Høringssvar til udarbejdelse af Miljøstyrelsens Orientering 1997 om Infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer i eksterne miljø, som professor Henrik Møller, Aalborg Universitet for lyd, akustik og elektroniske system afviste.

Arbejdstilsynet anfægter Miljøstyrelsen A-vægtet målemetoder som bruger C-vægtet lydmålinger der går fra 0,5 -20 hertz og opefter, som også militæret bruger ved lydmålinger i forsvarets militærøvelser.

Infralyd er ikke spor mystisk

Miljøstyrelsens manipulation af trafikstøj i landsby og København er helt forkert, idet Styrelsen fastsætter deres grænseværdi med infralyd til dB A-vægtet måleudstyr og ikke tager hensyn til de dybe stresslyde og bygningsresonanser. I en logbog fra en lastbil med kølercontainer, er støjgrænsen fastsat til ca. 100 dB (A ) med 10 meters afstand fra motorrum og kølerkompressor og den afgiver ikke, idet lydens hastighed til boliger er 340 meter i sekundet. På under 3 sekunder rammer infralyden boligblokken så der opstår "STRUKTURLYD" i beton huse med farlig styrke af over 70 dB (G-vægtet)?

Kilde: Berlinske d. 16. juni 2002  Henrik Møller, professor Aalborg aalborg Universitet

Lyd er bittesmå ændringer i luftens tryk. Når lufttrykket svinger op og og ned ganske langsomt, får det vores trommehinde til at pumpe frem og tilbage med samme lave hastighed, og det oplever vi som en dyb tone. Svinger lufttrykket op og ned meget hurtig, hører vi en høj tøne.

Tonehøjden defineres som et antal svingninger i sekundet - 1 Hertz (Hz) er således èn svingning pr. sekund. 20 Hz er den dybeste tone, vi normalt regnes for hørbar, og alt herunder kaldes derfor infralyd.

Klappen i bund

Lydens styrke, hvor kraftigt den svinger, hvor meget knald (tryk) der er på - måles i decibel.Det kunne man muligvis også sige om en prut, øh, men det gør vi ikke. Og nu kommer vi til det spændende. I 1980èrne udsatte man et antal unge og raske mennesker for diverse infralyde - altså under 20 Hz, hvorfor de prinsipelt ikke burde kunne høre dem. Og det kunne de heller ikke - men så skruede professor Henrik Møller op for decibel knappen, og så kunne det ellers nok være fortæller han, at de unge folk kunne høre det uhørlige. Og det var såre ubehagelig - stressende og irriterende, fortæller Henrik Møller. Han er og blev professor i infralyd, en verdenskendt mand indenfor området - en strengt taget ret mystisk stilling, tidligere ansat på Aalborg Universitet for lyd & akustik og elektroniske systemer. Infralyd af selv - samme professor defineres som "toner, der er så lave, at de ikke kan høres" af alle, men hvis styrken er kraftig nok dvs. dB kan infralyd høres helt ned i 0,5 - 1 Hz dvs èn svingning pr. sekund (jordskælv).. Det må vel være verdens mindste professorat!

Men tilbage i 1960 og 70èrne bredte sig det rygte, at dybe, og mystiske lyde kan give højt blodryk, svimmelhed, tinnitus og åndenød og noget andet alvorligt, og som seriøs forsker gav Henrik Møller sig i kast med at undersøge sagen - og for de mennesker, som lider under de brummende lyde i deres hjem, er han derfor blevet professor i infralyd. Især fordi undersøgelsens resultater siden er blevet brugt i den ganske verden og eksempelvis er forkert og grundlaget for Miljøstyrelsens grænseværdier for "uhørlig lyd".

Den franske ørelæge Gay Bèrad har i en af sine fremragende bøger og artikler beskrevet, at "man er som man hører". Det betyder ikke, at lyd-terapi og høreapparater med musik er en mirakelkur, der klarer alt. Men det betyder, at her er der noget at være opmærksom på og at forske i. Det bliver stadig mere åbenbart, at lyd, teknologien og innovation (fornyelse) er en meget vigtig ingrediens i opskriften på at udvikle et veldfærdssamfund. Ethvert menneske har uden at vide det en medfødt særlig følsom hørelse overfor støj - infralyd, der pludselig fra den ene dag til den anden kan vise sig at forårsage alvorlig skade for den enkelte, især om natten.

 

Flyborg lydterapi

Den danske civilingeniør Kindt Flyborg som siden 1965 har haft utrolig succes med sin lydterapi og Flyborgvand, skal hermed nævnes i denne sammenhæng. Med sin grundig faglig viden som elektroingeniør og med erfaring bl.a. fra atomforsøgsstationen Risø begyndte Flyborg i starten af 60èrne at interessere sig for perspektiverne i lydens påvirkning på mennesker, dyr og planter lige som klimatolog Gerhard I Nielsen, som siden sin barndom har været plaget af infralyd fra bl.a. tordenvejr i Nordjylland.

Mange moderne stress-lidelser mente Kindt Flyborg, skyldes infralyd, som har negativ indflydelse på os, således kan man sagtens risikere, selvm vi ikke er opmærksom på lyden fra køleskabets kompressor, at industrimaskiner o.m.a. igangsætter eksempelvis hovedpine og svimmelhed, tinnitus der rammer ballancenerven? Civilingeniør Kindt Flyborg var overbevist om de store påvirkninger, lyd til alle tider udsætter os for.

Den verdensberømte franske søvnforsker Pierre Fluchare som har holdt internationale foredrag om søvn fortæller, at der er støj, som man ikke hører det er infralyd. Den påvirker vågencentret, slider på nervesystemet, på organismens tilpasningsmekanismer og er årsag til op mod halvdelen af alle nervøse lidelser.

Således er der udført talrige udenlandske forsøg til at påvise støj indvirkning på biologiske processer i mennesket. Man har således konstateret, at selv meget svage lydpåvirkninger under den normale høretærskel frembringer ændringer i blodcirkulationen og muskelspændinger. Der optræder forandringer i hudens elektriske modstand, hvilket viser, at svedsektionen påvirkes. Man kan endvidere påvise ændringen i hjernens biologiske signaler hos sovende og bevidstløse personer, der udsættes for selv svage lydpåvirkninger. Laboratorieundersøgelser under søvn har påvist, at en vis øgning af støjen over "baggrundsniveauet" af infralyd på 45-60 dB i miljøet, påvirker hele centralnervesystemet, selvom vi ikke bevidst registerer forstyrelsen under søvn.

I Østens Visdom danner kosmisk energi og stråling basis for akupunkturbehanlingen og den stemmer overens med den verdensberømte videnskabsmand i ionforskning A.L. Tchijewsky, som var foregangsmanden med ionvidenskab og akupunktur siden 1924. Han fandt ud af, at nerveimpulser under huden og kraniet "håret rejser sig" tjener som modtager af luftioner og infralyd og har direkte indflydelse på kroppen og disse organer (chakra) under søvn. Man har også senere spekuleret over om, hvordan disse nerveimpulser på huden f.eks. overensstemmes med akupunktturpunkterne. Man har tidligere fundet, at øjenmusklerne og nethinden reagerer og stimuleres af livsvigtige negative ioner og, at positive ioner (forurening af CO2 og infralyd m.m., kan virke ireterende på øjnenes slimhinder lige som svælg og næse.

Blindforsøg

Undersøgelserne på Aalborg Universitet i 1970èrne blev bredt respekteret dengang og citeres verden over. Men den var svag på èt punkt: Forsøgspersonerne var tilfældige, unge og raske mennesker - det kan godt tænkes, at en enkelte menneske har en særlig følsom hørelse, så de kan høre ganske svage infralyde fortæller professor Henrik Møller. Og hvis de virkelige kan høre disse uhørlige lyde - og ikke bare har en skrue løs - så vil det være interessant at vide, hvor mange, der har denne superhørelse, hvor mange decibel derskal til og hvor mange steder lyden findes.

I samarbejde med Sundhedsstyrelsen planlagde Henrik Møller midt i 1990èrne sådan en viderførelse af den oprindelige undersøgelse. Tanken var at udvælge et antal mennesker, som klagede over infra-støj i deres boliger - og undersøge de enkelte tilfælde til bunds: Ørelæger skulle tjekke dem medicinsk, og på universitetet i Aalborg ville de undersøge boligen og optage de lyde, som de klagede over og i det meget avancerede akustisk laboratorium ville man så udsætte dem for de samme lyde, men i blindforsøg.

Og hvis det viste sig, at forsøgspersonerne kunne høre lyden under kontrolerede forhold, ville man forsøge at indkredse, hvilke tonehøjder og lydstyrker, som giver problemer. Men der mangler noget ved disse målinge siger Gerhard Nielsen som i mange årtier har arbejdet som klimatolog og biopat, idet lyd opfanges af kroppen gennem "astrallegemet" og går igennem hud, knogler og marv.

Infralydens Fjender

Men ak - der gik kage i projektet, siger professor Henrik Møller Aalborg Universitet og som til daglig siden 1994 har arbejdet grundigt med infralyd for Landsforeningen Infralydens Fjender, som også Gerhard Nielsen var medlem af indtil 2010. Henrik Møller tilføjer, at undersøgelsen blev ikke til noget, for der var stor uenighed mellem Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsens projekt og protokol, idet den øverste i Sundhedsstyrelsen var uenighed med Jørgen Jacobsen - Industrikontoret, som er repræsentant for Miljøstyrelsen om vibrationer og infralyd, at kun 3-5% var plaget af disse lyd - miljøproblemer. Sundhedsstyrelsen menete, at vibrationer sammenblandet med infralyd i boligen er et langt højere problem end kun infralyd? Gerhard I Nielsen har været meget tæt på problemet vibrationer og infralyd i sin bolig, der går under betegnelsen "STRUKTURLYD" som er et alvorligt problem i 265.000 støjhelvede boliger i Danmark, som er bygget alt for spinkelt og billigt med dårlige materialer?

I årernes løb siden 1985 har utallige mennesker klaget over ulidelige brummelyde. I foreningen Infralyden Fjender (1994-95) taler man om infrastøjsvineri og rene toturlyde i betonbyggeri og højhuse med ventilationsanlæg. Især vindmøller og kraft- varmeværker fået skylden for, at folk har måtte flytte fra hus og hjem eller spise piller for at holde tilværelsen ud eller sove. En læser har bedt Henrik Møller om råd i Værktøjskassen, fordi han kunne høre generende brummelyde i sit hus.

Jeg kunne ikke give noget råd, men blot fortælle, at lyd kan vandre igennem jorden som vibrationer - og vores huse kan under uheldige omstændigheder fungere som en slags højtaler, som omsætter vibrationer til "STRUKTURLYD" til brummelyde gennem kroppen. Kilden kan være store maskiner, strømgeneratorer på varme- kraftværker og i produktionshaller og deslige steder.

Af undersøgelser fremgår det af infralyd - lyd under 20Hz går meget langt og næsten uhindret gennem alt, og man har kunne måle lyden på en afstand op til 15 km fra selve lydkilden. Mætningerne viser i frekvensområdet i nærheden af 10-16 Hz. De viser også at et hus i meget høj grad eller intet ellers dæmper infralyd. I visse tilfælde har lydniveauet været højere inde i huset, ganske berørende på at der opstår resonansfænomen "STRUKTURLYD". Undersøgelser viser at problemerne typisk opstår, når karft- varmeværker overgår fra kul- og olie- eller ledning til almindelig naturgas.

Dommen over Miljøstyrelsens målemetoder

Kilde: G.I.N. indeklimakonsulent for Scandion 1985 - 1996

Forskningsresultater fra 2007 tyder på, at mange danske afgørelser i kommunerne af støjniveauet fra blandt andet vindmøller m.m. er forkerte. Den metode Miljøstyrelsen referance laboratorier har anvendt af kommunerne siden 1996 målte ifølge forskerne frem til ti decibel forkert? Dommen over Miljøstyrelsens målemetoder falder i en videnskabelig artikel, som klimatolog Gerhard Nielsen har fundet frem og fulgt med og som blev offentliggjort i Berlinske Tidende fredag d. 26. oktober 2007 og i tidsskriftet Journal of Low and Active Control. Artiklen er skrevet af civilingeniør Steffen Pedersen og professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet i samarbejde med den svenske læge, professor Kerstin Person Waye fra Universitetet Hospitalet i Gøtteborg, tester, hvor godt tre metoder kan afdække styrken af lavfrekvent lyd i tre forskellige rum.

Resultatet er, at en svensk metode rammer ret pænt og præcist, mens den danske model skyder langt under målet. Den måler typisk mellem 5 og 10 decibel forkert med bl.a. A-vægtet metode, som måler 10% for lavt, idet C-vægtet måler helt præcist, forkert A-vægtet målinger, hvilket skete i to hjem hvor Gerhard I Nielsen boede i lejlighed i Hvidovre og parcelhus i Ringsted og hvor professor Henrik Møller var vidne til de to forkerte målinger,

Professoren fortæller til Berlinske tidende "Vi står med resultaterne, der viser, at der i vidt omfang er blevet målt usikker gennem ti år fra 1997-2007. Det betyder, at folk, der har klaget over lavfrekvent støj, kan være afvist på et fejlagtig grundlag af kommunen med forkert måleudstyr. Vi kan stort set ikke bruge de indsamlede erfaringer til noget fornuftigt. Vi er på en måde tilbage ved år nul, siger artiklens hovedforfatter, civilingeniør, Steffen Pedersen, Aalborg Universitet.

Miljømyndighederne har gennem ti år undervuderet styrken (decibel) af den såkaldte lavfrekvent lyd i danske boliger. Den metode, Miljøstyrelsen har anvist siden 1997, måler typisk værdier, der er for lave og som ikke kommer med på målingerne. Konsekvenserne er, at folk, der har klaget over lavfrekvent lyd, kan være afvist på et forkert grundlag. Den usiker danske målemetode indebærer også, at Miljøministeret dokumentation for at frikende lavfrekent støj og infralyd fra vindmøller får endnu en ridse i lakken.

Støj fra vindmøller m.m.

Professor Henrik Møller påpeger, at den upræcise danske metode også blev anvendt overfor indeklimaekspert i Gerhard I Nielsens lejlighed i Hvidovre og bolig i Ringsted som grundlag for at kunne afvise, at den lavfrekvente støj fra motortrafikstøj lastbiler med køleudstyr og vindmøller er et problem, når de almindelige støjkrav er overholdt. Henrik Møller,Aalborg Universitet for lyd og akustik siger, at mange upræcise eller misvisende målinger kunne være undgået, hvis Miljømyndighederne havde lyttet til universtets råd og set nærmere på de målinger, som blev foretaget i Gerhard I Nielsens boliger fra april1996 - 1997.

Vi gjorde opmærksom på problemerne for Miljøstyrelsen og havde foreslået til forhindringer allerede da reglerne blev nedskrevet i 1997, men "Miljøstyrelsen valgte ikke at følge vores råd".

Tidligere referancelaboratorium for lydmålinger K. T. Hansen fra firmaet Sonus, skriver til Gerhard I Nielsens advokat og højesterets sagfører Vagn - Hansen i Birkerød Fredensborg d. 20. april 1996, at problemet med bygningsregelementets grænseværdi er, at den er basseret på den såkaldte A-vægtning af lyden i lejligheden - Hvidovre hvorved de lave frekvenser, som øret ikke er følsom overfor, vægtes lavere end frekvensen i ørets mere følsomme område (infralyd). Der er i fagkredse en voksende erkendelse blandt lydforsker af at denne vægtning ikke er velegnet ved meget lave frekvenser som infralyd, men det har endnu ikke medført nye vejledning for målemetoder. Jeg ved, at Jørgen Jacobsen Delta Lyd & Miljø som er referance laboratorium for Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen i øjeblikket arbejder på et oplæg vedrørende infralyd og lavfrekvent støj, og det skal resultere i en orientering fra Miljøstyrelsen til sommer 1996. Om det kommer til at vedrøre bygningsregelementet ved jeg dog ikke slutter Sonus miljøkonsulent K. T. Hansen i brev til Gerhard I Nielsen.

De tre store støjsynder

Lige før her Mandal flytter til andet hus den 1. april 1997, bliver jeg G.N. ringet op og han fortæller at en bygningssagkyndig har fortalt om vibrationer (ELF) i tagkonstruktionen som dybe orgelpibers brummen i infralyd området (STRUKTURLYD) helt ned i 0,5 - 8 hertz.

At dømme ud fra støjplagede henvendelser er trafikken den største støjsynder i hovedstaden og langs motorveje. Så kommer bodegaer, værtshuse og restauranter. Og på larmelisten tredjepladsen ligger ventilationsanlæg, køle- klimaanlæg på tagene og i indkøbscenter samt skrammelsens, bumleme og lastbillarm (brummelyd) i de tidlige morgentimer.

I 1996 anslog støjudvalget under Miljøstyrelsen og mindede klimatlog Gerhard Nielsen, at omkring hver tredje bolig (450.000) udsættes for trafikstøj, der går ud over miljøstyrelsens støjgrænser for boliger. Miljøstyrelsen har udregnet, at det vil koste samfundet (1996) omkring 3,5 milliarder at dæmpe støjniveauet tilstrækkelig ved disse huse (40 dB A-vægtet), som svarer til langt højere, når lyden bliver målt ved infralyd i boligen og som er målt op til ca. 100 dB-G-vægtet eller C-vægtet ifølge klimatologs G.N. egne lydmålinger. Miljøstyrelsen tager ikke højde for infralyd, STRUKTURLYD og vibrationer fra trafikstøj i boligmiljøer. Utrolig mange boliger står og ryster og fremkalder "bygnings- vibrationer (resonanser)" hele døgnet viser klimatologens lyd- og vibrationsmålinger i C-vægtning, som til dato er den helt rigtige registering fremgangsmåde, når det drejer sig om "STRUKTURLYD".

 

 

 TV2 Lorry

redaktionen Allegade 7-9 2000 Frederiksberg

Ørslev/Ringsted d. 4. marts 2003

Vedr.: Miljøstyrelsens manipulation af trafikstøj i København m.m.

Det skønnes at op mod en halv million boliger i Danmark er udsat for yderst ubehagelige dybe stresslyde, som er årsag til nedsat kortison, endorfiner, melatonin, oxytosin m.m., som er kroppens egen morfinstof mod smerter, der produceres under dyb REM-søvn. Mængden af den dybe stresslyd fra 4-8 hertz (svingninger pr. sekund) kommer hovedsagelig fra diselmotorer: busser, lastbiler, kølercontainer, anlægs- og vejarbejde, (diselgeneratorer på varme- kraftværker m.m.). De dybe lyde forstyrrer vores hjernebølger (EEG) under søvn i soveværelset i samme område på ca. 3-10 Hz og er direkte årsag til alvorlige søvnforstyrrelser, forhøjet cortison, astma, allergi, hjertebanken, kolaps og smerter i form af hovedpiner o.m.a., fortæller Norsk Forening Mod Støj. Alene i Norge er 300.000 boliger udsat for trafikstøj.

 

Birgith Schultz døde senere af kræft efter år 2.000 som man mener kan tilskrives infralyd i hendes bolig i 25 år?

Tryk på linket: Vindmølle Bonderup

Forskning kasserer danske støjmålinger fra vindmøller og trafikstøj i indeklimaet

Miljøstyrelsen anviste reference dB (A) lydmålinger til kommunerne er forkerte