Denne side er under opdatering

THE END

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Infralyd og symptomer i forbindelse med globale vinde

Disse symptomer spænder sig lige fra de alvorlige stresssymptomer, irritablitet, depression og utilpashed til aggrasiv og direkte voldelighed. På de egne hvor føhnvinden blæser særlig meget, har man gennem generationer lagt mærke til, at blæsten foruden infralyd fremkalder kolosale hummørsvingninger i den lokale befolkning. Man mener især, at føhn kan medføre raserianfald og depressioner og man mener endog, at føhnen er skyld i utilstrækkelige selvmord, agressive overfald og endog mord. Derfor har man også på Malta fundet en gammel lov fra Middelalderen der fortæller, at man ikke kan dømme en mand til døden under føhnen p.g.a. infralyd. Grunden til dette er interessant i denne forbindelse er, at man er blevet klar over at føhn-vinden har en særdeles skæv ionbalance p.g.a. infralyd og ekstrem lave frekvenser under det hørbare område, idet den indeholder langt flere skadelige positive ioner (+ atomladning).

Der findes også rapporter om stigning i overfald og biluheld under vinde med infralyd, der kaldes "Santaana" som findes i (sydvestlige U.S.A.) og føhnvinden i Centraleuropa Østrig og Schweiz. Under mere ekstreme betingelser er der forøget forekomster af blodstørkning og blødninger.

Der findes rapporter om, at alt undtagen hasteoperationer under føhnvind bliver aflyst p.g.a. lægernes koncentration og sikkerhed i det sydlige Tyskland. Det er også blevet bekræftet, at den vind i Israel, der kaldes "Sharav" på grund af infralyd, kan forårsage dødsfald af binyreblødninger, chok og kolaps (hjertestop). Det vides også, at andre vinde som er beskrevet i Det Ny Testamente kan forårsage humør- og adfærdsforstyrrelser, det drejer sig om vinden Eurakvilo" fra græsk: Euraklon; euroquilo. Det vil sige en kraftig hvirvelvind fra NØ der af sømænd fra Malta var kendt som "gregalen" og som var den voldsomste vind på Middelhavet. Den ville være ekstremt farlig for et skib med store sejl, der let kunne kæntre båden i sådan et stormvejr. 

Ap.G.27,1-14

 

 

Chinok", "Scirocco", "Zonda" o.s.v. 

Verd; Gener pga. infralyd og lavfrekvent lyd

Notat

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Elle Laursen

5. afd. 13. 7 . 1995

Journal. nr. 1102/2 2-71-1994 (aktindsigt)

 

Sundhedsstyrelsen kan oplyse nedstående om lyd i al almindelighed og om infralyd og lavfrekvent lyd.

a) Generelt om lyd

Lyd er elastiske svingninger som regel i luft. Som en del af svingningsmønstret optræder trykvariationer op og ned omkring atmfæretrykket. Det er trykvariationerne, som påvirker øret og i hjernen omsættes til et sanseindtryk.

Lyd beskrives som regel ved sin styrke og sin frekvens.

Styrken angives i decibel, forkortet dB.

Frekvensen angiver antallet af svingninger pr. sekund (enhed Hertz, forkortet Hz). Området 20-20.000 Hz kaldes det hørbare område (betegnelsen "det hørbare område" er dog misvisende - se nedenfor. Lyd med frekvenser under 20 Hz kaldes infralyd. Lavfrekvent lyd defineres som regel som lyd med frekvenser i området 20-200 Hz. Lyd med frekvenser over 20.000 Hz kaldes ultralyd.

Det menneskelige øre er mindre følsomt for dybe toner (lave frekvenser) end for høje toner (høje frekvenser). Det betyder, at der med faldende frekvenstal skal en kraftigere lyd til, for at høretærsklen overskrides. Høretærsklen ligger på cirka 0 dB ved 1.000 Hz, ca. 40 dB ved 50 Hz og ca. 75 dB ved 20 Hz.

Det er derfor en udbredt opfattelse, at infralyd ikke kan høres, dvs. at man ikke skulle kunne høre lyd under 20 Hz. Dette er imidlertid ikke korekt, idet man er i stand til at opfatte lyde i hvert fald ned til 2 Hz, blot lyden er kraftig nok. Høretærsklen ved 10 Hz er ca. 95 dB. Fra omkring 15 Hz forsvinder opfattelsen af lyden som en tone, og lyde med en lavere frekvens virker mere ru, og de kan opfattes som en trykken for ørerne.

Infralyd beskrives ofte som en rumlende lyd, eventuelt som en "motorbådslyd". De samme udtryk bruges om lavfrekvent lyd (støj), og det kan være svært at skelne mellem de to begreber uden brug af måleinstrumenter.

For al lyd gælder, at mennesker har forskellig følsomhed. Den samme lyd kan derfor forekomme kraftig og generende for nogle mennesker, medens andre næppe lægger mærke til den. Disse forhold gælder i særlig høj grad for infralyd og lavfrekvent lyd.

b) Lydmåling

Lavfrekvente lyde er således principelt inkluderet i en almindelig lydmåling, men der er i de senere år (1990èrne) opstået tvivl om det er korrekt i A-filtrets vægtning af lavfrekvent lyd i forhold til lyd med højere frekvenser. Der foregår i øjeblikket (1994) forskning i disse forhold flere steder i verden, blandt andet i Danmark. Miljøstyrelsen tager forbehold overfor brug af A-kurven ved frekvenser under 50 Hz (se punkt e).

Der er fornylig kommet en standard for måling af infralyd: ISO 7196 "Acoustics - Frequency weghting characteristic for infrasound measurement". Standarden indeholder en vægtningkurve for frekvensområdet 1-20 Hz. Kurven kaldes G-kurven, og lydtryk målt med denne kurve kaldes G-vægtede lydtryk. Standarden gælder kun for måling af infralyd (ikke lavfrekvent støj). Der er netop taget initiativ til godkendelse af ISO 7196 som dansk standard (på Aalborg Universitet)?

Kilde: G.I.N. NB! professor Henrik Møller, Aalborg Universitet for Lyd og Akustik afvise måling af lavfrekvent støj ved G-vægtning? Læs under afsnittet længere nede LYD & MILJØ 1995: Vedrørende infralyd?

Med den viden, der foreligger i dag, er der intet, der tyder på, at den menneskelige krop påvirkes af ikke-hørbare lyde, hverken i infralyd- eller lavfrekvensområdet.

Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at der både i Danmark og andre lande findes enkeltpersoner eller grupper af personer, som mener sig udsat for generende forekomst af infralyd og/eller lavfrekvent lyd (støj).

d) Kilder til infralyd og lavfrekvent lyd:

Nogle kilder til infralyd og lavfrekvent lyd er naturlige, for eksempel havbølger og tordenvejr. Lang de fleste kilder er imidlertid menneskeskabte. To almindelige årsager er strømmende luft (for eks. i skorstene og ventilationsanlæg) og vibrerende maskindele (vaskemaskiner m.m.). De fleste transportmidler skaber infralyd og lavfrekvent lyd (bus, tog, lastbiler og fly). Infralyd og lavfrekvent lyd findes ofte sammen med lyde med højere frekvenser.

Lavfrekvent lyd og især infralyd kan forplante sig meget langt væk, og det kan være vanskeligt at dæmpe disse støjtyper. Almindelig høreværn har ringe eller ingen effekt på infralyd. Forholdsregler må derfor rettes mod selve kilden.

e) Regler om infralyd og lavfrekvent støj:

De vejledende grænseværdier for støjbelastning i forskellige områder (industriområder, boligområder m.v.), som er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 1984 om "Ekstern støj fra virksomheder" er alle opgivet som dB(A). Det betyder, at reglerne i princippet omfatter lavfrekvent støj (og ikke infralyd som kun kan måles ved C-vægtning).

Miljøstyrelsens vejledninger tager imidlertid forbehold for støj med stort indhold af meget lave frekvenser med følgende afsnit (side 17):

"Såfremt en støjs styrke hovedsagelig er bestemt af meget lavfrekvent støj (frekvenser under 50 Hz) skal man være varsom med at vudere støjulemperne alene på grundlag af dB(A) værdien, idet denne værdi ikke giver et fyldestgørende mål for støjulemperne hidrørende fra lavfrekvent støj. Benyttes dB (A) værdien ikke desto mindre, vil man få en for mild bedømmelse af støjulemperne. Der findes imidlertid ikke i dag en almen anerkendt metode til bedømmelse af ulemperne fra støj, der er udpræget lavfrekvent." Det framgår nedenunder:

Miljøstyrelsen har ikke regler for infralyd.

Arbejdstilsynet har i At-meddelse nr. 4 06.4 fra september 1987 om infralyd anbefalet vejledende lydtryksniveauer svarende til retningslinjer fra USA. Selvom infralyd er nævnt specifikt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af 4.10.1993 om støjgrænser på arbejdspladsen (som trådte i kraft d. 1.1. 1995), er der ikke kommet mere præcise regler siden.

Der findes ingen At-meddelse om lavfrekvent lyd.

5. afdeling 13. 7 . 1995 Sundhedsstyrelsen

Elle Laursen

Sundhedsstyrelsen har navne på ca. 110 persomer, som siden 1.1. 1993 har henvendt sig til offentlige myndigheder med klager over gener, som de selv tilskriver infralyd eller lavfrekvent lyd (20-200 Hz.). Fra de 110 personer vælges 20 ud fra den generamte beskrivelse af støjens karakter (f.eks. brummende, rumlende) og varighed. Generne skal have stået på over en længere periode.

Klagerne har oplyst at føle sig generet af støj, som hyppigt er blevet beskrevet som brummende og rumlende, evt. som en "motorbådslyd". Udsættelse for støjen har givet anledning til fysiske og psykiske gener, spændende fra tandpine, smerter i kæben, ørepine, hovedpine, svimmelhed, besvimmelsanfald, rystende hænder, kvalme, opkastninger, hjerterytmeforstyrelser, hjertekrampe, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, træthed til øget aggrassivitet og andre psykiske symptomer.

Man mangler viden om en mere nøjagtig årsag til de beskrevne gener, og det debateres i fagkredse, om infralyd og lavfrekvent lyd (støj) svagere end de almindeligt anerkendte perceptionstærskler aligevel kan virke generende, evt. pga. af særlig følsomhed hos de berørte personer. Desuden har det været overvejet, bl.a. ved fastlæggelse af (vejledende) grænseværdier, om lyd kraftigere end høretærsklen i infralyd/lavfrekvent-området er mere generende end hidtil antaget.

Sundhedsstyrelsen har derfor, bl.a. på foranledning af flere henvendelser fra Miljøstyrelsen, nedsat en gruppe med det formål at undersøge problemstillingen nærmere. Gruppen består af repræsentanter fra Rigshospitalets øre-næse-hals afdeling, inkl. afdelingen audiologiske laboratorium, Rigshospitalets arbejdsmedicinsk klinik, Bispebjerg Hospitals audiologiske afdeling, Aalborg Universitets laboratorium for Akustik, Arbejdstilsynet, embedslægeinstitutionerne samt Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Gruppen har besluttet at opfordre til, at der gennemføres en kritisk dybtgående gennemgang af den eksisterende litteratur og en grundig undersøgelse af et mindre antal personer, som har rettet henvendelse til landets myndigheder pga. gener, som tilskrives infralyd og lavfrekvent lyd. Gruppen vil efter følgende, på baggrund af litteraturstudiet og den viden, som den nævnte undersøgelse kan give, tage stilling til, om der er grundlag for at gennemføre yderligere undersøgelser af en større gruppe personer.

Sundhedsstyrelsen har derfor på gruppens vegne udarbejdet vedlagte undersøgelsesprotokol, som er tiltrådt af alle gruppens medlemmer. 

Det skal tilføjes, at Miljøstyrelsen foråret 1995 har startetudarbejdelsen af en orientering om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det ydre miljø. Det er målet, at redegørelsen skal angive enkle, egnede målemetoder og tilhørende velunderbyggende foreløbige vuderingskriterier, som gør den egnet som grundlag for praktiske undersøgelser og miljøsagsbehandling. Redegørelsen skal henvende sig til miljøforvaltningerne i kommuner og amter og til godkendte støjlaboratorier, som skal udføre de pågældende målinger. Miljøstyrelsens redegørelse vil således først og fremmest være en vejledning for måling af infralyd og lavfrekvent støj.

5. afdeling/Elle Laursen

30.4. 1996

Sundhedsstyrelsen

Udkast

Indledning: Undersøgelser af årsager til klager over helbredsmæssige gener pga. infralyd og lavfrekvent lyd.

 

 

Berlinske Tidende 11. januar 1996

Cand. søsyge

Kilde: Søren Vesterhaugen

Når Søren Vesterhaugen overlæge på Rigshospitalet sidder i et fly, et tog, en bus eller på en færge holder han mere end almindeligt øje med de øvrige passagerer. Og hvis en af dem begynder at blive lidt bleg at se på, har Søren Vesterhaugen pludselig arbejde i tankerne. Hans arbejde på Rigshospitalet er forsker i transportsyge, som er fælles betegnelse for køre- sø-, flyve og rumsyge (piloter).

"Transportsyge" dukker simpelthen op, når kroppen udsættes for uvante og uforskellige bevægelser (vibrationer), der ikke stemmer overens med det, vi ser. Vores balancenerve, der sidder i øret, går nærmest i panik, og vi får det skidt - får spyt i munden, mavesækken trækker sig sammen og det ender ofte med opkast. Så går det lidt bedre et stykke tid, inden det hele starter forfra", sådan forklarer Søren Vesterhaugen om transportsyge.

Man kan ikke blive immun overfor transportsyge - i hvert fald ikke vedvarende, og alle kan derfor risikere at få den. "Et godt eksempel på det er, når sejlsæsonnen starter. Efter de tre første dage er man stort set over faren. Men når så sæssonen begynder igen året efter, må man igennem samme tre dage igen. Balancenerven påvirker hos alle mennesker, så alle kan blive transportsyge. Men det er et forskelligt, hvor følsomt man er. Angst, stress og almindelig utryghed forstærker transportsygen", siger Søren Vesterhaugen, der efter eget udsagn ikke er specielt søstærk - da han tidligere sejlede, oplevede han også at blive søsyge.

 

Påvirker infralyd balancenerven

Den 12. januar 1996 kontakter indeklimakonsulent og klimatolog for Scandion G.I.N., som er medlem af Landsforeningen Infralydens Fjender, overlæge Søren Vesterhaugen på Rigshospitalet og stiller ham nogle spørgsmålet, om infralyd (ELF) påvirker balancnerven og kan frembringer svimmelhed, opkastninger o.m.a.? Svaret er ja, hvilket stemmer overens med Ekstrem Lave Frekevnser (ELF) og vejrsyge f.eks. Føhnvind i Syd Europa og Israels Scharavinden og Mexico Siroco m.fl.

Ved de meget lave frekvenser svinger hele kroppen med som en helhed, og ved frekvenser over 1-4 hertz (svingning pr. sekund) vil enkelte organer eller dele af kroppen svinge med på grund af resonans. Ved lyd forståes hørbare mekaniske svingninger, d.v.s. ligevægtsforstyrelser i høreorganet, knoglesnegl i øret, men også for uhørbar lyd under 20 hz i infralydområdet ved påvirkning af balancenerven, hvilket kan give anledning til en lang række symptomer. Omkring 1 Hz er den væsentlige virkning af vibrationer bevæglsessyge, hvor symptomerne er de samme som for søsyge, køresyge, d.v.a. kvalme, bleghed, koldsved, almindelig ubehag og eventuelt opkastninger. Med andre ord er transportsyge, en fællesbetegnelse af vedholdende, uregelmæssige bevægelsesændringer, som påvirker balancenerven og EEG hjernebølgerne m.m.

 

 

Symptomer                                                Frekvensområde i Hz

Hoved og hals:

Hovedpine                                                               13 - 20

Fornemmelse af klump i halsen                      12 - 16

Underkæben i resonans                                        6 - 8

Tale påvirkes af resonans i luftrør

og strubehoved                                                      3 - 20

Kilde: Indeklima & Lyd - Polyteknisk Institut (DTU) 1979

_____________________________________________________________

Symptomer                                                  Frekvensområde i Hz

Brystkasse - Maveregion:

Vejrtrækning påvirkes                                               4 - 8 

Åndenød                                                                          1 - 3

Serter i maven                                                               4-10

Vandladningstrang - (prostata)                            10 - 18

Afføringstrang                                                           10,5 - 16

Øget muskelspænding i ben, ryg

og nakke                                                                          13 - 20

Smerter i ryggen                                                             8 - 12

Kilde: Indeklima & Lyd - Polyteknisk Institut (DTU) 1979                                                                 

 

 

 

Infralyd og vibrationer

Typiske kilder til vibrationer og infralyd i bygninger er tung trafik eller bygge og anlægsarbejde. De mest kendte infralydkilder er ventilationsanlæg, vejtrafikstøj, motorveje, fly, helikopter og industri. Ofte er vibrationer ledsaget af lyd i infralydområdet 5-20 Hz, og det er ikke ualmindeligt, at de generende personer har svært at skelne mellem lavfrekvent støj (20-80 Hz) og de to forskellige påvirkninger. Infralyd fra ventilationsanlæg kan være medvirkende til rygplager (8-12 Hz) og er et væsentlig større problem i kontormiljøer end i boliger pga. store ventilationsanlæg. Ekstreme lave lydbølger får elektriske ladede partikler (ioner) i luften og kroppen til at svinge i takt. Dette gir elektromagnetiske bølger, som påvirker vore hjernebølger (EEG). Kundskaben om dette er relativ begrænset.

Kilde: Norsk Forening mod støj og Polyteknisk Institut (DTU) 1979.

Infralyd - det ukendte problem

Det er imidlertid ingen skarp grænse i spektret mellem hørbar og ikke hørbar lyd. Et normalt øre kan opfatte lyd ned til ca. 1 Hz, hvis intersiteten af signalet er ca. 140 dB over terskeværdien ved 1000 Hz, men lydens tonale karakter ophører nær 15 Hz.

Under 15 Hz er sanseindtrykkene vanskeligt at beskrive. Det er ikke let at skille mellem lydbølger, vibration og/eller bevægelse på ujævnt underlag (gulv m.m.). Kort fortalt består infralyd af svingninger i området mellem 0,003 og 20 Hz dvs. den del af akustiske spekteret som ligger under det hørbare område.

Infralyd har altså ingen tonal karakter - den producerer ingen kendte lyde. Dette er sandsynligvis hovedårsagen til at den "lydløse støjen" har undgået forskernes opmærksomhed helt til man i begyndelsen af 1960-årerne forsøgte at afsløre nye metoder for at afsløre atomeksplosioner i denne øvre atmosfære. Til dette formål viste nemlig infralyd-bølger sig at være velegnede. Grunden til dette er at infralyd kan udbrede sig flere tusinde kilometer uden at blive absorberet.

Øret er ikke lige følsom over for alle frekvenser

 MILJØSTYRELSEN

Industrikontoret 13. marts 1997

Høring af udkast til:

"Orientering fra Miljøstyrelsen.

"Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø"

Publikationen blev 16. oktober 1996 sendt til høring hos bl.a.:

Henrik Møller, professor, Institut for Elektroniske Systemer

Henrik Møller fremsætter i skrivelse af 5. november flere fyldige kommentarer, herunder påpegninger af manglende videnskabelighed i fremstillingen og forskellige sprogelige rettelser. Det anføres, at det er uheldigt, der er overlapning mellem frekvensområdet for infralyd og lavfrekvent støj (G-vægtning), og støjmålinger ikke bør udføres som beskrevet i "Orienteringen", men derimod med tre mikrofoner anbragt i rummets hjørner. Det er formelt ukorekt at benytte den standardiserede betegnelse for den G-vægtede infralydniveau. Henrik Møller er ikke nødvendigvis uenige i de forskellige grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd, men savner bl.a. en sammenhæng mellem dem og de målinger, der er lavet.

I figur 5 på billedet er vist, hvor meget disse filter dæmper de forskellige frekvenser. Når man måler støj (infralyd) er man derfor ikke ofte ikke interesseret i støjens reelle fusiske styrke i decibel (dB), men ønsker snarre at vide, hvordan øret opfatter dem, hvilket induviduel fra person til person. Derfor har man i lydmålere indført såkaldte vægtningskurver eller filter som indkobles ved målinger, og som gør, at de frekvenser, som øret opfatter mindre kraftigere, ikke "tælles så kraftig med". De mest benyttede er A-filter, og er et lydtryk målt med dette filter angives i dB (A) eller G-vægtning.

Fælles for disse filter er, at de ikke lader infralyd passere, hvorfor det er normalt ikke måles med ved støjmålinger udført af f.eks kommunernes teknikker eller Miljøstyrelsens beregninger af støj og infralyd i boligen.

Svar til "Høringsudgaven" fra Miljøtyrelsen.

Anders Heerfordt. Rødovre (AH), som har udført omkring 100 støjmålinger for mennesker, der var plaget af infralyd, fremsætter i svar af 12. november en række kommentarer og forslag til ændringer. AH foreslår brug af konkret måleudstyr, og mener at der med fordel kan måles uovervåget i længere tidsrum, fx. gennem en hel nat, hvorimod den beskrevne procedure med flere målepunkter vuderes som kompliceret og unødvendig. Desuden har AH forbehold for de foreslåede støjgrænser, idet grænseværdien for infralyd ud fra hans erfaring bør være væsentlig lavere end 85 dB, og det G-vægtede infralydniveau bør indeholde frekvensområdet over 20 Hz (modsat professor Henrik Møller)?

Overlapning mellem infralyd og lavfrekvent støj vuderes i flere af høringssvarerne som uhensigtsmæssigt, uheldigt eller udsædvanlig bl.a. af professor Henrik Møller, Arbejdstilsynet, Hugo Hein Partners Akustik og Sundhedsstyrelsen. Ligeledes har flere af svarerne gjort opmærksom på, at A-vægtningsfunktionen efter deres opfattelse ikke kan benyttes ved lavere frekvenser end 20 Hz, idet toleranceb på lydtryksmålere til det A-vægtede lydtryksniveau er oo dB ved frekvenser lavere end 20 Hz.

 

 

ARBEJDSTILSYNETS VUDERING AF MÅLING AF INFRALYD

Arbejdstilsynet henviser i sit høringssvar dateret 15. november 1996 til, at det er en almindelig regel at benytte forskellen mellen det C-vægtede og det A-vægtede lydtryksniveau som indikation af lavfrekvent støj, og påpeger at det er udsædvanligt at definere infralyd som en del af den lavfrekvente lyd (støj). Arbejdstilsynet gentager flere kommentarer fra professor Henrik Møller, Institut for Elektroniske Systemer, og henleder opmærksomheden på, at Arbejdstilsynet regulerer såvel støj som vibrationer i kontorer, undervisningslokaler og børneinstitutioner (C-vægtning)? Se ovenstående udtallelse fra Henrik Møller). AH foretrækker, at der skal måles indendørs i boliger med åbne vinduer og desuden udendørs. I tilknytning til støjmålingen bør der efter AH`s opfattelse bestemmes høretærskel for den person, som klager over støj, og subjektiv bestemmelse af det frekvensområde, hvor den generende forekommer. AH finder, at den foreslåede metode til "pejlning" er unødvendig og foreslår i stedet en målemetode, hvor der bruges to eller flere mikrofoner, og hvor faseforholdet mellem lydsignalerne analyseres.

LANDSFORENINGEN

INFRALYD & MILJØ

Referat fra generalforsamlingen

Den 3. maj 2007

Solvej Odderskov, formand i Landsforeningen Infralyd % Miljø henleder opmærksomheden på mødet, at i Sverige bruger man iøvrigt ikke en dB(A)-måling i det lavfrekvente område, men en C-vægtning - altså som dB(C), fordi den C-vægtede måling svarer bedre til vores hørelse. Boverket og Socialstyrelsen i Sverige har haft en undersøgelse om lavfrekvent lyd og oplyser bl.a., at blot den lavfrekvente støj er en lille smule over det tilladte grænser., kan det betyde træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine, svimmelhed, utilpashed og en ubehagelig trykken for trommehinden. Hos personer med nedsat hørelse bliver den lavfrekvente støj ekstra generende, fordi baslyden (infralyd) fremtræder unaturligt kraftigt.

Jeg tager denne rapport fra Aalborg Universitet med, hvor det ses, at Miljøstyrelsen ( i Danmark altså) anviser en målemetode, der kan give 10 db (A) FOR LIDT, så der er mange i Danmark, der lever i en kraftig lavfrekvent støj - hvis den måles RIGTIGT, men det bekymrer hverken miljøminister eller sundhedsminister

Med buldrende/brummende hilsner

Solvej Odderskov

 

Side 8 Onsdag d. 8 november 1998 Frederiksværk Ugeblad / Halsnæs Posten

Alle kan høre infralyd

 

Høring og kraftig kritik af Miljøstyrelsens udgivelse af Orienteringen infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer i det eksterne miljø 1997. Tackling af infralyd-problemet - kritikken har gal adresse, fortæller Jørgen Jacobsen Miljøstyrelsen.

Af Kim Larsen

FREDERIKSVÆRK: Frustation var til at tage og føle på, da "infralydoffer" var til høring i Gejsehuset Frederiksværk og forsøgte at få Miljøstyrelsen i tale. En dyb buldrende lyd er i perioder ved at drive offer til vanvid, og det samme er de offentlige myndigheders afvisning af deres henvendelser.

- Når vi henvender os til kommunen, får vi at vide vi skal gå til amtet. Amtet sender os videre til Miljøstyrelsen, og når vi skriver til Miljøstyrelsen, får vi som svar, at vi skal gå til kommunen. Det hele har kørt i ring i årevis siden 1994, hvor skal vi henvende os spurgte formanden for Infralydens Fjender, Solvej Odderskov, blandt andet.

Foreningen Infralydens Fjender havde til høringen samlet et panel bestående af to lydeksperter fra Aalborg Universitet, professor Henrik Møller og Morten Lydorf, Halina Magierkiewicz fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, samt Frank Bill og Jørgen Jacobsen, begge ansat i Miljøstyrelsen.

Efter en seance, hvor Henrik Møller fortalte hvad infralyd og lavfrekvent lyd egentlig er, blev skytset rettet mod Miljøstyrelsen.

Tvivl om grænseværdier

Professor Henrik Møller kritiserede den "Orientering" fra 97 som Miljøstyrelsen har udarbejdet om infralyd og lavfrekvent støj. Denne vejledning indeholder bl.a. grænseværdierne for infralyd og er ment som et værktøj for kommunernes sager i infralyd og lavfrekvent støj.

Det I er generet af , er stadig lovligt. "Orientering" hjælper ikke, men stopper enhver yderligere undersøgelse, sagde Henrik Møller og beskyldte Miljøstyrelsen for at jonglere med tallene.

Henrik Møller fortalte, at han i sin tid havde sendt et 10 sider langt indlæg bl.a. ,ed kritik af den metode, der er brugt til at udregne grænseværdierne. Han fik aldrig svar på sin aargumentation, og Miljøstyrelsen "Orientering" tog ikke højde for de faglige indvindinger. Grænseværdierne bør laves om! konkluderede Henrik Møller.

Gal adresse

Kontorchef i Miljøstyrelsens industrikontor, Frenl Bille forklarede Miljøstyrelsens rolle: 

- Vores opgave er at finde ud af, hvornår en forurening er væsentlig. Grænseværdierne sættes efter vores bedste overbevisning på baggrund af de forskellige forskningsaktiviteter. Vi har basseret os på den viden, der foreligger. - Når vi så har givet vores bud, så er det ikke vores opgave at gå ud og finde forurenerens opgave, sagde Frank Bill og slog fast, at hvis ikke forureningen overskrider de fastlagte grænser, så anses den ikke for "væsentlig", og så kan der ikke skrides ind.

Mens grænseværdierne trafikstøj er fastsat så 85% ikke vil føle sig generet, så er grænseværdien for infralyd fastlagt, så 97% ikke skulle føle sig generet, forklarede Frank Bill. Det er en restgruppe vi har ondt af (jeg), men vi kan ikke gøre noget ved det. Det ligger uden for vores område, at finde ud af, hvad det er der generer, når det ligger under grænseværdien. Kritiken af Miljøstyrelsen har gal adresse, det er ikke os, der skal gøre noget ved det, fastslog Frank Bill.

Kære Miljøstyrelse

Miljøstyrelsens klare afvisning af at kunne hjælpe gav ny næring til den store frustation blandt infralydofferne i salen. En frustation Henrik Møller godt kunne forstå. - I støder panden mod en mur, sagde han og gav et bud på, hvordan man kunne komme videre.

- Det kræver nogle penge at lave nogle forsøg, der kan bevisenøjagtighed, hvad det er for lyd, der generer. Først når vi ved det, kan vi begynde, at jagte synderen. Kære Miljøstyrelse, vil I overhovedet være med til at løse dette problem? spurgte Henrik Møller.

- Jeg kan sagtens se problemet, men Miljøministeriet har ikke penge (1 million til forskning). Måske Sundhedsministeriet eller Forskningsministeriet. Jeg kan ikke udskrive en check, men jeg vil gerne tage en snak med forskningsministeriet, lød svaret fra kontorchef Frank Bill i Miljøstyrelsen.

Ole Birk, fra den arrangerede forening Infralydens Fjender, sluttede den lange aften af med konklutionen: Deter dybest set viljen, der mangler. Den million, det vil koste at undersøge sagen, kunne man nok finde.

STØJHELVEDE: Karen Brock i Hundeslev flyttede på landet for at få fred. Men ak.....

Idylen der blev væk

Kilde Fyens Stiftidende Lørdag d. 5. JANUAR 2002

I 1997 fik Karen Borcks nabo, der har et stort gartneri, installeret en gasmotor, så man selv kunne varme drivhuset op. I dag (20002) er der to 16-cylindre gasmotorer placeret i hver sin lukkede container placeret i en uisoleret hal af stålplader. Ud over gasmotoren er der etableret transformatorer til el-produktionen.

- Det var først i 2000, støjen for alvor begyndte at gå mig på. Mit humør blev dårlig, og jeg kunne ikke opholde mig i haven på grund af støjen, fortæller Karen Brock.

Lyden stresser mig, og min hund mærker det med det samme. Jeg har haft mange stride kampe med den på grund af, at jeg stresses. Folk siger, at jeg skal prøve at slappe af. Men hvor skal jeg gøre det? Det er snart en befrielse at komme på arbejde. Jeg har altid været meget engageret i mit arbejde, men også her har jeg måtte drosle ned. Jeg kan ikke overkomme det, jeg bliver ukoncentreret.

- Karen Brock har ført en kort korspondance med gartneriet - uden en løsning på problemet.

"Berettiget klage"

Efterfølgende har hun klaget til Kerteminde Kommune over generne fra den lavfrekvente støj.

Kommunen lod Miljøcenter Fyn foretage målinger af den lavfrekvente støj i Brocks bolig. Resultatet af målingen var, at varmecentralen - når gasmotorerne var i drift - gav et støjniveau på 25 decibel - der er ifølge Miljøstyrelsens grænseværdi mellem kl.7 og kl.18. Men uden for dette tidsområde er grænseværdien 20 decibel.

"Klagen over støjgener er dermed berettiget. ....der er således grundlag for at meddele påbud til virksomheden om at foretage afhjælpende foranstaltning." Således skrev Kerteminde d. 17. juli til gartneriet. Men intet skete. Og nu har Miljøstyrelsen igen overtaget sagen.

Midt i december fik Karen Brock besked fra Miljøstyrelsen, at den ønsker en ny undersøgelse af lavfrekvents-støjen i hendes bolig. Styrelsen vil have dokumentation for niveauet for lavfrekvens støj i andre opholdsrum end udestuen?

Miljøcenter Fyn foretog disse målinger i går. Miljøstyrelsen ønsker svar inden d. 18. januar.

Det ville Karen Brock dårlig nok vente på. Derfor kontaktede hun i december den nyvalgte borgmester i Kerteminde Kommune, konservative Else Møller. Sagen ligger nu lokalt i teknisk udvalg, Marie Ann Breum, som fik brev i går fra Karen Brock, der bl.a. skrev "jeg bliver nødt til at kræve, at hvis gartneriet skal forsætte sin virksomhed på den måde, han gør, skal hans kraftvarmeværk, kompressorer og transformerstationer isoleres og vibrationsdæmpes af nogen, som ved hvad infralyd og lavfrekvent støj er".

Karen Brock er en fighter. - Ja, jeg vil gå langt. Jeg vil ikke have mit liv ødelagt. Det kan ikke passe, at man ikke kan være i sit eget hus for støj. Det ville selvfølgelig være lettest bare at sælge huset. Men hvem vil købe et hus med de problemer?

Skrivelse fra Karen Crock d. 23. oktober 2019

Indeklimakonsulent G.I.N. fra Scandion 1986-96 skriver i et indlæg gennem Facebook d. 23. oktober 2019.

 

Hej Karen. Jeg har fået oplyst gennem Solvej Odderskov Landsforeningen Infralyd Og Miljø om du kan bekræfte omtalen i Fyens Stiftidende d. 5. januar 2002? Var det dig, som har boet ved et gartneri omkring Kerteminde med gasfyrede kedler? Hvis ja, var du i Avisen Fyns Stiftidende dengang i 2002 med et indlæg om den dybe brummelyd:

Ja det var mig. Og da nabogartneriet efter 10 år (2002?) - ikke længere havde råd til at varme op med det, stoppede ALLE mine gener. Og jeg fik fat i Fyens Stiftidende dengang. Jeg lagde også sag mod Miljøstyrelsen. Kammeradvokat var her sammen med min advokat og en fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Jeg kan ikke huske hvad han hed, Men han hørte også lyden i mit hus. Jeg tabte - jeg havde nær sagt selvføljelig sagen i Vester Landsret.

Solvej Odderskov fra Landsforeningen Infralyd Og Miljø fortalte om din historie, men nu er jeg interesseret i dine målinger, hvis du stadig har dem liggende?

Jeg har dem ikke. Kenn har dem liggende. Lyden kommer gennem jorden og rammer soklen (på dit hus)? Hvis du kender den Hz der rammer dit huss`sokkel. Først der kan du finde synderen. Det har intet med glas, isolering eller noget andet som helst overjordisk at gøre. "Lyden" er i jorden. Evt. via vandårer. I øvrigt har Henrik også set måleresultaterne og han fandt ikke infralyd. Måleresultaterne fra de autoriserede målerfirmaer er sat EFTER tilpasse industrien, skriver Karen Brock d. 23. oktober 2019 til indeklimakonsulent G.N. i Ringsted, som arbejdede for Scandion fra 1985-96.

Komplicerede støj- og vibrationsproblemer på kraftvarme-Værker

Arbejdstilsynet meddeler i denne pjece, at der forekommer infralyd kraftige motorer, maskindele osv., hvilket også er gældende for lavfrekvent støj, men begrænset decibel (styrke) jo højere lyden er. På øverste billede under fjernvarmeværk, ser man kraftig infralyd og begrænset lavfrekvent støj med kun 10 dB, hvilket svarer til raslende blade, langt under hvisken.

Kilde: Ødegaard & Danneskiold-Samsøe

FRA "NEWS - NR. 6. VINTER 2000"

Analysen er omfattende. Løsningen ofte enkel.

 

En rumlende støj i stuen med tydeligt indhold af baslyde er, hvad naboer til nye kraftværker (år. 2000) kan komme ud for. At støjen kommer fra værker er der ingen tvivl om, men hvilken del af værket, som forårsager genen og hvordan lyden udbreder sig er ofte svært at forklare også selv om det illustreres her?

Forsøg på at klare problemet i en håndevending med opførelsen af støjskærme eller ekstra murbeklædning må kraftigt frarådes. Det er dyrt, og risikoen for at det ikke hjælper er stor.

Lydfirmaet Ødegaard & Danneskiold-Samsøer

- har efterhånden bidraget med at løse støjproblemer på mange kraftvarmeværker, og konklutionen har hver gang været den samme. Det er nødvendig med en grundig undersøgelse før man foretager beslutning om igangsættelse af støjdæmpende foranstaltninger. En undersøgelse, der er så grundig, at det nærmest kan sammenlignes med løsningen af en komplicerede kriminalsag eller diagnose af en sjælden sygdom.

Grundighed er nødvendig fordi støjen kan have mange årsager og den kan udbrede sig til naboen på vidt forskellig måde, således som det fremgår af diagrammet ved øverste tegning.

I diagrammet er vist de udbredelses områder, som kan have i et disels eller gasmotorværk, og har baggrund i løsning af et konkret problem på Nykøbing Mors fjernvarmeværk. Som det konstateres, kan der blive tale om mange kombinationer for støjens udbredelse, og alle kombinationer bør - i princippet - undersøges.

Yderligere skal virksomheder - herunder også kraftvarmeværker - ikke blot opfylde støjkrav i skel, men også maksimalkrav til infralydniveau og lavfrekvent støjniveau i boligrum samt vibrationsniveau på gulvet.

Disse nye krav inde i bygningen er i høj grad relevante for kraftvarmeværker, idet det medfører, at man også skal tage hensyn til den støj og de vibrationer som overføres via undergrunden.

                                        ++++++++++++++++++++++++++++++++++

På sporet af farlige vibrationer og infralyd?

De blå pile på på billedet viser transmission af luftlyd, mens de røde pile er vibrationer.