Verdens mest spændende film om Masada

Når lyset bryder frem

6 Timers spændende underholdning på DVD

Juleeventyret?

Kilde: G.I.N. religionsforsker i kulturhistorie og økolog siden 1976

Verdens største bibelfund

Fundet af en helt ny bibel "Dødehavsrullerne" viser, at verden er blevet bedraget i næsten 2000 år. Fundet af Jesu broders dagbog beviser nu noget helt andet end som det kristne menneske ellers er opdraget med. Hele den religiøse verden - er i oprør - den der i forvejen står bag de fleste krige i verden. Bygger kristendommen på et forfalsket grundlag? Er evangelierne beretning om Jesus en misforståelse eller bevidst - forfalskning og fortielse. Var Jesus en hellener - græker?

En af antikkens store værker og den vigtigste kilde til vor viden om jødernes historie er Flavius Josephus som levede straks efter opstandelsen - oprøret mod Herodes den store. Flavius Josephus blev født år 37 - altså 4 år efter oprøret og korsfæstelsen af Jesus. Han var en kendt person i oldtiden, i sin tid en bestikket jødisk feltherre i Galilæa, gik over til romerne og døde omkring år 100 e.Kr. Hans beretninger er stort set tilforladelige. At han har tilpasset ankegange er betegnelser til den græske omverden, er ubestridt, selv om man næppe kan antage, at han har forvansket deres meningsindhold til det modsatte. Den kendsgerning, at Josephus efter egen opgivelser i tre år har været i forbindelse med essæerne og beretter om dem uden modvilje, taler for rigtigheden af hans oplysninger, selv om de ikke i alle tilfælde bekræftes i Qumranteksterne: ikke alle Qumrantekster er bevarede.

Den største gåde i hans liv må uvilkårligt være, at Flavius Josephus ikke så meget som har fortalt og røbet, at han som nittenårige tilhørte den yderligående sekt kaldet essæerne. Han har bl.a. skrevet om dem, men røber intet om deres forhold til Jesus og borgen Masada.

I Josefus manuskrifter som er holdt nøjagtig i den jødehistoriske stil, skriver han i afsnittet (18. bog, kap.3, tredje afsnit) følgende: Ved de samme tider (omkring 4030) levede Jesus, en meget vis mand - om man kan kalde ham et menneske - for han gjorde mange forunderlige gerninger, var en lærer for dem som gerne ville tage imod sandheden, og havde mange efterfølgere såvel af jøder som af grækere. HAN VAR KRISTUS. Han blev af folkets øverste anklaget for Pilatus som dømte ham til korsfæstelse. - Ikke destomindre holdt mange hårdt ved ham, de som engang havde fæstet kærlighed til ham, for han åbenbarede sig igennem for dem levende på den tredje dag, hvilket profeterne havde forudsagt om ham, foruden mange - andre forunderlige ting, og man har til denne dag ikke savnet de kristne slægt, der bærer navn af ham.

Ifølge C. F More: The Ancient Libray of Qumran and Modern Biblical Study", New York 1961. More går ud fra, at essæerne ligesom Jesus på en karakterisk måde forbinder tro og lægevirksomhed, samt at essæerne ifølge det fundne Gospel bog "Fredens Evangelium" fundet i Vertikanets bibliotek i 1920 også udførte naturhelbredelse med vægt på vegetarisme.

 

Kong Salomons Tempel Jerusalem

Om Helligdommen?
Matt.24,1-42

Da Jesus havde forladt helligdommem i Jerusalem og gik bort, kom hans disciple til ham og pegede på helligdommen "Kong Salomons bygninger". Og han tog til orde og sagde til dem: "Ser I ikke alt dette? Retfærdig siger jeg jer: her skal ikke lades sten tilbage, alt skal brydes ned"
Matt.24,1-42:

Men når I hører krigsalarm og krigsrygter, så lad jer ikke skræmme, thi det må komme således. Dog, det er endnu ikke enden.
Mark.13,1:

Men når I ser Jerusalem omringet af krigshære (Romerne), så skal I vide, at dens ødelæggelse er nær.
Luk.21,20

Da skal de, der er i Judæa ørkenen, flygte op i bjergene (Massada); og de, der er inde i byen, skal drage ud af den; og de der er på landet, skal ikke ty til den (stole på præsterne). Thi det er straffens dage, da alt det, som står skrevet (i Det Gamle Testamente), skal gå i opfyldelse.
Men nogle af farisæerne, som var med i folkeskaren, sagde til ham: "Mester! Sæt dog dine disciple til rette" Da svarede han dem: hvis disse tier (Zeoloterne), skal stenene råbe (hævn).
Da han kom nærmere og så byen Jerusalem, græd han over den og sagde: "Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred! Men nu er det skjult for dine øjne. Thi dage skal komme over dig, da dine fjender skal kaste lod omkring dig (Jerusalem) og indeslutte dig og trænge dig på fra alle sider; og de skal jævne dig med jorden og dine børn i dig og ikke lade sten på sten tilbage i dig, fordi du ikke agtede (tror) på din besøgelsestid (krig).
Luk.19,39-40:
Derefter gik Jesus ind i helligdommen, og han væltede vekselerernes (guld, sølv, ædelstene og juvel opkøbernes) borde og due kræmmernes bænke og han sagde til dem: "Der står skrevet i bogen (Toraen: Det Gamle Testamente): "Mit hus skal være et bedehus; men I har gjort det til en røverkule." Og han lærte hver dag i helligdommen ud fra selve Bibelen "Det Gamle Testamente", at Jesus var Ordet logos i dette var der liv.
Luk.19,45-48.
Himmelen og jorden skal forgå (på dommedag); men mine ord skal aldrig forgå. Om dagen opholdt han sig i helligdommen (Guds hus) og lærte, men om aftenen gik han ud til det bjerg, som hedder Oliebjerget, og blev der natten over sammen med sine disciple.
Luk.21,33-38


Af Habakkukkommentaren i Dødehavs Teksterne fremgår det ganske tydeligt, hvad den sidste slægt er; den generation, der levede umiddelbar foran den store dag, da Gud skal dømme de ugudelige og frelse de fromme ("dommedag"). Det er ikke Mormonerne (De Sidste Dages Hellige) der tales om, ej heller Jehovas Vidner, Adventisterne m.fl. som prædiker, at Jesus skal komme igen. Jesus siger selv, hvordan han kommer, at det skal ske lige som i Noas dage (sod og svovl) skal falde ned fra himmelen, tørke, sult og nød lige som Jerusalems fald? Matt.24,14-31 ; Åb.19,17 ; 19,37-44.

Dødehavsrullerne

Hvad har opdagelsen af disse skriftruller betydet

for de kristne og gammeldags bibeltro?

Gud talte gennem profeterne og havde udpeget dem til sine talsmænd, men fundet af Habakkuks bogrulle i Qumran ved det Dødehav, åbner forbindelsen og forståelsen mellem det Nye og Det Gamle Testamente. Habakkuk var en af G.T. små profeter, men sikkert en af de mest afgørende i rigtigheden af troen på Guds navn udtalelse.

Profeten Habakkuk virkede i Jerusalem i slutningen af det 7. århundrede f. Kr. under Daniels fangenskab hos kong Kyros. Bogrullen som er blevet til under indtryk af Kaldæernes sejr, forkynder tyranens (muligvis assyernes) snarlige undergang. Blandt Dødehavsteksterne er der en interesant kommentar til Habakkus bog. Teksten omfatter 13 kolonner, i ovennævnt publikation fordelt på 6½ sider. Håndskrifterne er klar, stor og regelmæssigt, større end de fleste af rullerne fra hule 1 ved Det Døde Hav, større end de fleste, men knap så smuk som fundet af Krigsrullen og i Takkesalmerne.

Habakkukkomentaren fremhæver i Dødehavsrullerne således: Og ret kommer aldrig frem, thi den uretfærdige indkreds er den retfærdige. Tydningen heraf angår de troløse tillige med løgnens mand, thi de troede ikke på de ord, retfærdighedens lære talte af Guds mund, og det angår den, der var troløs mod den nye pagt (år 33 e.Kr.), thi de troede ikke på Guds pagt, og de vanhelligede Hans - hellige navn "JHWH" og fremdeles tydningen: tydningen af ordet angår de troløse ved tidernes ende (år ca. 4-6 f.Kr), det er dem, der øver vold mod pagten, idet de ikke vil tro, da de hørte alt det, som skulle komme over den sidste slægt, af den eller præst (i Jerusalem), i hvis hjerte Gud havde lagt indsigt til at tyde alle Hans tjenere profeternes ord, hvor igennem Gud havde forkyndt alt det, som skulle komme over Hans folk og over Hans land (jøderne) i Jerusalem.

Overalt i Habakkuk kommentaren er den såkaldte "kvardratskrift" benyttet, overtaget fra Aramæisk i århundrede f. Kr. og anvendt af Jøderne lige siden. I Habakkuk-komentaren er Gudsnavnet Jahve (tetragrammet, dvs. navnet med de fire bogstaver J-H-W-H benyttete, men herefter ændret til HERREN "Jesus Kristus" den salvede, lige som navnet i den danske oversættelse også er gengivet ved HERREN.

Da sagde Jesus til dem; "Når I beder, skal I sige: "Fader, helligt vorde dit navn; komme dit rige? Thi når du med din mund bekender Jesus er Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvagte ham fra de døde, skal du blive frelst.

Luk.11,2 ; Rom. 10,6-11 ; Baruk 3,29 ff.

Thi således sagde den Herre HERREN Israels Hellige, profeterne (Habakkuk): ved omvendelse og stilhed skal I frelses, i ro og tillid er jeres styrke. Men I vil ikke!!.... 

Es. 30,15 ; 7,4 ; Jer. 6,16-17 ; Es. 1,6-11.

 

Borgen Massada på bjergtoppen

Kristendommen - Det planlagte kup,
der ændrede hele verden for
2000 år siden 
 
Kilde: Af Kiwi, religionsforsker og foredragsholder i kulturhistorie, klimatolog og
økolog siden 1976

Her opstod en religiøs bevægelse på 4000 mand ude i ørkenen, flere af dem er nævnt under navnet zeoloterne i Det Ny Testamente? I 1949 fandt man verdens største bibelfund "Dødehavsrullerne", der beviser den historiske sandhed om Jesus og hans disciple.

Verdens største bibelfund Dødehavsrullerne og Masada åbner forståelsen af, hvad der skete for 2000 år siden

Borgen Masadafæstningen, hvor lille Messias (Jesus) blev født, og Hans mor Mary og Maria Magdalene boede, som blev brændt af i et kæmpe flammehav. Denne historie har givet anledning til opstandelse (oprør) fra de døde.
Luk.24,1-13 ; Mark.16,9-12 ; Luk8,2-3.

Verdenshistoriens mest dramatiske begivenhed findes her på toppen af klippefæstningen Masada ved Det Døde Hav, hvilket  fandt sted en forårsnat 73 e.Kr. I 1963-65 udgraver arkæologerne af stor historisk værdi, en kæmpe skat som vidner om de første kristne sidste dage, da de blev drevet til det yderste - af Masada`s proviant magasin, som ikke var brændt og en bunke broncemønter, som de belejrede havde brugt som rationerings mærker og som blev skånet af de ellers voldsomme flammer rundt omkring brændtomten.

På kanten af Judas ørkenen, blev der i årerne 161-143 f.Kr. bygget et lille fort på en stenet plautea, på klippetoppen 400 meter høje bjerg af klippefæstningen Masada med udsigt udover Negevørkenen og  Det Døde Hav. Her findes en historieskildring af de uhyggeligste begivenheder, der fandt sted juleaftens nat år 73 e.Kr. I 1963-65 udgraver arkæologerne et materiale, der afslører det største bibelfund af historisk værdi, som vidner om de første kristne zeoloter (essæerne) sidste dag, da de blev drevet til det yderste - af Massada`s proviantmagasin, som ikke var brændt, og en bunke bronzemønter. På stedet ligger den nu udgravede ruin af kongelig fæstning man fandt Om Qumran og Dødehavsrullerne i 1948.
Omkring år 950 skriver jøden Al Girqisani, at der fandtes en bestemt type af sektmedlemmer (essæer), der boedede ved Qumran og som havde deres bøger (fragtmenter heraf Thoraen) Det Gamle Testamente gemt i huler og krukker. To senere muhamedanske forfatter referer til ham, og en af dem, Ali Viruni, beretter: Disse hulemennesker (kaldet zeloter), som levede lige før kristndommen blev til, skal have haft en særegen kalender. Det var ikke sabbaten (lørdag), men fra natten mellem den tredie og fjerde dag, det vil altså sige natten til onsdag (at Jesus faktisk blev korsfæstet)? De talte dagene og månederne, og den store festcyklus begyndte der, thi det var på den fjerde dag, at Gud skabte de store himmellegmer. Det var også her, at de oprigtige første kristne jøder begynder påskefesten om onsdagen og ikke torsdagen? Det var samtidig, at festmåltidet blev til med henblik på velsignelsen af maden og brydelsen af brødet til påmindelse af Jesus ( her den sidste nadver), som var et vegetarisk måltid? Fra det eskatologiske synspunkt ledes tanken tilbage til den praksis, man lever og skal leve i, indtil verdens ende; måltids eller fællesskabet, idet Jesus siger: Tag brødet; dette er mit legeme (vegetar) og blod (druesaft/most), som jeg giver jer, repræsenterer Guds rene liv. Tag del i det rene liv, som er af Gud (Hebr. 9,11-14). Se, jeg er kommen i bogrullen "Esajas" er der skrevet om mig. Det var netop Esajsrullerne m.fl. man har fundet ved Qumran ved det Døde Hav. Thi det er umuligt, at blod af tyre og bukke kan borttage synder (Hebr.10,5-10 og Esajas 1,1-10).
Dødehavsrullerne som blev fundet i en klippehule i nærheden af bjerget Massada og Qumran Det Døde Hav i lerkrukker, giver os et tydeligt billede af livet i hele Palæstina på Kristi tid. Bibelmanuskripterne kommer meget nærmere den oprindelige tekst end vores bibel Det Nye Testamente, som i 2000 år er blevet mishandlet og fortolket forkert i ordlyd. Qumran sektens ledere Johannes Døberen og Maria Magdalene havde en righoldig viden fra hieroglyfferne og deres beskrivelser af lægeplanter, urtemedicin og deres virkning, som lægerne forlængst har tabt på gulvet!!....
Masada var en fæstning, der ligger på en næsten 400 meter høj stejl klippeskrænt, der var svært at indtage og som vagtpost med udsigt til Negevørkenen ved Det Døde Hav. Omhyggelig gemt under i et lille røgsværtet rum i ruinerne på toppen af Massada klippefæstning, fandt arkæologerne et bibelsk værdifuldt fund af fjorten skriftruller, som alle med sikkerhed kunne dateres til årerne lige før 73 e.Kr. og Jerusalems ødelæggelse? Skriftrullerne indeholdt uddrag af femte Mosebog, Ezikels Bog og dele af deres egne Apokryfiske skrifter. På en af skinstykkerne stod en tekst, som fuldstændig mindede om teksten på en af de tidligere fundne dødehavsruller ved Qumran som tilhørte zeoloterne (essæerne), som man hidtil i i næste 1900 år ikke havede kendskab til?

I året 71 - 73 e.Kr. holder flere tusinde af den yderliggående jødiske sekt zeoloterne "de nidkære" også kaldet essæerne under ledelse af Elezar ben Yair på andet år i træk sig fanget og omringet på toppen af Massada af Herodes romerske hærs belejring, og de har stadig et stort forråd af fødevare, grøntsager, urtemedicin og drikkevand gemt i store underjordiske cisterner.  

Maria Magdalene tog en alabastkrukke noget ligende som denne på billedet og salvede Jesus hoved? Mark.14,3 : Joh.12,1-8 : Matt. 26,6-13.

Oprøret mod romerne på klippe-fæstningen Masada

Klippeborgen Masada ligger i Judæas ørken ca. 45 km syd-øst for Jerusalem, med udsigt over Det Døde Havs Vestbred. På toppen af dette 400 m høje bjerg hæver sig en kæmpemæssig klippefæstning Masada som var en uindtagelig fæstning. I et af Flavius Josefhus beretninger og breve om jøderne år 73 e.Kr. findes et par passager beskrevet, som simpelthen ikke kunne passe, sagde arkæologerne, heriblandt også nogle teologer? Josefus fortalte f.eks., at mens den unge Josefus var i Rom for at tale sin sag, var hans familie og besætning, der opholdt sig på Masada, ved at dø af tørst og på nippet til at overgive sig til døden, da et skybrud fyldte alle huller og hulrum på klippetoppen med regnvand. Herodes indså ved tilbagekomsten og efter at han var blevet konge, at lod han blot udhugge tilstrækkelig mange cisterner og kanaler ville et enkelt skybrud også kunne fylde dem med vand. Tolv cisterner lod han udhugge på klippen Masada, og de klarede mageligt vandforsyningen, havde Josefus Flavius skrevet. Latterligt havde forskerne kommenteret. Det kan overhovedet ikke lade sig gøre. Og det lød også ganske usandsynligt, at Josefus` omtalte "slangestien" til klippen. Men i 1960 fløj den senere isralske generalmajor og arkæolog Yigal Tadin efter en heftig sandstorm ind over ørkenen og mente fra luften at kunne skimte resterne af den gamle slangesti. En ekspedition blev sendt af sted, og Masda blev efter næsten 2000 år genfundet. Ikke mange dage efter arkæologernes ankomst til Masadaplateuets overflade forstod de, at den jødiske historieskriver Josefus dengang også havde haft ret, når det gjaldt omtalen af vandforsyningen. Dette fæstningsværk Masada blev i 1963-65 udgravet af et hold af såvel uprofessionelle, som professionelle arkæologer. Sammen med Josefus`tidligere nævnte bog, er det fra disse udgravninger og fund, vi har vores viden om de første kristne (zeoloter) "de nidkære". Havde det ikke været for Herodes fordel, at lade netop dette fæstningsværk bygge ca. 100 år tidligere før vores tidsregning, havde det været fysisk umuligt for zeoloterne at overleve 2 år på Masada, hvor Herodes soldater forsøgte at indtage fæstningen Masada.

Fæstningen ligger med meget stejle skråninger og er besværligt at fragte mad og forsyninger helt op på toppen af bjerget Masada, der ligger 400 m over havoverfladen af Det Døde Hav, men Herodes havde inde langs klippens sidder bygget nogle enorme cisterner, som kunne rumme op til 4 millioner litter vand, disse fyldt med regnvand til opmagsinering af deres vandforsyning. Til proviant havde han bygget store opmagasinerings huse, i hvilke maden p.g.a. klimaet kunne holde sig frisk ufattelig længe. Herudover havde Herodes bygget utallige andre bygninger som beboelses huse, administrations bygninger, synagoer, små og større paladser og fantastiske badehuse med faciliteter som saunaer. Vægge og gulve var udsmykket med store farverige mosaikker og overalt var flotte søjler og fresker. Men de to flotteste bygningsværker var dog Herodes hængende villa og kassematmuren. Det store palads var bygget i tre terasser ned ad den nordlige skrænt. Fra etage til etage var bygget trappegange inden i klippen, så de ikke kunne ses udefra. Alle sider består af mejslet stejle skrænter, som gør det umuligt at indtage Masada. På den østlige side snor der sig langs fæstningsanlægget en meget smal, og ikke helt ufarlig slangesti, den Josefus har beskrevet. Så fra naturens side er dette altså det perfekte sted at holde sig i sikkerhed for fjenden, og samtidig et godt sted at kæmpe fra og det gjorde zeoloterne mod romerne kort før år 73 e.Kr.

Romerne indtager Masada

Da den 10. romerske legion i år 73 e.Kr. gør sig klar til endelig angreb mod den store klippefæstning Masada med en kolosal færdigbygget rampe til stenkast, traf de omringede zeoloter en makabre beslutning. "Mens flammerne slikkede i vejret fra Masadas fæstningsmure", kaldte anføren Elesar ben Yair sin lille skare af rådsmænd sammen. Ingen magt på jorden skal flytte os fra dette "Guds bjerg". Dette var som om Ezikels profeti gik i opfyldelse, da man i 1962 fandt en skjult bogrulle på samme sted af ørkenfortet. Den indeholdt beskrivelsen af "de døde ben, der bliver levende". Den fortæller nøjagtig om "en stor hær, som skal vende tilbage" - og det anes, at det ikke er en hær med sværd i hånden. Den kommer med et andet våben. Det stærkeste, som findes i universet Guds kærlighed. Manuskriptet handler om den gribende tragedie, som fandt sted den morgen, da romerne efter to års belejring af Masada med ild og dragende sværd invaderer ørkenfæstningen - og fandt alle dens næsten 1000 indbygger døde. Anføren Eleasar beb Yair siger til alle sine medlemmer af zelotbevægelsen om aften: Min tapre kammerater" Vi har for længe siden besluttet, at vi hverken vil tjene romerne eller nogen anden, men kun Gud, for han alene er den sande og retfærdige herre over menneskene. "I morgen tidlig er vores modstand til ende, men vi har vor frihed til at vælge en ærefuld død og dø sammen med alle vor kære. Frem for at overgive sig og underkaste sig Herodes frygtelige hævn og fremtid som slaver, skal vi være frie mænd sammen med vore kvinder og børn. Nu er tidspunktet kommet, som befaler os at bekræfte denne beslutning ved vore handlinger. Da han kunne se, at han ikke havde alle med i sin beslutning, slog han over i et lidt andet budskab. I denne tale sagde han: "Men voldshandlinger, trældom og synet af kvinder, der sammen med deres børn slæbes bort til vanære, der er ikke ulykker, som naturen har gjort til en nødvendighed for menneskene; de var så ivrige efter at fuldføre denne handling, at mange endnu inden Eleazer havde endt sin tale, var gået i gang. Før vi dør, skal hele fæstningen dog gå op i flammer. Det bliver en skuffelse for romerne, når de ikke mere kan gøre os noget, og ikke finde noget bytte. Vi vil blive husket for altid, sagde  anføren Elesar ben Yair til slut før de begik kolektiv selvmord. Mændene dræbte deres koner og børn, de lagde sig ved siden af dem, hvorefter de selv fik dødsstødet. Man udnævnte en gruppe på 10 mand, der skulle dræbe resten. Da dette var gjort, trak man lod mellem dem, således den ene skulle slå de 9 andre ihjel. Derefter skulle han sætte ild til alt, for at forhindre romerne i at få noget godt bytte. Dog lod de madmagasinerne med planteføde (vegetarkost) stå, så romerne kunne se, at det ikke var sulten, de var bukket under for. Til sidst skulle de eneste tilbage tage sit eget liv. "Da den sejrende Tiende Legion næste dag indtog fæstningen, blev den kun modtaget af rygende ruiner og en gruopvækkende dødens stilhed, 960 døde og to kvinder og fem børn som havde skjult sig og endnu var i live. Det er formodentlig historien fra disse kvinder "Maria Magdalene" som vi i dag kender om den skæbnesvangre nat, hvor Jesu Opstår fra de døde, et oprør der måske hentyder til teksten i klippehulen, hvor Jesus er forsvundet og hvor Maria Magdalene kommer med den dyrbare alabastkrukke, fyldt med de kostbareste salver. Maria Magdalene ville nemlig her!!....... 


Vidner fra Josefus

Josefus beskriver stemningen blandt romerne, da de mødte det skrækelige syn således: "Da de fandt hele dynger af lig, følte de slet ingen glæde som over fjendens død, men blev grebet af beundring for en så storslået dristig beslutning, og for den dødsforagt, som så mange mennesker havde udvist ved uden vaklen at virkeliggøre den. Som nittenårige tilhørte Josefus selv zeoloterne (essæerne), inden han senere under et oprør blev fængslet af romerne, i hvis tjeneste han derefter skrev den jødiske historie. Strengt taget har Josefus aldrig røbet noget, som en udenforstående ikke måtte få at vide: ikke et ord om essæer sektens bøger og dens "engle" - det græske ord for sendebud - og ikke et ord om, hvor essæernes kloster lå. Lad os citere Josefus historieskriveren som levede straks efter Jesus. Han er født år 37 .e.Kr. - altså kun 4 år efter korsfæstelsen, hvis oprigtighed ikke fandt sted ifølge Judas Evangeliet? Josefus var en kendt person i oldtiden, i sin tid bestikket til statsholder i Judæa. Han skrev det store værk om "Jødernes historie" i dette forekommer en udtalelse, som er genkendt i alle Josefus manuskkrifter, og er holdt nøjagtig i den jødiske stil (18 bog, kap. 3 tredje afsnit):
"Ved de samme tider (omkring 4030) efter den jødiske kalender, levede Jesus, en meget vis mand - om man kalde ham et menneske skrev Josefus - for han gjorde mange forunderlige gerninger (helbredte de syge), var en lærer for dem som gerne ville tage imod sandheden, og havde mange efterfølger såvel af jøder som grækere. "HAN VAR KRISTUS". Han blev af folkets øverste anklaget for Pontus Pilatus som dømte ham til korsfæstelse. - Ikke desto mindre holdt mange hårdt ved ham, de som engang havde fæstet kærlighed til ham, for han åbenbarede sig igen for dem levende på den tredje dag, hvilket profeterne havde sagt om ham, foruden mange andre forunderlige ting. Og man har til denne dag ikke savnet de kristne sekt, der bærer navn af ham.


Mange forskere har betvivlet at disse ord stammer fra Jesefus skrivepen, men de er alle tilfælles meget gamle og gir en fuld erkendelse af det overnaturlige i den person som blev ophav til den kristne bevægelse. Uden denne erkendelse er det umuligt at få et korrekt billede af den efterfølgende historie, for kristendommen er både i sit udspring og sin eksistens en overnaturlig åbenbaring jeg selv kan stå ved. Ordet frelser har også på ejendommelig måde tilknytning til essæerne. Navnet essæer minder om det aramæisk-assyrisk assay, som betyder læge, helbrede osv.
Sundhed og velbefindende er bedre en alverdens rigdom, guld og perler, og et kraftigt legeme bedre end nok så stor en formue. Hellere fattig - men sund og stærkt af helbred, en rig - og plaget af legemlig skrøbelighed. 
Vent ikke med at omvende dig til Herren Jesus Kristus, og opsæt ikke fra dag til dag; thi pludselig kan Herrens vrede komme til udbrud, og når straffens time er inde, er det ude med dig . Ydmyg dig, inden du bliver syg. Ydmyg dig (pas på dit helbred, før du bliver syg), og læg omvendelse for dagen og foruren ikke dit legeme, i samme øjeblik dine synder begås.
I mere end 200 skriftsteder i Det Gamle og Nye Testamente, er der advarsler om ikke at forurene sit legeme ved at spise urent kød, drikke vin, snavset vand, og indånde røgelse, dårlig luft m.m.
Præsterne og biskopperne i den danske folkekirke har totalt glemt at fortælle sine sognebørn, at allerede i den antikke jødiske religion, ægyptiske og græske literatur, var mad og sex tabu ofte så voldsom en begivenhed, at det kunne splitte familier. I særlige tilfælde gik det ud over børnene, der blev nødsaget til at sluge hvad som helst, ofte så meget at de fik madlede.
Enhver må prøve sig selv og så spise af brødet og drikke af kalken (bægeret af Jesus dyrbare blod) vinen og alkohol m.m. Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve! Mærker I ikke på jer selv, at Jesus Kristus er i jer (inkarnation) ellers står I ikke prøven, hvis I bliver beruset? Thi den, som spiser og drikker (vinen) uden at ænse, at det er Heren Jesus Kristus, spiser og drikker sig selv en dom til.
1. Kor.11,29-30:
Derfor er der mange svage og syge iblandt jer, og adskillige sover hen (i døden). Kødets lyster (begær) er døden, men Åndens atrå er liv og fred. Kødets atrå er fjendskab mod Gud, hvilket stemmmer overens med de fundne fragtmenter fra zeoloterne (essæerne) fra Masadas og Qumram ved Det Døde Hav. Essæerne drak hverken vin eller stærke drikke, spiste heller ikke kød. I dag er kød blevet mere eller mindre forgiftet? Det gælder alt vildt i naturen, skove osv. hvilket en jæger har fortalt mig!!...Fiskene er lige så forgiftet med tungmetaller, mikroplastik, giftstoffer, PBC osv.

Menneskeheden står over for den værste forurening nogen sinde, hvilket er proklameret overalt i Bibelen. Desvære er vore vejleder, politikerne, præsterne og lægerne slet ikke blevet informeret om dette før nu?

Klippefæstningen Massada på Jesu tid og den autentiske jule-historie!!....

Dødehavs Tekster fundet i klippehule

Det indledende fund af Dødehavsrullerne ved Qumran - Det Døde Hav i 1947 blev gjort af en gedehyrde, der ledte efter nogle bortløbne dyr i de nøgne, klippefulde bjerge ved Dødehavets nordlige bred. Da han fik øje på en ny hule i bjergvæggen i nærheden af Masada, åbnet af de hyppige små jordskælv, kastede han en sten derind og hørte til sin store forskrækkelse klirren af potteskår. Han flygtede i hast væk fra stedet, men vendte senere nysgærrig tilbage til hulen sammen med en ven og fandt en kostelig skat af velbevarede krukker samt en del læderruller indsvøbt i stof.
Hebr.10,7 ; Åb.6,14 ; Hebr.1,12-14.
Hvordan kunne
en beduinerdrengs opdagelse forårsage så megen interesse verden over? Fordi man foruden det største fund af Esajas læderrulle af fåreskind (Genesis - Det Gamle Testamente), også fandt den religiøse leder Johannes Døberen og en sekt på 4.000 mand kaldet essenes (essæerne).
Ap.G.21,38

I sekthåndbogen samt i "Hemmelighedernes Bog" står der, om de religiøst ligeglade, der hverken har villet forstå meningen med de tidligere historiske begivenheder eller har evnen til at gennemskue de kommende begivenheders hemmeligheder om Jesus, Kristi opstandelse, mirakler, at han var i stand til sammen med sine disciple at kunne helbrede de syge, blindhed og spedalskhed m.m. 

Kulstof 14 metoden i anvendelse, der afslører den historiske sandhed!!.....

Den afgørende kamp mellem lys og mørke?

Jeg vil ikke her påpege det afgørende spørgsmål om krigsrullen fundet ved Qumran er en hyme eller liturisk tekst, men blot fortælle, at krig i den nære orient i Babylon (Bagdad) og Jerusalem, Israel fra urtids dage og helt op til vores tidsregning har været anset for et "helligt" foretagende, og at Makkabærestridens befrielseskampe i bjergdale og i Jerusalem, som ligger forud for dette skriftsteds affattelse (1. & 2. Makkabærebog) og i de apokryfiske skjulte tekster, ihvertfald til at begynde med var en kamp mod dem, der søgte at undertrykke den jødiske religion. Jødefolkets kultur i århundrede omkring Qumran (essenes) og Kristi fødsel, der nu er blevet til vor kultur kristendommen, har en skygge af bagsiden og den findes stadig på toppen af højborgen Masada og ved bjergegnen Qumran ved Det Døde Hav. Essæerne, zeoloterne også kaldt gnoscismens folk (de urkristne) var stærkt præget af eskatologisk apokalyptiske åndsstrømninger, som bag alle historiske begivenheder anede et vældigt perspektiv, og indledningen til den afgørende kamp mellem Gud og Satan (Belial) og lys og mørke. De gnoscistiske folk (Thomas, Peter, Johannes, Judas, Marie, Maria Magdalen m.fl.) lagde Kristi ord ind i deres hjerte.
Vi må derfor se dybt ind i vores eget hjerte og erkende, at verden og mennesket står foran Satan for anden gang (Staten Islam) lige som zeoloterne på Masada, da deres forsyninger af mad og vand på andet år i træk p.g.a. romernes indtagelse og forsøg på besættelse var ved at slippe op på klippefæstningen Masada.
Zeoloterne de nidkære er nævnt flere gange i Bibelen, blot finder bibellæserne dem ofte under betegnelsen, som snarer vækker fromme følelser f.eks. "ivrene" eller "knivstikker" de såkaldte "Sicarii" lejemorder, der syntes at mangle enhver politisk tilknytning. Selve ordet "zeolot" hentyder til en, der var nidkær, opfylder Moses lov. Deres navn "sicarri" eller zeolot stammer fra den lidt skjulte kniv og dolk gemt i kjoleuniformen eller under læderpelsen. Deres navn "sicarri" betyder bogstaveligt "man-dolk". I begyndelsen af 66. efter Kristus, så man overalt zeoloter eller snigmorder drage ind i Jerusalem og gjorde en række grusomheder, for at tvinge sit broderisk jødiske folk til at kæmpe mod romerne. Apostlen Judas som forrådte Jesus, men aligevel opfyldte Jesus ønske, fik tilnavnet "Iskariot" fortolket af de fleste lærde som en snigmorder. Denne betydning "Iskariot" går tabt, når evangelierne blev oversat til moderne herbraisk: Judas er oversat som "Ish-Kerayot", men er i verdslige historiker blevet identificeret til Sicarioi eller Sicarion (græsk) i Nye Testamente Iskariot (Eiseman 1997).
Man ved med sikkerhed, at hele Kristendommen i den første tid ikke var en spekulativ troslære som i vore dage med barnedåb, men en social bevægelse af fattige. Kirkehistorien fortæller os, at den første kristne forsamling og menighed bestod af ebionitter, d.v.s. "fattige" og henviser til en frivilllig jødisk kristen sekt "essæerne". Først kaldtes alle Jesu tilhængere "ebionitter" der levede i bjergegne, men senere anvendtes den benævnelse kun om de kristne, som i deres liv virkeliggjorde essæernes ideal. Den første kristne forsamling afholdt sig ligesom essæerne fra spisning og slagtning af offer- kød.

Matt.11,7 ; Ap.G.15,28-29 ; Rom.14,21 ; Rom.15,1 ;         Rom.14,2 (1.Mos.1,29 og 9,3) Jvf. Daniels Bog 1 kap. v.1-21.

Mange forsker mener, at det materiale, som Dødehavsrullerne (fundet i 1949 ved Khirbet Qumran) udgør, relaterer til essæernes samfund også kaldet zeoloterne "de nidkære" som retede sig 100% efter Moseloven. Dødehavsrullerne omtaler en Messias - lignende skikkelse og det er foreslået af flere forskellige arkæologer og bibelforsker, at Johannes Døberen, Simon kaldet Peter, Andreas og Jesus, der også mødtes på bjerget med Moses, Elesias ånd, var essæer. I Josefus skrifter findes en direkte henvisning til, at essæerne deltog i krigen mod romerne...Da han nævner navnene på disse deltager i oprøret og nævner deres kommandoområder, skriver han, at den øverstbefalende i det vigtigste centrale område var en vis Johannes essæerne. For som man ved fra Bibelen Det Nye Testamente, vandrede Johannes omkring i ørkenen i Judæa, før han begyndte på sin forkyndelse og beredte vejen for Jesus.

Plinus den ældre
         
Også Plinus den ældre fortæller, at essæerne havde deres vigtigste tilholdssted vest for Det Døde Hav - netop i det område, hvor khirbt Qumran klostret blev fundet. De håndskrifter, som har tilknytning til Det Gamle Testamente, har givet forskerne et stort materiale og udgør en ny kilde til fortællingerne i Bibelens første del. Nogle af håndskrifterne bidrager til at kaste nyt lys over Qumran - samfundets historie, og de indeholder oplysninger, som nogle forsker nævner danner et vigtigt led i forståelsen af kristendommen tilblivelse som vi ikke tidligere kendte. De fleste af håndskrifterne og fragtmenterne - hvoraf nogle ikke er større end et frimærke - er skrevet på hebraisk, mens andre er affattet på aramæisk, det sprog Jesus forkyndte. Nogle få har græsk tekst, hvilket beviser at de havde læst eller kendte til de græske digtere som Paulus fortæller om i hans skrifter. Tilsammen er der over 500 skrifter, hvoraf en femtedel er fra Det Gamle Testamente. Derudover er der kommentarer til Det Gamle Testamente og tekster, som giver oplysninger om samfundets dagligliv og leveregler, hvoraf at man ved nu at de var alle vegetar. Essæerne (de første kristne) levede i cølibat og førte et asketisk liv (afholdenhed fra kødføde, vin og stærke drikke).

Jerusalems yperstepræst Mattatias

På den tid 145-168 f.Kr. trådte Mattatias frem; han var søn af Johannes, Simons Judæa`s søn, og præst af Jojaribs slægt fra Jerusalem, men boede i Modèin. Inden han dør, formaner han sine sønner til udholdenhed i kampen og indsætter Judas til efterfølger. Imidlertid kom kongens folk, der skulle gennemtvinge frafaldet, til byen Modiin, for at man også der skulle ofre; og mange israelitterne sluttede sig til kongens afgudsdyrkelse. Da nu Mattatias og hans sønner indfandt sig, tog kongens folk til orde og sagde til ham: "Du er jo en høvding (yperstepræst) her i byen, en anset og fremragende mand, som har støtte af sønner og brødre. Træd du nu først frem og gør, som kongen befaler, således som alle hedningefolkene, befolkningen i Judæa og de, der er tilbage i Jerusalem, allerede har gjort.
Men Mattatias svarede med høj røst: "Om så alle folkeslagene, der står under kongens herredømme, adlyder ham, så de hver især svigter deres fædrene gudsdyrkelse og retter sig efter hans bud, vil dog jeg og mine sønner og brødre leve vort liv i den pagt, der blev sluttet med vore fædre (Moses, Abraham, Isak og Jakob).
Derpå udråbte Mattatias med højlydt røst i byen: Enhver som er nidkær (opfylder) for loven (Moses), og som vil opretholde pagten, skal følge med mig og drage bort herfra! Og han og hans sønner flygtede ud i bjergene og lod alt, hvad de ejede blive tilbage i byen. Kvinderne fik ved deres opstandelse (oprør) deres døde igen. Andre blev lagt på pinebænken og tog ikke imod befrielse, for således at opnå en bedre opstandelse (oprør). Andre igen måtte udstå spot og pisk, ja lænker og fængsel; de blev stenet, materet, gennemsavet, dræbt med sværd.
Hebræerne 11,35-37.
Andre gik om i fåreklæder og gedeskind (Johannes), led nød og trængsel og blev mishandlet, dem var verden ikke værd; de flakkede om i ørkenen og bjergene og i jordens huler og kløfter ved Qumran og "Masada". Og skønt alle disse fik godt lov for deres tro, oplevede de ikke at se forjættelsen opfyldt.
   

Det skriver: Apostlen Paulus i Hebræerne 11,38-39.


Denne tid indfandt sig i Jerusalem, hvor han "Kong Antiokus" hyklede fredelige hensigter og forholdt sig rolig indtil den hellige sabbatsdag; men han fandt, at jøderne på denne ikke foretog sig noget som helst på hviledagen, bød han sine folk gribe til våben. Alle dem, der ikke gik ud af husene for at se, hvad der var på færde, lod han meje ned, og derpå stormede han med våben i hånd ind i byen og stak store menneskemængder til jorden. Men Judas Makkabæren søgte sammen med en halv snes andre ud i ørkenen, hvor han med sine ledsager fristede livet på samme måde som de vilde dyr mellem bjergene og hulerne; de levede hele tiden kun af "planteføde" for at overleve og for ikke at pådrage sig besmittelse (sygdomme) som de andre.
Makk.5,25-27.
Dette citat er så at sige essæernes stiftelses-attest i Qumran teksterne: det er samme sted, det nævnes, at chassidim, de fromme, drog ud i ørkenen og levede i huler, fordi de ikke længere kunne udholde tidens gudløshed.
Da man udgravede Qumran-klosteret Khirbet, fandt man romerske pilekviste, der også her tydede på forsvar og kamp. Samtidig er fundet i Masada i virkeligheden kun en bekræftelse af det, som i forvejen står i det Nye Testamente. For det er jo slet ikke sandt, at Jesus var omgivet af lutter harmløs og fromme disciple, der i deres enfoldighed ikke engang forstod lignelser og med langt skæg trampede gennem kornmarker. Alle tegn tyder på, at mindst seks af de tolv disciple var zeoloter (essæer) dvs. modstandsfolk eller nærmere betegnet frihedskæmper mod Herodes, der ville indrive skatter i hele Palæstina og fra Jerusalems i forvejen opkrævet tempelskat.
 

Rester af Qumran ved Det Døde Hav.

Romernes indtog i Jerusalem på Jesu tid.

                     Urolighederne tager til i 66 e.Kr.

I begyndelsen af urolighederne i 66 e.Kr. havde en gruppe af zeoloterne nedkæmpet en garnision af den romerske hær ved Herbon og Judæa med knive, sværd og dolk. Siden da havde de holdt Masada, da den både fra naturens side og takket være Herodes store fæstningsværk, var et meget beskyttet sted, som var ideelt som udstationeringssted i kamp mod romerne, og dette blev det også. Da romerne kort før forårs fuldmånen år 70 e.Kr. stod med den vældige hær og Titus i spidsen (romersk kejser`s søn af Vespasian) på næsten 80.000 mand foran Jerusalem i et "Inferno" blev hele templets område ødelagt for bestandig, næsten som et sidestykke i hele historien i den jødiske krig" fra år 66-73 e.Kr. som profeterne og Jesus havde forkyndt. Jøderne farisæerne ville ikke overgive sig, heller ikke, da Titus lod deres landsmand Flavius Josefus som var blevet beskikket til statsholder i Judea,  manende ord og opfordrede dem. Det var Josefus der skrev et stort værk om "Jødernes historie".
Herodes Agrippa I`s søn Agrippa II havde forinden ca. 49-50 e.Kr. kun herredømmet over landsdelene nord for Palæstina. Han antoges at leve i blodskam med sin søster Berenike, som var med, da hun mødtes med  fangen Paulus (Ap.G.25 ff.).
Den nye landshøvdinger var, endnu mere end de tidligere, gennemgående folk, som vakte en stadig stigende forbitrelse i Jerusalem. To af dem kender vi fra Paulus historie. Den ene, Felix (ca.52-57), en af kejserens frigivne slaver, får af den romerske historiker Tacitus det vidnesbyrd, at han med al mulig grusomhed og vellyst udøvede kongemagt med slavsind", så der var god grund for ham til at ræddes for Paulus` tale (Ap.G.24,25). Da han blev afsat, efterfulgtes han af Festus (ca. 57-62 e.Kr., en langt bedre mand, som dog ikke kunde standse den udvikling (zeoloterne), som førte til oprøret, der udbrød i 66. Året efter rykkede den romerske feltherre Vespasian ind i Galilæa, men da han i 69 drog til Rom for at blive kejser, tilfaldt det hans søn Titus at gøre ende på oprøret mod det jødiske parti zeoloterne (essæerne) Jesus frelser folk. Jøderne (zeoloterne) fremskyndede selv Jerusalems undergang med knive, sværd og dolk, thi medens den romerske hær lå omkring byen Jerusalem, og dens belejrede befolkning led utrolig under hungersnøden, og kæmpede en tid lang mod hverandre indbyrdes "zeoloterne" og farisæerne inklusiv sadukæerne!!.....


Jerusalems fald år 70 e.Kr.

Da opfordringen for anden gang blev afvist med hån fra Joseus i juli 70 e.Kr., gav Titus ordre til angreb og trængte ind på tempelpladsen med anvendelse af hele den romerske krigs- og belejringsteknik. Nu rettes angrebet mod borgen. Titus lod alle træer "olivenlunden" fælde, dels til brug ved belejring, dels til kors med overløberen, hvorpå de arresteret blev naglet og henretet. For helt at indeslutte byen byggede romerne en høj vold omkring den, så al tilgang udefra var spæret. Det daglige slagteoffer og afgrødeoffer ophørte.
Hebr.10,1-16.
I august 70 e.Kr. faldt selve helligdommen, hvor Jesus tidligere havde væltet vekselerernes og kræmmernes borde, men nu gik det hele op i luer dèr hvor den syvarmede lysestage og skuebrødene havde ligget, inklusive deres forsyningskamrer m.m. Templet blev totalt nedbrændt til den værste hellige tomte nogensinde. Præsterne forsøgte og flygte igennem den snævre vandtunel, der forsynede Jerusalem med drikkevand. Sulten hærgede i den overbefolkede by, hvis tal er ukendt men regnes til flere hundrede tusinde, og de frygtelige ting foregik derinde lige som beskrevet i Det Gam Testamente: Josefus fortæller om en mor, der fortærede sit nyfødte barn. Endnu engang lod Titus sine herolder opfordre til overgivelse, men ingen blev det afslået.
Titus ønskede oprindeligt, at skåne den berømte helligdom
 i Jerusalem. Men i kampens hede "greb" en af soldaterne, uden at afvente befalingen og uden at forfærdes derover eller snare ligesom drevet af en dæmon, en glødende brandfakkel, og løftet op af sine kammarater slyngede han ilden gennem det gyldne vindue, der førte ind til det rum, der lå op til det Allerhelligste, hvor Thorahen, den syvarmede lysestage og skuebrødene lå. Til sidst da hele byen stod i flammer og brand, flygtede de sidste grupper af zooloter ogpatrioter, der endnu ikke, var slået ihjel, taget til fange, eller blev holdt til slaver, ud gennem byens nedbrudte brandtomter ud i Judæas ørken, til bjerget Masada og sluttede sig til sine brødre essæerne. Her kæmpede de to år under ledelse af Eleazar ben  Jaìr mod romerne for deres stadige håb om frihed. Mange som blev tilbage i Jerusalem blev dræbt, utallige blev sat i fængsel eller blev solgt som slaver. 

Symbolet på Jesu Kristi Kors, der blev anvendt af kristne.

Romernes indtog i Jerusalem på Jesu tid.

Efter utallige stridigheder mellem farisæerne (Hykan II) og sadukæerne (Aristobul) et yderliggående parti på Jesu tid om hvem, der skulle være konge, indtog Pompeius, som støttede farisæerne i 63 f.v.t. Jerusalem, og Hykan blev nu indsat som yperstepræst. Pompeius opløser Seleukiderriget, og det Hasmonæriske rige. Jødernes situation er meget dårligt under det romerske styre, landet bliver væsentlig mindre, og skatterne er meget høje. Der er meget uro i landet, indtil Galius Julius Cæsar i 48 f.Kr. nedkæmper Pompeus, og igen får indført en lidt mere stabil og rolig situation i Israel. Men èn mand ved navn Antipater (hvis slægt senere skulle blive meget forhadt blandt jøderne) får stadig større magt, og hans to sønner Fasael og Herodes bliver henholdsvis guvenør over Jerusalem og Galilæa. Da Cæsar i 44 f.Kr. myrdes, udbryder en borgerkrig mellem Fasal og Herodes mod Hasmonæerne. Herodes flygter herunder til Rom, hvor han udnævnes til jødernes konge (Matt.22,16-21). Han afslutter borgerkrigen i 37 ved at indtage Jerusalem. Indtil sin død i år 4 f.v.t. holder han, uden støtte, magten ved hjælp af hårdhændet magtpolitik. Høje skatter indføres og det er generelt en meget hård tid for jøderne. Det er denne periode, han opretter store bygningsværker som Masada på klippens høje bjerg, som jeg har talt en hel del om og vil fortællere endnu mere. Efter Herodes død bryder jødernes utilfredshed ud i en borgerkrig, et slags oprør (opstandelse)? Stemningen mellem jøderne og romerne bliver mere og mere anspændt, og i 66. e.Kr. bryder det ud i et oprør med det yderliggående parti zeoloterne, der var tilhænger af teokratisk (bibelsk) fanatiker, og de kæmpede for at oprette et guds vælde med Messias som konge. Midlet helliger alle sår og under krigen 66-67 e.Kr. betragtes zeoloterne af nogle bl.a. den jødiske historieskriver Jesefus Flavius, som yderliggående ekstremistiske barbarer. De var enige om, at romerne nu var alt for dominerende og blandede sig i nogle ting, de skulle holde sig fra. Det førte til væbnet oprør, hvor disse jøder i smug om natten eller om dagen "zeoloterne" slog romerne og de modstridende jøder farisæerne, der ikke holdt med dem ihjel med kniv og dolk.
Ap.G.21,38


Denne side forsætter under dette link: www.vitanyhed.dk/12158300 og bør læses først!!....

Tryk på musen i venstre side, så er der en lup som kan forstørre tekst og billede!!.....

Forræderen Judas Iskariot?

Hos Lukas står listen over apostlene rent ud "Simon, som kaldes zelotes", hvilket ganske vist hidtil i vore øre har haft en lige så harmløs klang som navnet på en anden disciple "Simon, kaldet Peter", ham der fik overdraget Sankt Peters nøgler? Også navnet til endnu en discipel turde være mindre harmløst end antaget, for hvad man hidtil af uvidenhed anså for et stednavn, betyder i virkeligheden et tilhørsforhold til en radikal retning inden for zeoloterne, de såkaldte "knivstikker" , siccari". Den hebraiske - aramæiske skrivemåde, der kun kender konsonanter og udelader vokalerne, skrev det latinske ord som Iskariot, eller som vi kender navnet, Iskariot, Judas Iskariot, forræderen, hvis tilnavn altså bør oversættes med knivstikker. Dette antyder, at han tilhørte zeoloternes parti, hvilket også anføres af en eller konservativ bibelsk håndbog. Der er et sted, hvor Jesus siger til Simon også kaldet Peter: "Du er Peter, og på den klippe (Masada) vil jeg bygge min kirke". Mange kristne tror, at der var tale om Peterskirken i Rom, men fra bibeltekster var det Paulus der startede sin mission der først?
Det er berettiget at spørge, hvorfor Peter i denne afgørende situation sammen med Jesus pludselig bliver kaldt Jonas` Søn. Simon Peter, der var Jesus tilfangeltagelse og Maria Magdalenes første disciple, er parat med et sværd mod farisæren Malkus, idet han lige så godt kunne have været en zeolot.
Matt.16,17:
Hos Mattæus kalder Jesus ham "Simon Bar-Jona", hvilket i reglen oversættes med "Simon Jonas Søn", for Bar betyder på hebraisk Søn. At Peter huggede øret af Malkus med et sværd og derved faktisk gjorde modstand mod den romerske statsmagt, blev ikke fortiet, men bragt i sammenhæng med noget andet og derved gjort mindre alvorligt i Det Nye Testamente, idet Jesus gør et under, og øret bliver helt igen? Den politiske forteelse bliver her en bagatel ved at give anledning til en mirakuløs helbredelse, lige som de andre mirakler Jesus udførte. Denne omplaceringsteknik af læsemåde (retorik), hvad angår meningssammenhæng, medfører naturligvis en række modsigelser, der ikke lader sig forklare, men kun som et gætteri? Nogle af de mest lærde vil kalde det retorik af læsemåde.

Knivstikkerne

Her er det gået på samme måde som med Judas: det, som hos den ene er blevet misforstået som Judas Hjemstavn (fra Schariot), er hos Peter blevet mistydet som slægtsskabsbetegnelse, idet Bar - Jona er et aramæisk ord, der lige så godt kan tydes et "åbent land". De, der boede uden for byerne (ved bjergene), var - i pluralisformen af Bar - Jona - baryonium (åben teran).
Joel Carmichael herom: Den berømte zeolotleder...JUDAS GALILÆREN, KALDES OFTE FOR EN "MAND, DER BOR DERUDE". DENNE EJENDOMMELIGE BETEGNELSE KLARGØRES VED EN YDERLIGERE BEMÆRKNING I TALMUD OM EN NEVØ AF DEN BERØMTE RABBI JOCHANAN BEN ZAKKAI, SOM BLEV KALDT "KNIVSTIKKEREN" OG VAR LEDER AF "BARYONIUM" I JERUSALEM. 
Dermed menes de mennesker, som bor uden for byerne på det frie land d.v.s. de udstødte, de fredsløse og ekstremisterne de fattige, som der var mange af i området ved Qumran og Masada`s herberg? Paulus selv blev af kommandanten for en romersk kohorte fejlagtig taget for sådan knivstikker: "Er du da ikke den ægypter, som for nogen tid siden gjorde oprør (opstandelse) og førte de firetusind knivstikker ud i ørkenen". Det fremgår heraf tydeligt, at disse baryonin i enhver henseende stod zeolotterne nær.
Ap.G.21,38.

Menneskene i Qumran

Det var slet og ret ikke nogen Søn af Jonas, som Jesus gjorde til menighedens "hjørnesten", men en af baryonim (knivstikker), som ifølge evangelisten Johannes var en tilhænger af Døberen ved Det Døde Hav, en militant essæer fra ørkenen, hvor menneskene fra Qumran ventede på opfyldelsen af den nye pagt om Jesus: På dig, den "udstødte", vil jeg bygge min kirke "Masada" (klippe), siger Jesus til Peter. Og denne kalk er den nye aftale (pagt) af højtideligt karakter, i almindelighed gensidigt forpligtelse mellem Gud og mennesket. Den nye pagt ved mit blod (den forbandede vin); gør dette. Så ofte som i drikker den, til ihukommelse af mig. Thi så ofte som i spiser dette brød og drikker kalken (vinen i bægeret), forkynder i HERRENS død (korsfæstelse der ikke fandt sted), indtil han kommer (inkarnation) i mennesket? 
Qumranteksterne indeholdt strenge love for mennesket og røber en næsten sygelig optagenhed af ceremoniel renhed og karakter. De vaskede hænder før de gik til bords, nøjagtig lige som lægen der gør praksis i dag. Jesus og hans disciple spiste kun planteføde og drak hverken vin og stærke drikke. Meget kan siges om essæernes afsondring fra samfundet, deres tro på skæbnen "du er din egen lykkesmed" eller "du er selvforskyldt i sygdomme", troen på den udødelig sjæl, deres mystiske forestilling om tilbedelse i fællessklab med de det Gamle Testamentes engle samt den vægt de lagde på cølibatet.

Kendetegnet på disciplene

Tre disciple er altså tydeligt kendetegnet på essæerne: Simon Zeloten, Simon også kaldet Peter Baryona og Judas knivstikkeren. Læser man listen over apostlene igennem endnu en gang, lægger man mærke til, at to andre disciple, Jakon og Johannes, Zebedu`s sønner, bliver kaldt "bnehargem", som betyder torden sønner (krigshelte). Hvis det ikke skal antyde en brusende karakter, hvilket ville passe bedre på Peter, ligger den tanke nær, at også dette tilnavn kunne have noget at gøre med "ivrene" med zeolotismen. Og ejendommeligt nok bliver Jacob senere henrettet, ganske som de andre oprører. Og endelig: Simon Peter Baryona har ifølge Johannes Evangeliet endnu en broder Andreas, som hører til Jesus første disciple lige som Maria Magdalene?

Matthæus kap.5,43-44

Hos evangelisten Matthæus står der skrevet: "I har hørt, at der er sagt: "Du skal elske din næste (som dig selv) og hade din fjende". Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender betragtes af nogle teologer sædvanligvis som et modargument, fordi Sektkanon i Qumranfundet udtrykkelig foreskriver had til "skændighedens sønner". Over for budet om kærlighed til fjenderne står også i det Nye Testamente skræmmende steder: Jesus forbander hele byer, idet han siger, han er kommet for at bringe sværdet, og der findes ikke i det Nye Testamente et eneste eksempel, hvor Jesus selv har praktiseret kærlighed til fjenderne undtagen i denne eneste udtalelse hos Matthæus. Med budedet om kærlighed til fjenderne kunne Jesus inden for  essæerteksterne påråbe sig Sektkanon: "Jeg vil ikke gengælde nogen ondskab, men jeg vil godt lønne menneskene, til det tilkommer Gud at dømme over alt, hvad der lever. Det stemmer overens med den "lidenskab" for menneskekærlighed, som Philo fra Alexandria tillægger essæerne, nemlig at Jesus umuligt kunne have indladt sig med toldere (der var i den romerske besættelsesmagts tjeneste), tigger og skøger, hvis han havde været essæer. Rent bortset fra, om det ikke netop var disse mennesker, der var villige til at slutte sig til fællesskabet (altså essæerne) - tolderen Zakæus, skal endog have givet halvdelen af sin formue og opfordringen til, da han så Jesus fra toppen af et træ (livets træ), elske sin broder - tage sig af de fattige og fremmede.

Masada på klippen, hvor Jesus boede?
 

Jesus sagde: Tro på mig kvinde og bliv lykkelig?

Vor forfædre har tilbedt Gud på dette bjerg, og I siger, at Jerusalem er stedet, hvor man bør tilbede ham. Jesus siger til hende: "Tro mig, kvinde: den tid kommer, da det hverken er på dette bjerg eller i Jerusalem I skal tilbeder det, vi kender, thi frelsen udgår fra jøderne. Men den time kommer, ja er allerede inde, da de sande tilbeder skal tilbede Faderen i ånd (inkarnation) og sandhed; thi det er sådanne tilbeder, Faderen søger, Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, bør tilbede i ånd og sandhed.
Joh.4,20-24.

Der var èn, der gjorde nar af de skriftkloge og deres stejle dogmer, og det var den opsigtsvækkende Joshua, grækerne kaldte ham Iesous og romerne Jesus, søn af Mirjam (Jomfru Maria den Ubesmittede), altså en ukendt far? I de fleste af disse gerninger var Jesus en oprører - revolutionist. Han brød åbenlyst loven, f.eks. ved at trodse forbuddet med at udføre arbejde på en sabbat. Han blev lagt for had af den tids kirkelige forsamling, altså af ypperstepræsterne og de skriftkloge, og desuden af det nationale siddende stærkt konservative farisæerparti. Men en fariasæer ved navn Gamaliel, en lærer, som var højt agtet af folket, rejste sig i rådet og bød, at mændene et øjeblik skulle føres udenfor.
Ap.G.5,34:
Brødre og fædre! hør, hvad jeg nu har at sige?
Ap.G.22,1ff. 

Da Jesus var kommen til egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte disciplene og sagde: "Hvem siger folk, at Menneskesønnen er? Og Simon også kladet Peter svarede og sagde: "Du er den levende (Ånd) Guds Søn." Da svarede Jesus og sagde til ham: "Retfærdig er du, Simon "Jonas" søn (Ion/as= Guds Søn)? Eller i omvendt stavemåde og udtalelse As= Gud (Ægyptisk) Ion (Søn). Thi det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader, som bor i Himmelen (Helligånden).
Så siger jeg dig, at du Petrus (græsk og ikke romersk udtalelse)? Altså betyder dette ord sten, klippe - Masada), og på den klippe (Masada) vil jeg bygge min kirke (menighed), og Dødsrigets porte skal ikke få magt over den. Og jeg vil give dig Himmerigets nøgler, og hvad du binder på jorden, det skal være bundet i Himmelen, og hvad du løser på jorden, det skal være løst i Himmelen. Mange kristne katolikker har troet, at der har været tale om Peterskirken (klippe) og at Peter har været den dominerende og første apostle, men det var Maria Magdalenel!!.....
Matt.16,5-19:
Jeg lægger nøglen til Davids hus på hans skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op (Esajas). Det var netop denne bog man fandt næsten uskadt blandt den store skat sammen med Dødehavsrullerne ved Qumran ved Det Døde Hav i Israel 1948 og som jeg Kiwi har studeret grundigt siden 1976, hvor jeg lå i sengen og var alvorlig syg.

Jeg har derfor valgt at beskæftige mig med tiden omkring Jesu fødsel år 0 - 4 f.Kr. til Jerusalems fald år 70 e.kr., hvor romerne ødelagde templet, og fratog jøderne deres hjemland, da det er et centralt vendepunkt i jødisk historie og kristendommens opståen, Fra da af og indtil 1948, hvor Staten Israel blev oprettet, har jøderne hidtil levet flakkende rundt omkring i verden uden nogen hjemland, men trods det, har religion, ikke blot bestået, men endog vokset sig stort i disse næsten 2000 år. Mange kristne har ledt efter den historiske sandhed i Bibelen, som de ikke kan finde i den katolske, protestantiske kirkes bibel og de mange religiøse sekters skrifter og flyveblade som deraf findes i dag?

Sankt Peters nøgler

Lukas der var græsk læge af Paulus`kreds, forfatter til Lukas Evangeliet og Apostlernes Gerninger skriver, at der i Jerusalem levede en mand ved navn Simon, han var en retfærdig og gudsfrygtig mand og ventede Israels trøst; og Helligånden var over ham.
Luk.2,25.
Af ham var der varslet af Helligånden, at han ikke skulle se døden, før han havde set Herren salvede. Simon hvis navn oprindeligt var apostlen Peter, Jesus bror Andreas også Jacob, Zebedæus`søn og hans broder Johannes. Da disciplene nu kom over til den anden bred, havde de glemt at tage brød med. Og Jesus siger til dem: "Se til, at I tager jer i vare for farisæernes og saddukæernes surdej". Forstår I endnu ikke? Husker I heller ikke de fem brød til de fem tusinde, og hvor mange kurve i da fik i overskud? Da forstod de, at han ikke havde talt om at tage sig i vare for surdejen i brød, men for farisæernes og sadudkæernes lære:
I blinde vejledere (præsterne), I, som sier myggen af, men sluger kamelen!
Ve jer, I skriftkloge og farisæerne, I hyklere" thi I renser det udvendige af bæger og fad (ved opvask), men det er rov og umættelighed (slagtoffer), der har fyldt dem indvendig.
Du blinde farisær (eller utro kristen)! rens først, hvad der er i bægeret (og på fad), sådan at det ydre af dette også kan blive rent?
Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere" thi I er lige som kalkede grave, der jo udvendige ser kønne ud, men indvendig er fulde af dødningeben (ligifte) og alskens urenhed.
Matt.25,24-35 ; Matt.15,20 ; Mark.7,3--7 ; Luk.11.38-42 ; Luk.11.23-28.

Masada

Hvorfor det ikke lykkedes jøderne, at holde deres land og hvilken rolle klippefæstningen Masada havde, som var et symbol på jødernes nationale frihed og denne kamp, skal her fortælles: På grund af krige rundt omkring mod romerne år 63 f.Kr., som var ved at gøre deres indtog, havde seleukiderne, under ledelse af Antiochos den Store, enorm gæld. Disse penge samlede de ind ved at øge jødernes skatter, så de blev enorme høje. I dag svarer det til, at vi som borgere skal betale EU`s regningen for Grækenland, Italien og Spanien m.fl. som var ved at gå bankerot i 2012.

Judas regning og penge?
Trods Judas og flere af hans brødres død, kan man sige at Makkabæernes opstand mod yperstepræsterne i Jerusalem ender godt, for under ledelse af Simon Makabæren, oprettedes i år 142 f.Kr. det Hasmonæiske dynasti, som opstår politisk uafhængighed, og forbuddene mod jødedommen bliver ophævet. Det Harmoniske (harmonerer) dynasti holder ved helt frem til år 63 f.v.t., hvor romerne for alvor kæmper sig frem. I denne periode sker der ikke noget, som har konkret betydning på det videre forløb hos jøderne. 

I dag slås jøder og palæstinenserne side om side for at opnå selvstændig stat Israel, som i 1948 tilhørte palæstinenserne på Vestbred?

Messias komme!!...

Zeoloterne var, som mange af de små partier f.Kr. fødsel, også tilhænger af troen på Messias komme og frelse. De ville ikke længere finde sig i farisæernes gentagne kompromis med romerne. Den jødiske krigs historie, skrevet af Jesophus Flavius findes der tre slags filosofiske skoler; den ene udgør af farisæerne, den anden af sadukæerne og den tredje, som levede umidelbart lige f.Kr. tid, levede efter særlig strenge leveregler (asketisk) de såkaldte essæer. Det sidste parti var også indfødte jøder, men er indbyrdes endnu mere end andre forenet i Guds kærlighed.

Essæernes tro

Hvad angår de to første sekter, er farisæerne den ældste af dem alle. Essæerne tror på, at alt er afhængig af Gud og skæbnen og lærer, at det ganske vist hovedsageligt står mennesket frit at handle rigtigt og urigtigt (dyden de 7 dødssynder), men at skæbnen også medvirker ved handling. Sjælen er efter deres opfattelse alle uddødelige, men kun de gode går efter døden over i et andet legeme f.eks. inkarnation, mens de slette er hjemfalden til evigt straf. Sadukærerne benægter absolut skæbnes medvirken og hævder, at Gud ikke har nogen som helst at gøre med menneskenes gøren og laden, endvidere tror de ikke på sjælens forsatte eksistens og ej heller på straf og belønning i underverden.

Josefus Flavius

Den der kommer tættest på hvad der skete om krigen mellem romerne og jøderne, er Josef Flavius som har skrevet om den jødiske krig og urolighederne for 2000 år siden:
Josefus Flavius opregner tre ting som karateristisk for Døde Havssekten essæerne: den strenge etik, munkelivet og den af jødisk indflydelse uafhængige lære om sjælens udødelighed: "De tror lige som gnostikerne, der regnes for at være den samme jødiske folkeslag Thomas, Peter, Filip, Judas, Johannes, Maria Magdalene m.fl., at sjælen lever videre ved inkarnation og i al evighed, og at den fra den tynde luft, som den stammer fra, er draget nedad "åndeligt" og indesluttet i legemet som i et fængsel, nøjagtig lige som de græske digter troedede. Men så snart sjælen er blevet befriet fra kødets bånd (dyden de 7 dødssynder), svæver den som forløst (ved omvendelse) fra et langt slaveri, i sagelig glæde mod højderne (til Gud i himmelen). Dette er hundrede procent i overensstemmelse med de yngre helenere (grækske digtere) - altså lærte grækerne dem, at der venter de gode mennesker et liv hinsides oceanet... hvorimod de onde forvises til mørk, kold hule med evig pine. Hermed vil de først og fremmest fastslå sjælens udødelighed, men dernæst også mane til dyd og afskrækkelse fra laster, idet de regner med, at de gode i deres jordiske liv vil blive endnu bedre ved håbet (nåde) om beløning efter døden og som Paulus tydeligt tilkende giver i sine breve. "De seks sanselige glæder undergår de som syndige, og dyd er for dem afholdenhed og beherskelse af lidenskaber, hvilke stemmer overens med Jesus og apostlernes lære.

Jude Galilæerne

Josefus Flavius mener, at essæerne (zeloterne) havde deres oprindelige opståen ved messiasskikkelsen Jude (jøde) Galilæeren i år 10 f.Kr., men i verdenshistorien hører vi ikke rigtig noget til dem, før årerne op til oprøret mod romerne i 66. e.Kr. Her udskiller de sig som en fantastisk frihedskæmper bevægelse (knivstikkerne). Zeoloterne (essæerne) var meget Torah-tro, og de kæmpede for at bevare deres eksistens med krigsmagt (ifølge krigsrullen skrifter ved Qumran) som et selvstændigt folk. De mente, at hvis man ikke bevarede sin frihed, og levede undertrykt af andre, som fanger og slaver, overholdt man ikke Torahen, som siger, at man ikke må have andre guder, og at man skal leve et frit liv. Det var nemlig det alle de jødiske profeter kæmpede om indtil Jesus fremstod som det sidste offer (påskelammet). Farisæerne offrede slagtet dyr som syndige offer, men Jesus ophævede dette ritual: Barmhjertighed vil jeg ej slagtofre.
Matt.12,7 ; Hos6,6 ; Es.1,1-11 ; Matt.8,1-4 ; Matt.9,13 ; Ordsp.21,3. 

Messias (Kristi) komme og frelse?

Falske Mesiasèr

Thi falske Messiasèr og falske profeter skal fremstå og gøre store tegn og undere for, om det er muligt, at føre endog de udvalgte vild. Se, jeg har sagt jer det forud. Hvis de altså siger til jer: "Se, han (Jesus) er i ørkenen, så gå ikke derud; "Se, han (Jesus) er i kamrene (eller kirken på ikonbilleder), så tro det ikke!


Thi ligesom lynet, der kommer fra øst (solen), lyser om i vest, sådan skal Menneskesønnen komme være.
Joh.1,5 ; 1-4 ; 1,6-7.
Straks efter trængslen i de dage skal solen formørkes (forurening - sandstorm fra Saharas ørken) og månen ikke skinne, og stjernerne skal falde ned fra himmelen, og himlens kræfter rystes (meteor, jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmeler o.m.m.), som er sket i 2017?
Og da skal Menneskesønnens tegn vise sig på himmelen; og først da skal alle folkestammer på jorden jamre sig, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens sky med kraft (naturkræfter) og megen herlighed.
Og han skal sende sine engle ud med mægtig basunklang "skræmmende ord" om Masada, og de skal samle hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlens yderste grænser (via internet).
Lær en lignelse af fintræet: Når dets grene først er blevet saftfulde og får blede, så skønner I, at han er nær for døren. Således kan I også skønne, når I ser alt dette ske, at han er nær for døren (forår)?

Matt.24,24-36.

All visdom kommer fra Herren Jesus Kristus, Gud, Faderen og fra Helligånden, og hos ham forbliver den til evig tid. "Og hos ham har den været fra evighed af". Thi Heren Jesus, han giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og indsigt.

Ordsprogenes Bog 2,6.

I er købt og prisen betalt på Golgata (korset); ær derfor Gud i jeres legeme.
1. Kor.6,20 ; Dan.5,23 ; Josva 3,10.
Alt slags mad kan maven nok fordøje, med den ene slags mad (vegetar) er dog bedre end den anden og som ganen kan smage, hvad der er mad af vildt.

Siraks Visdoms Bog 36,20.

Derfor er det rigtigt af afholde sig fra at spise kød, drikke vin, og hvad andet de andre tager anstød af.

Rom.14,14.

En er i troen overbevist om, at han kan spise hvad som helst, men den syge og skrøbelige kan kun tåle grøntsager.

Rom.14,2

Der gives ingen større rigdom end legemlig sundhed, og ingen fryd overgår hjertets velbefindende.

Tekst fundet i Dødehavsrullen:

I Guds råds ånd (Jesus), skal alle hans synder blive sonet, for at han kan skue livets lys og menighedens hellige ånd. På grund af sin sandhed skal han kunne rense sig for alle sine synder ved omvendelse, hvilket sker på grund af retskaffenhed og ydmygheds ånd skal hans synd sones, og på grund af hans sjæl ydmyghed over for alle Guds bestemmelser skal hans kød (kunne) renses, så han kan bestænke (sig) med urenhedens-vand (der fjernes fra hans legeme).

KOLONE II Qumran-sekten (zeloterne).

Maria Magdalene var besat af syv onde ånder, derfor er Kristendommen fyldt med ord om tro på ånder ved siden af Gud. Det er overbevist tro ifølge Kristus, at onde ånder (bakterier fra dyr, svampespore, råd, virus o.m.a.) kan tage bolig i menneskene og gør dem syge.

Matt.22,22 ; Rom.15,12 ; Mark.3,23-30 ; Joh.8,48 ; Luk.11,14,

Verden er blevet bedraget?

Helt ny madkultur på vej

Kristendommen var i den første tid ikke en spekulativ troslære som nu, men en social bevægelse, der hjalp de fattige og syge mennesker. Den som bedst kender til kristendommen, er den jødiske historieskriver Joseph Flavius (Vita II), som i sin ungdom i tre år levede sammen med en from gammel essæer ved navn Banos.
Lad os citere Josep Flavius skrifter, der skrev det store værk om "Jødernes historie". Han blev født år 37 e.Kr. altså kun fire år efter Jesus korsfæstelse, var i sin levetid en bestikket kendt person og statsholder i Judea. I dette historieværk forekommer en udtalelse, som er gengivet i den jødiske stil (18 bog, kap. 3, tredje vers):
"Ved de samme tider (4030) efter jødisk Babylonisk kalender levede Jesus, en meget vis mand - om man kan "kalde ham et menneske" - for han gjorde mange forunderlige gerninger (mirakler), og var en lære for dem som gerne vil tage imod sandheden, idet han havde mange efterfølger såvel af jøder som af grækere. HAN VAR KRISTUS. Han blev af folket (farisæerne og saddukæerne) anklaget for Pontius Pilatus, som dømte ham til korsfæstelse.

 I Ur- kristendommen største og enestående vidnesbyrd, står den dag i dag i de nytestamentlige skrifter i alt 27 - skrevet på datidens verdenssprog, det græske "koinè" og ikke aramæisk som de fleste kristne tror?
Det Gamle Testamente er affattet på koinè og forelå allerede i en meget tidlig græsk oversættelse af Jesus 72 disciple, der blev den gængse græske bibel Septuaginta, som de hebraiske jøder i Jerusalem ikke læste. Ordet septuaginta er latin og står for "halvfjerds", og oversættelsen har fået navn, fordi det ifølge legenden "Ptlemaios den 2." var 72 jødiske lærde, der stod for oversættelsen, 6 fra hver af de 12 jødiske stammer, i alt 72 og blev til "666" det mystiske tal, og navnet blev af praktiske hensyn afrundet til blot "70"!!...
Åbenbaring 14,18 ; 14,1-12 ; 7,2-17 ; 9,4.

Den første kristne menighed brugte Septuaginta som deres hellig skrift. Ptlemaios den 2. fra Filadelos tilskrives æren for at have iværksat oversættelsen af det gamle Testamente som Paulus flittig brugte i Tyrkiet og hos de græsktalende jøder i Alexandria - Ægypten.
Septuaginta er den ældste græske oversættelse af den hebraiske bibel bestående af Det Gamle Testaments og de aprokryfiske skrifter: Jermias Brev, Siraks Bog, Tobits Bog, Tilføjelser (tillæg) til Daniels Bog, Judits Bog, Tredje Ezeras Bog, Første Makkabære Bog, Græske Esters Bog, Første Baruks Bog, bøger som de fleste kristne menigheder ikke kender f.eks. Jehovas Vidner, Mormonerne m.fl.
Bøgerne anerkendes af de ortodokse kirker og den romersk katolske, men ikke af de protestantiske kirker i Europa. Det skyldes, at reformator Martin Luther kaldte de apokryfiske skrifter for ikke at være kanoniske/autoritive?
Helt uden for opdelingen i kanoniske og apokryfiske skrifter falder eksempelvis  Mormons Bog, officielt Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, forfattet og sammensat af nyfundne fire metalplader i U.S.A., kaldet "Guldpladerne". De blev fundet af Josep Smidt i 1800 tallet, inspireret af et himmelsk sendebud.

Jehovas Vidner, der parvis går fra dør til dør, har aldrig hørt noget om de apokryfiske skrifter, tilføjelser til Daniels Bog, 1. og 2. Adams Bog og heller ikke Fredens Evangelium, når man taler med dem?
De tror, at de på "dommens dag" kan samle deres Vidner og sejle væk i en ny stor Noas Ark, hvis der bliver atomkrig? De har også planer om, at bygge underjordiske sikre rum mod atomkrig og leve lige som Mormonerne af dåsemad, der indeholder masser af dødbringende giftstoffer, idet emballagen er smækfyldt af blik, uorganisk aluminium, zink o.m.a., i stedet for den levende føde som Jesus og hans disciple anbefalede for 2.000 år siden!!...

Tryk på linket her: Levende føde  

De første kristne var Ebioniterne

Ebioniter

Kirkehistorien fortæller os, at de første kristne forsamling bestod af ebioniter (græsk: Ebionaioi, fra hebraisk Evionim), der betyder de fattige og som var en tidlig Jøde - kristen sekt. Senere anvendes den benævnelse kun om de kristne, som i deres liv virkeliggjorde essæernes ideal. De levede i og omkring Judæa og i ørkenen udenfor Jerusalem fra det første årh. f.Kr. til det fjerde århundrede.

Ebioniternes måde at leve på mindede meget om essæernes sunde, naturlige livsførelse. De første kristne forsamling afholdt sig - ligesom essæerne ved Det Døde Hav Qumran fra al kødspisning. Eboniterne observerede de jødiske love og ritualer, som de fortolkede i lyset af Jesus opfyldelse af loven. Deres kærlighed til alle levende væsner slår os straks, idet de fordømte alle dyreofre og al kødføde.
Matt.9,13-15.
 
Tryk på dette link her og vend tilbage til denne side:
 
 
 
I Euseb`s Krønike III xxvii 5 citat siges om ebioniterne: Sabbaten og de øvrige sædvaner overholdt de ligesom de andre, men søndagen gjorde de det samme som vi (nadver) til minde om Frelserens opstandelse. Navnet, de fattige (ebioniterne), var allerede opstået i den apostolske tid om de første kristne i Jerusalem.
Den første kirkefader Igatius af Antiokia (30-107) som var biskop og som var den vigtigste skikkelse i den gruppe som kaldes "De apostolske fædre", den såkaldte efter apostolske tid 90-150 e.Kr.
De apostolske Fædre var en betegnelse for en samling kristne skrifter, næst efter de nytestamentlige breve, om de tidlige menigheder. Skrifterne skal derfor ikke forveksles med de nytestamentlige skrifter, ej heller de apokryfiske i Gamle Testamente. Ignatius bekæmper eboniterne disse jødekristne i flere af sine breve.

Irenæus som var katolsk biskop i det nuværende Lyon i Frankrig og den vigtigste teolog i det 2. århundrede og afgørende rolle af den tidlige kristne teologi, forklarer forskellen mellem kirken (katolsk) og ebioniterne, at de overholder loven til punkt og prikke, men forkaster Paulus og fornægter Jesus guddommelighed som den ubesmittede undfangelse, som man mener blev indført og tilføjet af den tidlige katolske kirke!!.....Ebioniternes fornægtelse af Jesus guddommelige natur og han mirakuløse fødsel, gjaldt helt til udgangen af det 2. århundrede med kæteri og de frygteligste forfølgelser af den katolske kirke.

Origenes som var kirkefader, teolog og bibelfortolker fra det græsktalende Alexandria i Ægypten (185-254 e.Kr.) blev også anklaget som kætter, kendte også ebioniterne, og han ved om dem, at de er kristustroende jøder og efterkommer af de ældste kristne menigheder, og at de altid har holdt sig til fædrende love. Der var andre, som bar det samme navn. De holdt ham (Jesus) for at være et jævnt og almindeligt menneske?

Johannes Døberen som flere arkæologer og teologer tror på, tilhørte essæernes samfund, idet han aldrig smagte kød eller stærke drikke. Han var - ligesom Jesus - allerede i moders skød opfyldt af Helligånden. Thi han skal blive stor i Herrens øjne; vin og stærke drikke må han ikke nyde. Han var den mest mådeholdende af alle Jesus disciple, idet han ernærede sig udelukkende af bladknopper, rå frugt, korn og vilde biers honning. Han tog kolde bade for sin sundheds skyld, skriver Joseph Flavius (Vita II). Desværre gjorde Martin Luther den store oversættelsesfejl, at han skrev, at Johannes levede af græshopper og vilde biers honning. I den græske bibel (septuaginta) er græshopper ikke nævnt, men bladknopper?
Luk. 1,15.

Essæernes måde at leve på minder meget om den sunde, naturlige livsførelse, som var en ufrivillig del af den store græske filosof Pythagoras`lære "vegetarisme", idet også Mattæus kun spiste frø, hårdskallede frugter og grøntsager. Han smagte aldrig kød. Thi urteksterne til vort Nye Testamente er græske, undtagen Matthæus evangeliet, der blev skrevet på hebraisk.
Luther benyttede ved sin oversættelse en nyere latinsk bearbejdning af de oprindelige gamle latinske bibeloversættelser fra de græske urtekster, som blev lavet af Hieronymus år 382-405 e.Kr. på opfordring af pave Damasus. Hieronymus var asketisk, spiste ikke kød?

Hvis vi studerer de endnu tilgængelige gamle skrifter fra de første århundrede e.Kr., kan vi ikke undgå at  se, hvor strengt kirkefædre fordømte alle dyreofre og al kødføde. Den hellige Hieronymus gik så langt i sin kærlighed til dyrene, at han levede sammen med to løver i en grotte og levede af planteføde.

Reformator Martin Luther og Zwinglis oversættelse af Bibelen kom ved en fejl (latin), at lemlæstede teksterne og dokumenterne, som lå til grund for det  ellers store omarbejde. Luther gengav ikke de rigtige ord, men bed mærke i den mulighed som lå tættest, og som var den mest sandsynlige, og fastslog den i sin oversættelse som et faktum:
Under arbejdet gjorde han sig skyldig i en del oversættelsesfejl, der gjorde teksterne endnu mere uforståelige. I Matthæus Evangeliet 14. kapitel vers 18-19 fortælles om, at fem tusinde mennesker blev bespist med fem brød og to fisk. Men i den græske originale tekst står der intet om "fisk". Der tales om brød og om opsom, som betyder efterret. Denne bestod for det meste af fersken eller tørrede frugtter, at oliven og nødder og kun i undtagelsestilfælde - ved havet eller ved søerne - af fisk. Så Luther bed ikke mærke i de rigtige ord eller retorik!!...
Tryk på linket:www.vitanyhed.dk/12158296  

Antunius den Hellige mand fra klippehulerne

Denne side forsætter 1. juledag

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Benediktiner Kloster Saint - Antonine en Viennois

Hospitalet Brother of Sant`Anthony, blev grundlagt i 1095 og var hjemsted for mirakuløse helbredelser fra emiriten St. Antonie Fire tilskrivende relikver, et levn af helgen, æret person, bevaret med henblik på ærbødighed som et håndgribeligt mindesmærke. Ordet levn kommer fra det latinske, der betyder "rester" eller "noget efterladt", hvilket kan være skrifter eller fragtmenter. Et relikvieskrin med indhold af en bog/skrift kan være en helligdom fra en person.

Saint - Antoine en Viennois blev oprettet som et benediktinerkloster, hvis munke plejede helligdommen og relikvier, mens Brødrerne plejede dem, der lider den daværende fælles sygdomme.
Hospitalet Brothers of St. Anthony of St. Antonie var en romersk-katolsk menighed grundlagt i 1095 med det formål at omsorg for dem, der lider den fælles middeladerlige sygdom St. Anthony ild som kan henføres til følgende sygdomme: ergotisme, erysipelas, herpes zoster og St. Anthony Brand. I middelalderen blev Benedikter Klosterne spredt over hele Europa helt til Danmark. Et af de mest kendte er Monte Casino Klostret i Italien.

Den kristne munk fra ørkenen

Historien om den hellige Antonius

Den hellige Antonius (ca.251-356) er hele den kristne munke- og klostervæsens fader. Han var en ægyptisk koptisk munk og eneboer også kaldet emerit, der levede i første halvdel af 4. årh. i Ægypten. Han blev født af kristne forældre af gammel ægyptisk slægt og kunne kun tale det koptiske sprog.
Munke og mystikere indtager en fremtrædende plads i den del af Ægyptens historie, hvor kristendommen voksede frem til at blive landets religion. Græsk kultur og østerlandske religioner med en broget fortid med mangfoldigheder af elementer i sig kom for alvor frem og gjorde sig gældende, da Alexander den Store faldt bort 300 f.Kr.

Enkelte kulturer i Ægypten har visse steder holdt sig, ganske vist i noget ændret form. Ægypten op gennem tiderne har imidlertid ikke kun været beboet af ægypter. Siden Alexander den Stores dage fandtes store kolonier af grækere, der især var de talrige repræsentanter i byen Alexandria p.g.a. det første store og enorme bibliotek, der rummer hele verdens kulturhistorien af visdom. I Alexandria var der tillige en meget betydelig koloni af jøder - på Jesu tid, den største koloni af jøder udenfor Palæstina. Her voksede kristendommen frem blandt fromme munke og af dem i 271 e.Kr. var Antonius den Hellige.
Hans forældre var ansete og fromme mennesker, men sønnens ideal var den apostolske fattigdom. Da Antonius forældre døde, efterlod de ham en anselig formue som 20-årige og da han en dag hørte historien i Matthæus evangeliet om den rige yngling, gav han sit gods bort og levede asketisk (afholden fra kød) i den ægyptiske ørken, hvor han blandt andet boede i længere tid i en gravhule som eneboer, og hvor han udkæmpede flere kampe mod Djævlen. Det fortælles og udlægges i et billede af Antonius, at han til tider blev syg af ørkenvinden - infrasus (positive ioner) og til sidst flygtede til den anden side af en klippeskråning med sine grise i en hule, som forbedrede han tilstand lidt? Nogle mener, at hans tilstand skyldes den svineflok Antonius omgav sig med. Antonius gav al sin ejendom til de fattige han havde arvet for at påbegynde et liv i ensomhed og askese i en klippehule ved randen af ørkenen ved det Røde Hav. Han førte et meget afholdent liv, dyrkede selv sin urtehave og klædte sig enkelt og ydmygt. En mand ved navn Cerinotti anfører, at Antonius ikke var fuldstændig afsondret fra andre mennesker og heller ikke tilbragt i bøn og meditation. For at oprette livet, solgte Antonius små ting og ikke mindst for at kunne give almiser til de fattige. I perioden 286-306 - levede han i en forladt militær gravplads i Pispir. I den tid plagedes han bestandig af Djævlen, men overvandt dem alle - og dermed også det onde selv.
Den kristne myte fortæller, at djævlen - for at friste ham - optrådte i flere skikkelser af skønne kvinder, prægtige rigdomme og stor magt, men om det passer ved man ikke og da han modstod - alle de pinsler han led af, åbenbarede Jesus sig for ham med et himmelsk lys og jog dæmonerne bort, måske fordi han skilte sig af med svinene som er omtalt i Bibelen som et urent dyr? I billedkunsten er den hellige Antonius fristelser skildret af "vellystige" fantasier. En klokke var et af de midler som eremitterne (eneboer) anvendte til at skræmme Djævlen bort med; senere brugte antonitermunkene også klokken til at hænge på deres "Antoniusgrise", som de havde lov til at lade gå frit og søge næring. Kimen af klokken skræmte folk, at man ikke skulle komme i nærheden af grise!!......

Antonius døde 105 år gammel. En stor discipelskare havde med tiden samlet sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund og eneboer, f.eks. i Rom, Milano og Trier og snart bredte rygterne sig  imidlertid om den fromme erimit (eneboer), der lige som Jesus selv kæmpede mod Djævlen i ørkenen i 40 dage? Antonius levevis (asketisk) fik mange til allerede i hans levetid, at betragte ham som en helgen og adskillige omvendte sig til Kristendommen efter hans eksempel. Inden sin død 17. januar 356 e.Kr. bad Antoniua sine tilhænger om at begrave ham ganske enkelt og holde hans gravsted skjult. Sant` Antonius var venner med kirkefaderen Sant` Athanasios og han udbredte dermed kendskabet til hans liv og gerning og at der er overleveret syv breve fra Antonius, hvordan han helbredte folk med naturlig kost. Man påkaldte Antonius, hvis man led af "Helvedsild" o.m.a.
Antonius gravsted kendtes ikke offentlig, før det blev fundet i 561 e.Kr. og Sant`Antonius rester (helligdom, relikvier, knogler m.m.) blev ført til kirken San Giovanni i Alexandria - Ægypten. Senere blev relikvierne (fragtmenter) flyttet til Constaniopel og i det 11. århundrede blev de flyttet til Frankrig, til Motte-Saint Didier, der senere fik navnet Saint-Antoine, hvor man i 1059 grundlagde Antoniter-Ordenen, der især beskæftigede sig med sygepleje og oprettede talrige hospitaler. Ordenen havde desuden det privilegium at deres svineflokke måtte gå frit og uantastet rundt på gader og stræder for at spise rester af menneskeføde m.m.. Alle svinene havde en lille klokke om halsen og blev betragtet som hellig dyr, som tilskrives af munkene at de blev slagtet for at bruge spækket til en helbredende creme mod sygdommen Helveds Ild. Men som så mange andre skrifter og fragtmenter gennem tiderne, er der også her måske begået den samme oversættelsesfejl, idet hans skrive- materialer er blevet oversat fra latin?

En af historierne Antonius med sikkerhed har læst i Bibelen er manden, der kom ud af gravhulerne; han var besat af en ond ånd. Jesus havde nemlig lige sagt til manden "Far ud, du urene ånd!"
Nu gik der en stor flok svin på græs der ved bjerget. Da bad han de urene ånder og sagde: "Send os hen til svinene, så vi kan fare i dem." Det tillod Jesus. Og de urene ånder fo`r i svinene; og flokken - der var omtrent to tusinde - styrtede sig ud over skrænten og ned i søen og druknede. Og svinehyrderne flygtede og fortalte om det i byen og på landet; og folk kom for at se, hvad det var der var sket.
Og da de kommer til Jesus, ser de den besatte, ham som havde haft en legion (mange) onde ånder, sidde påklædt og ved sans og samling; og de blev grebet af frygt.
Og de, der havde set (miraklet), hvordan der var gået den besatte, og hvad der var sket med svinene, forklarede dem det. Og da Jesus gik om bord i båden, bad den, der havde været besat af de onde ånder (svinene), om at han måtte blive hos ham. Det gav han ham dog ikke lov til, men siger til ham: "Gå hjem til dine egne og fortæl dem, hvor store ting Herren (Gud) har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.
Så gik han hen og begyndte at forkynde (miraklet) i Dekapolis, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham, idet han så op mod Himmelen, sukkede og sagde til ham: Effata!" det betyder luk dig op!
Kilde: Markus 5,1-20 ; 27-34 ; 7,34.


Noget, som man især husker fra eventyret "Tusind og en nat", er, at skatten ligger inde i en klippehule. Eventyret fortæller om den fattige brændehugger Ali Babi, der en dag tilfældigvis finder en hule i skoven, nøjagtig lige som Antonius bjerghule? For at komme ind i klippehulen har Ali Babi brug for en nøjle, som åbner for adgang til hulen. Denne nøgle er ordet, som Antonius fandt i bibelen, der betyder "Effata!" som betyder luk dig op og historien om Ali Babi er ordet "Sesam, sesam luk dig op. Et ord er lige som en nøgle til at forstå historien. Nøglen (forstanden) kan åbne og låse døre, men også til at forstå Bibelen og er nævnt i Johannes Åbenbaring 22,10 hvor Jesus står i døren og viser vejen!!....

Gå ind ad den snæver port; thi smal er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.
Kilde. Mattæus 7,13-14.




De første kristnes spisevaner var meget enkle.

Den kendte tyske teolog og bibelforsker Friedrich Delitzsch f. 1850-1920, der var søn af Franz Delitzsch og hvis far var professor i Gamle Testamente i Leipzig fra 1867 og som repræsenterer en modificeret (fornyet synspunkt) i gamle skrifter af Luthersk ortodoksi, skriver om apostlene i Ny Testamente, at deres spisevaner var meget enkle, og at disciplene stillede deres sult med korn fra aksene, som de gned itu mellem hænderne, og at de ifølge Peters, Matthæus og Johannes samstemnige udtalelser i den sidste del af deres liv udelukkende levede vegetarisk. De bedste næringsmidler er de, som kan spises umiddelbart som de er, uden nogen form for tilberedning over ild. De er de naturligste og sundeste og behøver ingen tilberedning.

Clemens af Alexandia, som levede ca. år 150-220 e.Kr. fordømte det hvide brød, som efter hans mening er et både skadeligt og dårligt næringsmiddel, idet han regnes for stifteren af den teologiske skole i Alexandria. I alle sine skrifter går han til kamp mod umådehold og kødspisning - Han skriver:
 
"Mange mennesker lever for at spise ligesom de umælede dyr, hvis bug er deres liv. Men vor Mester lærer os, at vi kun skal spise for at opretholde livet. Thi at spiser er ikke  vor opgave her i livet, og nydelse er ikke vort mål. Derfor må vi vælge vor ernæring med omtanke, og den må være enkel, sund og letfordøjelig, passende for ufordærvede børnemaver. Den må tjene først og fremmest til at opbygge og bevare livet og ikke være et middel til nydelse og udsvævelser. De rige har endnu ikke indset, at Gud ikke gav os føden for vor fornøjelses skyld, men udelukkende til livets opretholdelse, og at legemet derfor ikke har nytte af overmål af mad og drikke. Tværtimod, de, som lever mådeholdent, er de ældste, friskeste og stærkeste, ligesom tjenestefolk gerne er friskere end deres herskab, og landarbejderne er sundere til sjæl og legeme end godsejerne og de rige. For de har ikke begravet deres sjæle under et overmål af føde. Det er unaturligt og uværdigt for et menneske af fede sig som et kvæg, der skal ende sit liv på slagterbænken. Det synes, som om Jesus har villet sige os dette, da han velsignede brødene og efterretten opsom, hvormed han bespiste sine disciple og de 5000, og samtidig gav os et eksempel på en enkel kostsammensætning.  

Vi må vogte os for de næringsmidler, der pirrer vor appetit og forleder os til at spise udover det, som godt er. Thi findes der ikke indenfor det enkelte mådeholds rammer en mangfoldighed af sunde næringsmidler: grøntsager, rodfrugter, korn, oliven, urter, mælk, ost og tørrede frugter.
På den måde ernærede apostlen Matthæus sig. Han spiste kun frø, hårdskallede frugter og grøntsager. Han smagte aldrig kød.

Den hellige Hieronymus som blev født år 331 e.Kr. i Dalmatien, der studerede i Rom og som oversatte bibelen fra aramæisk til latin og som Martin Luther brugte ved sin oversættelse til tysk. Af Hieronymus er følgende blevet bevaret for eftertiden:
 
Ligesom  skilsmisse oprindeligt ikke var tilladt og først senere, da menneskenes hjerter blev hårde, blev tilladt af Moses, således var også kødspisning forbudt helt op til syndflodens frembrud. Efter den tid giver man os kødets stinkende væv og safter til at stille vor sult, på samme måde som man kaster vagtler til det knurende folk i ørkenen".
 
Jesus Kristus, som er kommen nu ved tidernes ende, har atter indført den gamle ordning, så det ikke mere er os tilladt at forskyde (skille) en hustru eller spise kød. Som apostlen siger (Romerbrevet 14,21): "Det er rigtigt at afholde sig fra at spise kød, drikke vin og hvad andet, din broder kan tage anstød af".
I den første kristne tid var læren om afholdenhed og mådehold en af de vigtigste regler for livsførelsen, så man ikke blev ramt af sygdomme. Og sådan var det også for mange af den katolske kirkes hellige mænd.
Den hellige Augustinus, Antonius (grisens fader) og Assisi levede udelukkende vegetarisk og gav deres ordner strenge forholdsregler herom.
Senere hen, da disse ordener blev stenrige og mægtige på de syges bekostning, tog man efterhånden forordningerne om afholdenhed og frivilligt fattigdom mindre nøje, og lidt efter lidt gik disse før så vigtige regler i glemmebogen og er blevet overtaget af nutidens hospitaler med medicinske præparater, der ofte har bivirkninger. 

Monte Casino Klostret fra det 500 århundrede med sit enestående Bibliotek og samling af kristne bøger, blev grundlagt af munken Sankt Benedictus.

Monte Casino klostrets bibliotek

I begyndelsen af det 19. århundrede, fandt Læge og professor Edmond Szekley et ældgamle evangeliefragtmenter i Monte Casino Klostrets bibliotek Italien som tilhørte St. Benedict Ordnen og et tilsvarende i Wien, skrevet på gammel-slavisk, som han skrev af. Senere fandt han originalen "Fredens Evangelium"  til den gamle oversættelse i Vatikanets bibliotek. Urteksten, der oprindelig var skrevet på aramæisk, er var blevet ordret oversat til slavisk. En sådan ubeabejdet urtekst var på en meget virkelighedstro måde gengivet af Jesu ord, liv og lære.
Det nyfundne evangelium skildrer hændelser, som særdeles savnes i de fire kanoniske evangelier, Mattæus, Markus, Lukas og Johannes, medens det for øvrigt næsten ordret flere steder stemmer overens med dele af disse i Ny Testamente. Studiet af disse gamle urtekster kaster derfor et helt nyt lys over Jesu herkomst og liv, og som mangler indenfor de forskellige trossamfund som f.eks. Jehovas Vidner, Adventister, Mormoner m.fl. Disse fragtmenter har den fordel, at det er meget enklere og klarer skrevet, det står etisk meget højere end det, der læses op af præsterne i de danske folkekirke, idet de er fyldt af en så dyb visdom, skønhed og inspiration, at man synes at fornemme Frelserens umiddelbare nærhed, høre hans røst, møde hans blik og føres os nærmere det guddommelige. Det er meget mere helstøbt end det der bliver prædiket fra talerstolen i kirkerne og Rigssalen og de ord man hører af dem som tror de er Guds Vidner? Det er som om der falder et helt nyt lys over Jesus skikkelse. Som èn af grundvoldene i Jesu forkyndelse fremholdes hans krav om afholdenhed fra kødføde, alle stærke drikke, vin og fra al overflod i mad og drikke. Et brud mod disse bud i Jesus forkyndelse, som jo helt savnes i de kanoniske evangelier, regnes til de groveste synder. Ikke mindre vægt lægges der på Jesu bud om at elske alle skabninger, heri indbefattet vore umælende brødre dyrene, hvilket vi ikke kan gøre, sålænge vi anvender dem som føde.
Jesus anses nu for at tilhøre den naziræiske sekt - der i lighed ligner Johannes Døberen og essæernes samfund.
Tryk på linket:www.vitanyhed.dk/55835471

Oversættelsesfejl forsætter!!....

I tidens løb efter Martin Luther (1483-1546), forsætter man med at levere de samme oversættelsesfejl ved revidering af Bibelen.
I den ældre danske oversættelse af Christian den 3. bibel fra 1550 indtil 1871 står der, at daglejeren ønskede at fylde sig med og spiste marsk, altså med de (andre) urene svin. Den senere danske bibel fra 1992 forklarer forfatteren i Lukasevangeliet 15,16, at han ønskede at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, i århundrede førhen hed det med større væmmelse. F.eks. hedder det i Chr.IV`s bibel fra1633: Oc han begærede, at fylde sin Bug med Marsk, som svinene ode (åd eller spiste)?
Marsk er som bekendt betegnelsen på en masse, der blev tilbage, når saften er presset ud af frugter, f.eks. søjabønner, skaldele, der også sker ved ølbrygning, og som bliver tiloverst af malten.
I den svenske autoriserede oversættelse fra 1917 udgøres daglejerens delikatesse måltid af frøskider, der betyder skulpor eller frøbælge af soja, og det viste sig at være en langt bedre oversættelse af bibelen. Lægen Lukas henviser her i sin retorik, at mennesket der blev sulten spiste (vegetarisk) sojabønner og svinene det til bælgdele?
I dag importerer Danmark 1,5 million tons GMO sojabønder fra Sydamerika, hvilket bliver brugt til foderstoffer indenfor landbruget bl.a. svin- og i kyllingefarme. Den mængde foder kan man brødføde alle mennesker i de nordiske lande, hvis det blev anvendt i husholdningen. Sojabønner bruges i stor stil i de asiatiske lande til menneskeføde i husholdningen og i Kina og Japan ved fremstilling af sojasauce til risretter m.m. Traditionelt dyrket GMO sojabønner, har vist sig at indeholde Roundrop?

De rettroende jøder spiste ikke svin, ja de foragter dem lige som muslimerne, fordi de er urene. Konklusionen må således blive, at de sojabønner vi spisses af med, er en dårlig oversættelse som den danske folkekirke med Grundtvig i spidsen er Antikrist!!....
N.F.S. Grundtvig er en af de personer, der har sat det mest omfattende præg på det moderne Danmarks udvikling (landbruget), men med mest sygdom i samfundet ved at spise svinekød?

Den hellige Antonius er hyppigt skildret i billedkunsten med "vellystige" fantasier og den foroven t-formede stav med antoniuskors ofte med en klokke og et svin ved siden af som attributter.

Skal vi tro på Antonius og grisens velsignelse?

I 1059 havde Antonius Ordenen det privilegium, at deres svineflokke måtte gå frit og uantastet rundt på gader og stræder for at søge føde, der ofte bestod af køkkenaffald. Grisen havde en lille klokke om halsen og blev betragtet nærmest som et helligt dyr, men oprindelig blev klokken brugt til at skræmme de onde ånderes fyrste væk, der er omtalt i Bibelen.
Markus Evangeliet 5 kap. v. 5,1-14. ; 2. Pet.2,22 ; Ordsp 26,11.


Fader Sant Antonio fremstilles ofte klædt i erimittens (enebor) tøj kutte med en T-formet stav i den ene hånd og en lille klokke og dyrkelsen af ham bredte sig herefter til (Antonius der Grosse, Antonius Eremita, Sant Anthony hermit) sig og især i Middelalderen vandt den stor udbredelse indenfor    den kristne klosterbevægelse. Den østlige monastiske tradition på Mt. Athos. og den vestlige Rule of ST. Benedict begge som var en bog af foreskrifter skrevet af Sankt Benedict af Nursia (ca.480-547) for munke og som var stærkt påvirket af de traditioner, der begyndte i ørkenen. Man anså at Antonius for at være "munkevæsnets Fader (ABBA) og for at være beskytter af ilden, hjemmets fire væge (boligen), sygdommen Herpes zoster (Helvedsild), som også kaldes "Fuoco di Sant`Antonio" eller Sankt Antonius`ild", som han mente kunne stamme fra husdyr, grisen, slagtere og pølsemager.


Et meget udbredt folkeeventyr (historie) i Italien fortæller, hvorledes der tidligere ikke var nogen ild på jorden. Menneskene frøs og sultede og gik da til sin fader Sant` Antonius og bad ham om hjælp.
Historien mider om Adam og Eva i Paradiset?
2. Adams Bog
Den hellige Sant`Antonius fik medlidenhed med dem

og besluttede sig til at bringe dem ild, selv om han vidste, at det eneste sted han kunne finde den var i Helved (uden for Paradiset)?
Derhen begav Sant`Antonius sig så, fulgt af en lille gris, for han havde, før han blev eneboer, været hyrde for en flok grise, og èn af disse fulgte ham, hvor han gik og stod. Sant`Antonius indfandt sig således sammen med grisen ved porten til Helved, hvor han bankede på og sagde: "Jeg fryser, luk mig ind" (Paradiset). Men Djævlen genkendte ham som den helgen han var og ville ikke lukke ham ind. Så tog grisen affære, den smuttede indenfor og gav sig til at løbe rundt og rode overalt. Og lige meget, hvor meget de prøvede, lykkedes det ikke djævlen at fange den lille gris. Til sidst måtte de så lukke Sant`Antonius ind for at fange grisen. Men han gav sig i stedet til at slå løs på djævlen (grisen?) med sin stok. Det ville de (djævlen og grisen) ikke finde sig i, så de rev den (stokken) fra ham og smed den i ilden. Straks begyndte grisen igen at løbe rundt og lave ballade - og Sant`Antonius sagde: "Hvis i virkelig vil have, at jeg skal stoppe grisen, så må I give mig min stok igen". Det gjorde djævlen så og Sant`Antonius kaldte sin gris til sig og sammen forlod de Helved. Omgivet af de sultne og frysende mennesker svang han stokken rundt over sit hoved og hundredvis af små gløder spredtes over jorden. Dette er altså forklaringen på, hvorfor Sant`Antonio er beskytter af ilden - og grisen.
Den Hellige Antonius med nimbus rundt om hovedet (Gloria)
Helveds Ild

Ergotimus (hallucationer) er virkningen på langt sigt meldrøjeforgiftning. Den er kendt fra ergotoxicosis og Sant`Antonius Fire (Helvedsild), der var ophav til beskytter af ilden i Helved? En almindeligt kendt teori om årsagen til ergotimis går tilbage til middelalderens munkefader Sant`Antonius bl.a. indtagelse af rugkorn inficeret med svampen purpurea, almideligt kendt som meldrøje, der kan forgifte dyr og mennesker. Svampen svarer til det psykedelisk stof som indeholder kemikaliet LSD. Ergotisme forårsager en række symptomer, herunder nervøs dysfunktion.
I 1976 blev ergotisme omtalt i tidsskriftet Science, af meldrøje fra muggent rugbrød, hvilket havde ramt piger mer hallucationer, der blev opdaget fra mugne korn. Det var meldrøje af Rye (rug) som er en plantesygdom af svampen  Clavicep purpurea, som en Koporal hævder er i overensstemmelse med mange af de i oldtiden kendte fysiske symptomer hos dem, der påstås at blive ramt af hekseri. Der er beviser på helt tilbage til middelalderen, at meldrøje forgiftning har fundet sted og tjent som et rituelle drab. Derfor er historien om Antonius grisen ikke kun et eventyr, men en virkelig historie om, at den kan overføre forgiftninger til mennesker af det den spiser. I middelalderens kloster brugte man grisen til at fortære køkkenaffald, der til tider kunne indeholde smitte som kan overføres til mennesker. Siden grisen blev jaget ud af Edens have (Paradiset), har mennesket ikke alene givet grisene foder i form af korn, men også råddent mad (køkkenaffald) som kan fremkalde bylder o.m.a.. I dag må man ikke fodre grise med køkkenaffald fra hospitaler, kantiner, restauranter, slagterier, cafe m.m., det som man kalder madaffald. Det er forbudt ved lov, p.g.a. risiko for svinepest o.m.a.. Svin kan bl.a. have helt op til 27 forskellige sygdomme, nogle kan derfor overføres til mennesker.
I middelalderens Benedicte Kloster var grisen hellig og måtte ikke slagtes eller slås ihjel? Jøderne og muslimerne har altid betragtet svinet som et urent dyr ifølge Bibelen.
Kilde: 3. Mosebog kap.11,7 ; 2. Makkabære Bog 6,,18:

En af ypperstepræsterne, den skriftkloge ved navn Eleazar, en mand, der allerede var i en fremrykket alder og havde ualmindelig kønne ansigtstræk, skulle med magt tvinges til at lukke munden op og spise svinekød.
Men da han foretrak en ærefuld død fremfor et liv i skændsel, spyttede han først kødet ud og gik derpå frivilligt hen til pinebænken.

2. Makkabære Bog. 5,27

Men Judas Makkabærer og "Elezar" søgte sammen med en halv snes andre ud i ørkenen, hvor de som ledsager fristede livet på samme måde som de vilde dyr mellem bjergene; de levede hele tiden af planteføde for ikke at pådrage sig besmittelse (sygdomme) som de andre.
1. Makk.2,4 ; 3,1 ; 2,27 f og Paulus til Hebræerne 11,35-40:

Kvinder fik ved opstandelsen deres døde igen. Andre blev lagt på pinebænken (Elezar) og tog ikke imod befrielse, for således at opnå en bedre opstandelse.
Andre igen måtte udstå spot og pisk, ja lænker og fængsel; og de blev stenet, marteret, gennemsavet, dræbt med svær, gik om i fåre- og gedeskind, led nød og trængsel og blev mishandlet, dem var verden ikke værd; de flakkede om i ørkener og i jordens huler og kløfter (emiritterne) eneboer.
Og skønt alle disse fik godt lov for deres tro, oplevede de ikke at se forjættelsen opfyldt. Thi Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, så de ikke skulle nå til fuldendelse, uden at vi var med.
Åbenbaring 6,1-17 ; Hebræerne 11,1-16 : Åbenbaring.21,2 ;2. Mose Bog 3,6-15 ; Matthæus 22,29-32.

Matthæus Evangeliet:
Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja fader til Sjealtiel, Sjeealtiel til Zerubbabel o.s.v.,
Matt.1,12-16:

v/15: Eliud til Eleazar, Eleazar til Mattan, Mattan til Jakob og Jakob til Josef, Marias mand. Af hende fødtes Jesus, som kaldes Kristus.
Matt.27,17-22 ; 1,15.

Sæt pilen på billedet og tryk på musen i venstre side så der kommer en lup frem, tryk igen på musen og du kan læse teksten.

Historien om den økologiske gris

Antonius grisen med krølle på halen

Det fortælles i gamle skrifter, at Sct. Antonius har været en ganske naturlig og uundværlig del af tilværelsen for landbobefolkningen, ligesom dyrlægen er det i vore dage.

ANTONIUS grisen, økologisk er opkaldt efter grisenes skytsengel Sct. Antonius i 1976. Lige som i middelalderen er der i dag god grund til at festligholde Sct. Antonius dagen d. 17. januar til minde om de mange naturhelbredelser som fandt sted dengang. I stedet for klostrets vegetargryder er det nu den hjemmelige arne, der med ANTONIUS grisen på middagsbordet kan give glæde og velsmag.

Men som tideden gik har ANTONIUS grisen i munkeklostrets kødgryderne været en stor misforståelse gennem snart 2000 år? I dag ved man fra gamle skrifter om Sct. Antonius, at han ikke spiste grisekød, men var vegetar!!....

DR Dokumentarprogram

Som det fremgik af DR Dokumentarprogram "Det store svineri" og dagspressen, så er dødeligheden hos økologiske grise procentvis højere end i den konventionelle produktion. Til gengæld er Salmonella (virus) mere sjældent hos frilands - og økogrise end hos andre svin. Økologisk har de deres egne søer, mens der i konventionelle besætninger købes smågrise fra flere besætninger, hvilket øger risikoen for, at nogle bliver smittet. Det hører derfor med til historien med andre sygdomme, at økologiske grise kun må smage "penicillin" sprøjten en enkelt gang i deres meget korte liv af 6 måneder som det tager at blive slagtet. Derfor har de også et meget lavere forbrug af antibiotika. Landmanden kan dog sælge en tidligere økogris som konventionel, hvis han skulle ty til sprøjten en gang mere.

Foder til økologiske grise

Med hensyn til foder er det ikke tilladt at anvende nogen former for dyrefoder indenfor besætningsområdet, som indeholder kød, ben eller fiskemel som kan indeholde dioxin i små mængder. Det er heller ikke tilladt, at anvende antibiotika eller kemoteapeutiske vækstfremmer i fodret - kun som medicinsk behandling, når der foreligger en recept og handlingsplan fra dyrelægen. Anvendes der medicin til smågrise eller slagtesvin, er det et krav, at to gange den normalt anvendte tilbageholdelsestid er overholdt. Det er også kun slagtesvin fra salmonella niveau i besætningen, der kan anvendes.

Traditionelt svinefoder

En gris vokser ca. 900-950 gram om dagen, og bruger ca. 2,5 - 2,65 foderenheder (ca. 2,5 kg foder) på at vokse 1 kg. Fodret til grisene blandes med tørstof (2,5 kg), som transporteres til foderanlæget hvor det blandes med tilsvarende 2-3 liter vand som pumpes ud til grisene. På en af de største grisefarme i Danmark med 29.000 grise, bliver det til 87.000 liter rent vand om dagen. Hertil kommer rengøring og spuling af båse, sammenlagt 100.000 liter i døgnet.
Opdræt af grise i forhold til menneskeføde er det rene resurse spild. De store mængder af gylle 100.000 liter i døgnet, kan naturen ikke bære med det store CO2 udslip af metangas. Grisefarme er derfor den største trussel i verden og i år 2050, vil verdens befolkning slet ikke kunne bære den mangel af mad? En gris spiser nemlig lige så meget vegetarmad, at man sammenlagt kan brødføde 10  sultne afrikaner i forhold til en gris i de fattige lande? Politikerne må derfor se i øjnene og fremad, at vi skal omlægge landbruget og i stedet dyrke menneskeføde i form af sojabønner, korn, ris og andre afgrøder!!......Sulten i de fattige lande banker på døren, derfor den store flygtninge strøm til Europa?
Kilde: religionsforsker, klimatolog og økolog G.I.N.

Sæt pilen på billedet og tryk på musen i venstre side og der kommer en lup frem. Tryk igen på musen og du kan læse teksten.

Klippehulerne hvor man fandt Dødehavs Teksterne ved Qumran

Klippefæstningen Masada

Sælsom møde med Masada

Sæt pilen på billedet og tryk med musen så der kommer en lup frem og du kan læse noget af teksten

Sæt pilen på billedet og tryk med musen så der kommer en lup frem og du kan læse teksten!!...

Sæt pilen på billedet og tryk med musen så der kommer en lup frem og du kan læse teksten.

Flyt pilen hen på billedet så der kommer en lup frem, tryk på musen og du kan læse teksten!!...

Her sker der mirakler