Vi dør af mangel på ilt

 Gør mundbind skade på vores helbred og indåndig af luft?

 

Klimatolog G.I. Nielsen

Indeklimakonsulent for Scandion 1985-1996

Virus- og bakterierparadokse

Kilde: Af Louis Pauster, Claude Bermand og overlæge Axel Maag

På sit dødsleje indrømmede den franske biolog Louis Paster - menneskehedens velgører og opdageren af pausteurisering dvs. varmebehandling af fødevare, herunder mælk at den bedre kan holde sig, at det er miljøet, og ikke som sådan er bakterierne eller virus, som er årsag til en række sygdomme. Noget som den kendte franske fysiolog Claude Bermand og ligeledes vor danske overlæge på Radiumstationen Odense Syghus fra 1912-1928 Axel Maag, som hævdede allerede i 1954 i tidskriftet Ny Tid & Vi. Aligevel er Pastuers teori brugt til udvikling af den kemiske midicinalindustri også til fremstilling af antibiotika.

Den vigtigste årsag til faldet i dødeligheden i de sidste 120 år og dermed en stigende levealder er nemlig hverken antibiotika eller vaciner, men helt klart, bedre boliger, hygiejne (vaske hænder), toiletforhold (kloark), sundere kostvaner, køleskabets indtog i 1960èrne, samt sociale forhold og mindre stress gennem musik, dans og motion.

Sygdom og bakterier

Opfattelsen af, at mange sygdomme skyldes smitstoffer som bakterier og virus blev først og fremmest fremført af Louis Pasteur, som hævdede at have opdaget dem gennem forstørrelsapparat, selvom mange andre havde idèen og arbejdet med idèen før ham. Blandt andre forskere og biologen Antoine Bechamp, der ved sin forskning viste, at de fleste sygdomme skyldes syge organer og væv, og at bakterier og vira i det store og hele er følger af sygdom, dårlig immunitet (inflarmation) og ikke bakteriers og virus som sådan er årsagerne:

Antoine Bechamp påviste, at en giftig og usund næringsfattig kost også hos vordrende mødre, en usund livsstil, rygning og negative følelser skaber surt og iltfattigt miljø. I dette miljø udvikles "mikrozyma", en slags nanobakterie, der udvikles videre til virus og svampeformer for til sidst at give ophav til kræftceller. Dette er senere fulgt op af den tyske professor Endelin, der påviste, at blodet aldrig er sterielt, men altid indeholder forskellige stadier af mikrorganismer. Han mente også, at det først og fremmest er på grund af dårlig ernæring blandt andet med overforbrug af kød og sukker, at de små mikrozyma udvikler sig videre til at blive sygdomsfremkaldende. Mikrozyma er overgangen mellem livløst og levende stof (forrådnelse) og findes ikke alene i både mennesker, dyr og planter, men også i jorden? De går ikke til og kan overføres hos mennesker via æg og sædceller.

Kræftforsker Otto Warburgs tidlige opdagelse i det 19. århundrede, afslørede også, at normale celler, som får for lidt oxygen (ilt), begynder at bruge glukose, så mælkesyre hober sig op i kroppen. Alle normale celler, som tilføres for lidt ilt (oxygen), udvikler sig til kræftceller. Første betingelse for at modvirke kræft er selvfølgelig at tilføre cellerne tilstrækkelig oxygen gennem luften, motion, og specielt antioxydanter gennem en virkelig plante sundheds- og vegetarkost. Det andet er at holde blodsukkeret stabilt lavt hele tiden og spise få kulhydrater. For at undgå kræft, bør man desuden indtage vigtige og sunde næringsstoffer, økologiske grøntsager og dyrke motion i det fri ikke fra miljøbelastende stoffer i atmosfæren som findes i storbyen, men løbe en tur i skoven.

Mennesket bærer alle rundt på alt muligt sygdomsfremkaldende, hundredevis af bakterier og vira, men de skaber først sygdom, når immunforsvaret bliver svækket af usundt kostsammensætning og livsstils sygdomme, herunder kemiske påvirkninger, tobaksrygning og psykiske belastninger i dagligdagen som f.eks. stress. Man kan for eksempel ved at pode fra næsen om vinteren finde meningokker hos hvert tiende, og sygeplejersker og læger på hospitaler kan have dem på sig men menigitis er sjælden, så den bliver næsten ikke omtalt i aviserne?

Hvad er immunsystemet?

Kilde: G.N. religionsforsker i kulturhistorie, klimatologi og økologi siden 1976

Immunsystemet består af alle de fysiologiske mekanismer, som gør kroppen i stand til at genkende, neutralisere og eliminere stoffer som er fremmed for den. Det er disse mekanismer faktisk der gør, at de foretager en kritisk skelnende beslutning om, hvad der omfatter kroppens modstand mod mikropper (virus og bakterier). Immunsystemet tilskrives imidlertid nu i nyere tid også en meget bredere række funktioner, som f.eks. fjernelse af ødelagte eller gamle kropsceller og destruktion af syge celletyper som f.eks cancerceller.

Hvis mikroberne skulle have held til at snige sig uden om forsvarsbarrieren i det lokale inflamerede område og slippe ind i blodbanen, sætter andre uspecifikke systemer ind for at hjælpe med fjernelsen af fremmedelementerne.

Kroppens første forsvarslinie er de naturlige barrierer, der udgørs af de ydre overflader som f.eks. huden. Få mikroorganismer kan gennemtrænge normal hud, og en række kirtler i huden udskiller kemiske substanser (lymfe), som er meget giftige for visse bakterieformer. Luftvejene er et andet eksempel på de fint udtænkte naturlige forsvarsmekanismer, som udggør af de overflader, der er vendt ud imod de ydre omgivelser. 

Ved inflammationsreaktionen bliver det skadede område omgående beskyttet af en forøget blodtilførsel, hvilket giver rødme, hævelse og ømhed i området. Denne reaktion medfører en hurtig indvandring af hvide blodlegemer, som kaldes det indre politi, der destruerer og fjerner urenheder. De hvide blodlegemer produceres i milten som sluger mikroberne en proces, der kaldes fagocytose.

Hvis mikroberne skulle have held til at snige sig uden om forsvarsbarrieren i det lokale inflamerede område og slipper ind i blodbanen, sætter andre uspeciferede systemer ind for at hjælpe med fjernelsen af fremmedelementerne.

Cellernes immunsystem

En af de vigtigste bestanddele af det celleformidlede immunsystem er "lymfesystemet". Det er et udbredt netværk af kar, som ligner blodårer meget. Blot udgør de et ensrettet kredsløb, som opsamler væsker og proteinsubstanser, der er sivet ud igennem hårdkarnettets vægge for at bringe dem tilbage til blodbanen. Bestemte steder i lymfesystemet er der en serie bastioner, som hjælper med til at fjerne enhver angriber, som er kommet forbi den første forsvarslinje. 

Den specifikke immunreaktion

I lymfeknuderne er der desuden en speciel gruppe celler, som kaldes B-celler. De spiller en vigtig rolle i den specifikke immunreaktion. B-cellerne er ansvarlig for produktionen af antistoffer. Hvert antistof er et specialiceret protein, som er konstrueret til at forbinde sig med en bestemt fremmed angriber eller et bestemt fremmed materiale - begge dele kaldes antigener. Forbindelsen mellem et antistof og et antigen er meget præcis - en slags nøgle/lås - arrangement.

Produktionen af antistoffer finder ikke sted før angriberen (antigenet) får kontakt med B-cellerne i lymfeknuderne. Det syntes at være en medfødt immunfunktion og egenskab hos mennesket, at disse celler er programmerede til at genkende en stor mangfoldighed af angriber mikrobber, virus m.m. på forhånd. Efter kontakten med en bestemt angriber undergår B-cellerne en række hurtige delinger, hvorved der produceres andre celler, af hvilke nogle bliver til aktive antistofproducenter, og andre fungerer som hukommelsesbanker, der er parate til at sætte en større og øget produktion af antistoffer i gang, hvis angriberen skulle komme igen. Dette forhold udnyttes ved vacciner, hvor man påfører organismen en ringe mængde (svækket) antigen fra en bestemt bakterie eller virus, hvorved vi producerer antistof, som beskytter os, hvis vi virkelig bliver angrebet af vedkommende mikrobe, bakterie eller virus. I virkeligheden er kroppen også i stand til at producere antistof, men på grund af sygdom, alder og misligholdelse af vor krop af skadelige ting som f.eks. alkohol, rygning og forkert livsstil svækkes helbredets immunsystem over for angreb af virus og bakterier m.m.

Det celleformidlede immunsystem er lymfocytterne og markrofagerne. Markrofagerne kan, hvis man har et godt immunsystem destrueres mikroorganismer, som er identificerede af mærket (antigen + antistof) af immunsystemet. De renser op, fortærer mikropper, virus og rengør vævet af skadelige stoffer, så her er det vigtig med sund kost og livsstil. Makrofagerne er en slags indre politi, som cirkulerer med blodet og æder skadelig virus og kraftceller, derfor går nogle forbi en sygdom. Makrofagerne er en slags styrende funktion på lymfocyterne (T-celler). Markrofægerne styrer bl.a. T- og B-cellerne cellernes aktivitet ved at afgive et utal af forskellige biologiske aktive signalstoffer f.eks. stresshormonet serotonin, adrenalin og cortisol. T-cellerne - hjælper til med at angribe og dræbe infektose (virus m.m.), mikroorganismer ved at dræbe de af kroppens celler, som er berørt.

Antigen + antistoffer

Markrofagerne har en vigtig rolle i destruktion af det fremmede væv. Markrofager kan destruere mikroorganismer, som er identificeret af mærket (antigen + antistof) af immunsystemet. De renser op, fortærer mikropper, virus og rengør vævet af skadelige stoffer. Det er derfor vigtig, at følge vitamin og mineraloversigten neden under, som viser hvilke stoffer i kosten der hjælper B - T-cellerne og markrofagerne. Kosten er således en vigtig forråd i kampen mod virus, bakterier og kræft. Man ser heller ikke alle, som bliver berørt af corona virussen covid-19, idet mange slet ikke mærker symptomer ved positive test. De er blevet immun overfor covid-19 der virker som en vaccine? Det drejer sig om 150.000 danskere, uden at lægerne fortæller hvorfor? Det er ikke alle som dør af corona - covid-19 kun de sårbare, gamle mennesker som i mange årti har levet usundt!!.... 

Mangel på livsvigtige mikronæringsstoffer, mineraler og vitaminer i kosten forhindrer opbygning af T- og B-cellerne (se billede) nederst.

Tabel over vitaminer og mineraler

 T-cellerne

Et andet aspekt af immunreaktionen omfatter en række celler, som kaldes T-celler. I modsætning til B-cellerne, som er ansvarlige for produktionen af antistoffer, der cikulerer i kroppen, men som selv aldrig forlader lymfeknuden, bringer T-cellerne faktisk til invationsstedet, hvor de binder sig til antigenet, hvorefter de frigør specielle destruktive stoffer. T- og B-lymfocytter står for den imminologiske hukommelse, som gør kroppen i stand til at genkende og hurtig reagere på tidligere nedkæmpende mikroorganismer f.eks.  virus og bakterier. Det er denne funktion, der gør os immune over for nogle sygdomme, vi tidligere har haft uden at vi er blevet vaccineret imod dem?

T-celler - hjælper til og angriber fremmedlegemer. T-celler dræber infektion (virus) mikroorganismer, bakterier m.m. ved at dræbe de af kroppens celler, som er berørt. T-celler frigør også kemikalier, såkaldte lymfokiner, som udløser en immunreaktion, der blandt andet kan bekæmpe kræft eller virus. Der er flere typer af T-celler. En af dem har hovedopgaven at hjælpe med til at aktivere B-cellerne. En anden type T-celler er specialiceret til at angribe celler i kroppen, som er inficeret af virus og bakterier. T-cellerne undersøger alle celler, de møder på sin vej i blodet og kroppen. Hvis de er inficerede, bliver de hurtig dræbt.

Blodårerne og lymfekarerne er vitgige dele af immunsystemet, efter som det er der, lymfocytter kommer omkring i kroppen. Herudover findes der ansamlinger af lymfevæv (lymfeknuder) i mange dele af kroppen, særligt nær slimhinderne i fordøjelseskanalen, luftvejene og lungerne, som er typiske indgangsporte for fremmed væv i kroppen for vira og bakterier. 

Beskyttelse mod angribere har T-cellerne en vigtig overvågningsfunktion overfor andre sygelige tilstande som f.eks. dannelsen af cancerceller. I cancerceller er cellefunktionen p.g.a. livsstil så forkert - bl.a. fordi de deler sig på de omgivende normale cellers bekostning - at det er nødvendig, at de bliver behandlet som "ikke selv" ad kemisk vej og operation istedet for sund kost, som hjælper T-cellerne bl.a. olivenolie m.m.. Det er vigtigt, at T-cellerne fjerner kræftceller før de får fodfæste - de skal forhindre dannelsen af fjenden, før han opstår.

Kræft:

Frie iltradikaler angriber cellens genetiske materiale DNA og den til mutation i den genetiske kode. Cellen har forsvarsmekanismer, der reparerer skaden eller i værste fald får cellen til at "begå selvmord". Men gentagne mutationer kan omdanne cellen til en kraftcelle. Mineralet selen, E-vitamin, bukkehornsfrø og olivenolie, der indgår i et kraftig antioxidant-enzym, syntes at kunne forebygge nogle typer kræft og kroniske sygdomme.

Befolkningsstudier går ud på gennem en lang årræke at følge et større antal mennesker. Sådanne studier findes generelt, at mange grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter i kosten statistisk set er forbundet med en lavere risiko for bl.a. kræft, kroniske sygdomme og blodpropper. Disse kostvaner tilfører mange antioxidanter, bl.a. vitamin C og E. Omvendt er kødkost med kun få antioxidanter statistisk set forbundet med en højere risiko for mange sygdomme.

Det samme ses i studier, hvor blodets indhold af antioxidanter ved undersøgelsens start måles hos et stort antal mennesker. Man årti senere er de mennesker, som havde flest antioxidanter i blodet år forinden, sædvanligvis ikke ramt af så mange tilfælde af kræft og blodpropper det gælder f.eks. adventister og babtister, som lever sundere end den normale befolkning.

Antioxidanttilskud i pilleform har generelt slet ikke indfriet forventningerne om at kunne forebygge de store folkesygdomme. Antioxidant-tilskud, især vitamin E i høje doser, mistænkes for at rumme risiko for alvorlige bivirkninger som hjerneblødning. Beta-caroten en slags A-vitamin øger risikoen for lungekræft hos storryger. En samlet analyse af kliniske afprøvninger foretaget på 230.000 mennesker konkluderer, at høje doser vitamin E, vitamin A og beta-caroten indebærer en vis overdødelighed. Kost med mange grøntsager, frugter og fuldkornsprodukter samt også planteprodukter som grøn te og rødvin med måde nedsætter ret markant risikoen for bl.a. hjerte-karsygdomme og kræft.

Sygdom og healing

Inflamation

Kilde. G.N. religionsforsker i kulturhistorie, klimatologi og økologi siden 1976

- (fra latin/græsk) betændelse i dele af kroppens væv, eller overalt, celler (nerver) eller patogen, den ældste og bredeste forstand fra oldtiden før kristendommens begyndelse, noget der kan producere sygdom - f.eks. virus, bakterier, protozoer (svampe) eller andre mikroorganismer, del af det videnskabelige studier af biologi og som går under patogener kaldet patologi.

Den klassiske betegnelse på betændelse (inflamation) vil være hævelse, tab af funktion, smerte, varme rødme. Den vigtigste funktion til betændelse er at fjerne årsagen til skaden, i cellen, fjerne fra den oprindelige skade samt inflamatoriske proces og selv iværksætte i væv, reparationsprocessen.

Inflamation betyder healing og er en af kroppens oprindelige  naturlige forsvarsmekanismer, som igangsætter ved f.eks. infektion (betændelse) m.m..

Vi skal kunne danne inflamation (forsvarsmekanisme), men kun når det er nødvendig f.eks. for at slå vira og bakterier ned en helt naturlig forsvarsmekanisme, som er en del af healingsprocessen. Unødvendig inflarmation, f.eks. i tarmenes slimhinder, led og muskler eller i vores blodårer og kredsløb på grund af dårlig kost og livsstil f.eks. med tobak, alkohol m.m., er ikke altid noget vi mærker i begyndelsen, men ofte for sent vi ønsker vi at gøre noget ved det, da det giver efterfølgende smerter og sygdomme jo ældre man bliver.

Tag derfor et grundigt tjek og eftersyn af det, du putter i munden. Lav evt. en liste over en måneds spiseseddel og drikke og sæt så et stort X ved de ting, du kan se, du bør ændre af fødevare, som ikke hæver inflarmation.

Hvad kan jeg gøre mod inflamation?

Der er til hver organsystem i kroppen udviklet en stribe af kostelementer, naturlægemidler, som kan afhjælpe tilstande mod inflamation (betændelser), smerter m.m..

Kost

Det er aldrig utidigt at gentage en 4.500 år gammel sætning, selvom den endnu ikke er sivet ind i sundhedssystemet blandt læger på hospitaler, hvor man stadig får en elendig kost på hospitalerne: "Lad din kost være din medicin, og lad din medicin være din kost", sagde egen læges stamfager Hippokrates. Kosten rummer kimmen til sundhed, lige som den kan ruinere et godt helbred.

Når vi taler immunforsvar, så skal kosten naturligvis indeholde de livsvigtige næringsstoffer, som er nødvendige for opbygning og vedligeholdelse af din krop eller et godt immunforsvar til bekæmpelse af inflamation, således at knoglemarvens celler kan opbygge de specialceller i blodet, som hjælper os med at bekæmpe infektion. Men thymuskirtlen er den store hjælp, idet den danner antistoffer og er det indre politi der går til angreb mod enhver påvirkning udefra bakterier, vira, svampeinfektioner m.m.

Et vigtigt tiltag er også en god hygiejne, så man lærer at vaske hænder, vende sig væk fra en, der hoster eller nyser en lige i hovedet, ikke pille næse, bruge handsker i bussen, så man ikke rører håndtag og stænger, der er tykt belagt med bakterier og virus!!.. Derfor er det kristne budskab mere end aktuelt, at man skal gøre det rent ikke kun udvendig af fad, men også det indvendige som ligger på talerkenen. Her hentyder evangelisterne til det man spiser, som kun meget får kender til? Farisærerne vasker altid hænder før de går til bords, men meningen og hentydningen er en helt anden i Jesu øjne? Han prøver at få dem til at forstå bl.a. det som ligger på fadet og her hentyder Jesus til bakterier i kød og blod, som du helst ikke må spise ifølge Moses lov i ørkenen ved udvandringen af Ægypten, som i 2.000 år har været et tabu emne? Som det vil være den kloge læser bekendt, så sidder 70-80 % af immunforsvaret i tarmsystemet og når man spiser kød og blod, forrådner disse fødevare sig til grobund for uhumske betændelser sig hos alvorlig syge mennesker?

 

Hvad er mutation?

Mutagen eller mutation

Kilde: G.N. religionsforsker i kulturhistorie, klimatologi og økologi siden 1976

Det var den hollandske genetisk Hugo de Vries, som fandt betegnelsen mutation og mutan i 1901 ved hans studier af planten natlys. Senere skrev vor egen naturvidenskabsman dr. Pill Emiel Rasmusen i sin bog "Kræftproblemets Løsning" fra 1937, at mutation også sker ved bestråling af bakteriekræft blandt planter og træer.

Mutation i mennesket er forandring i en celles arvemateriale, som kan ske ved kromosomstruktur. De kan desuden fremkaldes ved hjælp af "Iltmangel", tobaksrøg,  kogning og kraftig opvarmning ved madlavning, grilning, bagning, vitamin og mineralmangel, sprøjtegifte, kemiske stoffer, lægemidler, vacinationer, genetisk sygdom, kropsceller (soma), kønceller, svampeangreb, bakterier, virus, ioniserede stråling, atomudslip, dioxin, og som kan vidergives til afkom.

Mange genmutationer kan udover deres synlige manifestation ændre oeganismens  livscyklus og give sig udtryk i al lige fra små biokemiske ændringer over fysiologiske eller adfærdsmæssige forstyrelser til groteske morfylogisk afvigelser og forstyrre individets formeringsevne og overlevelse.

Kromosommutationer er hyppige hos bl.a. mennesket, som stadigvæk er påvirket af miljøet, herunder sprøjtegifte og lægemidler o.s.v., hvor det ofte fører til aborter. Ud af 100.000 graviditeter bliver ca 15 % fostre til erkendte aborter, og af disse bærer ca. 50 procent kromosommutation (fejl i arveanlæg). Kun ca. en halv procent af levendefødte børn er bærer af en kromosommutation. Somatiske mutationer kan føre til kræft. Kunstig frembragt mutation har bl.a. spillet en stor rolle indenfor det traditionelle landbrug, hvorimod økoen er stærk tilbagevendende fremfor gensplejset (mutation) afgrøder.

Kræftproblemets løsning af dr. phil Emiel Rasmussen - København 1937

Den stærkt forringede tilførsel af ilt (mangel) gennem længere tid fremkalder en biokemisk reaktion, hvorved der dannes en opsamling af gifte (affaldsstoffer), der kan påvises i legemsvædskerne. Hele hemmeligheden er jo den, at alle mennesker går rundt med ikke erkendte, kroniske infektionssygdomme, hvis mikrober netop har den reaktionsvirkning, at de tvinger organismen til ikke at udskille mængden af disse stoffer.

En patient kan lide af vitaminmangel af to årsager; dels fordi han modtager for lidt (antioxidanter); dels fordi han ikke kan assimitere dem, han modtager. Her i dette land Danmark tør man trøstigt gå ud fra, at de 99 % tilhører den sidste gruppe. Kraftig ernæring som indeholder jern, kalk, vitaminer er fortræffelige som kur ved alle kroniske infektionssygdomme. Mange går med blandet infektioner, hvis symptomer man ikke kan klare. Hele det hjerteløse begreb "indbildt syge" turde være et foster af "indbildt indsigt". Mange "indbildt syge" er døde af Kræft.

Hvornår har du sidst trukket vejret ordentlig?

Vi dør af iltmangel

Ilten, luften og åndedrættet er livets grundopskrift, og uden ilt til organismen, dør mennesket. Vi mennesker kan på ingen måde undvære "Ilten" de livsvigtige negative ioner (elektroner), så dør cellerne, derfor er tobak og cigaretrygningen sat på WHO (Verdens Sundheds Organisationen) listen over den største dræber i verden!!...

Kilde: Kiwi, religionsforsker i kulturhistorie, klimatolog og økolog siden 1976

Luft og åndedrag

Livets åndedrag er ilt:

Der er ikke noget der er vigtigere for dig end din vejrtrækning. Uden ilt kan du kun klare dig få minutter. I første Mosebog 7,23 står der skrevet om luft og åndrdrag: Da omkom alt kød mennesker og dyr, som rørte sig på jorden, i hvis næse der var livets ånde (oxygen), undtage Noa og de der var hos ham. Vandet steg over jorden i 150 dage (syndfloden).

Når du trækker vejret, kommer der luft med ilt ned i dine lunger. Her optages ilten i de røde blodlegemer, men kun ved en tilstrækkelig mængde jern i blodet (hæmoglobin), og når blodet så pumpes rundt i kroppen, kommer der ilt fra lillefinger til stortåen.

Luften du indånder, indeholder 21 pct. ilt, alt afhænger hvor du befinder dig (forurening). Af luftens 21 pct. ilt bruger du kun 1/4 del ilt heraf, 3/4 % ånder du ud igen. Det er derfor meget vigtigt, at du fuldt ud kan optage ilten i de røde blodlegemer ved jerntilførsel, fordi: 90% af al energi i din krop skabes af ilt.

Kommer der ikke nok ilt rundt i din krop (oxiditation), skaber det problemer i cellerne, med funktionsforstyrrelser til følge. Nogle af de ting der kan nedsætte din evne til fuldt ud at optage ilten i kroppen er først og fremmest forurening af luften, tobaksrygning, sygdom, virus og infektioner, din alder og miljøgifte.

Vidste du f.eks., at din indåndingskapacitet nedsættes, jo ældre du bliver (residualvolumen, den luftmængde, der resterer i lungerne, og som ikke kan udåndes, udgør hos unge ca. 25%, hos ældre kan den blive nær de 50% og hos rygere)

Undersøgelser viser at din vejrtrækning er afgørende for din levealder, din sundhed og at du ældes (alt for tidlig)?

 

Positive og negative ioner

Kilde: G.I.N. indeklimakonsulent for det nordiske firma Scandion 1985-1996

Her i livet har vi to slags kræfter, dem som dræber og stjæler ilten "de positive ioner" f.eks. CO2 - luftforurening (opbrugt energi), infralyd som ionisere luften til skadelige ioner m.m. og dem som opretter livet herunder luftens negative ioner. Luftens ilt og åndedrættet er livets vigtigste grundiæt til oprettelse af vore organismes celler og uden ilt "de negative ioner" som er af elektrisk art "intet liv".

Vi mennesker kan på ingen måde undvære "ILTEN" de livsvigtige ioner, så dør cellerne, derfor er luftforurening - SMOG, tobaks- cigaretrygning sat på WHO`s liste over den største dræber i verden!!....

Kræftens gåde er løst!

Det var også den tyske kræftforsker Otto Warburgs tidlige opdagelse i forrige århundrede som afslørrede, at normale celler, som får for lidt oxygen (ilt), begynder at bruge glukose, så mælkesyre hober sig op i kroppen. Alle normale celler, som tilføres for lidt oxygen (ilt) eller de negative ioner, udvikler sig til kræftceller. Første betingelse for at modvirke kræft er følgelig at tilføre cellerne tilstrækkelig frisk luft (ilt) og livsvigtige antioxydanter gennem kosten i form af vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Det andet er at holde blodsukkeret stabilt lavt og spise få kulhydrater, sukker kager m.m.. For at undgå kræft, bør man desuden indtage vigtige næringsstoffer, økologiske grøntsager, undgå sprøjtegifte og tilsætningsstoffer og leve en sund livsstil i form af motion, helst ude i den friske natur, skov og strand med sol, der giver en naturlig og med mådehold af D-vitamin. Hvis man overdriver solbadning, er D-vitamin skadelig og kan udløse skoldning af huden.

Den amerikanske forsker og professer i klimatologi A.P. Krùger og R.F. Schmidt undersøgte i 1970èrne virkningen af luftioner på slimhinderne i luftvejene hos dyr og mennesker. De fandt at positive ioner (luftforurening), luftbårne partikler, røg, støv, bakterier m.m. i meget væsentlig grad reducerede aktivitelen af flimmerrepitelet, hvormed også slimsektionen og slimbevægelserne blev stærkt reduceret. Negative ioner som f.eks. ren luft med masser af negative ioner havde en modsat virkning. Det blev også påvist, at ved indånding af negative luftioner stiger partikkeltrykket af oxygen i lungerne, og der foregår samtidig en øget udskillelse af kuldioxid gennem næse og mund. Resultatet er en øget energiproduktion i kroppen.

Er mundbind skadelig?

Ved menneskets vejrtrækning og respiration, bringes ved hver ind- og udånding ca. 0,5 liter luft., hvoraf 0,15 litter ikke når lungerne. Da resprrationsfrekvensen er af størrelsesorden 12-14 pr. minut, vil den totale udskiftede luftmængde andrage 6-7 liter i minuttet pr. døgn ca. 8.600 - 10.100 liter. Ved fysisk arbejde fortæller forskerne vil de nævnte minutværdier blive betydelig større, kortere perioder således op til 16 gange.

Undersøgelser med anvendelse af radioaktiv sporstof har påvist, at slimvandringshastigheden i den forreste trediedel af de to næsehalvdele er afhængig af luftens relative fugtighedsprocent. Den almindelige tendens var, at jo lavere luftfugtighed desto langsommere slimbevægelseshastighed, der forhindrer at at bakterier, virus etc. kommer i kontakt med den egentlige slim- og legemsoverflade.

Det er blevet påvist hos personer i luft ved 21 - 25,5 graders C., at slimtransporthastigheden er ca. 9 mm i minuttet ved relativ luftfugtigheder større end 30% RH, og ca 6 min. ved relativ luftfugtighed mellem 15-30 RH. Ved indånding af luft med et bestemt absolut vanddampindhold, vil fordampningen fra de øvre luftveje således blive større, når luften er varm på sommerdage, centralvarme, brændovne m.m., end når den er kold, hvorfor enhver forhøjelse af lufttemperaturen uden en tilsvarende forhøjelse af vanddampindehold øger krafvene til de øvre luftvejs befugtningsmekanismer og ikke med mundbind på? De har ingen gavnlig virkning, kun ved smittespredning når andre nyser en lige i hoved eller hoster. Dette burde være strengt forbudt med klækkelig høje bøder, hvis man har symptomer på smittespredning!!...

Ved hårdt fysisk arbejde øges antallet af åndedrag fra 30-40 pr. minut, og derved passerer der helt op til 150 liter luft ind og ud gennem næse og mund.  Indendørs aktivitet, arbejde med mundbind sænker oxygenionerne (ilt). Den friske luft i skoven om sommeren, som vi indånder, indeholder ca. 16% ilt og 0,03% kulsyre (Co2). Når vi ånder ud, indeholder luften kun 16% ilt, medens kulsyren fra kroppens andel er øget til 4%. Afbrænding af forsile brændstoffer som f.eks. kul, olie m.v. bidrager på flere måder til forurening, som ændrer sammensætningen af luftens vigtigste nagative ioner. 

Positive luftioner som f.eks. forurening, røgpartikler, bilos m.m. binder sig til kroppens kuldioxydmolekyllerne og forværrer syresætningen af blodet. Antagelsen forstærkes yderligere derved, at man kan efterligne kuldioxydeffekten ved, at give en intravenøs injektion af stresshormonet serotonin. Hormonet Serotonin 5-HT er et særdeles aktiv og astadigt hormon. I midthjernen deltager det således i mange forskellige processer, som f.eks. søvnprocesser, transmission af nerveimpulser og regulering af vort humør. En overproduktion af serotonin giver således forskellige former for stress. Den uheldige virkning af serotonin kan så afhjælpes ved hjælp af negativ ladede iltmolekyller (oxygen) og frisk luft, idet de negative ladede iltmolekyller udskiller stoffet cytrochromoxydase , der virker nedbrydende på serotonin. 

Kilde: refere til Poul Bechgård "Sundhedsplejen" 3/1963.

En anden virkningsmekanisme er, at de små negative luftioner forhøjer blodets PH-værdi og øger dets virkning og udskillelse af kulsyrebinding. Når ilten forbruges, stiger kulsyreindholdet. Det virker på den måde, at blodet får et ekstra krav om at få fornyet sin iltbeholdning (røde blodlegemer), jern, vitaminer m.m.. Værdien heraf er umidelbart for helsefolk, der arbejder med syre- basebalancen, idet de fleste mennesker i dag har en for lav PH-værdi i blodet. Dette fører som bekendt til åndedrætsbesvær og øget rissiko for åreforkalkning og lettere infektioner. Virkningsmekanismen er beskrevet med tysk grundighed af H. Rinders i artiklen: "Der Astmungskatalysator - das negative Sauerstoffion".

Man er på lignende måde blevet klar over, at virus indtrængen i celler (lunger) også er et elektrisk fænomen, idet vira normalt bærer en negativ ladning, hvorfor de ikke kan trænge ind i ngativ ladede raske celler. Er cellen derimod positivt ladet, lav PH i blodet, bliver den angrebet.

Kilde: Ref. Dr. F. O. Schmidt Masseachusetts Institut of Technology samt Atomic Energi Commisasion of Brookhoven National Laboratory.

FAKTA om antioxidanter

Antioxidanter er stoffer, som kan modvirke skader fra iltradikaler på celler og væv. Kroppen bruger ilt til at danne energi i kroppens stofskifte, men ilt kan også skade. Antioxidanter beskytter kroppen mod iltens skadevirkning. Ilt er afgørende for vores overlevelse, og blot få minutters iltmangel er dødelig, fordi ilt kræves i cellernes stofskifte. Når næringsstofferne forbrændes, frigives elektronerne og brintioner, som sammen med ilt danner vand.

At ilt også kan være skadeligt skyldes, at det er et meget reaktiv stof. Det kan danne kemiske stoffer af typen de frie radikaler. De kan stjæle og ilte andre molekyler og hermed beskadige celler og væv. Denne iltning kaldes oxidation. Antioxidanter er stoffer, som kan neutralisere frie radikaler f.eks. røgpartikler m.m. og hermed modvirke modvirke skader på celler og væv. Og måske forebygge sygdomme.

Normalt samler elektroner sig to og to i et par. Men et frit radikal har en elektron, som bliver ustabilt og forsøger at "stjæle" sig til en elektron. Dette elektron-tyveri kaldes iltning eller oxidation.

Sådan virker antioxidanter

Antioxidanter kan populært udtrykt sammenlignes med en pulverslukker, som "slukker" de frie radikaler, før de beskadiger celler og væv. Frie radikaler eksisterer blot brøkdele af et sekundt, men kan aligevel nå at beskadige fedtsyrer (cellernes membraner, kolesterol-partikler), proteiner (enzymer, hormoner, signalstoffer serotonin, cellens skelet, bindevævsfibre ect.) og DNA (den genetiske arvemasse).

Når antioxidanter svækkes af kroppens stress

Dette kan ske, når kroppen udsættes for belastninger som f.eks. tobaksrøg, luftforurening, kraftig solbestråling, radioaktivitet (radon), lægemidler, hård fysisk aktivitet, iltmangel og betændelse (influenza med virus og bakterier) m.m.

Antioxidantforsvaret svækkes, såfremt personen har dårlige kostvaner, eller der tæres mere end sædvanligvis på kroppens reserver af antioxidanter, som sker hos tobaksryger og med alkohol ect.

Al mad og drik skriver Inger Marie Haut nedbrydes i kroppen ved forbrænding gennem oxydering tilført af luftens livsvigtige "negative ioner" ilt, hvorved der udvikles CO2 (kuldioxyd)= kul og ilt (dioxyd). I de sidste 50 år er der sket en stigning i indholdet af CO2 i luften, plus at jordens magnetfelt pga. stigende infralyd i atmosfærens baggrundsstøj, hvilket har fået slagside. Dette hænger sammen med, at bilos, varmekræftværker, pejs, brændovne og andre forsile brænstoffer som f.eks. kul og olie, som brændes af med voldsom hast og efterlader skadelige "positive ioner", og infralyd i atmosfæren som brugt energi.

Ved mennsket og dyrs udånding eller forbrænding af kul, olie m.m., går ilten de negative ioner i forbindelse med kulstoffet og danner store mungder kuldioxyd (CO2)= kul (C) + ilt som er lig med O2= CO2. Den stigende mængde CO2 kan medføre katastrofale ændringer i naturen og klimaforandring, idet jordoverfladen eller mennesket får sværere ved at komme af med sin varme eller trække vejret. Skyhøjden af CO2 virker nemlig som glasset i et drivhus, der lader strålerne komme ind, men vanskeligere ved at slipper ud igen. I de sidste hundrede år fra begyndelsen af det 19. århundredes med industriens gennembrud, har CO2 i atmosfæren ændret sig kolosal i storbyer som SMOG? Temperaturen vil stige og der vil ske store ændringer i klimaet som går under betegnelsen "Drivhuseffekten" såvel indendørs som ude i naturen. Vi har set det i de kinesiske storbyer, hvor SMOG er blevet et kæmpe problem for mennesker med astma, bronkitis og lungesygdomme. Men ikke nok med det, så søger flagermus som har hjemsted for coronavirus tilflugt på indendørs markedspladser og helt oppe under loftet som følge af SMOG udendørs og henter sin føde om natten i mørke på mange af de fiske- og slagteboder, hvor halvfordærvet føde ligger frit fremme? Således startede smittekæden fra menneske til menneske med coronavirusen over hele verden!!..... 

Hvis mange mennesker er stuvet sammen i et soveværelse og rum f.eks. stue eller hvis sterinlys er tændt, kan luften efterhånden blive fuldstændig fordærvet. Dette skyldes dels, at så megen af luftens ilt medgår til forbrændingsprocessen, så der bliver temmelig sparsomt ilt tilbage til de mennesker, der skal opholde sig i værelset; men endnu højere grad beror det på, at rummet lidt efter lidt fyldes med alt for meget CO2 kuldioxyd. Hvis sterinlys har været tændt alt for længe og der ikke bliver lukket frisk luft ind i rummet af negative ioner (elektrisk), vil man kunne få at se, at deres skin bliver bestandig mere mat. Dette skyldes netop den ophobede kulsyreoxyd, idet denne først og fremmest har den virkning, at den hindrer, ja i store mængder endog ganske standser enhver forbrænding i menneskets celler (kulilteforgiftning)?

Positive luftioner er røgpartikler og forurening af ilten i lufthavet, det tærer på enher menneskelig organisme!!.....

Kost, kræft og mutagene stoffer i maden

KOST og KRÆFT

Kilde: SAMVIRKE / FEBURAR 1986 og m.fl. avisudklip

Der er blandt forskere verden over bred enighed om, at kosten er en vigtig årsag til udvikling af kræft hos mennesker, og der foregår et stort arbejde med at finde ud af hvilke kostfaktorer, der er af størst betydning. Dette er hovedindtrykket fra et internationalt møde mellem nogle af verdens mest fremtrædende kræftforsker om kræftfremkaldende stoffer i maden i København. Der er deltager fra 24 lande, som blev afholdt i Egtved Pakhus i dagene fra 19-22 juni 1985. Mødet var arrangeret af medarbejder ved levnedsstyrelsen, institut for toksiologi, og muliggjort ved bl.a. et tilskud på kr.25.000 kr. fra Brugsens Støttefond.

Mødet var arrangeret i forbindelse med den 4. verdenskongres, om stoffer i vore omgivelser, der kan ændre de arvelige egenskaber i krops- og kønsceller. Ved mødet i 1985 blev det klarlagt, at det endnu ikke er muligt at udtrykke kostens indflydelse på kræfthyppigheden i nøjagtige tal. En svensk cancerkomitè har i 1984 vuderet, at det ikke forekommer usandsynligt, at en tredidedel af kræfttilfældene i Sverige har kosten som dominerende årsag. Fra et videnskabeligt synspunkt foreligger der ikke i dag endegyldige beviser for den præcise sammenhæng mellem særlige kostvaner og bestemte kræftformer. Et af de områder, der var genstand for diskutionen var, at dannelsen af mutagene stoffer ved stegning af kød, som den japanske forsker T Hirayama har gjort opdagelsen af. De stoffer, der dannes ved stegning er omdannelsesprodukter af levnedsmidlernes aminosyre som bliver til skadelige. Under almindelige husholdningsbetingelser har de skadelige stoffer i renfremstillet form vist sig som de til dato kraftigste virkende stoffer, mutagener Tryk på linket: www.vitanyhed.dk/12158293 

Dyreforsøg på mus og rotter med de renfremstillet stoffer PAHèr (tjærestoffer) har vist, at der danner sig svulster i udsædvanlige mange organer, blandt andet i leveren, mavesæk, tarmkanal, mælkekirtler og lunger. Kemiske analyser har påvist, at der danner sig nogle få mirkogram (1000 del) af disse stoffer pr. kg. kød, der steges under normale betingelser, men ikke ved kogning. Det har vist sig, at en bestemt befolkningsgruppe er særlig udsat for disse mutagenstoffer bl.a. personer med tarmbesvær og galde.

På mødet om kræftfremkaldende stoffer og kost deltog dr. B. N. Ames, der er "opfinderen" af bakterietest til afsløring af de mutagene kræftfemkaldende stoffer hos dyr og viser sig, at de fleste menneskelige genetiske skader opstår fra mangel på livsvigtige mikronæringsstoffer i vore kostvaner og Oxidation af DNA under stofskifte, og at de vigtigste miljømæssige kræftfremkaldende stoffer (sprøjtegifte) kan omfatte og føre til at forårsage kronisk opdeling af stamceller, hvorved de normale beskyttende mekanismer i en celle bliver mindre effektiv overfor immunitet. Han agurmenterer imod forbud allerede i 1980èrne mod syntetisk pesticider og andre kemikalier såsom Alar, so er en plantevækst regulator, et kemikalie af flere slags som sprøjtes på modent frugt for at sikre, at de bliver fast i farven til opbevaring og som menes at være kræftfremkaldende.

Forskerne på mødet regner med, at et af de væsentligste elementer i kræftudviklingen er at bevise ændringer i kropscellernes arveanlæg. Mutagene stoffer har da også med stor hyppighed vist sig kræftfremkaldende i dyreforsøg. mes gav en oversigt over madens "naturlige" indhold af mutagene og kræftfremkaldende stoffer, som f.eks. nitrit i levnedsmidler kød og pålæg og nitrat i drikkevand nogle steder og som findes naturligt i planter f.eks. spinat og som findes naturligt i planter som denne. Hertil kommer, at nitratindholdet ved overøgdskning med kvælstof kan stige betydeligt i f.eks. grøntsager og i vores vandløb. Nitrat er ikke mutagent i sig selv, men kan i kroppen give anledning til dannelse af nitrosaminer, som er mutagene og har vist sig at være kræftfremkaldende i dyreforsøg.

Kræftfremkaldende nitrosaminer 

Kilde: KRÆFTENS BEKÆMPELSE nr.19 marts 1987

Nitratforurening

Fibiger Instituttets medarbejder samarbeejder med mange andre forsker, blandt andet med Kræftens Bekæmpelses Cancerregister. Dettte institut beskæftiger sig blandt andet med statestik bearbejdning af indberetninger om kræfttilfælde fra hele landet. De to institutter var igang dengang med et projekt, som måske kan betyde, at vi må ændre opfattelsen af sammenhæng mellem nitrat, mutagen og kræft.

Nitrat er et stof, som forekommer naturligt i drikkevand og grøntsager. Bakterier i mundhulen og tarmene kan omdanne nitrat til nitrit, som under visse forhold kan blive til kræftfremkaldende nitrosaminer. Forskerne har derfor været bekymrede over, at man har kunnet konstatere en tiltagende nitratforurening af drikkevandet.

Nordjyske undersøgelser

Fibiger Instituttet og Cancerregistret under Kræftens Bekæmpelse ønskede i 1985 at undersøge den sammenhæng. Cancerregistret havde i 1985 konstateret et stort antal mavekræfttilfælde i Nordjylland, hvor nitratindholdet i drikkevandet var stort på grund af geologiske forhold. 300 tilfælfældigt udvalgte nordjyder blev inddraget i en undersøgelse.

Fibiger Instituttet måler indholdet af nitrit i forsøgspersonernes drikkevand og kost og sammenholder det med den mængde nitrosaminer, forsøgspersonerne udskiller i urinen. Indtil videre (1985) har forskerne kun fundet ubetydelige mængder nitrosaminer i nordjydernes urin, selv om nitratindholdet i deres drikkevand er betydeligt højere end i resten af landet.

Økologiske grøntsager en mangelvare

Kilde: Kiwi naturvidenskabsman, klimatolog og økolog siden 1976

Da jeg selv har boet som barn i Nordjylland i 1950èrne, så jeg tit hvordan landmændene hjemmeslagtede. Til denne opgave bruges salpeter (nitrit) for at kødet (hambugerryg) og blodpølse  kan holde sig længere. Nordjyderne har altid været glad for blodpølse og til kødgrydemad, men spiste sjældent grøntsager kun i byerne i 50èrne. Min far er nordjyde, født og opvokset i Sæby ved Frederikshavn og havde en bondegård 7 km fra Sæby.

Fra 2000 til 2010 var det meget svært at finde økologiske grøntsager i Dagli Brugsene eller store supermarkeder i de små landsbyer, så forbruget og køb af grøntsager var halveret på middagsbordet i forhold til Sjælland og det øvrrige Danmark. Det er min overbevisning, at Nordjyderne elsker og spiser meget blodpølse, som er en billig ret op til jul?

IONER LUFT & HAV

Luft og åndedrag

Lufthavet - og vi

Livet afhænger af stadig tilførsel af en vis mængde luft og på kvaliteten af den indåndede luft "ilt" beror sundheden. Normalt  består udendørs luft af 79% kvælstof og 20% ilt, idet den 1% er aktiv luftart. Er luftens kvalitet dårlig, d.v.s. kvalmet og fordærvet, som det altid er tilfældet, når mennesket opholder sig i overfyldt busser, tog og sover for lukkede vinduer i værelse med alle slags ting af støvsamlere, stof møbler, måtter, gulvtæpper, gardiner, klæder, skotøj o.s.v., så bliver indåndingsluften flad, søvnen tung og opvågningen og vitaliteten bliver den næste dag i overensstemmelse dermed dårlig.

Hele vor organisme afhængiger af luftens ilt (oxygen) både udvendig og indvendig plus af antioxidanter særdeles, idet sidstnævnt i meget højere grad end vi tænker på. Vi kan leve i længere tid uden at tage ernæring til os, men kun få minutter, hvis luftens ilt berøves os. Men ikke blot luftens renhed, men også dens "friskhed" er af uhyre stor værdi bl.a. i Østriske, Norges og Schweiz bjergland, hvor luften er fyldt med negative ioner. Det samme sker også herhjemme lige efter et tordenvejr og snevejr. Jo koldere luft, desto dybere åndedræt og desto større mængder ilt med hvert åndedræt. Kold luft indeholder endda op til 25% mere ilt end varm tør luft. Den indåndede lufts temperatur er derfor også en faktor, som ikke må overses, hvis man går med mundbind?

Også til renheden og temperaturen må føjes en tredje faktor: aromaen. Luft, som er fyldt med kropslige uddunstninger, sterinlys, brændovne og lugten fra måtter, gardiner og klæder samt endvidere ofte tapeter i usunde farver, dårlig rengjorte komoder, håndklæder m.m. virker hæmmende på indånding, medens luft, som er fyldt med duft af nyfaldne sne, regn, dug og hele den nordiske floras aromarigdom, gør åndedrættet dybere og søvnen behagelig med lyse drømme. Velgørende dufte i naturen har altid en direkte opkvikkende og vitaliserende virkning på alle legemets organer.

Også luftens fugtighedsgrad er af vital betydning. Tør luft og lavfrekvent støj og "Infralyd" i boligen udtørrer næsen, halsens og luftrørets slimhinder, medens altfor fugtig luft virker hindrende på legemets uddunstning og evne til at regulere sin temperatur.

Mennesket er således uløseligt forbundet med lufthavet. Det har oldtidens filosoffer i Grækenland vidst i tusindvis af år? Det er for sit velbefindende, sin sundhed og sit humør vi er afhængig af fire egenskaber hos den indåndede luft: dens renhed, dens temperatur, fugtighed og dufte: Her har vi således fire primære livsfaktorer, som mennesket altid må opsøge og forbinde sin livsførelse med, hvis det ønskes at leve i fuld sundhed og harmoni med naturen, det fulde drag at kunne glæde sig til livet.

Lungernes samlede overflade er på ca. 90 m2, hvor igennem ilten optages og kultveilten CO2 udskilles. Under åndedrættet sker der endvidere det, at luften opvarmes til 37 gr. og næsten mættes med vanddamp ved den høje temperatur, så vi igennem lungerne i løbet af 24 timer udskiller 4-500 gr. vand.

Vend tilbage til denne side og læs om kost, kræft og mutagene stoffer i maden

Tryk på linket her: Ionrig bjergluft

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Negative ioner er vigtig for mennesker og dyr

Inflamation som giver smerter og betændelse

Inflamation

Prøv at afværge smerter og betændelse i op til et par måneder ved at undgå søde sager med sukker, slik, is, kiks, kager, syltetøj og andre skadelige kulhydrater i fødevare. Skær helt ned på hvidt brød, skadelig meljævnede souce, pandekager m.m. i andre ufordøjelige ting i din kost. Gå over til at spise langt mere vegatarkost, godt med økologiske grøntsager og soyabønner, linser, fuldkorns ris, langsommelige fuldkornsprodukter, rugbrød. Hold også igen med kød fra firbenede dyr, som forrådner i mave- tarmsystemet der giver inflamation, spis ikke fedt fra grilmad og grilbar, ej heller laks eller fisk, men istedet kogt det hvide proteinholdige, som f.eks. rødspætter eller torsk.

Måske begynder du at tænke på, at dette bliver helt umuligt, men hvad er bedst? Smerter i helvede eller besøg Paradiset uden kvaler for helbredet, at det bliver umuligt at undvære noget til den søde tand? Det skal du selvfølgelig naturligvis heller ikke finde dig i. Lidt økologisk frisk frugt som f.eks. et æble gør underværker eller blåbær, ananas, banan m.m. kan formentlig tilfredsstille den søde tand. Mørkt 70% økologisk chokolade, mandler, nødder og et par tørret frugt som f.eks. usvovlet abrikoser, figner o.s.v. er rigtig godt alternativ til slikbutikken lige henne om hjørnet eller foran et kasseapparat i et supermarked, når du døjer med betændelser (inflamation) og nervesmerter.

Det som fremmer smerter og øger inflamation i kroppen, er især sukker, kulhydrater og søde sager, der hurtigt farer ind i cellerne med skyhøj insulintilførsel. I årtier har jeg døjet med en voldsom skæv ryg og hofte, det ene ben længere end det andet og lagt mærke til pludselig en aften noget besynderligt, at når jeg småhyggede mig med sund slik foran TV- og min computer kom smerter? Jeg har altid elsket vindruer, gerne økologiske, men hvis jeg spiste mere en 10-15 stykker fik jeg voldsomme smerter i min iskasnerve på grund af min kæntret ryg, idet nerven sidder i klemme i lårballen? Først et par timer efter indtagelse af de søde vindruerne forsvandt min smerte ned gennem og langs benet. Så her opdagede jeg efter en del år, at kulhydrater i vindruer og lyst chokolade påvirker min iskasnerve, men aldrig mørk chokolade. Det som påvirker nerver, betændelser - infamation er altså de skadelige kulhydrater, som vi får rigeligt af gennem søde frugter og som fremhæver smerter. Sukkerindtag og kulhydater i kosten forværer ikke alene diabetes, men også betændelser i kroppen og forværrer og påvirker nervetrådene langs underbenet og lårballer.

Når du er i gang med at bytte dine dårlige fødevarer ud i dagligdagen, så tag også at kigge på hvilke fedtstoffer du bør holde dig fra i kosten. Her er det særlig transfedtsyre på stegepanden som du bør kassere, billige madolier på plastikflasker, blandingsprodukter som smørbare. Brug hellere okologisk smør på rugbrød eller fuldkorns franskbrød, idet smør ikke er skadelig, men det røde kød og fedt du spiser fra slagtedyr.

De gode fiskeolier eller fedtstoffer i fremstilling af hjemmelavet mayonaise, tilfører dine cellemembraner god næring til din komminikation, hellere det, så at du holder dig rask og sund her uden smerter og betændelser. Sunde olier f.eks. olivenolie eller advokado smør nedsætter inflamatin eller betændelser. Tilfører du forarbejdet fedtstoffer, som dine celler ikke kan genkende, så opstår der skadelige cellemembramer, og dermed ringe optagelse af livscvigtige (esentielle) næringsstoffer i cellerne, som din læge ikke fortæller dig. Sunde olier i fisk, olivenolie m.m. er uhyre livsvigtig ved inflamation og betændelser. En spiseskefuld levertran på fastende hjerte hver morgen kl.6.00 er en af de finste olier du kan få og selvfølegelig skal den være fra Island, som ikke indeholder dioxiner.

Din hjerne består en stor del fedt, og tilfører du gode fedsyrer specielt økologiske som f.eks. spiseolier i form af olivenolie, hørfrøolie, sesamolie m.m., foruden levertran og A-vitamin i gullerod, smør og fisk, så holder du din hjerne frisk eller øjne klare og funktionsdygtig. Den fede olie fra fisk, økologisk laks, levertran og planteolier (hørfø m.m.) eller olivenolie er eksempler på de fødeemner, der virkelig batter noget i forhold til at holde nerver og inflamation (betændelser) nede og dermed også smerter i skak mat?

WHO (Verdenssundheds organisationen for Sundhed) for alle år 2000 har forlængst advaret, nerveskader ved rygning, betændelser, sygdom som kræft o.s.v., at sygdom altsammer er årsag af tobak, kemikalier, sprøjtegifte, smog, stressfaktorer i dagligdagen og af sukker, fedt (fra dyrekroppe), kød, cigaretter, alkohol m.m. og er med til at forværre eller er den største del af for tidlig dødsårsager.

Er danskerne verdens lykkeligste folk?

Kilde: af Kiwi, religionsforsker i kulturhistorie, klimatologi og økolog siden 1976

Du er din egen lykkes smed, ja til en vis grænse?

Det skriver og mener Meik Wiking, direktør for Institut for Lykkeforskning i Samvirke august 2016 og bladet uddeles gratis, hvis man er medlem af Coops butiker i Danmark.

Genetik er på dagsorden indenfor lægevidenskaben, men har den slagside?

Antibiotika smadrer kroppens forsvarsbakterier

Penicillin dræber gode bakterier i tarmene

Bakterier opholder sig i og på din krop på en række områder som næse, mund, hud og hele fordøjelsysstemet. Mave-tarmkanalen indeholder et stort antal naturlige bakterier, som er gavnlige for visse kropsfunktioner såsom fordøjelse af fødevare og dannelse af vitaminer.

Læger skal være omhyggelig med at give deres patienter antibiotika og kun foreskrive penicillin, når det virkeligt er strengt nødvendigt, udtaler Oluf Borbye Pedersen, professor og overlæge ved Københavns Universitet og direktør for Novo Nordisk Foundation for Basic Metabolic Resseach.

"Når man fjerner menneskets venlige bakterier, så kan de sygdomsfremkaldende bakterier brede sig på grund af overskydende næringsstof f.eks. i form af sukkerarten sialinsyre, "siger Oluf Borbye Pedersen. "samtidig har hans forskning vist, at patienter med type-2 sukkersyge har en højere forekomst af sygdomsfremkaldende bakterier i tarmene". Det kendetegner sukkersygepatienter, at de både har forhøjet blodsukker og forhøjet sukkerkoncetration i deres celler. Det gælder også i tarmenes slimhinder, hvorfra nogle af de skadelige bakterier får deres næring. "Det tyder på, at de sygdomsfremkaldende bakterier har særligt gode betingelser for at vokse hos mennesker med sukkersyge, og de derfor er mere udsatte for infektion, "siger Oluf Borbye Pedersen.

Tidskriftet NY TID & VI nr.6 - 1957

I "Tidskrift fòr Hàlsa" nr. 5 - 1957 findes et citat fra "Svenska Làkartidning" nr. 16 - en udtalelse fra fire læger ved Sòdersjukehusets medicinsk afdeling og bakterologiske laboratorium". De skriver, at kun 1-5% af antibiotika-recepterne gives på rigtige indikationer. Man må få bort den slendrian, som følger med antibiotikabehandlingen. Snart sagt alle infiktioner, også lindriga og banale", bliver nu genstand for antibiotikaterapi, og man glemmer gerne naturens lægende kraft, den vigtigste faktor i alle den slags sygdomme. Terapien er ikke uden risiko. For nyelig er der konstateret 57 dødsfald efter penicillinbehandling. De mikrobiologiske "olegenheterna" tiltrækker sig alt større opmærksomhed. De sygelige mikroorganismer, som behandlingen rettes mod, udvikler resistens mod antibiotika, og patienternes normale mikroflora kommer ud af balancen med den følge, at der bl.a. opstår B-vitaminmangel, og at slumrende sygelige mikroorganismer kan tage ovehånd.

 

Forgiftning af nitrit i blodpølse, spegepølse, hambugerryg o.m.a.

Kræftproblemets løsning af dr. phil Emiel Rasmussen København 1937

Nok kan man fjerne visse operable svulster ad kiruisk vej på mennesket; og man kan både ved livmoderkræft og visse tilstrækkelig yderligt beliggende sår og svulster opnå gunstigt lokale resultater ved hjælp af Radium, røntgenstråler o.s.v. Men hverken operation, radium eller anden bestråling kan radikalt helbrede sygdommen i den forstand, at de skulle hæve selve kræftsituationen. Vi ser derfor heller intet til, at det afgørende, selve kræftdødeligheden, skulde være sunket eller blevet mindre efter opdagelsen af de nye,m fysiske terapier med kemoterapi i dag? Det tjener til intet at benægte eller besmykke det tragiske faktum, at barometeret tværtimod stiger og stiger for menneskeheden med kræftsygdom.

På de forskelligeste områder står menigmand af læger stejlt mod menin, og mange forsker af denne vej, der er rene blindgader, som aldrig vilde kunne føre til målet, siger dr. pihl Emiel Rasmussen for 80 år siden, som opdagede kræften gåde er løst og som hentyder til plantekræft blandt træer?

Næppe har man tilladt sig et ord som "Plantekræft", før vi øjeblikkelig befinder os midt i striden. Der er nemlig kræftforskere, også her til lands, som glat bestrider, at "Plantekræft" er kræft. Hertil er nu rent apriorisk at bemærke, at sålænge man ikke ved, hvad kræft er, turde det være lidt vanskeligt at afgøre, hvad der ikke er kræft. Vi vèd selvfølgelig, at en kvindes livmoderkræft ikke er identisk med kræftsår på et gammelt Gravenstentræ, lige som vi ved, at Hamp og Nælde er to ting; men det hindrer jo da ikke, at de kan være af samme familie, og at vi kan nå en dybere indsigt ved at studere dem under èt.

Tryk på linket af Axel Maag: Vaccine der dræber?