Berlinske Tidende 11. januar 1996

Cand. søsyge

Kilde: Søren Vesterhaugen

Når Søren Vesterhaugen overlæge på Rigshospitalet sidder i et fly, et tog, en bus eller på en færge holder han mere end almindeligt øje med de øvrige passagerer. Og hvis en af dem begynder at blive lidt bleg at se på, har Søren Vesterhaugen pludselig arbejde i tankerne. Hans arbejde på Rigshospitalet er forsker i transportsyge, som er fælles betegnelse for køre- sø-, flyve og rumsyge (piloter).

"Transportsyge" dukker simpelthen op, når kroppen udsættes for uvante og uforskellige bevægelser (vibrationer), der ikke stemmer overens med det, vi ser. Vores balancenerve, der sidder i øret, går nærmest i panik, og vi får det skidt - får spyt i munden, mavesækken trækker sig sammen og det ender ofte med opkast. Så går det lidt bedre et stykke tid, inden det hele starter forfra", sådan forklarer Søren Vesterhaugen om transportsyge.

Man kan ikke blive immun overfor transportsyge - i hvert fald ikke vedvarende, og alle kan derfor risikere at få den. "Et godt eksempel på det er, når sejlsæsonnen starter. Efter de tre første dage er man stort set over faren. Men når så sæssonen begynder igen året efter, må man igennem samme tre dage igen. Balancenerven påvirker hos alle mennesker, så alle kan blive transportsyge. Men det er et forskelligt, hvor følsomt man er. Angst, stress og almindelig utryghed forstærker transportsygen", siger Søren Vesterhaugen, der efter eget udsagn ikke er specielt søstærk - da han tidligere sejlede, oplevede han også at blive søsyge.

 

Påvirker infralyd balancenerven

Den 12. januar 1996 kontakter indeklimakonsulent og klimatolog for Scandion G.I.N., som er medlem af Landsforeningen Infralydens Fjender, overlæge Søren Vesterhaugen på Rigshospitalet og stiller ham nogle spørgsmålet, om infralyd (ELF) påvirker balancnerven og kan frembringer svimmelhed, opkastninger o.m.a.? Svaret er ja, hvilket stemmer overens med Ekstrem Lave Frekevnser (ELF) og vejrsyge f.eks. Føhnvind i Syd Europa og Israels Scharavinden og Mexico Siroco m.fl.

Ved de meget lave frekvenser svinger hele kroppen med som en helhed, og ved frekvenser over 1-4 hertz (svingning pr. sekund) vil enkelte organer eller dele af kroppen svinge med på grund af resonans. Ved lyd forståes hørbare mekaniske svingninger, d.v.s. ligevægtsforstyrelser i høreorganet, knoglesnegl i øret, men også for uhørbar lyd under 20 hz i infralydområdet ved påvirkning af balancenerven, hvilket kan give anledning til en lang række symptomer. Omkring 1 Hz er den væsentlige virkning af vibrationer bevæglsessyge, hvor symptomerne er de samme som for søsyge, køresyge, d.v.a. kvalme, bleghed, koldsved, almindelig ubehag og eventuelt opkastninger. Med andre ord er transportsyge, en fællesbetegnelse af vedholdende, uregelmæssige bevægelsesændringer, som påvirker balancenerven og EEG hjernebølgerne m.m.

 

 

Symptomer                                                Frekvensområde i Hz

Hoved og hals:

Hovedpine                                                               13 - 20

Fornemmelse af klump i halsen                      12 - 16

Underkæben i resonans                                        6 - 8

Tale påvirkes af resonans i luftrør

og strubehoved                                                      3 - 20

Kilde: Indeklima & Lyd - Polyteknisk Institut (DTU) 1979

_____________________________________________________________

Symptomer                                                  Frekvensområde i Hz

Brystkasse - Maveregion:

Vejrtrækning påvirkes                                               4 - 8 

Åndenød                                                                          1 - 3

Serter i maven                                                               4-10

Vandladningstrang - (prostata)                            10 - 18

Afføringstrang                                                           10,5 - 16

Øget muskelspænding i ben, ryg

og nakke                                                                          13 - 20

Smerter i ryggen                                                             8 - 12

Kilde: Indeklima & Lyd - Polyteknisk Institut (DTU) 1979                                                                 

 

 

 

Infralyd og symptomer i forbindelse med globale vinde

Kilde: klimatolog G.I.N.

 

Disse symptomer spænder sig lige fra de alvorlige stresssymptomer, irritablitet, depression og utilpashed til aggrasiv og direkte voldelighed. På de egne hvor føhnvinden blæser særlig meget, har man gennem generationer lagt mærke til, at blæsten foruden infralyd fremkalder kolosale hummørsvingninger i den lokale befolkning. Man mener især, at føhn kan medføre raserianfald og depressioner og man mener endog, at føhnen er skyld i utilstrækkelige selvmord, agressive overfald og endog mord. Derfor har man også på Malta fundet en gammel lov fra Middelalderen der fortæller, at man ikke kan dømme en mand til døden under føhnen p.g.a. infralyd. Grunden til dette er interessant i denne forbindelse er, at man er blevet klar over at føhn-vinden har en særdeles skæv ionbalance p.g.a. infralyd og ekstrem lave frekvenser under det hørbare område, idet den indeholder langt flere skadelige positive ioner (+ atomladning).

Der findes rapporter om, at alt undtagen hasteoperationer under føhnvind bliver aflyst p.g.a. lægernes koncentration og sikkerhed i det sydlige Tyskland. Under ekstreme betingelser med føhnvind i Centraleuropa Østrig og Schweiz er der forøget forekomst af blodstørkning og blødninger. Det er også blevet bekræftet, at den vind i Israel, der kaldes "Sharav" på grund af infralyd, kan forårsage dødsfald af binyreblødninger, chok og kolaps (hjertestop). Der findes også rapporter om stigning i overfald og biluheld under vind med infralyd, der kaldes "Santaana" som findes i det sydøstlige U.S.A.

Det vides også, at andre vinde som er beskrevet i Det Ny Testamente kan forårsage humør- og adfærdsforstyrrelser, det drejer sig om vinden Eurakvilo" fra græsk: Euraklon; euroquilo. Det vil sige en kraftig hvirvelvind fra NØ der af sømænd fra Malta var kendt som "gregalen" og som var den voldsomste vind på Middelhavet. Den ville være ekstremt farlig for et skib med store sejl, der let kunne kæntre båden i sådan et stormvejr. Der findes også flere vinde beskrevet som chinok", "Scirocco", "Zonda" o.s.v.

Ap.G.27, 1-1. 

 

Infralyd påvirker ligevægtsorganet

Tegningen til højre viser, hvorledes påvirkning foregår ved forskellige stillinger (ligevægtsorganet) i øret. Længst til venstre er tegnet en lille mand stående i ret stilling. Det giver en bestemt påvirkning af sanseceller, vist indenfor cirklen. Når manden lægger sig ned for at sove (2) fåes en anden påvirkning af sansecepistlet, idet den geleagtige masse nu ligesom rutcher nedad og påvirkes af lavfrekvent lyd? Og går han til yderligheder, og hænger i benene, så hænger den geleagtige masse ned, og udøver et meget kraftig træk i sansecellerne, nøjagtig lige som kraftig infralyd ved atombombesprængning eller kanonlyd. Alle disse påvirkninger registeres gennem nerverne og spiller en rolle for oprettelse af ligevægtsorganet. Med andre ord, lavfrekvent lyd fra ventilations anlæg, vaskemaskiner, indbygget køleskabe (i køkkenelementer), oliefyr og gasbrænder, pillefyr, vindmøller, varme- kraftværker, trafik-, tog og flystøj o.m.a.. kan påvirker ligevægtsorgane hos følsomme mennesker, så de bliver svimmel, får hovedpine, opkast, søvnforstyrrelser o.m.a.

Når lydbølger er blevet ført gennem mellemøret og det ovale vindue, vil den vædske, der findes i sneglens kanaler blive sat i svingninger og forskyde den hinde, som det Cortiske organ sidder på. Herved bøjes nogle sansehår på hårcellernes overflade, som derved omsætter den melaniske bevægelse til nerveimpulser i nogle nervefiber. Sneglen er - fra dens basis til toppen - opbygget som tastetur på et klaver: fra bunden går man fra de dybe toner ((bassen eller infralyd til lysere og lysere toner (diskanten). Derfor bliver dybe toner f.eks. infralyd omsat til nerveimpulser i begyndelsen af sneglens kanal, mens meget lyse toner omsættes i toppen at sneglen. Nervefibrerne sender beskeden videre som en elektrisk impuls til hørenerven, som sender dette elektriske signal via hjernestammen op til hjernen, hvor det opfattes og omdannes til den lyd, vi hører. I hjernestammen frasorteres - ubevidste (infralyd under det hørbare område) - de ubetydelige eller uinteresante lyde, medens resten går videre op til hjernen

Kilde: Klimatolog G.I.N. & MTF - NYT november 1998 3 årgang

Tilsendt "Høringsudgave" fra Miljøstyrelsen om infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer i det eksterne miljø

Miljøstyrelsen udtaler sig til Sundhedsstyrelsen i 1995 at 97% af den danske befolkning ikke hører eller opfatter infralyd i deres boliger. Men den teori anerkender Sundhedsstyrelsen ikke og mener at tallet er langt højere?

Att. hr. Otto Durnum                           Hvidovre d. 18. november 1996

Miljøstyrelsen Industrikontoret

Strandgade 29

1401 København K.

NB! Brev sendt til hørring i Miljøstyrelsen, Orintering 1997 til udarbejdelse af infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer i det eksterne miljø!!......

Kilde: af indeklimakonsulent G.I.N Scandion 1985-1996

Undertegnede G.I.N. tidligere adresse Arnold Nielsens Boulevard 177 2650 Hvidovre, har været involveret i ankesag mellem Hvidovre Kommune og Miljøstyrelsen, vedrørende kraftige vibrationer fra tagventilator, hvor der opstod "STRUKTURLYD" herunder infralyd og lavfrekvent støj i frekvensområdet 31 og 62 Hz med en styrke på 54 og 69 dB (decibel) i G-vægtning i ovennævnte lejlighed.

I Danmark findes over en million boliger, der er hårdt ramt af belastet lavfrekvenr støj, infralyd og farlige vibrationer. Da børn, unge og ældre mennesker er de mest følsomme, så forstår jeg jeg ikke hvorfor Miløstyrelsen ikke forlængst har grebet ind og standset diusse stresspåvirkninger det giver. Hvordan kan man sætte tal på langtidspåvirkninger af lavfrekvent lyd (97%). Farlige vibrationer og rystelser, der primært stammer fra varme- ventilationsanlæg, oliefyr, cirkulationspumper, vaskemaskiner, køleskabe osv.. Støjlyde der i årtier, har været kendt af Arbejdstilsynet siden 1984 som skadelig?

Fra perioden 1992 til 1995 kører et nyt tagventilator uafbrudt hele døgnet uden tilsyn, indtil det begyndewr at ryste hele vores lejlighed med en styrke og brummelyd så langt ned i lavfrekvent lydstyrke, at udefra kommende gæster og lydteknikker ikke kan høre lyden. Den er under min opfattelse (lydhør om natten) er omkring 20 dB (decibel) målt ifølge Hvidovre Kommune, men fornemmes af hele familien på 4 personer som en diktaturlyd, som oprindelig er mållt til 30 dB (A), langt overskredet om natten. Vi som forældre er den dag ikke i tvivl om, at vibrationer og lavfrekvent lyd, nærmest slog hele vore lille familie sønder og sammen med sygdom, søvnforstyrelser m.m.. Hårdest gik det ud over vores søn, der fik voldsom hovedpine (gnist i hovedet) vågnede op om natten, og at han i de efterfølgende 5 døgn ikke så meget kunne sove, hvorefter han akkut måtte indlægges på Amtssygehuset Glostrup og med efterfølgende psykoser.

I dag undrer det mig og min familie ud fra tilsendt høringsudgave, hvorfor Miljøstyrelsen ikke gjorde indsigelse mod Hvidovre Kommune, men afviste min sag der først blev behandlet efter 5 måneder (ifølge brev af 10. april 1996. Under henvisning til Deres henvendelse vedrørende ovennævnte sag, findert Miljøstyrelsen det nu godtgjort, at problemet stammer fra ventilationsanlæget i Deres bolig. Som oplyst i Miljøstyrelsens skrivelse af 14 marts 1996, falder det udenfor Miljøstyrelsens beføjelser, at tage stilling til problemer, der hidrører fra ejendommens drift. Miljøstyrelsen agter derfor ikke at foretage videre i sagen. M.vh. Miljøstyrelsen.

Forsat til Otto Dyrnum: Ifølge "Høringsudgaven", så omhandler min sag flere punkter f.eks. side 8 om fyrings- eller ventilationsanlæg, hvor man kan læse følgende:

NOTE: I enkelte tilfælde kan støj- eller vibrationer skyldes fyrings eller ventilationsanlæg i ejendomme. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 42 kan kommunalbestyrelsen meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger vedrørende fyringsanlæg. Bekendtgørelsen nr. 366 stk. 16,7 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at påbyde begrænsninger støjgener fra ventilationsanlæg. Endvidere tilføjes der, at tilsynet med overholdelse af bygningsregelementet påhviler kommunale byggemyndigheder. Bygningsregelementet er ikke udformet med henblik på lavfrekvent støj, og der er ikke kriterier for vibrationer?

Undertegnede vil meget gerne have en forklaring i min sag, hvordan man fortolker Miljølovgivningen. Miljøstyrelsen skriver i høringsudgaven "Bygningsregelementet" er ikke udformet med henblik på Lavfrekvent støj? Skal uskyldige mennesker drives til vanvid, selvmord eller gå fra deres hjem? Hvad har vi Miljøbeskyttelsesloven til?...

NB! Svar udbedes, men jeg fik aldrig svar kun i høringsudgaven

M.v.h. G.I.N 

Miljøstyrelsen

Industrikontoret

Høring af udkast til Miljøstyrelsen

"Orientering fra Miljøstyrelsen.

Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø".

Publikationen blev 16. oktober 1996 sendt til hørinmg hos følgende 27 institutioner og privatpersoner bl.a. G. I. Nielsen Hvidovre, som er generet af lavfrekvent støj, ønsker det i svar af 18. november 1996 tydeliggjort hvordan §42 håndhæves, og kræver at Bygningsregelementets støjkrav inkluderer lavfrekvent støj. G.I.N. har flere kommentarer til behandling af sin klagesag.

Desværre måtte familien G.I.N. flygte til sit sommerhus i Skavlunde og opsige sit lejemål med øjeblikkelig virkning, hvoraf de mistede sin dejlige bolig!!......

 

Til Sundhedsstyrelsen

Elle Laursen                                     Hvidovre d. 14. januar 1996

direktør

Vedrørende alvorlige gener af infralyd "vibrationer" i lejligheden Arnold Nielsens Boulevard 177, 2 2650 Hvidovre.

På foranledning af telefonsamtale torsdag d.11. januar 1996 med overlæge Søren Vesterhaugen Rigshospitalet, som forsker i transportsyge der er en fællesbetegnelse for køre-, sø-, flyve og rumsyge.

Ud fra artiklen bragt i Berlinske Tidende d. 11. januar 1996 med "Cand. søsyge" skrevet af Søren Vesterhauge, har jeg stillet ham dette spørgsmål om følgende:

Kan vores alvorlige infralydplager og vibrationer i vores lejlighed have ligheder med transportsyge f.eks. familiens mange sygdommme svimmelhed, kvalme, opkast, spændinger og trykken i hovedet, pande, nakke, øjne, øre brystet, hedeture om natten, opvågen med hovedpine, søvnløshed, træthed, hjerteforstyrelse (forkert rytme), stress og øresusen m.m.

Søren Vesterhaugen bakker os 100% op og giver alle infralydplagede i hele Danmark medhold i vores alvorlige symptomer, derfor hjælp, hjælp og atter hjælp som ikke kan udtrykkes i ord, men hvorfor er der ingen S.O.S. hjælp at hente hos nogen myndigheder, hverken Hvidovre Kommune, Embedslægen, Miljø- og Sundhedsstyrelsen, politikkerne og Folketinget?

Vi er en familie på 4 ud af mange andre infralydplagede i hele Danmark, som i tre år har været offer for infralydtortur i vores lejlighed Hvidovre. Først gik det ud over vores søn, der fik alvorlige søvnforstyrrelser, så der udviklede sig en voldsom hovedpine med en "gnist i hovedskallen" ledsaget af psykoser, ingen narkotiske stoffer eller misbruger. Langt tid før søvnproblemerne var han plaget af trykken over "brystregionen" optræk til blodprop, havde talebesvær. Ja lige efter vores søns 2. psykose, fik min kone også alvorlige søvnforstyrrelser og måtte tage sovemedicin i 13 måneder uden den helt ønskede virkning til tider. Siden d. 3. januar 1995 blev det således min tur med alvorlige søvnforstyrrelser ledsaget af Menieres lignende symptomer, der altid forsvand når jeg forlod lejligheden og opholdte mig i sommerhuset i Skovlunde. Fra foråret april til oktober 1995 havde hele familien det utrolig godt med hensyn til søvn m.m., bortset fra vores datter på 10 år som altid blev køresyg, når vi skulle køre ud til sommerhuset fra lejligheden i bil. Det var også rigtig galt, når hun skulle køre alene i bus fra lejlighed til sommerhuset alene. Hun har i 1995 fra lejligheden været akut indlagt til observation på skadestuen, men symptomerne var tvivlsomme hvad det skyldes? I øjeblikket er hele familien plaget af infralyden i lejligheden, trykken på ørerne og for mit vedkommende så alvorligt, at jeg har måtte flygte ud i sommerhuset og overnatte i 30 graders frost. Infralyden kommer om natten også fra nabovirksomhedernes tagventilatorer, varmekaloriferer samt Vestegnens største transformerstation, der ligger et par hundrede meter fra lejligheden som interferer og forplanter sig i vores lejlighed med en dyb brummen, vibrationer i væge, gulve, møbler, senge og madresser. Således har jeg siden oktober 1995, hvor vi kom hjem fra sommerhuset overalt forsøgt at sove forskellige steder i koridoren, stuen og køkkenet foran køleskab på en madres, men med rystelser i hele kroppen.

Det er ikke så underligt, at det hele virker sådan for infralyden forplanter sig hørbart som vibrationer i en 1,5 meter lang bordplade i soveværelset. Det er et Ikea skrivebordssystem af mærket Thora. Ved at lægge hovedet og øre ned mod bordpladen kan man tydeligt høre en konstant drønende elektromotor, som kommer fra vores tagventilator der er løbet løbsk hele døgnet.

Infralydplagen som forstærkes af vores internt tagventilator på lejlighedens udluftningskanal på WC og tagrykken, vækker os med et brag kl.6.03 når den starter, så lejligheden nogle gange når vejret skifter, ryster så kraftig at vi om dagen må forlade og flygte fra boligen hvor vi opholder os i.

Miljø & Energi Ministeriet Miljøstyrelsen, civilingeniør Kurt Delvig som har måtte tage sin afsked, skriver i brev d. 19. december 1995 efter et helt års forgæves kamp:

Vedrørende gener fra infralyd i boligen Arnold Nielsens Boulevard 177,2 Hvidovre. Miljøstyrelsen har fra Gerhard I Nielsen modtaget skrivelse af 17. december 1995, kopi vedlagt, vedrørende ovennævnte gener. I anledning anmodes Hvidovre Kommune om bemærkninger hertil samt oplysninger om eventuelt tiltag til reduktion af generne.

Undertegnede har talt med Hvidovre Kommunes Tekniske Forvaltning, der har sendt sagen retur med bemærkninger, at det ikke er deres sag men Miljøstyrelsen. Jurist i Miljøstyrelsen B.C., der delvis har med sagen at gøre har overdraget sagen til R. T. Vedkommende der skulle gå ind i sagen, har endnu ikke svaret?

Hjælp, hjælp. hjælp.......det haster

Med venlig hilsen fra en psykisk nedbrudt far

G.I. Nielsen, Arnold Nielsens Boulevard 177,2 

Miljømyndighederne skjuler problemet omkring lavfrekvent lyd

Den skjulte støj?

Det er ufattelig, at miljømyndighederne og politikerne på Christiansborg gør, hvad de kan for at skjule problemet, der er ved at vokse hele den danske befolkning op over hovedet med bl.a. lydtortur, når man skal sove om natten. Vendepunktet kom, da TV-udsendelsen "Rapport" den 26. april 1999 behandlede emnet: Infralyd/lavfrekvent støj. Udsendelsen afdækkede problemerne og bragte udtalelser fra mennesker overalt i Danmark, der alle har de samme symptomer, søvnløshed, vågner med hovedpine og meget andet lige som jeg.

Tidligere afdøde miljøminister Svend Auken beder Miljøstyrelsen svare på mit brev fra G.I.N. af 16. september 1997 således, følgende vedlagt i 80 eksemplarer af spørgsmål nr. 790, som professor Henrik Møller aalborg Universitet Lyd Og Akustik har bragt frem til Miljø- og Planlægningsudvalget:

I Gerhard I. Nielsens henvendelse til Svend Auken o.s.v...Det er korekt, at der IKKE er tale om en ny videnskabelige undersøgelser (infralyd/lavfrekvent støj), som Jørgen Jacbosen har fremlagt og Miljøstyrelsen skal derfor beklage denne formulering. Oplysningerne fra Miljøstyrelsen og Jørgen Jacobsen i miljø- og energiministerens besvarelse, sigter til de faglige diskutioner på d. 8. internationale konference om lavfrekvent støj og vibrationer, som han udtalte fandt sted i Gøtteborg i juni 1997. Efter Miljøstyrelsens opfattelse fandt styrelsen de tilstedeværende forskere her støtte for det skøn (opdigtet), som ligger til grund for de foreslåede grænseværdier for infralyd (opdigtet), samt for det skøn (opdigtet), at det er en meget lille procentdel, der vil kunne opfatte infralyd, som er 10 dB svagere end gennemsnitlige høretærskel?

Ifølge professor Henrik Møllers "Efterskrift" finder undertegnede G.I.N. det så absurd, og grotesk statslig adfærd og lyve overfor befolkningen.

Et medlem af Landsforeningen Infralyd & Miljø har meddelt undertegnede G.I.N. 2019 på Landsforeningens Facebookside, at han også havde en brevveksling med tidligere ansat Jørgen Jacobsen: Hvori han lagde vægt på at "intet" tyder på at lavfrekvente/infralyd under støjgrænsen i "Orienteringen 97" er skadelig for den menneskelige krop. Nogle år efter udsendte Kræftens Bekæmpelse en forsknings rapport som tydelig viste, at visse typer brystkraft og arbejder som er beskæftiget på stålskibsværfter skyldes støj. Og at der syntes at værre større risiko for brystkræft ved støj fra tog. Jernbanen.....som jo må betegnes som værende lavfrekvente lydbølger under 20 hertz (infralyd).

Jørgen Jacobsens efterfølger i Miljøstyrelsen Jens S. Hansen mente ikke at denne rapport beviste af lavfrekvente bølger er farlige.....Støj fra trafik er efter Miljøstyrelsens opfattelse IKKE lavfrekvent støj. De tæller åbenbart ikke lastbiler med....eller fly og togstøj. Og heller ikke vindmøller fra propellerne, som er infralyd.....DONG/ØRSTED og Staten er en og samme pengepugermaskine?

 

Naturvidenskab - Ingeniøren Fredag d.5. juli 2002

Aalborg - forsker professor Henrik Møller, Universitet for lyd & akustik har testet, om mennesker, der klager over infralydstøj, vitterlig kan høre de dybe baslyde under kontrollerede laboratorie forhold.

Rummet er indrettet med 10 gange tyve højtaler på modstående vægflader. For at eliminere (fjerne) refleksioner forskydes fasen på højtalerne på den ene side så meget, at de arbejder i modfase til refleksionerne afstanden mellem vægfladerne.

Ens lydtryk overalt

Det er første gang i verden, at sådant et målerum til infralyd ser dagens lys. Om det siger Henrik Møller:

Der er ingen grænse nedad i frekvensen, hvor hørelsen holder op, fortæller Henrik Møller. Engang troede man, at der var en nedre grænse på infralyd (20 Hz), men det passer ikke. Aligevel er tal som 16, 18 og 20 Hz blevet hængende som grænsen for hørelsen. Men hvis man skruer tilstrækkelig op, er det også muligt at høre infralyd helt ned til eet par hertz. For at teste grænser for den lavfrekvente hørelse bliver det derfor nødvendig gennem meget høje lydtryk.

ARBEJDSTILSYNETS VUDERING AF MÅLING AF INFRALYD

I lejligheden blev der også målt infralyd fra nærmeste busstoppested, virksomhed med sandblæser og en virksomhed, der havde installeret kompressor ude i det fri. Arbejdstilsynet blev tilkaldt, idet kommunen ikke gad høre på flere beboer som var plaget af disse udendørs interne støjkilder. Bl.a. måtte en dame flytte, fordi hun var voldsom plaget af kompressoren, som stod og kastede infralyd ind i sin lejlighed. Der blev kun målt lavfrekvent tonestøj, men ikke i C-vægtning som Arbejdstilsynet ville have forlangt, idet der også vat tale om infralyd i lejlighederne.

Arbejdstilsynet henviser i sit høringssvar dateret 15. november 1996 til, at det er en almindelig regel at benytte forskellen mellen det C-vægtede og det A-vægtede lydtryksniveau som indikation af lavfrekvent støj, og påpeger at det er udsædvanligt at definere infralyd som en del af den lavfrekvente lyd (støj). Arbejdstilsynet gentager flere kommentarer fra professor Henrik Møller, Institut for Elektroniske Systemer, og henleder opmærksomheden på, at Arbejdstilsynet regulerer såvel støj som vibrationer i kontorer, undervisningslokaler og børneinstitutioner (C-vægtning)? Se ovenstående udtallelse fra Henrik Møller). AH foretrækker, at der skal måles indendørs i boliger med åbne vinduer og desuden udendørs. I tilknytning til støjmålingen bør der efter AH`s opfattelse bestemmes høretærskel for den person, som klager over støj, og subjektiv bestemmelse af det frekvensområde, hvor den generende forekommer. AH finder, at den foreslåede metode til "pejlning" er unødvendig og foreslår i stedet en målemetode, hvor der bruges to eller flere mikrofoner, og hvor faseforholdet mellem lydsignalerne analyseres.

LANDSFORENINGEN

INFRALYD & MILJØ

Referat fra generalforsamlingen

Den 3. maj 2007

Solvej Odderskov, formand i Landsforeningen Infralyd % Miljø henleder opmærksomheden på mødet i Frederiksværk, at i Sverige bruger man iøvrigt ikke en dB(A)-måling i det lavfrekvente område, men en C-vægtning - altså som dB(C), fordi den C-vægtede måling svarer bedre til vores hørelse. Boverket og Socialstyrelsen i Sverige har haft en undersøgelse om lavfrekvent lyd og oplyser bl.a., at blot den lavfrekvente (lyd) er en lille smule over de tilladte grænser., kan det betyde træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine, svimmelhed, utilpashed og en ubehagelig trykken for trommehinden. Hos personer med nedsat hørelse bliver den lavfrekvente støj ekstra generende, fordi baslyden (infralyd) fremtræder unaturligt kraftigt.

Jeg tager denne rapport fra Aalborg Universitet med, hvor det ses, at Miljøstyrelsen ( i Danmark altså) anviser en målemetode, der kan give 10 db (A) FOR LIDT, så der er mange i Danmark, der lever i en kraftig lavfrekvent lyd - hvis den måles RIGTIGT, men det bekymrer hverken miljøminister eller sundhedsminister

Med buldrende/brummende hilsner

Solvej Odderskov

 

Vedrørende faglig kritik omkring infralyd og lavfrekvent støj m.m.

Til Miljøstyrelsen

Otto Dyrnum

Strandgade 29

1401 København K                                  Ringsted d. 23. april 1998

 

Miljøstyrelsen har gang på gang fremhævet, at genber i forbindelse med påvirkning af infralyd i huse, nærmest kan sammenlignes med "almindelig trafikstøj<3, stress o.s.v.. Der er i den nye Orientering 1997 fra Miljøstyrelsen, infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer i eksternt miljø fastsat en grænseværdi "receptionstærskel" af infralyd på 85 dB (G) vægtet støj?

Det har længe været en udbredt opfattelse blandt fagfolk, at infralyd ikke kunne høres, d.v.s., at man ikke skulle kunne høre lyd under 20 Hz. Imidlertid har blandt dansk forskning af unge mennesker med professor Henrik Møller foretaget på raske forsøgspersoner, fastlagt perceptionstærsklen for infralyd og vist, at infralyd kan opfattes, blot lyden er kraftig nok.

Sundhedsstyrelsen påpeger med den viden, der foreligger i dag, er der ikke noget, der tyder på, at den menneskelige krop påvirkes af ikke hørbare lyde, hverken i infralyd- eller lavfrekvent området?

Infralyd i området 8-13 hertz m.m., der normalt ikke kan høres af de fleste mennesker, påvirker kraniet i sovende tilstand (hjernebølgerne i baghovedet) under søvn, vores biologiske rytmer, nervesystemet, kirtler o.s.v. Hjernebølgerne bevæger sig på kraniets ydre overflade 8-26 hertz.

Den verdensberømte franske søvnforsker Pierre Fluchaire skriver i sin bog fra 1985, at der findes støj/infralyd som ikke kan høres. Det er den såkaldte infralyd med frekvenser under ca. 2o Hz. Den er overalt i vore byer, for den udsendes fra alle dundrende maskiner og motorer, og den er årsag til søvnløshed i mange soveværelser, hvor der syntes at herske total stilhed. De meldinger, der når ind i den sovenes hjerne, stimulerer vågencentret, som sætter forsvarsmekanismer i gang.

Elektrofysiologiske undersøgelser på udenlandske hospitaler har vist, at enhver opfattelse af forteelser udenfor legemet "YDRE PÅVIRKNINGER" medfører elektrisk aktiviteter i både bevidste og ubevidste strukturer, d.v.s. som har med emotionel og psykisk reaktion at gøre under søvn.

Overalt i verden arbejder højtuddannet læger og ingeniører med bio-feedback (EEG-hjernebølger) og undertegnede indeklimakonsulent for Scandion 1985 har siden min søns alvorlige psykoser i 1990érne, været særlig opmærksom på denne videnskab. Jeg har haft kontakt med lydeksperter på dette område, der mistænker lavfrekvent lyd i vores boliger til at fremprovokere familiens alvorlige søvnforstyrelser m.m.

Den såkaldte alfarytme på 8-13 hertz, svingninger pr. sekund er forbundet med en indadvendt tilstand, hvor psyken nok er vågen, men afslappet og i ro, Theta rytmen mellem 4-8 hertz, er or somregel forbundet med døsighed, næsten bevidstløs tilstand og optræder hos de fleste mennesker omkring indsovningsstadiet og ledsages ofte af drømmeagtige billeder og må ikke forstyres af højere frekvenser, når man falder til ro? Deltarytmen fra ½ til 4 hertz er først og fremmest forbundet med dyb søvn.

KONTROL AF CENTRALNERVESYSTEMET

Ved EEG bio-fedback opfanges og tilbagekobles hjernebølger fra elektroder, der er placeret udvendig på hovedet. Det er sædvanligvis blevet konstateret, at den såkaldte betarytme er den såkaldte betarytme er den dominerende, når opmærksomheden er intens rettet på omgivelserne (baggrundsstøj).

Undertegnede der i mange år har lidt af hovedpine, har observeret at infralyd i boliger fremkalder og føles som en "JERNRING" omkring kraniet. Denne tilstand går igen og igen blandt hovedpine patienter. Landsforeningen HOVEDPINEPATIENTER, er nu blevet så opmærksom på denne opdagelse fra min side, som indeklimakonsulent fra firmaet Scandion 1985-96, at man nu tager "Vejrvarsel for indeklima" alvorligt med hensyn til infralyd i vores boliger. Vi vil nu forsøge, at tage dette alvorlige problem op med læger indenfor hovedpine, nerologi o.s.v., sammen med professor Henrik Møller og Sundhedsstyrelsen.

Kopi fremsendt til Henrik Møller, hovedpineforeningens formand Hans Brun, Embedslægerne Vestsjællands Amt.

 

M.v.h. G. I. Nielsen

 

 

Side 8 Onsdag d. 8 november 1998 Frederiksværk Ugeblad / Halsnæs Posten

Alle kan høre infralyd

 

Høring og kraftig kritik af Miljøstyrelsens udgivelse af Orienteringen infralyd, lavfrekvent støj og vibrationer i det eksterne miljø 1997. Tackling af infralyd-problemet - kritikken har gal adresse, fortæller Jørgen Jacobsen Miljøstyrelsen.

Af Kim Larsen

FREDERIKSVÆRK: Frustation var til at tage og føle på, da "infralydoffer" i Landsforeningen Infralydens Fjender var til høring i Gejsehuset Frederiksværk og forsøgte at få Miljøstyrelsen i tale. En dyb buldrende lyd er i perioder ved at drive offer til vanvid, og det samme er de offentlige myndigheders afvisning af deres henvendelser.

- Når vi henvender os til kommunen, får vi at vide vi skal gå til amtet. Amtet sender os videre til Miljøstyrelsen, og når vi skriver til Miljøstyrelsen, får vi som svar, at vi skal gå til kommunen. Det hele har kørt i ring i årevis siden 1994, hvor skal vi henvende os spurgte formanden for Infralydens Fjender, Solvej Odderskov, blandt andet.

Foreningen Infralydens Fjender havde til høringen samlet et panel bestående af to lydeksperter fra Aalborg Universitet, professor Henrik Møller og Morten Lydorf, Halina Magierkiewicz fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, samt Frank Bill og Jørgen Jacobsen, begge ansat i Miljøstyrelsen.

Efter en seance, hvor Henrik Møller fortalte hvad infralyd og lavfrekvent lyd egentlig er, blev skytset rettet mod Miljøstyrelsen.

Tvivl om grænseværdier

Professor Henrik Møller kritiserede den "Orientering" fra 97 som Miljøstyrelsen har udarbejdet om infralyd og lavfrekvent støj. Denne vejledning indeholder bl.a. grænseværdierne for infralyd og er ment som et værktøj for kommunernes sager i infralyd og lavfrekvent støj.

Det I er generet af, er stadig lovligt. "Orientering" hjælper ikke, men stopper enhver yderligere undersøgelse, sagde Henrik Møller og beskyldte Miljøstyrelsen for at jonglere med tallene.

Henrik Møller fortalte, at han i sin tid havde sendt et 10 sider langt indlæg bl.a., en kritik af den metode, der er brugt til at udregne grænseværdierne. Han fik aldrig svar på sin argumentation, og Miljøstyrelsen "Orientering" tog ikke højde for de faglige indvindinger. Grænseværdierne bør laves om! konkluderede Henrik Møller.

Gal adresse

Kontorchef i Miljøstyrelsens industrikontor, Frenl Bille forklarede Miljøstyrelsens rolle: 

- Vores opgave er at finde ud af, hvornår en forurening er væsentlig. Grænseværdierne sættes efter vores bedste overbevisning på baggrund af de forskellige forskningsaktiviteter. Vi har basseret os på den viden, der foreligger. - Når vi så har givet vores bud, så er det ikke vores opgave at gå ud og finde forurenerens opgave, sagde Frank Bill og slog fast, at hvis ikke forureningen overskrider de fastlagte grænser, så anses den ikke for "væsentlig", og så kan der ikke skrides ind.

Mens grænseværdierne for trafikstøj er fastsat så 85% ikke vil føle sig generet, så er grænseværdien for infralyd fastlagt, så 97% ikke skulle føle sig generet, forklarede Frank Bill. Det er en restgruppe vi har ondt af (jeg), men vi kan ikke gøre noget ved det. Det ligger uden for vores område, at finde ud af, hvad det er der generer, når det ligger under grænseværdien. Kritiken af Miljøstyrelsen har gal adresse, det er ikke os, der skal gøre noget ved det, fastslog Frank Bill.

Kære Miljøstyrelse

Miljøstyrelsens klare afvisning af at kunne hjælpe gav ny næring til den store frustation blandt infralydofferne i salen. En frustation Henrik Møller godt kunne forstå. - I støder panden mod en mur, sagde han og gav et bud på, hvordan man kunne komme videre.

- Det kræver nogle penge at lave nogle forsøg, der kan bevis en øjagtighed, hvad det er for lyd, der generer. Først når vi ved det, kan vi begynde, at jagte synderen. Kære Miljøstyrelse, vil I overhovedet være med til at løse dette problem? spurgte Henrik Møller.

- Jeg kan sagtens se problemet, men Miljøministeriet har ikke penge (1 million til forskning). Måske Sundhedsministeriet eller Forskningsministeriet. Jeg kan ikke udskrive en check, men jeg vil gerne tage en snak med forskningsministeriet, lød svaret fra kontorchef Frank Bill i Miljøstyrelsen.

Ole Birk, fra den arrangerede forening Infralydens Fjender, sluttede den lange aften af med konklutionen: Deter dybest set viljen, der mangler. Den million, det vil koste at undersøge sagen, kunne man nok finde.

Øret er ikke lige følsom over for alle frekvenser

 MILJØSTYRELSEN

Industrikontoret 13. marts 1997

Høring af udkast til:

"Orientering fra Miljøstyrelsen.

"Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det eksterne miljø"

Publikationen blev 16. oktober 1996 sendt til høring hos bl.a.:

Henrik Møller, professor, Institut for Elektroniske Systemer

Henrik Møller fremsætter i skrivelse af 5. november flere fyldige kommentarer, herunder påpegninger af manglende videnskabelighed i fremstillingen og forskellige sprogelige rettelser. Det anføres, at det er uheldigt, der er overlapning mellem frekvensområdet for infralyd og lavfrekvent støj (G-vægtning), og støjmålinger ikke bør udføres som beskrevet i "Orienteringen", men derimod med tre mikrofoner anbragt i rummets hjørner. Det er formelt ukorekt at benytte den standardiserede betegnelse for den G-vægtede infralydniveau. Henrik Møller er ikke nødvendigvis uenige i de forskellige grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd, men savner bl.a. en sammenhæng mellem dem og de målinger, der er lavet.

I figur 5 på billedet er vist, hvor meget disse filter dæmper de forskellige frekvenser. Når man måler støj (infralyd) er man derfor ikke så ofte interesseret i støjens reelle fusiske styrke i decibel (dB), men ønsker snarre at vide, hvordan øret opfatter dem, hvilket er induviduel fra person til person. Derfor har man i lydmålere indført såkaldte vægtningskurver eller filter som indkobles ved målinger, og som gør, at de frekvenser, som øret opfatter mindre kraftigere, ikke "tælles så kraftig med". De mest benyttede er A-filter, og er et lydtryk målt med dette filter angives i dB (A) eller også G-vægtning. Men målinger over 20 Hz kan ikke bruges hvis det drejer sig om lavfrekvent støj.

Fælles for disse filter er, at de ikke lader infralyd passere, hvorfor det er normalt ikke måles med ved støjmålinger udført af f.eks kommunernes teknikker eller Miljøstyrelsens beregninger af støj og infralyd i boligen.

Svar til "Høringsudgaven" fra Miljøtyrelsen.

Anders Heerfordt. Rødovre (AH), som har udført omkring 100 støjmålinger for mennesker, der var plaget af infralyd, fremsætter i svar af 12. november en række kommentarer og forslag til ændringer. AH foreslår brug af konkret måleudstyr, og mener at der med fordel kan måles uovervåget i længere tidsrum, fx. gennem en hel nat, hvorimod den beskrevne procedure med flere målepunkter vuderes som kompliceret og unødvendig. Desuden har AH forbehold for de foreslåede støjgrænser, idet grænseværdien for infralyd ud fra hans erfaring bør være væsentlig lavere end 85 dB, og det G-vægtede infralydniveau bør indeholde frekvensområdet over 20 Hz (modsat professor Henrik Møller)?

Overlapning mellem infralyd og lavfrekvent støj vuderes i flere af høringssvarerne som uhensigtsmæssigt, uheldigt eller udsædvanlig bl.a. af professor Henrik Møller, Arbejdstilsynet, Hugo Hein Partners Akustik og Sundhedsstyrelsen. Ligeledes har flere af svarerne gjort opmærksom på, at A-vægtningsfunktionen efter deres opfattelse ikke kan benyttes ved lavere frekvenser end 20 Hz, idet toleranceb på lydtryksmålere til det A-vægtede lydtryksniveau er oo dB ved frekvenser lavere end 20 Hz.

 

 

Verd; Gener pga. infralyd og lavfrekvent lyd

Notat

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Elle Laursen

5. afd. 13. 7 . 1995

Journal. nr. 1102/2 2-71-1994 (aktindsigt)

 

Sundhedsstyrelsen kan oplyse nedstående om lyd i al almindelighed og om infralyd og lavfrekvent lyd.

a) Generelt om lyd

Lyd er elastiske svingninger som regel i luft. Som en del af svingningsmønstret optræder trykvariationer op og ned omkring atmfæretrykket. Det er trykvariationerne, som påvirker øret og i hjernen omsættes til et sanseindtryk.

Lyd beskrives som regel ved sin styrke og sin frekvens.

Styrken angives i decibel, forkortet dB.

Frekvensen angiver antallet af svingninger pr. sekund (enhed Hertz, forkortet Hz). Området 20-20.000 Hz kaldes det hørbare område (betegnelsen "det hørbare område" er dog misvisende - se nedenfor. Lyd med frekvenser under 20 Hz kaldes infralyd. Lavfrekvent lyd defineres som regel som lyd med frekvenser i området 20-200 Hz. Lyd med frekvenser over 20.000 Hz kaldes ultralyd.

Det menneskelige øre er mindre følsomt for dybe toner (lave frekvenser) end for høje toner (høje frekvenser). Det betyder, at der med faldende frekvenstal skal en kraftigere lyd til, for at høretærsklen overskrides. Høretærsklen ligger på cirka 0 dB ved 1.000 Hz, ca. 40 dB ved 50 Hz og ca. 75 dB ved 20 Hz.

Det er derfor en udbredt opfattelse, at infralyd ikke kan høres, dvs. at man ikke skulle kunne høre lyd under 20 Hz. Dette er imidlertid ikke korekt, idet man er i stand til at opfatte lyde i hvert fald ned til 2 Hz, blot lyden er kraftig nok. Høretærsklen ved 10 Hz er ca. 95 dB. Fra omkring 15 Hz forsvinder opfattelsen af lyden som en tone, og lyde med en lavere frekvens virker mere ru, og de kan opfattes som en trykken for ørerne.

Infralyd beskrives ofte som en rumlende lyd, eventuelt som en "motorbådslyd". De samme udtryk bruges om lavfrekvent lyd (støj), og det kan være svært at skelne mellem de to begreber uden brug af måleinstrumenter.

For al lyd gælder, at mennesker har forskellig følsomhed. Den samme lyd kan derfor forekomme kraftig og generende for nogle mennesker, medens andre næppe lægger mærke til den. Disse forhold gælder i særlig høj grad for infralyd og lavfrekvent lyd.

b) Lydmåling

Lavfrekvente lyde er således principelt inkluderet i en almindelig lydmåling, men der er i de senere år (1990èrne) opstået tvivl om det er korrekt i A-filtrets vægtning af lavfrekvent lyd i forhold til lyd med højere frekvenser. Der foregår i øjeblikket (1994) forskning i disse forhold flere steder i verden, blandt andet i Danmark. Miljøstyrelsen tager forbehold overfor brug af A-kurven ved frekvenser under 50 Hz (se punkt e).

Der er fornylig kommet en standard for måling af infralyd: ISO 7196 "Acoustics - Frequency weghting characteristic for infrasound measurement". Standarden indeholder en vægtningkurve for frekvensområdet 1-20 Hz. Kurven kaldes G-kurven, og lydtryk målt med denne kurve kaldes G-vægtede lydtryk. Standarden gælder kun for måling af infralyd (ikke lavfrekvent støj). Der er netop taget initiativ til godkendelse af ISO 7196 som dansk standard (på Aalborg Universitet)?

Kilde: G.I.N. NB! professor Henrik Møller, Aalborg Universitet for Lyd og Akustik afvise måling af lavfrekvent støj ved G-vægtning? Læs under afsnittet længere nede LYD & MILJØ 1995: Vedrørende infralyd?

Med den viden, der foreligger i dag, er der intet, der tyder på, at den menneskelige krop påvirkes af ikke-hørbare lyde, hverken i infralyd- eller lavfrekvensområdet.

Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at der både i Danmark og andre lande findes enkeltpersoner eller grupper af personer, som mener sig udsat for generende forekomst af infralyd og/eller lavfrekvent lyd (støj).

d) Kilder til infralyd og lavfrekvent lyd:

Nogle kilder til infralyd og lavfrekvent lyd er naturlige, for eksempel havbølger og tordenvejr. Lang de fleste kilder er imidlertid menneskeskabte. To almindelige årsager er strømmende luft (for eks. i skorstene og ventilationsanlæg) og vibrerende maskindele (vaskemaskiner m.m.). De fleste transportmidler skaber infralyd og lavfrekvent lyd (bus, tog, lastbiler og fly). Infralyd og lavfrekvent lyd findes ofte sammen med lyde med højere frekvenser.

Lavfrekvent lyd og især infralyd kan forplante sig meget langt væk, og det kan være vanskeligt at dæmpe disse støjtyper. Almindelig høreværn har ringe eller ingen effekt på infralyd. Forholdsregler må derfor rettes mod selve kilden.

e) Regler om infralyd og lavfrekvent støj:

De vejledende grænseværdier for støjbelastning i forskellige områder (industriområder, boligområder m.v.), som er fastsat i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 1984 om "Ekstern støj fra virksomheder" er alle opgivet som dB(A). Det betyder, at reglerne i princippet omfatter lavfrekvent støj (og ikke infralyd som kun kan måles ved C-vægtning).

Miljøstyrelsens vejledninger tager imidlertid forbehold for støj med stort indhold af meget lave frekvenser med følgende afsnit (side 17):

"Såfremt en støjs styrke hovedsagelig er bestemt af meget lavfrekvent støj (frekvenser under 50 Hz) skal man være varsom med at vudere støjulemperne alene på grundlag af dB(A) værdien, idet denne værdi ikke giver et fyldestgørende mål for støjulemperne hidrørende fra lavfrekvent støj. Benyttes dB (A) værdien ikke desto mindre, vil man få en for mild bedømmelse af støjulemperne. Der findes imidlertid ikke i dag en almen anerkendt metode til bedømmelse af ulemperne fra støj, der er udpræget lavfrekvent." Det framgår nedenunder:

Miljøstyrelsen har ikke regler for infralyd.

Arbejdstilsynet har i At-meddelse nr. 4 06.4 fra september 1987 om infralyd anbefalet vejledende lydtryksniveauer svarende til retningslinjer fra USA. Selvom infralyd er nævnt specifikt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af 4.10.1993 om støjgrænser på arbejdspladsen (som trådte i kraft d. 1.1. 1995), er der ikke kommet mere præcise regler siden.

Der findes ingen At-meddelse om lavfrekvent lyd.

5. afdeling 13. 7 . 1995 Sundhedsstyrelsen

Elle Laursen

Sundhedsstyrelsen har navne på ca. 110 persomer, som siden 1.1. 1993 har henvendt sig til offentlige myndigheder med klager over gener, som de selv tilskriver infralyd eller lavfrekvent lyd (20-200 Hz.). Fra de 110 personer vælges 20 ud fra den generamte beskrivelse af støjens karakter (f.eks. brummende, rumlende) og varighed. Generne skal have stået på over en længere periode.

Klagerne har oplyst at føle sig generet af støj, som hyppigt er blevet beskrevet som brummende og rumlende, evt. som en "motorbådslyd". Udsættelse for støjen har givet anledning til fysiske og psykiske gener, spændende fra tandpine, smerter i kæben, ørepine, hovedpine, svimmelhed, besvimmelsanfald, rystende hænder, kvalme, opkastninger, hjerterytmeforstyrelser, hjertekrampe, søvnbesvær, koncentrationsbesvær, træthed til øget aggrassivitet og andre psykiske symptomer.

Man mangler viden om en mere nøjagtig årsag til de beskrevne gener, og det debateres i fagkredse, om infralyd og lavfrekvent lyd (støj) svagere end de almindeligt anerkendte perceptionstærskler aligevel kan virke generende, evt. pga. af særlig følsomhed hos de berørte personer. Desuden har det været overvejet, bl.a. ved fastlæggelse af (vejledende) grænseværdier, om lyd kraftigere end høretærsklen i infralyd/lavfrekvent-området er mere generende end hidtil antaget.

Sundhedsstyrelsen har derfor, bl.a. på foranledning af flere henvendelser fra Miljøstyrelsen, nedsat en gruppe med det formål at undersøge problemstillingen nærmere. Gruppen består af repræsentanter fra Rigshospitalets øre-næse-hals afdeling, inkl. afdelingen audiologiske laboratorium, Rigshospitalets arbejdsmedicinsk klinik, Bispebjerg Hospitals audiologiske afdeling, Aalborg Universitets laboratorium for Akustik, Arbejdstilsynet, embedslægeinstitutionerne samt Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Gruppen har besluttet at opfordre til, at der gennemføres en kritisk dybtgående gennemgang af den eksisterende litteratur og en grundig undersøgelse af et mindre antal personer, som har rettet henvendelse til landets myndigheder pga. gener, som tilskrives infralyd og lavfrekvent lyd. Gruppen vil efter følgende, på baggrund af litteraturstudiet og den viden, som den nævnte undersøgelse kan give, tage stilling til, om der er grundlag for at gennemføre yderligere undersøgelser af en større gruppe personer.

Sundhedsstyrelsen har derfor på gruppens vegne udarbejdet vedlagte undersøgelsesprotokol, som er tiltrådt af alle gruppens medlemmer. 

Det skal tilføjes, at Miljøstyrelsen foråret 1995 har startetudarbejdelsen af en orientering om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i det ydre miljø. Det er målet, at redegørelsen skal angive enkle, egnede målemetoder og tilhørende velunderbyggende foreløbige vuderingskriterier, som gør den egnet som grundlag for praktiske undersøgelser og miljøsagsbehandling. Redegørelsen skal henvende sig til miljøforvaltningerne i kommuner og amter og til godkendte støjlaboratorier, som skal udføre de pågældende målinger. Miljøstyrelsens redegørelse vil således først og fremmest være en vejledning for måling af infralyd og lavfrekvent støj.

5. afdeling/Elle Laursen

30.4. 1996

Sundhedsstyrelsen

Udkast

Indledning: Undersøgelser af årsager til klager over helbredsmæssige gener pga. infralyd og lavfrekvent lyd.

 

 

STØJHELVEDE: Karen Brock i Hundeslev flyttede på landet for at få fred. Men ak.....

Idylen der blev væk

Kilde Fyens Stiftidende Lørdag d. 5. JANUAR 2002

I 1997 fik Karen Borcks nabo, der har et stort gartneri, installeret en gasmotor, så man selv kunne varme drivhuset op. I dag (20002) er der to 16-cylindre gasmotorer placeret i hver sin lukkede container placeret i en uisoleret hal af stålplader. Ud over gasmotoren er der etableret transformatorer til el-produktionen.

- Det var først i 2000, støjen for alvor begyndte at gå mig på. Mit humør blev dårlig, og jeg kunne ikke opholde mig i haven på grund af støjen, fortæller Karen Brock.

Lyden stresser mig, og min hund mærker det med det samme. Jeg har haft mange stride kampe med den på grund af, at jeg stresses. Folk siger, at jeg skal prøve at slappe af. Men hvor skal jeg gøre det? Det er snart en befrielse at komme på arbejde. Jeg har altid været meget engageret i mit arbejde, men også her har jeg måtte drosle ned. Jeg kan ikke overkomme det, jeg bliver ukoncentreret.

- Karen Brock har ført en kort korspondance med gartneriet - uden en løsning på problemet.

"Berettiget klage"

Efterfølgende har hun klaget til Kerteminde Kommune over generne fra den lavfrekvente støj.

Kommunen lod Miljøcenter Fyn foretage målinger af den lavfrekvente støj i Brocks bolig. Resultatet af målingen var, at varmecentralen - når gasmotorerne var i drift - gav et støjniveau på 25 decibel - der er ifølge Miljøstyrelsens grænseværdi mellem kl.7 og kl.18. Men uden for dette tidsområde er grænseværdien 20 decibel.

"Klagen over støjgener er dermed berettiget. ....der er således grundlag for at meddele påbud til virksomheden om at foretage afhjælpende foranstaltning." Således skrev Kerteminde d. 17. juli til gartneriet. Men intet skete. Og nu har Miljøstyrelsen igen overtaget sagen.

Midt i december fik Karen Brock besked fra Miljøstyrelsen, at den ønsker en ny undersøgelse af lavfrekvents-støjen i hendes bolig. Styrelsen vil have dokumentation for niveauet for lavfrekvens støj i andre opholdsrum end udestuen?

Miljøcenter Fyn foretog disse målinger i går. Miljøstyrelsen ønsker svar inden d. 18. januar.

Det ville Karen Brock dårlig nok vente på. Derfor kontaktede hun i december den nyvalgte borgmester i Kerteminde Kommune, konservative Else Møller. Sagen ligger nu lokalt i teknisk udvalg, Marie Ann Breum, som fik brev i går fra Karen Brock, der bl.a. skrev "jeg bliver nødt til at kræve, at hvis gartneriet skal forsætte sin virksomhed på den måde, han gør, skal hans kraftvarmeværk, kompressorer og transformerstationer isoleres og vibrationsdæmpes af nogen, som ved hvad infralyd og lavfrekvent støj er".

Karen Brock er en fighter. - Ja, jeg vil gå langt. Jeg vil ikke have mit liv ødelagt. Det kan ikke passe, at man ikke kan være i sit eget hus for støj. Det ville selvfølgelig være lettest bare at sælge huset. Men hvem vil købe et hus med de problemer?

Skrivelse fra Karen Crock d. 23. oktober 2019

Indeklimakonsulent G.I.N. fra Scandion 1986-96 skriver i et indlæg gennem Facebook d. 23. oktober 2019.

 

Hej Karen. Jeg har fået oplyst gennem Solvej Odderskov Landsforeningen Infralyd Og Miljø om du kan bekræfte omtalen i Fyens Stiftidende d. 5. januar 2002? Var det dig, som har boet ved et gartneri omkring Kerteminde med gasfyrede kedler? Hvis ja, var du i Avisen Fyns Stiftidende dengang i 2002 med et indlæg om den dybe brummelyd:

Ja det var mig. Og da nabogartneriet efter 10 år (2002?) - ikke længere havde råd til at varme op med det, stoppede ALLE mine gener. Og jeg fik fat i Fyens Stiftidende dengang. Jeg lagde også sag mod Miljøstyrelsen. Kammeradvokat var her sammen med min advokat og en fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Jeg kan ikke huske hvad han hed, Men han hørte også lyden i mit hus. Jeg tabte - jeg havde nær sagt selvføljelig sagen i Vester Landsret.

Solvej Odderskov fra Landsforeningen Infralyd Og Miljø fortalte om din historie, men nu er jeg interesseret i dine målinger, hvis du stadig har dem liggende?

Jeg har dem ikke. Kenn har dem liggende. Lyden kommer gennem jorden og rammer soklen (på dit hus)? Hvis du kender den Hz der rammer dit huss`sokkel. Først der kan du finde synderen. Det har intet med glas, isolering eller noget andet som helst overjordisk at gøre. "Lyden" er i jorden. Evt. via vandårer. I øvrigt har Henrik også set måleresultaterne og han fandt ikke infralyd. Måleresultaterne fra de autoriserede målerfirmaer er sat EFTER tilpasse industrien, skriver Karen Brock d. 23. oktober 2019 til indeklimakonsulent G.N. i Ringsted, som arbejdede for Scandion fra 1985-96.

Komplicerede støj- og vibrationsproblemer på kraftvarme-Værker

Arbejdstilsynet meddeler i denne pjece, at der forekommer infralyd kraftige motorer, maskindele osv., hvilket også er gældende for lavfrekvent støj, men begrænset decibel (styrke) jo højere lyden er. På øverste billede under fjernvarmeværk, ser man kraftig infralyd og begrænset lavfrekvent støj med kun 10 dB, hvilket svarer til raslende blade, langt under hvisken.

Kilde: Ødegaard & Danneskiold-Samsøe

FRA "NEWS - NR. 6. VINTER 2000"

Analysen er omfattende. Løsningen ofte enkel.

 

En rumlende støj i stuen med tydeligt indhold af baslyde er, hvad naboer til nye kraftværker (år. 2000) kan komme ud for. At støjen kommer fra værker er der ingen tvivl om, men hvilken del af værket, som forårsager genen og hvordan lyden udbreder sig er ofte svært at forklare også selv om det illustreres her?

Forsøg på at klare problemet i en håndevending med opførelsen af støjskærme eller ekstra murbeklædning må kraftigt frarådes. Det er dyrt, og risikoen for at det ikke hjælper er stor.

Lydfirmaet Ødegaard & Danneskiold-Samsøer

- har efterhånden bidraget med at løse støjproblemer på mange kraftvarmeværker, og konklutionen har hver gang været den samme. Det er nødvendig med en grundig undersøgelse før man foretager beslutning om igangsættelse af støjdæmpende foranstaltninger. En undersøgelse, der er så grundig, at det nærmest kan sammenlignes med løsningen af en komplicerede kriminalsag eller diagnose af en sjælden sygdom.

Grundighed er nødvendig fordi støjen kan have mange årsager og den kan udbrede sig til naboen på vidt forskellig måde, således som det fremgår af diagrammet ved øverste tegning.

I diagrammet er vist de udbredelses områder, som kan have i et disels eller gasmotorværk, og har baggrund i løsning af et konkret problem på Nykøbing Mors fjernvarmeværk. Som det konstateres, kan der blive tale om mange kombinationer for støjens udbredelse, og alle kombinationer bør - i princippet - undersøges.

Yderligere skal virksomheder - herunder også kraftvarmeværker - ikke blot opfylde støjkrav i skel, men også maksimalkrav til infralydniveau og lavfrekvent støjniveau i boligrum samt vibrationsniveau på gulvet.

Disse nye krav inde i bygningen er i høj grad relevante for kraftvarmeværker, idet det medfører, at man også skal tage hensyn til den støj og de vibrationer som overføres via undergrunden.

                                        ++++++++++++++++++++++++++++++++++

På sporet af farlige vibrationer og infralyd?

De blå pile på på billedet viser transmission af luftlyd, mens de røde pile er vibrationer.

NB! Læg mærke til billede af smalbåndsanalyse, idet lavfrekvent støj kun er 10 dB (G), hvilket man slet ikke kan høre eller opfatte med kroppen, men derimod infralyd på 16 Hz 22 dB der kan overføres gennem jorden som vibrationer?