnen til psykologisk præstation. Særligt har ændringer af blodtryk, hjertefrakvens, forstyrrelse af ligevægtsorganet, vejrtrækning, ændring i den hormonelle balance, produktion af mavesyre samt en række psykologiske præstationer været fremhævet. Dette har medført en række undersøgelser, der forsøgte at dokumentere at infralyd rent faktisk kunne måles og var til stede, og der blev således også fundet infralyd i både industribygninger og private hjem, hvor der viste sig, at hovedkilderne var forskellige ventilationssystemer, støj fra nærliggende virksomhed og trafikstøj.

                                                                   

Dette indlæg og billede af Svend Auken forsætte neden under (billede med omtale).

INSTITUT FOR ELEKTRONISE SYSTEMER

LABORATORIET FOR AKUSTIK

KOPI TIL ORIENTERING                                   Aalborg, 22. april 1997/HM

 

Kære Brita Rasmussen

Du har skrevet til mig den 13. marts 1997 med nogle spørgsmål i forbindelse med Miljøstyrelsens påtænkte vejledning om lavfrekvent støj m.m. På baggrund af rejser og anden travlhed har jeg desværre først nu fået mulighed for at besvare dit brev.

Det er korekt, at jeg har siddet i styregruppen for Miljøstyrelsens projekt om udarbejdelse af den pågældende vejledning. Reelt har jeg dog haft meget lidt indflydelse på vejledningens indhold.

Styregruppen har kun afholdt ganske få møder - et af dem blev endda afholdt på et tidspunkt, hvor man vidste, at jeg ikke kunne deltage, og jeg fik kun kendskab til mødet gennem pressen. Der har ikke været ført referat fra møderne - i hvert fald er det ikke lykkedes mig at få dem at se.

Mine kommentarer til Deltas (DTU) udkast er slet ikke blevet behandlet af styregruppen, men kun af Delta Lyd & Akustik selv! Resultatet heraf fik jeg først at se, da vejledningen var udsendt i den offentlige høring. De fleste af mine kommentarer var ignoreret i den udsendte udgave (lige som mange andre), og jeg har aldrig fået nogen forklaring herpå.

Jeg har forsøgt, at få at vide, hvad der nu skal ske, men det er indtil videre ikke lykkedes mig. Miljøstyrelsen har gjort mig opmærksom på, at styregruppen er nedlagt (også overfor Sundhedsstyrelsen), og at den derfor ikke skal behandle høringssvarerne. Det forekommer ret paradoksalt, at høringssvarerne ikke skal behandles af den gruppe, som netop var nedsat (Sundhedsstyrelsen m.fl.) med henblik på at besidde den faglige ekspertise.

Såvel Styrelsens tidligere sagsbehandler Kurt Delvig som den nuværende Otto Dyrnum har under styregruppens arbejde vist - og i øvrigt selv gjort opmærksom på-, at de netop ikke besidder nogen faglig viden indenfor det akustiske område. Jeg har indtil nu ikke kunnet få vide, hvem der så skal behandle sagens faglige aspekter i forbindelse med behandling af høringssvarerne.

Du skriver, at du har fået oplyst, at høringssvarerne skal behandles af Jørgen Jacobsen. Det er rigtigt, at Jørgen Jacobsen nu er ansat i Miljøstyrelsen, men da det faktisk var ham, der lavede udkastet til vejledningen, mendens han var ansat hos DElta (DTU), kan jeg ikke forestille mig, at han vil få til opgave at behandle høringssvarerne. Han bør selvfølgelig have lejlighed til at kommentere dem, men han vil jo være groft inhabil i behandlingen af indsigelser mod sit eget arbejde! Jeg går ud fra, at dine oplysninger herom beror på en misforståelse.

Du beder om, at jeg gør min indflydelse gældende, så høringssvarerne får en seriøs og anstændig behandling. Det håber jeg naturligvis, de under alle omstændigheder vil få, men som du vil forstå er min indflydelse vist meget ringe

M.v.h. H.M. professor i akustik

 

Orientering fra Miljøstyrelsen

Nr.?? 1996

Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø

Høringsudgave

Svar til Miljøstyrelsen, Jørgen Jacobsen Industrikontoret:

Arbejdstilsynet (AT) henviser til sit høringssvar dateret 15. november 1996, at det er en almindelig regel at benytte forskellen mellem C-vægtede og det A-vægtede lydtryksniveau som indikation af lavfrekvent støj, og påpeger at det er udsædvanligt at definere infralyd som en del af lavfrekvent lyd. AT gentager flere af kommentarerne fra Henrik Møller, Institut for elektroniske Systemer, og henleder opmærksomheden på., at AT regulerer såvel støj som vibrationer i kontorer, undervisningslokaler og børneinstitioner (infralyd målinger med C-vægtning)?

Henrik Møller, Institut for Elektroniske Systemer (HM) fremsætter i skrivelse af 5 november 1996 flere fyldige kommentarer, herunder påpegning af manglende videnskabelighed og forskellige sproglige rettelser. Det anføres, at det er uheldigt, der er overlapning mellem frekvensområdet for infralyd og lavfrekvent støj, og at støjmålinger ikke bør udføres som beskrevet i "Orienteringen" men derimod med tre mikrofoner anbragt i rummets hjørner. Denne fremgangsmåde i Orienteringen bevirker, at det formelt er ukorrekt at benytte den standardiserede betegnelse for det G-vægtet infralydniveau.

Hugo Hein & Partners (HHP), som er lyd og akustiker finder det i sit svar de foreslåede grænser med A- og G-vægtning ufuldstændige og forvirende, og foreslår i stedet en uvægtet frekvensanalyse som vuderes i forhold til den uvægtede grænseværdi og høretærskel.

Anders Heerford, Rødovre (AH), som har udført omkring 100 støjmålinger for mennesker, fremsætter i sit svar af 12. november 1996 en række kommentarer og foreslag til ændringer. AH foreslår brug af konkret måleudstyr, og mener at der med fordel kan måles uovervåget i længere tidsrum, fx. gennem en hel nat, hvorimod den beskrevne procedure med flere målepunkter vuderes som kompliceret og unødvendig. Desuden har AH forbehold for de foreslåede støjgrænser, idet grænseværdien for infralyd ud fra hans erfaring bør være væsentligt lavere end 85 dB, og det G-vægtede infralydniveau bør indeholde frekvensområdet over 20 Hz. AH mener, at der skal måles indendørs i boligere med åbne vinduer og desuden udendørs.

dk-TEKNIK (dk-T) finder afsnittet om måleinstrumenter alt for upræcist, og mener det er uhensigtsmæssigt at sammenblande lavfrekvent støj og infralyd. dk-T fremfører, at de akkrediterede støjlaboratorier bør høres rutinemæssigt.

S.O.Kristoffersen, Hesselager, (SOK), som er plaget af infralyd fra en nabovirksomhed, nævner i sit svar af 11. november bl.a. at den hørlige grænse for infralyd er 40 dB, og efterlyser klare regler og grænser, herunder en fast afstandsgrænse mellem virksomheder og boliger. S.O.K. mener, at infralyd over denne grænse er torturerende, og finder derfor at "Orienteringen fra Miljøstyrelsen til Kommunerne er uden værdi.

Tilføjelser til S.O. Kristoffersen, som indeklimakonsulen Gerhard Ingemann Nielsen har talte med i 1996, hvor ham og hans kone flere gange var indlagt med blodpropper. I dag er begge døde af den samme sygdom. Til sidst for nogle år siden, blev hr. Kristoffersen så senil med Alztheimer, at man ikke kunne får kontakt med ham og døde af blodprop og sygdommen. 

Landsforeningen Lyd & Miljø finder i sit svar af 12. november, at der på det pågældende fagområde mangler veldokumenterende viden, og foreslår at der iværksættes forskning. De foreslåede grænser skal være midlertidige (kun 1996), og at dansk forskning på området skal fremmes. 

                                     ______________________________________________________

Sundhedsstyrelsen 1994

Infralyd beskrives ofte som en rumlende lyd, eventuelt som en "motorbådslyd" eller den lyd man hører på en færge på skibets vogndæk eller maskinrum. For al lyd gælder, at mennesker har forskellig følsomhed. Den samme lyd kan derfor forekomme kraftig og generende for nogle mennesker, medens andre næppe lægger mærke til den. Disse forhold gælder i særlig høj grad for infralyd og lavfrekvent støj.

Sundhedsstyrelsen 18. maj 1999 

Hjertekarsystemet

En række undersøgelser har vist, at hjertekarsystemet kan påvirkes af infralyd, men trods intensiv studier er der dog aldrig foretaget sammenligninger mellem støjkilder for at belyse infralyd fremkalder særlige kardiovaskulære effekter. Men undersøgelser af personer med bopæl tæt på lufthavne har vist, hvorledes hjertekarsystemet bliver påvirket af lavfrekvent støj, men dette fund er ikke gentaget i danske veldokumenterede laboratorier.

Det er vist, at der kan fremkaldes forandringer i hormoner, som f.eks. katekolaminerne og cortisol, når individer udsættes for infralyd.

Kræftens Bekæmpelse

13. september 1995 til Landsforeningen Infralydens Fjender

Der er mange subjektive gener ved udsættelse for infralyd, og folk reagerer klart forskelligt. Der er imidlertid ikke holdepunkter for, at infralyd har sammenhæng med kræftforekomst, idet der ikke foreligger nogen egentlig dokumentation i Danmark. Men det forhold, at kræftforekomsten er normal i erhvervsgrupper med stor udsættelse for infralyd, som f.eks. personale eller arbejdere, der arbejder på jernskibe (maskinmester) eller andre store metalkonstruktioner (lastskibe), underbygger indirekte denne opfattelse. Der bankes og nittes på store skibsværter så kraftig med bolthamre, så der opstår kraftig infralyd nede i skibsskrog?

 

Efterskrift af professor Henrik Møller som forsætter i samme brev

Jeg er klar over, at formuleringen af Ministeriets svar er ganske kryptisk, og at det er muligt at give teksten en fortolkning, så svaret ikke er nødvendigvis er direkte usandt. IKKE destomindre giver teksten den ikke-mistænksomme læser et klart vildledende indtryk af situationen. Citat fra svaret:

"Det er korrekt, at der ikke er tale om ny videnskabelige undersøgelser og Miljøstyrelsen skal derfor beklage denne formulering. Oplysningerne fra Miljøstyrelsen i miljø- og energiministerens besvarelse sigter til de faglige diskussioner på den 8. internationale konference om lavfrekvent støj og vibrationer, som fandt sted i Gøteborg i juni 1997. Efter Miljøstyrelsens opfattelse fandt styrelsen blandt de tilstedeværende forskere her støtte for det skøn, som ligger til grund for de foreslående grænseværdier for infralyd (ikke lavfrekvent støj), samt for det skøn, at det er en meget lille procentdel, der vil kunne opfatte infralyd, som er 10 dB svagere end den gennemsnitlige høretærskel (85 dB).

Miljø- og energiministeriets besvarelse af spørgsmål nr.790 stillet af folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

                                                                                            MILJØ & ENERGI

                                                                                                MINISTERIET

                                                                                  24 SEP. 1997        

Jeg "Svend Auken" har endvidere forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:

"Som grundlag for Miljøstyrelsens Orientering nr. 9/1997 om "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø" har Miljøstyrelsens Referancelaboratorium på støjområdet, DELTA Akustik & Vibration, gennemgået den eksisterende viden på området. Herunder blev der lagt særlig vægt på de forskningsresultater om infralyd, som i perioden 1979 - 87 fremkom på Aalborg Universitetscenter, og på de undersøgelser om lavfrekvent støj, som gennem en lang årrække er foretaget på Instituitionnen for Miljømedicin på Gøtteborgs Universitets. Der er desuden inddraget de nye foreslag til regulering af og grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd, som er publiceret i Holland, Sverige og Tyskland.

Det er således Miljøstyrelsens opfattelse, at orienteringen er basseret på den bedste tilgængelige viden på området. Til dette formål har Miljøstyrelsen udarbejdet Orienteringen nr.9/1997. De grænseværdier for infralyd, som foreslås i orienteringen, er ud fra den tilgængelige viden (Jørgen Jacobsend) egen vudering de bedste skøn fastlagt, så de sikrer at ca. 97% af en befolkningsgruppe ikke vil føle sig generet af infralyd under disse grænser, fordi støjen er svagere end høretærsklen og derfor ikke opfattes. Det er erkendt, at grundlaget for de foreslåede grænseværdier er spinkelt og knapt nok videnskabeligt, men der er ikke fundet belæg for at fastlægge væsentligt anderledes støjgrænser. Ved høringen af orienteringen har professor Henrik Møller, Aalborg Universitet udtalt, at han "tror såmænd nok, at kriterierne er fornuftige som et første forsøg på at gøre noget i dette frekvensområde".

I det brev af 11. august 1997 fra professor Henrik Møller, der er vedlagt Gerhard Ingemann Nielsens henvendelser til udvalget, oplyser Henrik Møller, at han "ved gentagende lejligheder har gjort Miljøstyrelsen opmærksom på, at disse sager bør undersøges nærmere". Den nærmere undersøgelse, som Henrik Møller sigter til, drejer sig om, at der - ud over den klagesagsbehandling, som foregår i de pågældende kommuner - skal udføres en videnskabelig undersøgelse af de personer, som mener sig generet af infralyd, men hvor der ikke ved objektive støjmålinger blev fundet belæg for, at kommunen kunne gribe ind med et regulerende påbud.

Det er forsat Miljøstyrelsens vudering, at en undersøgelse af denne art ikke har en sådan betydning for regulering af påvirkninger af det eksterne miljø, at styrelsen har kunnet medvirke til finanisering heraf (kr. 1 million)?

I Gerhard I Nielsen henvendelse til udvalget gøres endvidere opmærksom på, at Miljøstyrelsen i miljø- og energiministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 578 oplyser, at "helt nykommende videnskabelige undersøgelser viser, at der er belæg for at antage, det formentlig er endnu mindre procentdel end tidligere antaget, der vil føle sig generet". Det er undersøgelser, som professor Henrik Møller har oplyst, at han ikke er bekendt med.

Det er korekt, at der ikke er tale om ny videnskabelige undersøgelser og Miljøstyrelsen skal derfor beklage denne formulering. Oplysningerne fra Miljøstyrelsen i miljø- og energiministeriets besvarelser sigter til de faglige diskussioner på den 8. internationale konference om lavfrekvent støj og vibrationer, som fandt sted i Gøteborg i juni 1997. Efter Miljøstyrelsens opfattelse fandt styrelsen blandt de tilstedeværende forsker her støtte for det skøn, som ligger til grund for de foreslåede grænseværdier for infralyd, samt for det skøn, at det er en meget lille procent, der ville kunne opfatte infralyd, som er 10 dB svagere end den gennemsnitlige høretærskel (85 dB).

Efterskrift

Professor Henrik Møller skriver i sit efterskrift d. 11. maj 1999/HM, at formuleringen af Ministeriets svar er ganske kryptisk? Ved udtrykket de faglige diskussioner i Gøteborg juni 1997......konference vil man normalt forstå de diskussioner, der på en konference afvikles efter de enkelte foredrag og som opsamling efter de faglige sessioner. Og som konferencedeltagerne har haft mulighed for at deltage i og været vidne om har fundet sted. Der skal åbenbart forstås noget helt andet her (løgn og latin):

Formuleringn støtte for det skøn, som ligger til grund for de foreslåede grænserværdier vil normalt blive opfattet som støtte til grænseværdierne. Rent sprogligt referere det naturligvis kun til støtte et eller andet skøn, som har været brugt for at nå frem til de foreslåede grænseværdier. Da der ligger mange skøn til grund for sådanne, er det altså ganske uigennemskueligt, hvad der påstås at have været støtte til.

Når udtrykket fandt støtte (...) blandt de tilstedeværende forsker bruges, vil man normalt forstå, at der har været tale om en eller anden rimelig grad af consensus. Rent sprogligt kan det naturligvis betyde, at helt ned til èn forsker har udtrykt sin støtte, fortæller professor Henrik Møller i brev tilsendt Gerhard I Nielsen.

Undertegnede Gerhard I Nielsen, som var den første der så svensk TV om Kresitn Person Waye fra Gøtteborg Universitets Hospital allerede i 1996 og underretede Solvej Odderskov, Landsforeningen Infralyd & Miljø, som oversatte TV udsendelsen. For mig virker al den skrivelse jeg har fået af Miljøstyrelsen og miljøminister Svend Auken den rene fantasi og uden tilstrækkelig kendskab til farlig infralyd, en lyd som har gjort mig alvorlig syg og andre medmennesker i de boliger som man opholder og særlig sover i.

 

INSTITUT FOR ELEKTRONISKE SYSTEMER

AALBORG UNIVERSITET                                        KOPI TIL ORIENTERING

LABORATORIET FOR AKUSTIK

FREDERIK BAJERS VEJ B4 - 9220 AALBORG Ø

 

Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Christiansborg

1240 København K

                                                                    Aalborg, 11 maj 1999/HM

 

Vedrørende Miljøstyrelsens vejledning af Miljø- og Planlægningsudvalget i sager om lavfrekvent støj og infralyd.

 

Jeg har tidligere henvendt mig til udvalget ved brev af 13. august 1997. Anledningen var dengang, at jeg var blevet bekendt med, at MiljøstyrelsenMiljøstyrelsen for ministeren havde besvaret et spørgsmål fra udvalget på en stærk viledende måde for så vidt angår min rolle i forbindelse med udarbejdelsen af Orienteringen fra Miljøstyrelsen Nr.9, 1997, "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i ekstern miljø" (spørgsmål nr.578, svar dateret 30. juni 1997. (Jeg har i øvrigt aldrig fået svar på dette brev, så jeg ved ikke, om udvalget har behandlet det).

Når jeg nu henvender mig igen, er det fordi jeg er blevet opmærksom på, at udvalget er blevet vildledt på endnu et punkt).

Udover den forkerte information om min rolle var der i Miljøstyrelsens svar en henvisning til støtte for et af styrelsens synspunkter i nogle "helt nyfremkommende videnskabelige undersøgelser". Jeg var ikke bekendt med disse undersøgelser, hvilket jeg gjorde opmærksom på i mit brev. Jeg er siden - og senest i forbindelse med et interview til et TV-program om emnet - blevet opmærksom på, at Miljøstyrelsen i sit svar på et senere spørgsmål indrømmet, at disse undersøgelser slet ikke eksisterer.  I stedet henviser man til en påstået støtte for de foreslåede grænseværdier på en international konference afholdt i Gøteborg (spørgsmål nr.790, svaret dateret 24. september 1997 (også til Gerhard Ingemann Nielsen)?

Desværre er dette nye svar ikke mindre vildledende end det foregående. Sandheden er, at de foreslående grænseværdier ikke har været behandlet på den pågældende konference!

Efter at være blevet foreholdt dette i TV-programmet forsvarede Miljøstyrelsens repræsentant sig med, at der havde været tale om drøftelser med enkeltpersoner under konferencens officielle program (DR-TV Rapoporten 26/4 1999).

Selvom jeg selv deltog i konferencen, ved jeg af gode grunde ikke, om der faktisk har fundet drøftelser af denne art sted. Men uanset hvor mange der måtte have deltaget i uformelle drøftelser, kan der vist ikke være tvivl om, at det er stærkt vildledende at refere til konferencen som videnskabelig institution, når sagen ikke har været sat på programmet og diskuteret af deltagerne.

Ifølge TV-programmet havde Miljøstyrelsen i øvrigt kun kunne referere til uformelle samtaler med to navngivende personer (ud af 50 deltager), og af disse kunne kun den ene huske samtalen efterfølgende.

Jeg har med dette brev ville gøre udvalget opmærksom på det konkrete tilfælde af vildledning. Desuden føler jeg anledning til at påpege, at det naturligt er ganske uacceptabelt for den videnskabelige verden at blive misbrugt på denne måde af en administrativ myndighed. Jeg håber, der er tale om et helt enkeltstående tilfælde.

M.v.h. H.M. professor i akustik

Dette indlæg er under opdatering og forsætter!!....

Vindmøller dræber?

Frederikssund Avis

Uge 21 * Tirsdag d. 24. maj 2005 * 53 Årgang

Hvert år får op mod 35.000 danskere konstateret kræft, men flere tilfælde og de dertilhørende dødsfald kunne måske fremover undgås. Det fortæller professor i immunologi ved Københavns Universitet Mogens Helweg Claèsson: "Det ser ud til, ud fra den forskning som allerede er lavet, at vi med melatoninn kan forlænge livet med op til et år for kemobehandlede patienter. Det lyder måske ikke af så meget, men det er en livsforlængende effekt på op til 50 pct. i forhold til eksisterende behandling," siger professor, der sammen med medstuderende Anna Gry Vinter har sammenfattet eksisterende forskning (udenlandsk) på området i en artikel i Ugeskrift for Læger, som udkommer i dag mandag d.18. Maj 2015.

"For mange går i seng, når nervesystemet ikke er klar til at sove"

Det er ikke nemt at sove i hedebølge, men det er stimuli tæt på sengetid, der er det store problem.

SOVER DU DÅRLIGT VED FULDMÅNE?

Så er du ikke den eneste. Schweiske forskere har ifølge Videnskab.dk sat sig for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem månens cyklus og vores søvnrytmer, og de har opdaget, at vi gennemsnitlig sover 30 procent lettere (dårligere) omkring fuldmåne og hele 20 minutter mindre. For at være sikre på, at forsøgspersonerne ikke var påvirkede af den øgede lysmængde, sørgede forskerne for, at de opholdt sig i mørke rum uden at få at vide, hvilken dag det var. Forskerne mener derfor, at vi har et indre måneur, som påvirker vores søvn.

Kilde: SøndagsAVISEN 9-11. AUGUST 2013