Denne side er nedlagt

THE END

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BABYLON
Astrologien, Alkymiens og civilisationens vugge: Djævlens Mekka

Jorden skal skælve og vride sig, thi HERRENS tanker "Jesus Kristus" mod Babel fuldbyrdes, at gøre Babylons land til en ørken, hvor ingen bor. Kong Nebukadenzar af Babel har fortæret mig (ødelagt Jerusalem), oprevet mig, sat mig til side som et tomt kar. Som en drage (Djævlen) har han slugt mig, fyldt sin vom med mine lækkerbiskner og drevet mig bort. Thi så siger Hærskares Herre som er hans navn, Israels gud (JHWH): Babels datter er som en tærskeplads, når den stampes - en liden stund, så kommer høstens tid (Tusindårsriget). Åbenbaringens Bog 17,1-15 ; Jermerias 51,29-34 & 51,53-59 ; Es.14,13-15: Babeltårnet som nogen forstillede sig.

Den gamle kultur i Babylon blev nedbrudt af Daniel!!...

Myten om Babeltårnet i 1. Mosebog 11. kapitel udsprang formentlig af en trappepyramide "ziggurat" i Babylon (billede nederst), der var viet til den babyloniske hovedgud Marduk - dragen. Den blev sammen med himlens gudinde Ishtar Babylons mest dominerende magt i Mesopotamien, hvilket har paralleller til de gammeltestamentlige skabelsesmyter og tilføjelser til Daniels Bog kap. III vers 23-24 i de Apokryfiske skrifter, som reformator Martin Luther ikke ville tilføje ved oversættelse af Ny Testamente fra latin.


I 1. Mosebogs 11. kapitel står der skrevet, at menneskene kom sammen for i deres hovmod at bygge et tårn, der nåede op til himmelen. Som straf for babylonierne hovmod, slog Gud dem med sprogforviring således, at de ikke kunne forstå hinandens tale, den "babylonisk forviring" hvilket hentyder til astrologien?
 

Babeltårnet bestod af syv etager, en for hver himmellegme?

Babeltårnet var så højt, at det blev blæst omkuld af vinden

Men når den store Guds trusler fuldbyrdes, hvormed han i sin tid truede de dødelige mennesker, da de byggede Babeltårnet i det assyriske land - da havde de alle èt tungemål og vilde stige op til den stjernestrøede hinmmel; med den udødelige plagde lagde straks et vældigt pres på vindene, og da væltede vindene det store tårn ned fra dets højde og satte indbyrdes splid mellem de dødelige. Derfor gav menneskene byen navnet Babylon. Men da tårnet var faldet og menneskers tunger adskilt med vidt forskellige sprog, da fyldtes hele jorderig med splidagtige kongedømmer lige fra Ægypten, Persien, Grækenland o.s.v.
Og så kom da det tiende slægtled af talende mennesker, efter at syndfloden var gået over fortidens mænd.

Og Kronos og Titan og Japetos blev konger, Gaias og Uranos`s yperste børn (græsk mytologi), som menneskene kaldte Jord og Himmel, idet de gav dem de navne, fordi de var de ypperste (klogeste) af talende mennesker (græske fillosoffer). De begyndte indbyrdes strid om, hvem der skulle have kongeværdighed og hersker over alle de dødelige; og kronos og Titan kæmpede med hinanden. Men Rea og Gaia og den blomstrende Afroditte, Demeter og Hestia og den hårfagre Dione gjorde dem til venner igen ved at forlige kongerne, der jo dog alle var brødre og af samme blod, og de andre mennesker, som havde fælles blod og forældre; og de dømte, at kronos skulde herske som konger over alle, fordi han ældst og skønnest af skikkelse.

Kilde: Sibyllinske Orakler i Delfi.

Hele historien om græsk mytologi var kendt af Paulus i Ap.G.17,22 ff.

De første linjer i Skabelsesberetningen i 1. Mose Bog fortæller os, at Gud skabte Shemaim og Åræt "himmelen" og "jorden". Babylons åndelige og religiøse præster (vejleder) satte menneskets udvikling i forhold til stjerneverden (astrologi, troldom, maner o.s.v.) i højsæde, men det gjorde Gud afkald på som en afgudsdyrkelse!!..

Vores skæbne afhænger nemlig ikke kun af den måde vi er skabt på, men i nok så høj grad af hvordan vi selv skabende er i forhold til vores liv. Har vi først lært sandheden at kende og synder vi med vilje, gives der ikke flere slagtoffer "Jesus" for vore overtrædelser med hensyn til tilgivelse og frelse.🤪

Der står ikke skrevet i vores horoskob "astrologien", hvad vi får ud af vores liv. Ej heller hvad der er meningen med vort liv. Sådan set er alle horoskober "magi" og  "troldomkunst" og oplysninger er værdiløst. Alt dette står skrevet som Djævlens værk i Det Nye Testamente. Spørger vi en kvinde om hun tror på horoskobet, så svarer 90% ja? Kan vi være kristne, hvis vi tror på astrologien, få svaret nedenunder her!!....
 Ap.G. 7,42-43 Ap.G. 8,9 (Simon mager) ; 13,6 ; 19,19-20.

Menneskehedens kulturhistorie

Alkymi og Astrologiens Djævelskab

Kristendommens opståen skete for alvor i begyndelse af år 33-66 e.Kr. og var en åndelig frelselære, der først og fremmest gik til angreb på farisæernes syndige metoder og måde at leve på, de såkaldte slagtoffer, romernes besættelse af Jerusalem og fortidens magi og alkymister fra Ægypten eller Babylon.
Ap.G.7,42-54 ; Matt.23,29 ; 5.Mos.4,19-24 ; Amos 5,25 ff. 8,11-12.

Tradition tro har man den opfattelse, at magien (troldom) i menneskehedens kulturhistorie var religionens forstadium, og hørte ind under alkymien og astrologi. Den tidlige magi (alkymist) var oprindelig totalt blottet for gude- og åndetro, men fik fra år 33 e.Kr. mange tilhænger på Jesu tid. En af dem var troldmanden Simon mager (alkymist), der ifølge Apostlernes Gerninger var en magikyndig mand fra Samaria med indsigt i fortidens kemi, der med sine trylleformularer forsøgte at købe Helligånden af apostlen Peter. I kirkelig handling udtrykkes han for at være simoni, der betyder en gudsforladt mand.
Kilde: Ap.G.8,18-24 ; Matt.10,8-9.

Studier i Religion.

Ordet mager - hvoraf magi blev brugt og anvendt i den græske grundtekst om de vise mænd fra Østerland. Oprindelig var mager persiske mediske præster og alkymister. I hellenestisk tid (Grækenland) var mager betegnelsen for astrologi, kaldet mathecus.

Peter siger til Simon mager: Omvend dig fra denne din ondskabsfuld (alkymi) og bed til Herren, om du dog må få tilgivelse for dit hjertes påfund (farlig kemi)!!....

Kilde: Ap.G.8,22-24 ; Matt.10,7-8 ; Ef.5,6-9 ; Ap.G.13,6-12 og Joh.8,42-47:

De kristne blev forfulgt af alkymien?

Samme dag udbrød der en stor forfølgelse mod menigheden i Jerusalem, og alle, undtagen apostlene, spredtes over Judæas og Samarias egne. Byen Samaria lå 7 km. nord for Jerusalem og omtales flere steder i Det Gamle Testamente.

Samaritanerne var den befolkning, der boede landet omkring byen Samaria. Gruppen var sammensat af flere folk som resultat af store tvangsforflytninger i begyndelsen af det 8. til det 7. århundrede f.Kr. Mellem jøderne og Samaritanerne eksisterer der et modsætningsforhold (barmhjertighed), som genspejler flere steder i Det Ny Testamente. Denne modvilje deltes dog ikke af Jesus og den første kristne menighed (Luk.17,16) ; Johannes 4,4-48 og Apostlernes Gerninger 8,5 ff:

Filip kom ned til byen Samaria og prædikede Kristus for dem; og skarerne var alle som èn optaget af det, Fillip sagde, da de hørte om og så de tegn "Helligånden", som han gjorde. Thi der var mange, som havde urene ånder, og ånderne fòr ud under høje skrig. 

 

Abrahams historie

Jeg vil gøre dit navn stort

Hør mig, I, som jager efter retfærdighed, som søger HERREN! Se til klippen, I huggedes af, til gruben, af hvilket i brødes, se til eders fader, Abraham, til Sara, der fødtes: da jeg kaldte ham, var der kun èn, jeg velsignede ham (Abram), gjorde ham til mange. "Jeg vil gøre dig til en stor nation"

Hele menneskeheden havde fra Abrahams tid i Ur èt tungemål (astrologi), da de byggede Babeltårnet. Men HERREN (JHWH) steg ned for at se byen og Babeltårnet, som menneskebørnene havde bygget, og han sagde: "Se, de er èt folk og alle har et tungemål (astrologi og stjernetegn); og når de nu først er begyndt således, er intet som de sætter sig for umuligt for dem; lad os derfor stige ned og forvire deres tungemål (stjernetydning), så de ikke forstår hverandres tungemål! 1.Mos.11,9-19 ; Åbenbaring 11,15-19 ; Luk.1,51 ; Åbenbaring.18,1-24.

Nogle af de største profetier i Bibelen Ny Testamente handler om Abraham, som i dag berører os alle sammen til at forstå Bibelen. I første Mosebog forudsiger Moses blandt følgende, at Abraham vil blive en stor folkeskare, men før de blev det, ville de komme i trældom og føres tilbage til Babel? Men efter et stykke tid vil de blive udfriet og vil tage Kana`ans land i besiddelse. Dette er Noas sønner, Sems slægtsbog. Da Sem var 100 år gammel, avlede han Arpaksjad, to år efter vandfloden.

Luk.3,21-23.36-38 ; 1.Krøn.1,17 (1,1-4); 1.Mos.5,1-24.

 

 


"Guds port"

🤩
Rivers of Babylon
Hvad gemmer der sig bag Bonny M`s store hit`s
"Floden ved Babylion"

Hvorfor synger Bonny M Davids Salme 137 i Det Gamle Testamente. Hvorfor er den fire mands besætning i Bonny M udstyret med slavelænker? Hvad har de på deres samvigighed og hvad drejer sangtæksterne sig om bl.a. melodien "Rivers of Babylon
LÆS HISTORIEN NEDENUNDER HER!!....

Se Herrens (Jesus) dag kommer!!.....

Davids salme 137:

Ved Babylons floder Bagdad (Eufrat og Tigris) sad vi (jøder) og græd, når vi tænkte på Zion (Jerusalem); i poplernes (grene) derovre hængte vi vore citre (strengeinstrumenter). For vore fangevogtere krævede, at vi skulle synge, vore plageånder krævede glædessang: Syng for os (fangevogter) af Zions sange (Davids salmer). Hvis vi glemmer dig Jerusalem, så gid min højre hånd må lammes (af blodprop i hjernen) og gid min tunge må klæbe sig til ganen, hvis jeg ikke husker dig , hvis jeg ikke sætter Jerusalem over min højeste glæde. Herre (Jesus), husk edomitterne for Jerusalems dag, dengang de sagde:
Klagesang 4,21 ; Obad 1.
Riv ned (ødelæg byen), riv ned, helt ned til grunden (Babylon og Jerusalems fald år 70 e.Kr.)!
Babylons datter (skøgen), du ødelæggerske! Lykkelig den, der gengælder dig den gerning, der gjorde mod os!
Es.13,19-22 ; Jerm.50,29-34 ; 51,24 ; Åb.16,19 ; Åb.14,8-12 ; Åb.16,18-19.

Lykkelig den, der griber dine spædbørn og knuser dem mod klippen.
Joels.2,10 ; 3,4.20 ; Ap.G.2,20 ;  Åb.6,12 f.
Et udsagn om Babel, som Esajas, Amoz`søn, skuede: Se Herrens dag kommer, grum, med harme og brændende vrede; jorden gør den til ørk og rydder dens synder bort. Thi himlens stjerner og billeder udstråler ej deres lys, mørk rinder solen op, om månen skinner ikke mere?
Es.13,1-10 ; Matt.24,29-30 ; Ez.32,7 ;  Mark.13,13-27 ; Dan.7,13-18 ; Matt.16,27-28 ; Matt.25,31-32 ; Matt.26,64 ; Ap.G.7,55-56 ; Åb.1,7-8. 

Babylonlion løvernes konge

Den gamle kultur i Balylon blev nedbrudt af Daniel.

Kristendommen mødte en dødende gudetro, derimod ikke en dødende religiøsitet, men en spørgende og søgende religiøsitet allerede af kong Nebukadnezar på Daniels tid. Kulturen i Babylon Bagdad var en bykultur, og ude på landet dyrkedes de gamle guddomme på offerhøje. Også den gamle ægyptiske og græske mytologis guder - var gammel astrologi. Og, som det sker så ofte, blev de gamle kulturtro afløst af vildtvoksende overtro, der viste sig som Babylons astrologi, magi lige som Simon mager, ifølge Ap.G.8,9-4, der var en magikyndig mand i Samaria som forsøgte at købe Helligånden af apostlen Simon Peter eller troldomstro (Ap.G.19,19.)
Men det som dybest kendetegner tiden ved kristendommens begyndelse, er længslen efter forløsningen fra den gamle afgudsdyrkelse som startede i Babylon på Daniels tid.

Som jeg før har fortalt var "Davidsstjernen" den sekstakkede stjerne 666 eller to pyramider den ene vendt på hovedet "Salomos Segl".
Åb.13,15-18

Johannes skriver i sin Åbenbarings Bog, at han så Lammet (Kristus) bryde det sjete segl (Davidsstjernen); da kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sørgedragt, og hele månen blev som blod.
Åb.6,9-12 ; Matt.24,29 ; Jol.3,4.

Og de sang en ny sang: "Værdig er du til at tage bogrullen (Thoraen) Det Gamle Testamente og bryde dens segl d.v.s. jødernes nationale symbol "Davidsstjernen" og tallet er 666; thi slagtet blev du (Jesus), og med dit blod har du til Gud købt mennesker af alle stammer og tungemål og folk og folkeslag.
Åb.14,3-10 ; 19,1-3 ; Es.34,9 ; Åb.5,8-9 ; Salm 137 - 141.

Hvis I havde forstået, hvad det ord betyder: "Barmhjertighed vil jeg, ej slagtoffer, havde I ikke fordømt de skyldfri?
Matt.12,7 ; Hos.6,6 ; Matt.9,13 ; Hebr.10,5-18 ;  Es.1,10-17 ;  Sl.40,7-9 ; Ordsp.21,3 ; 1.Sam.15,22-23 ; Mika.6,6-8.

Ordet Helvede er en uheldig oversættelse af det bibelske "Gehenna", der er navnet på en dal syd for Jerusalem. I denne dal blev der i året 622 f.Kr. ofret til Babylons gud Molak. Både piger og drenge blev slagtet og brændt til ære for denne gud. Da en konge "Josias" forbød at dyrke andre guder end Israel Jhwh, blev dalen gjort religiøst uren. Det stod for fremtiden skræk om stedet, og dalen blev brugt som losseplads for "slagtoffer", og rester af dyrekroppe blev båret ud til stedet, hvor "ilden ikke slukker og makken ikke dør" som det hedder i Bibelen. Jesus hentyder til stedet flere steder i Det Nye Testamente, hvor dæmonerne bor.
Matt.5,22 (Sl.14,1-3 ; 1.Joh.3,15 ; Matt.5,29) 
Matt.5,29,30 ; 10,28 ; 18,9 ; 23,15.30-33.
Mark.9,43,45,47 ; Luk.12,5.
Jakobs Brevet 3,6.
Matt.11,23 ; 16,18 luk.10,15.
Ap.G.2,27,31 1.Kor.15,55.
Åb.1,18 ; 6,8 ; 20,13.14.

Dommedag som Stefan så og malede billedet i 1430: "Englene skal komme for at skille de uretfærdige fra de retfærdige og kaste dem i ildhavet. Og der skal være gråd og tænderskæren. Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende. Matt.13,37-44 ; Dan.12,3-4 ; Dan.11,33.

Thi de dyr, hvis blod yperpræsterne bærer ind i helligdommen Jerusalem for at sone synden, deres kroppe opbrændes udenfor lejren Hammagedon jvf. Åb.16,12-16 og 2. Mos.9,9 ff. På hin dag skal menneskene se hen til deres skaber og Gud og de skal ikke mere gå hen til alterne, deres hænders værk (Esajas 17,7-10. Mon jeg æder tyres blod eller drikker bukkes blod ? (Sl 50,13). Hvad skal jeg med alle deres synd- og slagtoffer, siger Herren Jesus Kristus Guds Søn; jeg er mæt af vædderbrændoffer af fedekalves fedt, har ej lyst til blod af okser, lam og bukke (Esajas 1,11) Lovsang skal du ofre til Gud - Herren "Halleluja" (Sl.5014). Den der ofre taksigelse på vejen, lader jeg se Guds frelse (Sl.50,16; Sl.91,16; Lukas 2,50; Åbenbaring Bog 16,12-16

Alkymiens opståen for ca. 2500 år siden

Det menes at Alkymien opstod ca. 500 f.Kr. og var ophav til den moderne kemiske industri i dag med sprøjtegifte, konserveringsmidler, vaccinationer, homøpati (kviksølv), tandfyldninger, unaturlige lægemidler?

Drømmen om det evige liv og brændevinens historie (alkohol) er tæt beslægtet. Demokrit den græske filosof mente, at det evige liv udsprang af fire bestanddele; jord, ild, vand og luft (ioner) og det beskriver de fire evangelister også i det Ny Testamente og kalder dem engle? Senere søgt man efter den femte dimension, hvor det evige liv befandt sig og som mageren Simon Peter troede var sig dèr? Kineserne kunne allerede destillere alkohol ca. 2000 år f.Kr. Aristotles 300 f.Kr. bemærkede, at ilden blussede op, når man kastede vin på offerbålet, som af profeterne i gl. Testamente sagde var afguderi?

Alkymien - Djævlens værk

Alkymien var en tidlig videnskabelig og filosofisk praksis som går helt tilbage til den gamle by Babylon i Iraq Bagdad og Alexandria i Ægypten, sidstnævnt der blev grundlagt 331 f. Kr. med det store Universit`s  Bibliotek. Alkymien blev udbredt i mange tidlige kulturer f.eks. Indien (vedaskrifter) og Iraq (latin), herfra opstod en blanding af den klassiske græske naturfilosofi og den old-ægyptiske viden om mettalurgi, balsamering og glasmageri, sidstnævnt som skulle bruges i alkymisternes laboratorium med kogegrej af kobberkar og sydekolber som til tider var yderst giftig? Alkymien blev mest kendt i den tidlige muslimske kultur og i Europa fra middelalderen op til det 18. og 19. århundrede`s kemiske industri.

Ordet alkymi betyder "kunsten at legere metaller", hvoraf vi har det moderne lånte ord fra oldgræsk khymeia, eller det persiske kimia "guld". Et tredje ord er, at al-khimiya i stedet betyder "den ægyptiske videnskab", idet khimiya da skulle være et lånt ind i arabisk fra kospiske munke: keme "Ægypten". De få der arbejdede med alkymi (kemi), blev "de vise mænd" og er nævnt i bibelen (hellig tre konger).
Kilde: Esajas 60,1-6 ; Matt.2,1-12.

Da de "almindelige" bønder ikke kunne forstå, hvordan en alkymist kunne få vand til at boble (syde) uden at det kogte og få væsker til at skifte farve ved at tilsætte anden væske, blev de kaldt for tryllekunstner eller troldmænd (magiker).

I knap 2000 år var alkymisternes overordnede mål tre ting, at finde "de vises sten" - det stof, der kunne forvandle metallegeringer til guld, og dermed gøre den heldige opfinder ufattelig rig. Udover at frembringe guld, søgte de også at opdage elle finde Vita (livs) Eliksir, eller livets vand, hvor den der drak det skulle kunne forlænge eller leve evigt?
Henvisning til kilden: Åbenbarings Bog 21,6 ; 1,8 ; Joh.7,37-39.

Magisk tryllekunstner?

Hvis man struderer den græske bibel Septuaginta og kigger  i orginalteksten, kan man se, at ordet, der bruges for "de vise mænd" er magos, eller i flertal magio. Selve ordet minder om magi (tryllekunstner), og det er ikke tilfældig, for det er, præcis hvad det betyder.

Alkymisternes guldmageri?
 
Kilde: Kiwi, religionsforsker i kulturhistorie, klimatolog og økolog siden 1976

I Bibelen Det Gamle Testamente finder vi meget lidt skrevet om alkymisternes guldmageri, som opstod i Indien, Kina og det gamle Ægypten og som bredte sig til Babylon, Grækenland og Italien. Araberne bragte ægyptisk og orientalsk lægevidenskab med sig, da de i 700-tallet erobrede Syditalien. Alkohol er et arabisk ord - som alemik (destilerhjelm) omtalt i Koranen (de vises sted), senere betegnelsen på en lægende væske. Muslimernes viden om matematik, astronomi, kemi og medicin gik derfor ind i europæiske universiteters læreanstaler. Alkymisterne var på banen lang tid før vores tidsregning og i deres forsøg på guldmageri. De var primært beskæftiget med tre ting, at finde opskrifter ved fremstilling af guld o.m.a. Først ønskede de at finde Eliksir Vita (livets drik), eller livets vand, hvor den der drak det ville kunne leve evigt og får sin ungdom tilbage:
 
Fundet af Judasevangeliet, gnosticismen går sandsynligvis tilbage til den Simon Troldmand, nævnt i Apostlernes Gerninger 8,9-24 og nævnt hos Mathæus 15,20, som var steget ned i skikkelse af Simon Mager, for at frelse menneskesjælen med sin livseleksir?
Mange alkymisterne søgte og støttede sig til de gnostiske skrifter og til kabbalaen, og var overbevist om, at den Babyloniske astrologisk forhold havde betydning for stoffernes indflydelse og magiske kraft. Også den universielle opløsning i hvilket enhver slags materiale kunne opløses, og for det tredje arbejdede de på at finde "De Vises Sten", et materiale med hvilket metaller som kviksølv eller bly ændres til sølv eller guld.
I smelterierne, hvor man havde lært sig at fremstille guldlignende legeringer og at give andre metaller guldets farve og glans, forsøgte de også at finde "De Vises Sten".
Skyggen af nat i den mørke middelalder var for dem en skjult skat og kun for indviede personer. En udvalgt nat, da planeterne og stjernerne står gunstig på himlen, da mystiske naturkræfter måske driver deres spil.
Indviede, lærde mænd (magiker) bøjer sig over rygende smeltedigler, læser hemmelige skrifter og formularer og rører med glødende jernstænger rundt i sydende masse. Svovldampe svøber sig om dem, når diglerne tømmes. Deres øjne er fæstede på den smeltede metal. Gløden blegner, massen kølner, stivner, glinser som guld.

Johannes Markus som har skrevet Åbenbaringen bog, hentyder til alkymisterne i kapitel 22,15, idet han skriver: Udenfor er hundene (de gale) og giftblanderne og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver løgn. I kapitel 21,8: Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene (alkymisterne) og afgudsdyrkerne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl (diglerne); det er den anden død."

1. Kor.6,9 ; Gal.5,19 ff. Ef.5,5 ; Åb.19,20 ; 20,14 ;22,15.

Jf. Es.30,33 ; Daniel 7,11 ; Es.11,2-4 ; Jeremias 7,17-31: Ser du ikke, hvad for i Judas byer og på Jerusalems gader? Børnene samler brænde, fædrene tænder ild, og kvinderne ælter dej for at bage offerkager til Himmelens Dronning (Venusstjernen) og udgyde drikoffer for fremmede guder og krænker "HERREN"!!.....

Alkymisternes hemmelighed

Tag af den dyrbare elexir en del så stor som en bønne og kast den på tusind unser kviksølv, som så forvandles til rødt pulver. Kast en unse af pulveret på nye tusind unser kviksølv, og alt forvandles til medicin?
Tryk på linket: Vaccine der dræber?

Endens tid i lyset af Johannes Markus Åbenbaring i sidste del af Ny Testamente.

Ærkeenglen Mikael og Dragen

En åbenbaring, også kaldet apokalypse fortæller om de ting og forhold det vil gå på den sidste store dag indtil Jesus genkomst (Messias) og Gudsrigets fulde gennembrud på jorden - en sammensmeltning af himmel og jord. Det er en åbenbaring - apokalypse, som vor menneskelige forstand og erkendelse ikke kan finde frem til, men som ligger skjult for os, men beskrives med mystik og åbenbaring, en hemmelighedsfuld begivenhed, som Johannes Åbenbaring er stærkt inspireret af i Danielsbogen Det Gamle Testamente og Apokryfferne bl.a. tilføjelser til Daniels Bog, Baruks Bog og Jeremias brev.

Det sidste skrift i Ny Testamente, Johannes Åbenbaring, beskriver afslutningen på Guds plan, og som skete for to tusinde år siden, idet den afslører endens tid og de sidste dage. Mange kristne trossamfund blander endens tid sammen med nutiden den dag vi leve i nu bl.a. Adventisterne, Jehovas Vidner og Mormonerne, sidstnævnt "Sidste Dages Hellige?

Daniels bog beskriver afslutningen på Guds plan for at få menneskene, som han skabte i sit billede, til at leve sammen med Jesus Kristus i evighederne. Denne afslutnings på endens tid skete år 4-7 f.Kr., de sidste dage eller trængselstiden, hvori man kan læse: De kristne som levede i de første århundrede e.Kr., fik tag i indholdet på en helt anden måde fordi, symbolbrugen (profetierne) som gik i opfyldelse var kendt af dem; hvilket man kan læse i Esajas Bog, Daniels Bog og tilføjelser, men ikke mindst også i Johannes Åbenbaring, som for de kristne er den vigtigste af Ny Testamentes vigtigste bog.

Den Babyloniske skøge og drage?

I Johannes Åbenbaring, kapitel 17 får vi et løfte om at se den store skøge (Babylon) og hendes endeligt afslutning på alkymien og astrologien. Og i kap. 5 røbes det, at den store skøge for flere tusinde år siden, var det vi i dag kalder Bagdad - Babylon, hvor man opførte hovedguden Bel som blev kaldt Marduk.
Det var byen Babel, at jøderne blev ført i eksil og frem til det Makkabæriske oprør, omkring år 165 f.Kr. Derfor har mange bibelforsker påpeget, at Daniel Bogen er et fingeret historisk skrift som man fastholder Guds plan og åbenbarede Daniels ord, og fastholder dermed den ældre datering.
Daniels Bog kapitel 11 har derfor været genstand for store diskutioner og uenigheder blandt bibelforsker, arkæologer m.fl.. Kapitlet indeholder detaljeret beretninger om de historiske begivenheder af fakta i Palæstina (Israel) fra Daniels tid som dateres til 586 f.Kr., hvor jøderne blev ført i eksiel til Babylon af kong Nebukadnezar den 2. Jerusalem belejres af ham, templet i Jerusalem lægges i ruiner og folket deporteres til Babylon. Det er denne samme begivenhed popgruppen Bonny M fra 1980èrne synger om, men de har langt mere på samvittigheden!!...

Martin Luthers store fejltagelse!!.....

"DET GAMLE TESTAMENTES DE APOKRYFISKE BØGER"
optog reformator Martin Luther i sin bibeloversættelse som bøger (for præster og biskopper), fortællinger der ikke blev regnet for ligestillet med den hellige skrift kanoniske bøger, men dog er gode og nyttige at læse?
De reformerede kirkesamfund giver ikke de apokryfiske bøger TOBIT, JUDITS BOG, TILFØJELSER TIL ESTERS BOG, VISDOMMENS BOG, JESUS SIRAKS BOG, BARUKS BOG, JEREMIAS BREV, TILFØJELSER TIL DANIELS BOG; FØRSTE OG ANDEN  MAKKABÆREBOG, MANASSES BØN plads i den hellige Skrift; derimod hører de med til den romersk-  "katolske kirkes Bibel", og her er de ligestillede med de øvrige gammeltestamentlige skrifter. I de lutherske kirker - og således også i den danske folkekirke - hører de med til den hellige skrift, men på den af Martin Luther angivende plads (særskilt) i en anden Bibelbog "Apokryfiske skrifter".
Den kristne kirke modtog og benyttede jødernes hellige Skrift i den græske oversættelse og lærte og benyttede jødernes hellige Skrift fra hebraiske bibel til den græske oversættelse i Septuaginta og lærte den således at kende i dens udvidede skikkelse (Apokryfiske bøger)?
Septuaginta er derfor den ældste græske oversættelse af den hebraiske bibel og består af Det Gamle Testamente og tillige de apokryfiske skrifter.
Ordet septuaginta er latin og betyder "halvfjerds", fordi det ifølge legenden var oprindeligt 72 jødiske lærde, der stod for oversættelsen, men navnet blev af praktiske hensyn afrundet til "70", måske fordi to af Jesus disciplene ikke var med til at skrive bibelen, heriblandt Jesus selv og Maria?
Den hebraiske bibel, fortrængte senere Septuaginta i Vesteuropa, men bruges stadig i stort omfang i den græsk ortodokse kirke. I den græske oversættelse af Septuaginta blev HERREN det navn, man gav Jesus for at tilkendegive hans guddommelighed.
Fil.2,9 ff. ; 1.Kor.8,5-6  og blev erstattet ofte i Ap.G.2,36 ; 1.Kor.12,3 ; Rom.10,9 ; 1.Pet.4,1-6.

NB! Jehova (Gud) tilhørte jøderne, som ikke ville anerkende og tro på Jesus Kristus som HERRE!!... 

Inden for den jødiske menighed fastsatte man ca. 100 e.Kr. det Gamle Testamentes omfang således på aramæisk, at det stadig kom til at indeholde kun de 39 skrifter som man for længst havde godkendt i Palæstina (Israel). Hos de kristne blev da det overskydende fra den græske bibeloversættelse Septuaginta til "Apokryfiske skrifter"  ofte betragtet som hellige skrifter af lavere rang trods det, at "Salomon visdom" til Bibelen det Nye og Gamle Testamente var højere prioteret for de første kristne.

Medens man anvendte betegnelsen "kanonisk" som rettesnor om de gammeltestamentlige skrifter, som jøderne anerkendte i Palæstina, fik de øvrige skrifter, fra græsk "Apokryfisk", hvilket betyder skjult; og når de blev benyttet som gammeltestamentlige skrifter (som blev gemt i tabernaklet under jødernes udvandring fra Ægypten), skal dermed tilkendegives, dels at de nærmere omstændigheder ved deres tilblivelse ikke altid ligger helt klart tilgængelig for enhver, dels at der også blandt de ting, der heri fortælles, findes en del, der ikke står mål (skjult) med indholdet af de kanoniske skrifter.

Tilføjelser til Daniels Bog i de Apokryfiske skrifter:
Kap. 2.
Daniel opfordres af kong Kyros til at tilbede Bel den mystiske drage i Babylon, hvor jøderne blev ført i eksil til Babylon år 165 e.Kr.
Daniel viser kong Kyros, at gudernes præster (magiker) er bedrager, hvorefter de dræbes af afgudstemplets ødelæggelse.
Bel også kaldet Marduk den mystiske drage i Babylon. Da kong Astyages var gået til sine fædre, overtog perseren Kyros riget efter ham; og Daniel var kongens omgangsven og var mere anset end alle hans øvrige venner.
Dan.6,1-29
Nu havde babylonierne en afgud ved navn Bel (Ba-bel), til hvem man hver dag leverede tolv skæpper hvedemel, fyrretyve får og seks ankre vin.
Også kongen dyrkede Bel og gik hver dag hen for at tilbede ham; men Daniel tilbad sin egen Gud. Da sagde kongen til ham: "Hvorfor tilbeder du ikke Bel?"
Baruks Bog 6,1-40
Daniel svarede: "Fordi jeg ikke dyrker afgudsbilleder, der er lavet af menneskehænder, men derimod den levende Gud, som har skabt himmelen og jorden (kildevæld) og er hele menneskehedens Herre (Kend dig selv)?
Kongen spurgte ham så: "Mener du da ikke, at Bel er en levende gud? ser du da ikke, hvor meget han hver dag spiser og drikker?".
Men Daniel lo og sagde: "Lad dig ikke føre bag lyset, konge! han er jo indvendig af ler og udvendig af kobber og har aldrig spist eller drukket noget.
Siraks Bog 3o,19:
 
Lækkerbiskner, der bydes en syg, som ikke kan åbne munden, er som de retter mad, der sættes frem ved en grav. Hvad nytte har afgudsbilleder (statuen af Bel) som offergave? det kan jo hverken spise eller nyde duften deraf. Sådan er det også med den syge, der ejer rigdom, men ikke kan nyde sin formue; han kaster et blik på den og sukker, ligesom en gilding, der favner en jomfru og sukker.
Da stormede kongens mænd ind og fandt Daniel i færd med at bede og bønfalde Gud.
Dan.6,12-21 og Daniels Tilføjelser i Apokryfiske tekster:

Så blev kongen heftig fortørnet på Daniel, og lod hans præster kalde til sig og sagde: "Dersom I siger mig, hvem det er, der fortærer det, der her bliver leveret, skal dø; men hvis I kan godtgøre, at det er Bel, som fortærer det, så skal Daniel dø, fordi han har talt bespotteligt om Bel." Daniel svarede kongen; "Lad det kun ske, som du har sagt!"

Daniel forudså Jerusalems fald, som var "Kong Salomons Tempel" allerede flere århundrede f.vt.

Tryk på linker: Profeten Habakkuk      

Salomos Segl

Astrologien

Magiens tradition og troldom stammer fra Babylon, og efter området Kaldæa i det babyloniske kulturfelt blev Bibelens verden kaldæer betegnelsen for astrologi og vismænd (Daniels Bog kap.1,2,3,4 og 5). De jødiske kaldæer var et oldtidsfolk i Babylon, der indvandrede fra Den Arabiske Halvø. De grundlagde nye byer og overtog de ældgamle babyloniske byer og tradition, f.eks. i Ur (kalidæa). I 800-625 f.Kr. kæmpede kaldæerne (astrologerne) indædt mod det assyriske overherredømme i Babylon og havde på det tidspunkt for længst overtaget den babyloniske kultur "astrologien". I den græsk-romerske verden kom kaldæerne til at betyde astrolog, idet astrologien blev anset for at være af babylonisk oprindelse.
I Mattæus-Evangeliet kap.1,11-17 står der, at Josias blev fader til Jekonja og hans brødre på den tid, da bortførelsen til Babylon fandt sted.
Efter bortførelsen til Babylon blev Jekonja fader til Sjealtiel, Sjeatil til Zerubbabel o.s.v..
Altså er der i alt fra Abraham indtil David fjorten slægtled, og fra David indtil bortførelsen til Babylon fjorten slægtled, og fra bortførelsen til Babylon indtil Kristus fjorten slægtled.
Ordet mager (astrolog og troldom) - hvori magi blev brugt; er anvendt i den græske grundtekst i den græske bibel Septuaginta om de vise mænd fra østerland.
Matt.2,1-16.
Oprindelige var magerne persiske - mediske præster og Matthæus nævner, at de (astrologerne) fandt Jesubarnet eller nærmere "Stjernen" der stod stille og de blev alle fyldt med stor glæde?
Matt.2,7-10.
I den babyloniske kultur blev disse sammenhæng og cyklusser nøje studeret og beregnet med en enestående præcision, således at man her for flere tusind år siden i "Saros - perioden" var i stand til at forudsige sol- og måneformørkelser.
Matt.24,24-31.
Det var præsterne der varetog dette og templerne i Babylon og steg op af Babeltårnet, der samtidig var observatorier for stjernernes position. Man havde endnu ikke skelnet mellem den intellektuelle og den følelsesmæssige side af himmelfænomenerne, derfor fjernede Gud dem fra hinandens med sprogforviring.
1.Mos. kap.11,1 ff.

Tryk på linket: Denne side slut

Den mystiske drage (Dragon) i Babylon.

Dragon

I den jødiske babyloniske astronomi, er Dragon som nogle tilbad identificerede med Nordpolen, stjernen Thuban der ca. 2.500 f. Kr., var stjernen i Draco "konstalationen`s "hale". De gamle observatører af jødiske religiøse tekster, er den første omtale af en dragelignende væsen i de bibelske værker beskrevet i Jobs Bog 26,13 og Esajas 27,1, hvor det kaldes Nachash Barèach eller Pole Serpert.
Dette er identificeret til "Og Gud skabte de store hav-monstre i 1.Mos.1,21 og Job.9,13 + salme 89 referer til et hav-dæmon (Satan) kaldet Rahab, der svarer til en drage eller monster som nutidens børn er helt optaget af på film?
Esajas 51,9 og Salm.87,4 : Jeg nævner Rahab og Babel blandt dem, der kender HERREN, Filisternes land, Tyrus og Kusj: èn fødtes her, en anden der. Du Babels datter, du ødelægger! Retfærdig den, der gengælder dig, hvad du har gjort mod os!
Sl.137,8 ; Es.13,19-23 ; Jer.50,29-31 ; Hab.2,11-13

Israel har som alle andre nationer op gennem historien været forfaldet til afgudsdyrkelse gennem astrologi, guldkalven og billeder som f.eks. gudestjernen som de kaldte Refam/kevan: Ved den tid byggede Salomo en offerhøj for Kemosj, Moabs væmmelige Gud, på bjerget østen for Jerusalem, og Milkom Ammonitternes væmmelige Gud.
1. Kong.11,7

Og de byggede Bàals Offerhøje i Hinnoms Søns Dal for at offer deres Sønner og Døtre til Molak, hvad jeg ikke havde budt dem, og hvad aldrig var min Tanke, at man skulle gøre så vederstyggelig en Ting for derved at lokke Juda (jøderne) til Synd.

Ap.G.7,37:
Det var denne Moses, som sagde til Israels børn: En "profet som mig" vil Gud lade fremstå for jer, en af jeres brødre.
Ap.G.3,13-23 ; 5.Mos.18,15 ; Ap.G.7,39:
Men vor fædre (og de fleste kristne i dag) ville ikke adlyde ham; de stødte ham fra sig og vendte sig med deres hjerter til Ægyptens (astrologi) og sagde til Aron:
Lav os guder, som kan drage foran os (astrologi); thi denne Moses, som førte os ud af Ægyptens land, ham ved vi ikke, hvad der er blevet af."
Og i de dage lavede de en kalv (af guld) og bragte offer til afgudsbilledet og frydede sig over deres hænders værk.
2.Mos.32,4 ff ;  1.Kor.10,7 ; 2.Mos.9,8 ff ; 5.Mos.28,27 ff.
Da vendte Gud sig fra dem og gav dem hen til at dyrke himmelens hærskare (astrologi), således som der står skrevet i profeternes bog: "Har I vel, Israels hus! bragt mig slagtofre og andre ofre i de fyrretyve år i ørkenen?
Ap.G.7,41-42 ; Am.5,16-27.
Og når du løfter dit blik til himmelen og ser solen og månen og stjernerne, hele himmelens hær, så vogt dig for at lade dig forføre (astrologi) til at tilbede og dyrke dem. Thi Herren din Gud har tildelt alle de andre folk under himmelen dem;
men eder tog Herren og førte ud af smelteovnen, af Ægypten, for at I skulle være hans ejendomsfolk, som I nu er.
5.Mos.4,19-20.
Nej, I (jøderne) bar Moloks telt og guden Remfans stjerne, de billeder, som I havde lavet for at tilbede dem; nu vil jeg flytte jer bort hinsides (fra) Babylon.
Ap.G.7,43.
Molok var en kananæisk himmelguddom, ammonitternes hovedgud, til hvis ære man i Juda rige, især under kongernes Akas og Mannase, offrede børn.
2.Kong.23,10.
Fly ud af Babel (astrologien)! Hent balsam til dets sår, om det er muligt, at det kan læges!
Jer.51,4-9 ; Es.21.9-10.
Han lod dem færdes over landets høje, nærede dem med markens frugter, lod dem suge honning af klippen og olie af bjergets flint, surmælk (tykmælk) fra køer, mælk fra småkvæg (geder), dertil fedt af lam og væddere, af tyre fra Basam og bukke og hvedens fedme tillige, og drueblod drak du, vin.
Men da Jesurem blev fed, slog han bagud, du blev fed, du blev tyk, du blev mæsket; da fjernede han Gud fra sin skaber. lod hånt om sin frelsers klippe (Herren Jesus).
5.Mos.32,1-15
Klippen, der avlede dig slog du af tanke og Glemte den Gud, der fødte dig!
Da Herren så det, fjernede han dem af græmmelse over sine børn og sagde?
Så skriv nu denne sang op, lær israelitterne den og lær den i deres mund, for at denne sang kan være mit vidne mod israelitterne.
5.Mos.31,19
Tag denne lovbog og læg den ved siden af HERREN eders Guds pagts ark, for at den der kan være vidne imod dig.
5.Mos.31,26 ; 2.Kong.22,8:
Da sagde yperstepræsten Hilkija til statsskriveren Sjafran: "Jeg har fundet lovbogen i Herrens hus!" Og Hilkija gav Sjafan bogen, og han læste den.
2.Kong.23,4-6 ; 21,3-6 ; 3.Mos.18,21 ; 20,2-7 ; 19,26 ; 3,17 ; 5.Mos.18,10 ; Jermias 32,35.

 

Den Kaldæiske syvkantede Stjerne: Sol, Mars, Jupiter, Saturn, Måne, Merkur, Venus er den magiske tradition "Salomos Segl" der stammer fra Babylon, og er eftern området Kaldæa i det babyloniske kulturfelt.

Kong Salomon`s tempel og miner af kobber?

I Det Gamle Testamente fortælles det, at Kong Salomon var søn af David og elskede mange udenlandske kvinder foruden Faraos datter, moabittiske, ammonittiske, sidonitiske og hitetiske. Mange af hans hustruer var fra hedningeverden.
1. Kong.11,1-13.
Salomon var berømt for visdom, rigdom og retfærdighed. Han er forfatter til Kong Salomon Visdoms Bog, et jødisk skrift optaget blandt apokryfferne, formentlig i Alexandria i Ægypten, og det jødiske indhold er præget af orientalsk mytologi og græsk filosofi. Bogen blev til i de sidste århundrede f.Kr. og regnes blandt et af de bedste værker. Visdommens Bog accepteres af katolikkerne, mens protestanterne regner dem for apokryfe (skjult skrifter).

Bogen er formet som en tale af Kong Salomon til de hedenske konger. Kun ved at opnå indsigt i den guddommelige visdom og handle retfærdigt kan de bevare deres magt. Bogens sidste del illustrerer visdommens virke i jødernes historie og udfrielsen af Ægypten.

Thi ligesom Jonas blev et tegn for Nineves indbygger, således skal Menneskesønnen være det for denne slægt: Dronningen fra syden skal ved dommen rejse sig sammen med mændene af denne slægt og bringe fordømmelse over dem; thi hun kom fra jordens fjerneste egne for at høre Salomons Visdom; og se her er mere end Salomon.
Luk.11,30.
Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde, og hans visdom, står jo optegnet i Salomons Krønikke.
1. Kong.11,41 ; 2. Krøn.9,29 f og i Profeten Natuns Krønikke : De retskafnes Bog Josva.10,12-14 og 2.Sam.1,18-27.

Uhjælpelige tåber var jo alle de mennesker, som ikke havde kendskab til Gud, og som ikke formåede ud fra de synlige goder at erkende "ham, som er" SKABEREN, både hans evige kraft og hans guddommelighed, hvilket har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet forståes af hans gerninger, så de er uden undskyldning.
Thi skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud (i mennesket), men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket.
Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer, og de ombyttede den uforkrænkelige Guds herlighed (Kend dig selv) med et afgudsbillede, der forestillede et forkrænkelig menneske, fugle, firføddede dyr og krybdyr (Astrologi).
For at de skulle søge Gud, om de dog kunne famle sig frem til ham og finde ham, så sandt han ikke er langt fra en eneste af os; thi i ham "lever og røres og er vi, sådan som nogle af jeres digter har sagt: "Thi vi er også af hans slægt.
"
Tryk på linket og hør Paulus ord: www.vitanyhed.dk/55835470


Når vi nu er af Guds slægt, må vi ikke mene, at guddommen er lig guld eller sølv eller sten, formet ved menneskers kunst og snilde (afgudsbilleder)?
Visdom.13,12. 2.Mos.3,14 ; Rom1,19-32 ff.; Ap.G.17,22-34 ; Ap.G.14,11-17 ; Baruks Bog.3,12-20 ; Jerm.2,13 ; Sl.36,10 ; Jerm.17,13 ; Joh.4,10-14.

Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor I jer? Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud.
1.Kor.3,1-16 og Ap.G.17,22-30.

Det var den samme Gud som viste sig for kong Salomon i en drøm og bad ham ønske sig noget. Salomon bad om visdom, så at han kunne blive klog og en retfærdig konge. Han bad ikke om rigdom og et langt liv. Derfor gav Gud ham, hvad han bad om. Og desuden lovede han kong Salomon rigdom og ære i store mængder.
1.Kong.3,10-14 ; 2. Krønike.1,1-13 ; Matt.6,33 ; Ef.3,20-21 ; Sl.37,5-24 ; Luk.10,41-42 ; 1.Kong.4,29-30 ; 1.Kong.10,23-24 ; 1.Krønike.29,25 ; Salme.89,1 ff. ; 136 og 137 - 141.

Tryk på linket her: www.vitanyhed.dk/55835472        

På billedet vises de ottetakkede stjerner-

Kristendommen ændrede hele verden med HERRENS dag, solens dag "søndagen". Dødehavs rullerne, hvis tekster henviser til Herren Jesus, solens dag som hellig!!......

I kristen kunst blev den ottetakkede kalender afbilledet som Moder Jord "Maria", nærmere betegnet Jesu moder. Ovennævnte viser nogenlunde hvorledes de fleste folkeslag fulgte Solen, Månen og naturen til at organisere deres samfund. Den babyloniske kalender var ca. 500 f.Kr. månebaseret. Den semistiske kalender i Det Gamle Testamente var under stærkt indflydelse af denne kalender og ugedagen lørdag. Solen i den kristne dogme blev søndagen "HERRENS" dag". I Ap.G. ændrede Jesu disciple helligdagen lørdag til søndag på HERRENS dag.

Halleluja= Lovpris Herren (Jesus)
og ikke jødernes gud JEHOVA`s navn?

Davids Salme 105,1-45


Din ret skal folkene skue og alle konger din ære. Et nyt navn giver man dig, som Herens mund skal nævne (Jesus Kristus).
ES.62,2 ; Es,65,15-17 ; Åb.21,1 ; 2.Pet.3,13 ; Es.66,22.

Eders navn skal I efterlade (Jehova), mine udvalgte som forbandelses ord: "Den Herre Herren giver dig en slem død! "Men mine tjener kaldes med et andet navn.
Es.65,1-9:

Sæd lader jeg gro af Jacob og af Juda mine bjerges arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine tjener bo.

Hans tjeners afkom skal arve det, de, der elsker hans navn (Jesus Kristus), skal bo deri.
Davids Salme 69,37.

Du vældiges, Gud (HERREN JESUS), at fri mig, Herre, il mig til hjælp.
Davids Salme 70,1

Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine løfter (Jesus Kristus).
Davids Salme 50,1-14 ; 5.Mos.23,21.23 ; Davids Salme 65,2

Og kald mig på nødens dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig (Jesus Kristus).
Davids Salme 77,3 ; 91,14 ; Matt.7,7

Og Herrens Ånd skal hvile over ham, visdom og forstands Ånd og styrkes Ånd, Herrens kundskabs og fyldes Ånd.
Es.11,2 ; Es.9,6 ; Es.61,1

Thi et barn er født os, en søn er givet os, på hans skulder skal herredømmet hvile; og hans navn skal være: Underfuld - Rådgiver, Vældige Gud, Evigheders - Fader, Fredsfyrste.
Luk.1,31 ff.

Da sagde englen til hende: "Frygt ikke Maria! thi du har fundet nåde for Gud, og se, du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus.
Es.7,14

Her starter Julehistorien!!....

Jehovas Vidner fremhæver ikke på nogen måde "HERREN JESUS KRISTUS", men nævner overalt jødernes JEHOVA, et påfundet navn?

Halleluja: Lovpris HERREN her: Halleluja




Den ældste af verdens guder blev kaldt Ba-bel (Babylon) og var gudernes port. Hele menneskeheden havde dengang kun èt tungemål og samme sprog (astrologi)?
Derpå sagde de "kom, lad os bygge os en by og et tårn, hvis top når til himmelen, og skabe os et navn, for at vi ikke skal spredes ud over hele jorden!"
Men HERREN steg ned for at se byen og tårnet (Ba-bel), som menneskebørnene byggede,
og han sagde: "Se, de er èt folk og har alle èt tungemål (astrologi); og når de nu først er begyndt således, er intet som de sætter sig for, umuligt for dem;
lad os (Gud) derfor stige ned, og forvirre deres tungemål (astrologien) dèr, så de ikke forstår hverandres tungemål (sproget)!
Da spredte HERREN (Jesus Kristus) dem fra det sted ud over hele jorden, og de opgav at bygge byen.
1.Mos.11,1-8 ; Luk.1,51 ; Daniel 4,29-37.

Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN (Guden Jesus) al jordens tungemål, og derfa spredte HERREN dem ud over hele jorden.
Dette er Sems slægtsbog. Da Sem var 100 år gammel, avlede han Arpaksjad, to år efter vandfloden.
1.Mos.11,9-10 ; Luk.3,21-23.36 (Jer.51,33-48 ; Åb.18,20)

Danielsbog og Moses bringer os den første fremstilling af verdenshistorien forløb og dermed tillige den første histories filosofi. Eller rettere "den vældigste betragtning" af verdenshistorien, der nogensinde er skrevet i antikkens verden, og sammen med Nebukadnezars drøm i Daniels Bogen kap.2 og som kom til at give rammen for eftertidens fremstilling af verdenshistorien første begivenhed helt ind i det 20. århundrede.
Den rette forståelse af Danielsbog og dets overordentlige betydning får man kun ved ud fra den nød, i hvilken det blev til, at forstå det som et indlæg den gang i dagens strid og aktuelt til alle tider, hvor kampen mellem Gud (Jhwh) og verdensmagten for første gang bliver akut. "Daniel har ikke "forudsagt" noget om vor tids begivenheder som flere kristne bevægelser kommer med (Jehovas Vidner, Adventister og Mormoner m.fl.), men har lært os at vudere dem, fordi de stiller samme problemer, som de stillede bogens forfatter til Danielsbogen? 
Hos Daniel er de gamle profeters umiddelbare forbindelser med Gud profetis "så siger HERREN" trådt i baggrunden og helt forsvundet. Det er som hos Zakarias Josefs far (Det Nye Testamente) - en engel, der forklarer ham syner, som kan hæve sig til profetiens største højder, men som også kan være tyngende af historisk lærdom.
Kilde: Dan.7,1-18 ; Luk.12,32 ; Luk.1,11-33.37.
 

Nebukadnezar`s by Babylon

Babylon, oldtidsby, hvis ruiner ligger den dag i dag ved floden Eufrat og Tigris er beskrevet i 1. Mose bog 11. kapitel vers 1-10. Babylon var hovedbyen i riget Babylonien, der ligger i det nuværende Irak - Bagdad i oldtiden.
Babylon var den faldne bys skøge, skriver evangelisten Johannes Markus i Åbenbaringens bog: Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: "Babylon, den store, moder jordens skøger og vederstyggeligheder".
Åb.17,5-6: 1.Mos.11,1-10 ; Luk.1,51.
Og jeg så kvinden beruset af de helliges blod (profeterne), og Jesus vidners blod. Og da jeg så hende, blev jeg grebet af stor forundring.
Og i den fandtes blod af profeter og hellige og af alle dem, som blev myrdet på jorden.
Åb.18,24.
Thi hendes synder (skøgen Babylon) har hobet sig op, så de når Himmelen, og Gud har kommet hendes uretfærdigheder i hu.
Åb.18,5-6
Giv hende (Babylon) lige for lige, ja, betal hende dobbelt i til hende i det bæger (vin) som hun selv skænkede.
Sl.137,8 (som Bonny M synger)
Jerm.50,15.20 ; Åb.14,9-10.
Og den store by (Babylon) så jeg skiltes ad i tre dele, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og Gud kom det store Babylon i Hu, så han rakte det bæger med sin vredes vin.
Åb.16,19 ; Es.51,22 ; Jerm.25,15 ; Åb.14,8.10 ; Åb.18,5 ; Åb.19,20 ; 20,10 ; Sl.75,9 Es.51,17.

Tryk på linket: www.vitanyhed.dk/12158299

Astrologiens opståen og Mekka

Oldtidsbyen Babylon, hvis ruiner i dag ligger ved floden Eufrat ca. 90 km syd for det nuværende Baghdad Irak, er nævnt i samtlige Det Gamle Testamentes tekster, og i den græske forfatter Herodot, der besøgte byen 400 år f.Kr. og beskrev den.
I den nordlige del af Babylons bymur, ligger Ishtarporten som er bygget ca. 600 år f. Kr. af Nebukadneser den 2. og opkaldt efter gudinden Ishtar, den vigtigste gudinde i den babyloniske gudeverden. Kulten kan spores helt tilbage til begyndelsen af 3. årtusinde f. Kr. hvor hendes hovedhelligdom lå i Uruk. Hendes symbol er den ottetakkede stjerne og manifesterede sig på himlen som planeten Venus.

Ishtabyport i Babylon opkaldt efter gudinden Ishtar.

Jøderne var hele tiden i eksil op gennem historien

Det sande Israel og den sande arving til Guds løfter samt overbevisning om, at Gud har forkastet det jødiske folk pga. den jødiske babyloniske astrologi 666 (davidsstjernen) er uhyre svær og få øje på i Det Nye Testamente og Johannes Åbenbaring?

I Esters bog i Det Gamle Testamente fortælles det om en udryddelsesaktion mod jøderne i Persien i 400 f.Kr og den første alvorlige konflikt med jøderne var Anticchos den 4.
Efanes forbud mod udøvelse af den jødiske religion udspillede sig også i Juda 168 f.Kr., hvilket man kan læse om i de apokryfiske (skjulte) skrifter om makkabæerne.
Ifølge Bibelen var Kong Salomons tempel i Jerusalem en videreførelse af det frembærende tabernakel i ørkenen på Moses tid, hvori Thoraen (bogrullerne lå med de apokryptiske (skjulte) skrifter som f.eks. Visdommens Bog m.fl.). Udsagn fra Bibelen Det Gamle Testamente, blev templet i Jerusalem ødelagt i 586 f.Kr. af babylonierne da jøderne blev ført i eksil til Babylon, men genopført i 520-515 f.Kr. af Zerubbael og ombygget af Herodes den første og den Store i 1. årh. f.Kr., hvorefter templet i Jerusalem for altid blev ødelagt af romerne år 70 e.Kr. forudsagt af Jesus?
Skrifterne fortæller, at det var Kong Salomon der stod bag byggeriet af templet i Jerusalem, men nye arkæologiske fund afslører, at bymuren er 3.000 år gammel. "Det er det vigtigste konstruktion, vi har fra det første Tempel i Israels historie, siger en af nutidens arkæologer, dr. Eilat Mazzar.

Den Kalædæiske Stjerne og Salomos Segl.

666 - Zionismen (jødedom)

Der hersker stor forvirring om dyrets tal 666 i Johannes Åbenbaring 13,16-18. Der skulle være "dyrets mærke", tegnet på Satan, osv. Men tallet går tilbage til den hebræiske termologi "nezer ha-kodesh, der betyder Den Hellige Kroning. Det er kabbalistisk numerologi. "Nezer`er lig med 257 og "ha-kodesh`= 409 - tilsammen med 666. Det er ikke i sig selv et ondt tegn. Det står netop på frimurerloger, og den katolske kirke bruger det flittigt. Det er et visdoms tal som Johannes hentyder til i Åbenbaringens Bog. 13,18. Her gælder det om, at have et sind, som rummer visdom (Åb.17,9 ; 13,3.8).

Davids stjerne, der rummer visdom?

                 Hvem var Sankt Hans?


Den 23. juni Sankt Hans Aften samles millioner af kristne over hele Europa omkring bålet og synger om Sankt Hans uden at vide en drøjt om, hvem han egentlig  var?
De fleste vil nok gætte, at Sankt Hans er Johannes Døberen, Jesus fætter fordi han er søn af en søster til Maria.

År 33. e.Kr. skete det, at en jøde kom i strid med Johannes Døberens disciple om renselse, uvaskede hænder, idet jøderne stænker sig med vand før de spiser. Farisæerne og alle de andre jøder spiser nemlig aldrig uden først at have vasket deres hænder, derfor blev vandet indført i den kristne termologi som tegn på dåben og Helligåndens kraft.

Johannes svarede og sagde til ham: "Rabbi! hvilket betyder mester, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han som du har vidnet om, se han døber, og alle kommer til ham.
Joh.3,25-26 ; Joh.1,7.18.32 og 33.

Johannes svarede og sagde: Et menneske kan slet intet få, uden det bliver givet ham fra Himmelen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: "Jeg er ikke Kristus, jeg er kun udsendt forud for ham, idet (Jesus var til helt fra "Skabelsens Begyndelse").
Joh.1,1.3. ; 1 Kor.8,6-13 ; Rom.14,21 ; Kol.1,14-20: 
Hebr.1,2.8-14 ; Hebr.3,12.

Selv skal han (Johannes Døberen) gå foran ham i Elias ånd og kraft for at vende fædrenes hjerter til børnene og de genstridige til retfærdiges sind, så han kan berede Herren et velskikket folk"
Joh.3,25-28 ; Joh.1,20.30 ;Luk.1,17.
Han er den, om hvem der står skrevet: "Se, jeg sender min engel for dit åsyn, han skal bane din vej foran dig (Jesus)?
Matt.3,1-3 ; Luk.1,76 ; Joh.1,23.

Så i de dage fremstår Johannes Døberen og prædiker i Judæas ørken og siger: Omvend jer, thi Himmeriget er kommet nær.
Thi han er den, om hvem der er talt ved profeten Esajas, som siger: "Der er en røst af en, som råber i ørkenen (Massada): "Ban Herrens vej, gør hans stiger jævne.
Matt.3,1-6
Og du, barnlille (Johannes Døberen)! skal kaldes den Højeste profet; thi du skal gå foran Herren (Jesus) for at bane hans veje og lære folk at kende frelsen ved deres synders forladelse, takket være vor Guds (el-lijons) inderlige barmhjertighed, ved hvilken solopgangen fra det høje vil besøge os for at skinne for dem, som sidder i mørke og dødens skygge, og lede vor fødder ind på fredens vej.
Og barnet (Johannes Døberen) voksede til og blev styrket i Ånden; og han var i ørkenen (borgen Massada) indtil den dag, da han skulle træde frem for Israls folk.
Luk.1,76-80 ; Luk.2,40 ; 3,2-6 ; Es.52,9-11 ; 48,20 ; 2.Kor.6,17-18) Åb.18,1-4 og Matt.24,15-31.

Tryk på linket: Qumran