Kilde: G.N. religionsforsker i kulturhistorie, klimatolog, biolog, biopat og økolog siden 1976.

Når virus og bakterier kommer som et lyn fra en klar himmel

I foråret 1978 blev det via dagspressen (DR) bekræftet, at en hel skoleklasse i udlandet var blevet syge på èn gang af en bestemt virusinfluenza, fordi eleverne havde opholdt sig i tordenvejr. Der blev omgående iværksat en undersøgelse, og det blev konstateret og bevist at tordenvejr fremkalder virus/bakterie?

På flere laboratorier i U.S.A. har man således forsøgt, at fremstille liv eller celler syntetisk det vil sige i et lukket system af kolber og rør, hvori man har anbragt en blanding af metan, amoniak og brint. Luftarterne blandes med vanddamp. Hele historien fik så tilført elektrisk udladning fra højspænding på trestusinde volt, en slags menneskeskabt lyn. Efter utrolig mange forsøg kom man til et resultat. Det blev analyseret, og det viste sig at indeholde en hel del organisk stoffer, blandt andet aminosyre, som er byggestene til alt liv.

Efter flere lignende forsøg lykkedes det til sidst at fremstille microsfære der i lighed ligner kuglebakterier som f.eks stafylokokker, streptokokker, gonokokker, der regnes for at være de mest primitive bakterier, som giver almindelig bylder, rosen, skarlagensfeber, angina og gonorrè. Microsfærer kan behandles, som levende celler; de kan centrifugeres eller gennemskæres. Selv om microsfærer er foreløberen for nutidig celler, måtte der stadig være et vigtigt skridt for udviklingen fra ikke- levende til levende er fuldendt. En microsfære danner ikke sit eget protein - DNA molekyle. DNA, desoxyribonukleinsyre, er kemiske forbindelser der består af kulhydrat, fosforsyre og purin- eller pyrimidinbaser. DNA findes i cellekerner, bundet til protein og kromosomer og gener er opbygget af DNA, hvis kæmpemolekyler kan reproducere sig selv ved deling. DNA dirigerer cellestofskiftet og overfører derved de arvelige egenskaber fra generation til generation (arv).

Hvordan tordenvejr udvikler virus, ved man stadig ikke noget om, men en hypotese må sikkert pege hen på opdagelserne, der er foretaget på laboratorieforsøgene. Man ved at skyerne ikke alene består af damp, men også ædle luftarter og gifte, hvoraf nogle stammer fra forureningsskorstene og affaldsforbrændinger, her flyver bakterier og måske også virus ud via vanddamp, forbi filterne og ud i omliggende atmosfære? Når der opstår tordenvejr, sker en gnidningsmodstand mellem skyerne, som frembringer en udladning d.v.s. lyn. Muligvis er lynet medvirkende til at udvikle kemiske processer i atmosfæren og plantelivet, fordi det har en overophedning af varme på flere hundrede millioner volt.

Mange planter er overordentlig sårbar, når der sker vejrforandringer, og det er faktisk det der sker når det er tordenvejr, således ved man at mælk meget hurtig bliver sur i tordenvejr på bondegård eller i hjemmet på køkkenbordet, hvis den stå fremme ved stuetemperatur. Man ved at et menneske meget sjældent overlever et lynnedslag, men hvad sker der med planter eller træer, hvor lynet har strejfet forbi. Muligvis opstår der kemiske processer, der danner virus på stedsegrønt, når lynet kommer for tæt på træer og planter, derefter begynder vandringen hurtigt til mennesket via dyerne som vi spiser.

Bakterier og virussygdomme opstår således på følgende måde: Lyn, varme, kemiske processer, i planter hvorved der opstår virus og bakterier, som bliver spist af insekter, der senere udvikler larver og orme i jorden, hvorefter større dyr som f.eks. svin gennemroder jorden og optager det gennem føde. Mennesket spiser derefter kødet med blodet, som alt for ofte indeholder sporo`zoer (snylter) af levende organismer, bl.a. virus og bakterier der kaldes zooronosser.

Mosaìksyge: smitsom, af virus fremkaldt sygdom hos talrige kulturplanter. Bladene bliver lyst plettede i nogle tilfælde også rusede. Smitten overføres af sugende insekter eller ved anden såring? Særlig udsat er arter af natskyggefamilien som kartoffel, tomat og tobak, samt beder og forskellige frugtarter.

Virus (latin: gift), som er en gruppe sygdomsfremkaldende organismer der kan passere filtre som holder bakterier tilbage; diameter på ca. 10-300 milli-micro eller 0,00001 my. De kan ikke lige som bakterier dyrkes i substrat, men kun i levende organismer f.eks. mennesker som har fået covid-19 eller vævskultur. De formerer sig inde i cellerne.

Ionvidenskaben: er forlængst blevet klar over, at virus indtrængen i menneskeceller er et elektrisk fænomen, idet vira normalt bærer en negativ ionladning, hvorfor de næsten ikke kan trænge ind i negative ladede raske celler.  Er cellen derimod positiv ionladet, er der her tale om syre- basebalancen f.eks. forkerte kostelementer eller sammensætning, salt m.m. og via slimhinderne bliver man meget nemmere angrebet af vira. Hvorfor er det ikke alle mennesker med covid-19 som angribers, det skyldes menneskers immunitet!!..

Hvis du har raske slimhinder, forhindrer skjoldet altså at de fremmede stoffer som forhindrer at nå inde i kroppen, men hvis funktionen af den ene eller den anden grund er nedsat pga. indemiljøets alt for tørre, tilstand eller mennesket er svækket, er det nemmere for virus og bakterier at finde vej. Dette kan eksempelvis også være, hvis indeklimaet har en alt for skæv ionbalance af fugtigheden af indeluften, hvis du har tørre slimhinder.

En halv million kvinder i Danmark lider af tørre slimhinder i skeden. Slimhinder er den hud der sidder "indei" kroppen. Det er et indvendigt lag hud, der dækkes af et mindre lag slim. Slimhinder findes derfor både i mundhulerne, tungen, næsen, øjne, luftrøret, lungerne, tarmene, skeden og mange andre steder, som påvirkes af indeklimaet og den luft vi indånder. Deres funktion er at beskytte dig mod, at fremmede stoffer kommer ind i kroppen. De fungerer som et skjold og net mod fremmed organismer f.eks virus og bakterier.

Ref. Dr. F.O Schmidt Masseachuets Institut Of Technology samt Atomic Energy Commission Of Brokhoven National laboratory.

En lang række arbejder har også beskæftiget den vitale betydning lige som virus, som opretholdelsen af den elektriske ballance i celler og molekyler for mennesker. Det er således blevet påvist, at selv om negative ioner ikke virker nedbrydende på canser, så angriber kræftceller dog ikke celler med kraftig negativ ionladning og det samme må gælde for virus- kalium og kostelementer? Alle cellemembraner er polariteret på den måde, men spændingens størrelse varierer i forskellige vævstyper hos mennesket der indtager vegetarkost fra ca. 10 til 100 mV (millivolt= tusinddel volt), afhænging af ionfordelingen f.eks. mellem kalium angiver minustegnet, idet cellen er negativt elektrisk i forhold til omgivelserne. De organiske ioner dannes i cellen, og da de er for store til at passere membranen, findes de i langt højere koncentration i cellen end udenfor. Når positive (natrium salt) og negative (kalium ioner) fra plantebarceret kost regnes sammen, bliver resultatet, at cellen hos vegetarer indeholder et lille overskud af negative ladninger, derfor er det sværere for virus at trænge ind i cellen!!..... Adskillige stoffer, som cellerne normalt skal bruge d.v.s. ikke for meget natrium (salt), bliver transporteret ind gennem cytoplasmamembranen ved hjælp af den tiltrækning (kalium), som den negative celle øver på positive ioner.

Således har man forlængst allerede i 1950èrne blevet klar over, at virus indtræden i celler også er et elektrisk ion- fænomen, idet vira normalt er bærer af en negativ ladning (modstykke til positivitet), hvorfor de ikke kan trænge ind i negativt ladede raske celler af kalium overskud? Er cellen derimod positivt ladet af forstoppelse og forkert kost med surt blod (syre/basebalancen), bliver den angrebet.

Ref. Dr. F.O. schmidt Masseachuets Institut of Technology, samt Atomic Energy Comission of Brookhoven National Laboratory, enæringsekspert Julia Vøldan, naturapat Axel O. Hansen, klimatolog og økolog G.I.N. Scandion 1985-1996.

Ref. Dr. B. Skoloff Canser Receach 1951

Virus og bakterier

Tryk på linket her: Bakterier og virus

Corona og covid-19?

Tryk på linket: www.vitanyhed.dk/12158266